Glimt fra Fensmark i 1943

Glimt fra Fensmark i 1943

Kig med her:

Filmen er uploaded på YouTube af NæstvedArkiverne

 

Finn Skovdal skriver således:

“Fin film. Min morfar, Hans Georg Skovdal, født 14.11.1892, død 1958, gift med min mormor, Ane Kirstine Skovdal, født 27.3.1896, død 1972, ses med gæssene ca. 4.10 inde i filmen, formentlig optaget hvor de boede på adressen: Møllevej 12, Kalkerup, hvor de opdrættede fjerkræ og havde fjerkræslagteri. Fjerkræslagteriet flyttede senere til Gelsted, da min morbror, Knud Skovdal, overtog fjerkræslagteriet. Jeg tilbragte de fleste af mine ferier hos dem i Kalkerup i 1950-erne”.

Sven Aage Nielsen skriver således:

“Lillebilen er min svigerfars”. Sekvensen med vognmand Gunnar Nielsen starter ca. 4 min. inde i filmen med et rigtig godt billede af ham ved telefonen. Han var en af de første i sydsjælland der erhvervede en gasgenerator til bilen . En lille erindring fortalt af min afd. kone; juleaften på besøg hos moster på Lollandsvej i Næstved. I god tid før de skulle hjemad gik svigerfar ud på vejen, og skulle tænde op i generatoren, som nu også kunne køre på tørv. Det tog åbenbart lidt længere tid at få taget afsked end beregnet for pludselig lød der et enormt brag . Det var trykket der var blevet for højt i generatoren, så låget blæste af . Efter en tids søgen fandt de det helt over ved banelinien”.