Trollesgave i 1968
Lene Ørding stående i selskab med sine forældre, Anne Grethe og Niels Ørding.
Lene flyttede til Trollesgave som 4-årig, og boede på gården i perioden 1959-1972.
Billedet er udlånt af Lene Ørding.
Læs eller skriv en kommentar til billedet ved at trykke på Facebook logo↓
Trollesgaves historie
I den gamle del af Fensmark omkring kirken og præstegården ligger Trollesgave med udsigt over Holmegaard Mose. Hvis man går der i vore dage, genlyder luften af glade barnestemmer fra institutionen Trollesgave. Desuden er der ivrig aktivitet i resten af området, der nu bruges til beboelse. Sådan har det sikkert været i mange, mange år, da avlsgården var i fuld drift.
Det nuværende Trollesgave er bygget i 1907, men man kan via forskellige kilder konstatere, at der har været et Trollesgave før 1907. På et kort, der er tegnet i tidsrummet 1842–99 figurerer Trollegave med ét udseende, og på et kort fra tidsrummet 1900–1971 ser Trollesgave anderledes ud. Gårdens beliggenhed er den samme, så den gamle gård må være nedrevet på et tidspunkt op til 1907.
Det tidligste Bert har kunnet finde vedrørende Trollesgave er en udskrift fra Tybjerg Herreds Pantebog, hvor der den 22/4 1789 er indskrevet et ”Gavebrev fra Birgitte Restorff til F.V. Bülow på gården Trollesgave”. (se: Registratur over Holmegaards Godsarkiv 1932 – https//dis-danmark/bibliotek/906017.pdf)
Dette gavebrev er videregivet 10/4 1832: ”Transport af gavebrev af 22/4 1789 fra lieutenant Bülow til grevinde D.-S.” (Registratur over Holmegaards Godsarkiv 1932 – https//dis-danmark/bibliotek/906017.pdf). Grevinden må være Henriette Danneskjold-Samsøe fra Holmegaard. Bülow var godt nok død i 1825, men hans hustru, Birgitta von Post døde 27/1 1832, så det passer udmærket.
F.V. Bülow (1754–1825) var premierløjtnant i 2. Sjællandske Cavallerie Regiment, og han benævnes et sted som ”Godsejer in Trollesgave, Fensmark”. Han har tilknytning til området, fordi han var gift med Birgitta von Post (1755–1832). von Post-slægten ejede Broksø fra 1790 til 1926. (I en kort periode fra 1801 til 1802 var Broksø dog ejet af Danneskjold-Samsøe fra Holmegaards Gods).
Birgitte Restorff eller Birgitte von Restorff blev født i 1701 og døde i 1790. Hun var gift med kammerherre Knud Trolle, som døde i 1760 (derfra har vi måske navnet på Trollesgave). Birgitte Restorff havde både Holmegaards Gods og Broksø Gods fra 1737 til sin død, først sammen med sin mand, senere alene.
På våbenhuset til Fensmark Kirke står initialerne BR og 1761. BR er Birgitte Restorff.
Fra 1843 findes der en resolution, der omhandler glasværkets brug af Trollesgave, og fra 10/10 1848 er der en rentekammer-resolution om, at Trollesgave må bruges under Glasværket. Dette passer godt i tråd med, at Carl Wilhelm Rehermann i sine erindringer (se disse) nævner, at en stor gård i Fensmark – Trollesgave – havde påtaget sig opgaven at levere mælk til Glasværket. Det foregik på den måde, at en dreng fra Trollesgave hver dag kom kørende med en vogn med en mælkejunge. Mælken blev distribueret via fabrikskontoret, og afregningen indgik i aflønningen af de ansatte.
Ludvig Christensen nævner i sine erindringer, at hans mor (født 1830) fortalte om, at en mindre herregård i Fensmark, Trollesgave, havde store græsningsarealer, og at denne gård hørte under glasværket.
I Trap Danmark 3. udgave (1898-1906) kaldes Trollesgave en avlsgård, og det oplyses, at gården har 197/8 tønder hartkorn (landbrugsjordens værdi udregnet som en kombination af arealstørrelse og ydeevne). Der er 186 tønder land, herunder 20 tønder eng, resten er agerland. Trap Danmark nævner desuden, at ” Holmegaards Gods består af hovedgården Holmegaard med Petersminde og avlsgården Trollesgave”.
Der har fra 1769 med jævne mellemrum været folketællinger i Danmark (se https://www.danishfamilysearch.dk/census/) (man skal gå ind under årstallet, Præstø Amt, Tybjerg herred og her finder man Fensmark), og første gang, navnet Trollesgave optræder, er i 1801.
