Fensmark belyst gennem folketællinger

Fensmark belyst gennem folketællinger

Allerførst lidt forbrugeroplysning

Gennem arbejdet med Trollesgaves historie er der bl.a. benyttet benyttet folketællinger. For Fensmarks vedkommende er de første fra 1787, og der er mange finurlige oplysninger, som indirekte fortæller en hel del om livet i vores område. Gennem tællingerne fra 1787, 1801, 1834, 1840, 1845, 1850, 1860, 1880 og 1901. De efterfølgende tællinger for Fensmark er endnu ikke indtastede, men der sidder en række personer i Danmark, der er i gang med dette store arbejde. Man kan dog finde de originale lister på nettet, hvis man lyster. Man skal så bare væbne sig med tålmodighed eller have en grafolog i maven.

Hvis du har lyst til selv at gå ind og kikke, kan du gøre følgende:

www.danishfamilysearch.dk/census

Her vælger du år, så Præstø Amt, så Tybjerg herred og endelig Fensmark.

Hvis du vil have oplysninger om Broksø, skal du i stedet for Fensmark vælge Herlufmagle.

Hvis du er interesseret i Holmegaard Gods, er ”ruten” Præstø Amt, Hammer Herred og Holme Olstrup.

Lidt forundret over, at Holmegaard Gods ikke var med under Fensmark, men ved at undersøge lidt om herreder, blev det klart at grænsen mellem Tybjerg Herred og Hammer Herred går lige uden for Fensmark. Lige før Holmegaardsvej 84 er der et stengærde, der markerer grænsen, så Hovledhuset (Holmegaardsvej 69) ligger i Tybjerg Herred og Holmegaardsvel 84 hører til Hammer herred.

Herreder er en historie for sig, men ganske kort fortalt skriver de sig tilbage til vikingetiden, hvor hvert herred ”skulle stille et skib til ledingsflåden” (http://www.roskildehistorie.dk/gods/oversigt/leding.htm). Det var derfor nødvendigt, at alle herreder havde adgang til havet. Tybjerg herred har af den grund en ”tunge” ned mod Næstved. Ringsted og Alsted herreder måtte benytte sig af Susåen. Størrelsen på herrederne afhang af, hvor god jorden var, og i Kong Valdemars Jordebog er angiver, hvor mange plove hvert herred havde pr. 1000 ha. Tybjerg havde 280 og Hammer havde 285.

Indledning

Baggrunden for folketællingerne skal findes en forordning fra 1787 udstedt af Christian d. 7. I denne står der, at præsterne søndagen inden 1. juli samme år fra prædikestolen skulle annoncere, at alle i sognet skulle tælles. Han skulle have hjælp af skolelæreren og degnen. Det var hans ansvar, at det blev gjort, og han skulle bruge prædiketid de efterfølgende søndage, til man var i mål. Forordningen angav desuden ret detaljerede anvisninger på, hvordan befalingen skulle udføres. Fx er der i 1880 noteret, at Niels Peter Jørgensen er ” I Besøg hos sine Svigerforældre” og hans hustru Ane Marie født Larsen er ”I Besøg hos sine Forældre”, som er Lars Olsen og Karen Sophie født Olsen. De unge mennesker er egentlig hjemmehørende i Borup – Kongsted Sogn. Men de er altså talt med i Fensmark.

Men alligevel skal det følgende tages med et vist forbehold. Fx var der i 1787-tællingen i Sipperup 9 ”husholdninger” mens der i 1801-tællingen kun er 5, så folketællingerne giver ikke et helt sandfærdigt billede, men alligevel. Desuden var ikke alle ferme med håndskriften, og det giver nogle interessante fortolkninger. Hvad er fx en ”Storpleier?? ved Glasværket”, en ”Glasindhinderske”, ”Skone og Dagleierske”? Det ville også have været interessant, hvis man havde påført et matrikelnummer til de enkelte bosteder, så kunne man bedre følge udviklingen i udbygningen af området, men det var desværre ikke et krav i forordningen.

Folketællingsområder i Fensmark

Fensmark har været delt ind i områder. Først og fremmest Fensmark, Kalkerup og Sipperup. I tællingen fra 1834 introduceres et nyt område, nemlig Holmegaard Glasværk.

Tællingskommisæren i 1834 er i øvrigt gået helt grassat. Han har inddelt sit tælleområde i 1) Fensmark Bye, 2) Bemeldte Fensmark, 3) Benævnte By Fensmark, 4) Tidtnævnte By Fensmark, 5) Rest af Byen Fensmark, 6) Merbemeldte By Fensmark, 7) Oftenævnte Fensmark og 8) Tidtnævnte Fensmark, og det samme har han gjort med Kalkerup, Sipperup og Glasværket. Gu’ ve’, hvad han har haft gang i?

