En idé der blev til virkelighed

“En idé der blev til virkelighed”.

Idéen til Nye & Gamle Fensmark udsprang af den “Nye” bydel som opstod i forbindelse med grundlæggelsen af Holmegaard Glasværk, og den “Gamle” bydel, beliggende omkring Fensmark Kirke.

Vigtigheden i at bevare Fensmarks historie, så den stadigvæk kunne holdes intakt, desuden genskabes på den mest troværdige og naturlige måde.

Der blev søsat en facebookside den 14. oktober 2014, og interessen var fra start meget succesfuld. Der blev lagt billeder på siden, og der blev hurtig skabt en dialog og et fællesskab.

Tidligere beboere som var rejst fra byen, fik igen skabt en kontakt til hinanden. Der kunne igen snakkes om gamle dage, og venskaber blev knyttet på kryds og tværs.

Facebooksiden har i dag 2550 følgere.

Linette Bach ved Fensmark Kirke, foto: Kristian Buchmann

Der blev afhentet billeder, erindringer og historier ude i hjemmene, og det var naturligvis med til at give siden, Nye & Gamle Fensmark, en anden form for levende fortælling.

I 2016 blev der søsat en hjemmeside, fensmarkby.dk. Google Analytics viser at hjemmesiden har stor trafik, dels fra Nye & Gamle Fensmark på Facebook, og besøgende som kommer direkte fra en søgemaskine.

Efterhånden som Nye & Gamle Fensmark fik tilladelse til at renskrive den ene erindring efter den anden, så blev det besluttet at udgive bøgerne Fortællinger fra Fensmark 1. -og 2. del. Disse 2 bøger blev udgivet juli og november, 2017.

Erindringerne fortæller og beskriver Fensmarks historie, og beskriver en stor del af området, fra slutningen af 1800-tallet og op til 1970-erne.

Desuden beskriver erindringerne med så fint et ord; Nye & Gamle Fensmark!
“En idé der blev til virkelighed”.

Jeg ønsker dig velkommen til siden, og håber du får en fornøjelig, spændende og nostalgisk tur gennem tidsmaskinen.

De bedste hilsner fra

Stifter og redaktør

Linette Bach