1801 er ”forpagter af Trollesgave” Lauritz Jacobsen Norup, der bor sammen med sin hustru, Anna Elisabeth Hviid, deres tre børn, en fætter, tre tjenestepiger og en tjenestekarl. Han var desuden krigsråd. I slægtsforskningen af Norups slægt nævnes der, at i 1797 var han ”forpagter på Trollesgave
1834 bliver Trollesgave beboet af Ludvig Hilfling og hans hustru, Anna Mari Duus og et folkehold bestående af fire tjenestekarle, to tjenestepiger, en dreng, en pige, en avlskarl, en husjomfru, en fabriksassistent og en glasværkskusk. Ludvig Hilfling var krigsassessor (dommer) samt bestyrer på Holmegaards Glasværk. Han var med i opstarten af Holmegaards Glasværk, og han skriver i 1833 til Henriette Danneskiold-Samsøe: ”Vor fabrik er snart som en liden købstad med sine mange røde tage”.
I 1840 står der kun assessor ved Ludvig Hilfling. Derimod benævnes C. Plesner som forvalter.
Fra 1842 til 1858 hed godsforvalteren på Holmegaards Gods Nicolai Bartoldy, og han havde ”en del af tiden bopæl på Trollesgave”. Han boede sammen med sin hustru, Isa Jacobsen. (slægtsforskning og folketælling fra 1850)
1845 står der, at Christian Plesner er ”forpagter af gården” (sandsynligvis Trollesgave)
1880 hedder forpagteren Josias Thor Straten Clausen. Han er ugift, men han bor der sammen med elleve andre på gården.
1901 hedder forpagteren stadig Josias Thor Straten Clausen.
En af Trollesgaves nærmeste naboer er Fensmarks Kirke, som ejede en del kirkegårdsjord. Denne jord blev bortforpagtet, og 1. april 1898 indgås en kontrakt gældende til 1906 med Josias Thor Straten Clausen. Denne kontrakt overtages 13. januar 1903 af forpagter Edward Vennike Jensen fra Trollesgave.
I 1914 sælger Holmegaards Gods Trollesgave (matrikelnumre.: Matr. nr. 3a, 4c, 5a, 5e, 11 og 12) til proprietær Otto Lawaetz (dermed overgår Trollesgave til selveje), og samme år køber Lawaetz 31 tønder land af Fensmark Kirkes menighedsråd
Otto Lawaertz har ifølge telefonnøglen for 1924 og 1926 en forpagter ansat. Han hedder Valdemar Hansen. Telefonnummeret er 9.
I 1914 indgås en kontrakt mellem kirken (Pastor Kynde) og proprietær Otto Lawaetz gældende til 1930, og denne kontrakt overtages 27. september 1926 af Christian Christensen. Christian Christensen indgår en ny forpagtningskontrakt med kirken gældende fra 1946 til 1954.
Christian Christensen var indvalgt i Fensmark-Rislev sogneråd i to perioder – 1950-54 og 1954-58 – for Venstre. I begge perioder var adressen Trollesgave.
Ifølge Telefonnøglen 1958 og 1959 boede proprietær Mogens Gjermandsen på Trollesgave
I Kraks vejviser og diverse telefonbøger kan man se, at proprietær N. Ørding bor på Trollesgave fra 1961 til 1970. Telefonnummeret er i øvrigt stadig 9 (for 1970 dog 746009).
I 1969 sælges Trollesgaves frugthave til Fensmark Kirke, så kirkegården kan udvides. Området bliver til Nordre Kirkegård.
Fra 1973 (måske et par år tidligere) til 1984 bor arkitekt Birger Nordsted-Jørgensen med sin familie på Trollesgave. Han er især kendt for sit samarbejde med storentreprenør Bøje Nielsen. Desuden tegnede han Næstved Svømmehal med det karakteristiske buede tag. I perioden på Trollesgave anlægger Birger Norsted-Jørgensen et svømmebassin i haven. Sønnen, Jasper Nordsted-Jørgensen, var en af Danmarks topsvømmere, og han var inde i billedet til olympiaden i Moskva 1980, men blev dog ikke udtaget. Han var til gengæld med til europamesterskaberne i Split 1981.
Trollesgaves adresse er frem til 1991/92 Stenskovvej 8b. Den ændres til Trollesgave 2, og fra 1985 til 2001 har mekaniker Benny Jacobsen bopæl her. Herefter er det Holmegaard Kommune, der står som beboer.
Foranlediget af, at Trollesgaves ejer ønskede at frasælge bygninger med omliggende parker og anlæg, gik Holmegaard Kommune i gang med at ændre lokalplanen for området. Desuden ville kommunen bygge børneinstitutioner på Trollesgavegrunden, I januar 1997 var planen klar til proceduren for godkendelse med følgende ændringer. I kommuneplanen for området 1993 til 2005 er en af rammebestemmelserne, ”at områdets anvendelse fastlægges til jordbrugsformål”. Dette ændres til, ”at områdets anvendelse fastlægges til beboelse, liberale erhverv og offentlige formål herunder institutioner”, og ”at området overføres til byzone”. Området deles i to, hvor område 1 kan bruges til de ovennævnte formål, mens område 2 kun må bruges til institutioner (nuværende SFO m.m.)
Og dermed er avlsgården Trollesgave blevet til historie.
Se flere billeder fra Trollesgave, HER.