1860-tællingen hedder områderne ”Fensmark Skoledistrikt, Fensmark By”, ”Fensmark Skoledistrikt, Kalkerup By”, ”Fensmark Skoledistrikt, Sibberup By” og ”Fensmark Skoledistrikt, Holmegaard Glasværk”.

Befolkningsudvikling

Befolkningsudviklingen er foregået stille og roligt. I 1787 boede der i Fensmark, Kalkerup og Sipperup 297 personer og først i 1901 er antallet oppe over 1000 (1116). Der sker dog et markant spring fra 1801-tællingen til 1834-tællingen, og det skyldes, at Holmegaards Glasværk blev etableret i 1825 med deraf mange tilflyttede personer.

Boformer

De største gårde har fået deres navne nævnt i folketællingerne. Det drejer sig bl.a. om Trollesgave, Slibergården og Præstegården. Men ellers kaldes de bare ”en gård”. Man kunne også bo på en ”halvgård”. Som navnet siger, er en halvgård ikke så stor som en gård/helgård, og man skulle kun udrede halvt så meget hoveri, offentlig kørsel, eller hvad man nu kunne udskrives til. En sådan halvgård bebos i 1834 af Knud Hansen, hans hustru, Maren Pedersdatter deres to børn, samt en tjenestepige, og i 1845 bor Peder Rasmussen og hans familie, samt Lars Hansen og hans familie på samme gård, og de ejer hver en ”halvgård”. Man kunne også bo som ”parcelist”. Det var der fire af i Kalkerup i 1834. En parcelist har mindre jord end en halvgårdsejer. Hvis man havde endnu mindre jordtilliggende, var man ”husmand med jord”. Disse kaldtes indimellem også for ”Boelsmand”. Endelig var der nogle, der var ”inderste” eller ”indsidder”. Så var man en person af almuen, der boede til leje hos fx en gårdmand eller husmand uden at arbejde for vedkommende, og man havde sin egen husstand.

Erhverv

Hvad har man så levet af i forne tider? Der er en del ”gårdejere”, og på alle gårdene er der mange ”tjenestefolk”. Man kunne leve af at være ”daglejer”, dvs.at man solgte sin arbejdskraft hovedsageligt til gårdene og godserne. Man kunne som Jens Rasmussen være ”skoflikker” og derved forsørge sin hustru, Sidse Pedersdatter og deres fire børn. Ole Hansen Hertz og Jens Nielsen var vævere. Lars Andersen og Povel Bendeche var – som der står –”tømmermænd”. Hans Larsen var ”hugger”, og det kunne jo både være i træ eller i sten. Christian Hansen ernærede sig som ”tækker”. Fensmark husede også et par ”tærskere”, og Hans Gedde var ”brolægger og stensætter”, Just Buchhorst fik sit udkomme ved at være ”skovfoged og skrædder”. Frantz Christoffersen var ”kurvebinder”. Ude i Kalkerup boede Jørgen Rasmussen, og han var ”billemand”, dvs. at det var ham, man sendte bud efter, når møllestenene skulle have fornyet rillerne. I Kalkerup boede også ”smeden”. Det var Niels Pedersen. I Sipperup boede ”slagter” Peder Jørgensen. Man kunne også ”komme i lære”. Hos Peder Olesen, der er ”husmand med jord og væver”, bor den 21-årige Jens Pedersen, og han er ”væverdreng”. Anders Hansen er ”teglbrænder”. I 1834 er Ane Hansdatter og Ane Gjetten (i 1840) benævnt ”klokkerkone”, og Hans Pedersen er”skovfoged i Fensmark Skov”. Hans Hansen ”lever af sit jordlod”, og han har sammen med sin hustru tre voksne ugifte børn, der ”forfærdiger trætøfler”. Niels Hansen er ”hjulmand”. I Kalkerup bor der i 1834 en ”Huuskone, lever af Handel med Viser”, og det er med til at forsørge to børn. Hun hedder Maren Johansdatter. Man kunne også kalde sig ”Skrædderpige”. Det gjorde Birthe Kirstine Pedersdatter fra Kalkerup. I 1845 var der i Kalkerup en ”Saddelmager” nemlig Lars Jensen. Niels Pedersen fra Kalkerup lever af at være ”Brændevinskarl”, og Niels Larsen er ”Postbud”. I 1850 møder man for første gang erhvervet ”arbejdsmand”. Det er Niels Nielsen fra Fensmark, og Fensmark har i samme tælling fået en ”Skerver”, nemlig Hans Jensen. Han har nok været den lokale ”Jens Vejmand”. Sophie Hansdatter er ”Sypige”. 1860 råder Fensmark også over ikke mindre end 12 fragtmænd – Anders Johansen, Hans Pedersen, Ole Nielsen, Ole Hansen, Jørgen Clemmesen, Niels Jensen, Peder Hansen, Lars Pedersen, Paul Andersen, Niels Hansen, Christian Hansen og Hans Larsen. Man må næsten regne med, at det er Glasværket, der har haft brug for at få transporteret glas ”ud i verdenen”. I 1860 støder man på et par nye titler. ”Bødker” og ”Maler”. Bødkeren bor i Kalkerup og hedder Hans Peter Christensen, og maleren, Frederik Bahn, er ligeledes fra Kalkerup. Samme tælling introducerer et nyt erhverv; en del personer ”Tjener Forældrene”. Det drejer sig fx om Rasmus Albrechtsen, som er søn af Albrecht Hansen og Ane Margrethe Hansdatter.

