Fensmark Præstegård

1609866_1596709077255290_4264788995227834975_n1

Fensmark Præstegård med sprøjtehuset i forgrunden. I huset stod den hestetrukne brandsprøjte. Et nyt sprøjtehus blev senere bygget mellem kommunehuset og den nye kirkegård.

Billede udlånt af Poul Bent Christensen, søn af tidligere glasmager Ludvig Christensen.

Nye & Gamle Fensmark har tidligere udgivet glasmagerens erindring. Læs den her

Se facebooksiden, hvis du vil give dette indlæg et like, eller ønsker at kommentere.

Fensmark Præstegård er fredet

Fensmark Præstegård blev i ca. 1775 opført som en lukket firelænget bindingsværksgård. Stuehuset var i slutningen af 1700-tallet i meget dårlig stand. I 1836 blev det revet ned og en ny grundmuret længe blev i stedet opført til præstebolig. Sognepræsten pastor Emil Gøtzsche var manden bag initiativet (sognepræst i tiden 1835-1872).  I 1920’erne blev vaske- og brændehuset, som lå i forlængelse af sydlængen, nedtaget og flyttet til Næstvedvej.

Fensmark Præstegård er digteren Christian Winthers barndomshjem. Her blev han født den 29. juli 1796, hvor han efterfølgende boede de første 10 år af sit liv. I 1921 blev der rejst en mindesten for byens berømte søn vest for præstegården.

Fensmarks navn blev landskendt med hans digt som lyder således:

Hvor Fensmark hæver sit Kirketelt
Med den røde Top imod Sky,
Og smiler over til Gisselfeld
Og til VesterÆgede By;

Og ned til Mosen, hvor Tørvene groe,
Til Broksø bag Skovens Hang,
I min Faders ydmyge Præstebo,
Der mødtes vi første Gang.