Avlsgården Trollesgave havde også mange ansatte. I 1880 består staben – ud over ”forpagteren” (Josias Thor Straten Clausen) af en ”husbestyrerinde”, ”en meierske”, to” malkepiger”, en ”kokkepige”, en ”landvæsenselev”, en ”staldkarl”, en ”arbejdskarl”. en ”kreaturpasser” og en ”tjenestedreng”.

I 1880 kan tællingskommisæren notere sognets første ”Musikus”. Han er 21 år og hedder Anders Hendrik Andersen, og sognet har ved denne tælling også fået sine første ” Smaakjørere” Det er Hans Pedersen og Jørgen Jacobsen. En småkører er en person, der tilbyder at flytte ting for folk uden egentlig at være vognmand. Jacob Frandsen og Hans Andersen er ” Daglejere ved Skovarbejde”. Mette Albrectsen født Hansen er ” Brødsælgerske”, og Ditløv Christian Lange er ” Murmæster”. Jens Mortensen fra Kalkerup er ” Gaardmand, Møller”, og han har to ”Tjenere” boende. Men mon det er ikke er møllersvende?

I 1901 ernærer Hans Peter Jensen sig som ” Tøffelmager og Røgemand m.m.”, og det lever hans hustru Christiane Jensen og deres seks børn af. Jens Hansen er ”Skomagermester”, og han bor hos

”arbejdsmand” Christen Laurits Hansen og hans familie. I samme bolig logerer Carl Hansen, der er ”Anhæfter ved Glasværket”. Og så er der minsandten også en ”Cigarmager” i Fensmark. Han hedder Frederik Mortensen. Hvis man skal have strikket noget, kunne man gå til Sophie Nielsen; hun var nemlig ”Strikkerske”. Frederik Christian Peter Meisner fra Kalkerup er ”Tømrer og Vognmand” og Jørgen Jacobsen er ligeledes ”Vognmand”. De har kunnet noget med beklædning i Kalkerup, for ”Skrædermester” Asger Jens Hansen og hans ”Skrædersvend”, Hans Thorvald Kjærgaard, er hjemmehørende ”der ude”. Og hvis man havde brug for lidt økonomisk hjælp, var Niels Hansen måske en mulighed. Han var nemlig ”Partikulier”, dvs. han levede af renterne fra sin formue. Søren Larsen og Hans Petersen er ”Stenhuggere”. I et hus, der er ejet af tømrer Søren Thomsen Øverup, bor ”Snedker” Niels Peter Hansen med sin hustru, Anne Dorthea Henriette Hansen. De har to logerende,” Snedkersvend” Julius Vilhelm Petersen og ”Snedkerlærling” Georg Petersen. I Sipperup bor ”Vaskekone” Anne Marie Land, og med det job forsørger hun to børn.

Militærtjeneste

Et helt specielt kapitel fra 1787 fortæller Hans Jensen, Knud Jonsen, Hans Pedersen, Christian Madsen og Jens Andersen. De var – foruden at være tjenestefolk på forskellige gårde – nationale soldater. De var bundet til militærtjeneste i en vis årrække, hvor de skulle deltage i øvelser og parader, og de kunne indkaldes i tilfælde af krig. Det var noget anderledes med Niels Pedersen fra Kalkerup. Han var ”gevorben soldat”, altså hvervet soldat. Hvervede soldater var dyrere for samfundet, så der lå en besparelse i at have nationale soldater, som på sin vis kan sammenlignes med hjemmeværnet.

I 1801 er det ikke længere ”National Soldat” men ”Landsoldat”. Hans Pedersen er – ud over at være tilknyttet forsvaret – tjenestekarl hos Søren Hemmingsen. Om Bodil Larsdatters mand får vi at vide, at han er ”Dragon I Næstved”. Han tælles altså ikke med til Fensmarks befolkning, men til Næstved Købstad Sogn.

Præsten

I 1787 hedder præsten Holger Tryde, og han bor i præsteboligen sammen med sin hustru, Maria Mgdr. Clausen, deres tre børn, hustruens søster og syv tjenestefolk. I et markhus bor enken, Anna Sørensdatter med sine to børn, og hun er ”opsynskone i præstens mark”.

I 1801 hedder præsten Hans Christian Winther. Han har sammen med sin hustru, Hannah Dorothea Bochsenius, sønnen Christian Ferdinand Winther, som senere gjorde Fensmark berømt, fordi byen nævnes i hans digt, ”En Ven”, om hans elskede hund, der måtte gå så gruelig meget igennem. Ydermere bor Hannahs niece, otte ”pensionærer” og fire tjenestefolk i præstegården. ”Pensionærerne” var unge piger, som ansete familier anbragte i præstegården, fordi Hannah Bochsenius havde ry for at være en karakterfast og kærlig opdrager; og så har det suppleret den ikke alt for høje præsteløn.

I 1834 hedder præsten Christian Knudsen og hans hustru er Maren Bolette Andrup. Tællingskommisæren er her sprunget lidt let over sin opgave, Man får at vide, at der bor yderligere fire ugifte kvinder, fire tjenestefolk og en enke ”af venskab i huset”.

I 1840 er Gotfred Emil Gøtzsche (30 år) præst, og han bor på Præstegården sammen med sin hustru B. de Neergaard, deres to børn og seks tjenestefolk. I 1845 står hun opskrevet som Betzy Gøtzsche,

og de har nu tre børn. I 1850 er der blevet plads til plejebarnet Hansine Lovise Ulrikke Grum (18 år) og præstens mor, Christiane Petronelle Gøtzsche. I 1860 kaldes Gøtzsches hustru Elisabeth Vilhelmine Jacobine Neergaard, og de har nu fem børn. Moderen er tilsyneladende død/fraflyttet, og så er der blevet plads til Christine Hassert, der er lærerinde. De klarer sig nu med fire tjenestefolk.

I 1880 bebos præstegården af Georg Anton Selmer, hans hustru, Rebekka Anna Beate Therese Nehammer og et par plejebørn. Hans Philip Ludvig Selmer (nok præstens søn) står opført som ”Husfader Landmand”, og han bor ligeledes i præstegården sammen med hustruen Johanne Elisabeth født Beck. Præstegårdshusholdningen klarer sig med tre tjenestefolk og en sypige.

1901 er præsten Otte Christian Kynde. Hans hustru hedder Julie Charlotte Emilie Kynde. Sammen har de tre børn. Ægteparret er kommet til Fensmark Sogn i 1891 fra Store Heddinge. De har to tjenestepiger og en tjenestekarl, der er noteret som ”kusk”. Desuden er Christian Theodor Madsen ”klokker og skomager”, men han bor ikke i præstegården

Jordmoderen

Jordmodererhvervet er et af de få erhverv, man som kvinde kunne uddanne sig til. Første gang, ”jordmoder” optræder i offentlige skrivelser, er i 1537. Her finder man regler for præsters undervisning af jordmødre, og han skulle primært sikre sig, at de havde den rette kristne indstilling. I 1673 overgår undervisningen til lægeligt regi, og i 1787 bliver uddannelsen egentlig organiseret på Jordmoderskolen. Læretiden er på et halvt år som i 1895 forøges til et helt år. I løbet af 1900-tallet gennemgår uddannelsen en rivende udvikling til det, vi kender i dag.

I 1801 var Anne Bolette Beggerup områdets ”jordmoder”. Jordmoderhuset ved kirken er fra 1827, så hun må have haft bopæl et andet sted.

I 1827 blev Jordmoderhuset bygget og i 1834 hedder jordemoderen Johanne Marie Rasmusdatter. Hun er ”jordmoder for 18. District”. Hun bor sammen med sin mand Frederik Bendtsen og deres seks børn, samt Rasmus Jensen, der ”arbejder ved Glasværket”. I 1845 er der stadig fire børn hjemmeboende, hvoraf den ældste pige ernærer sig som ”skrædder”.

I 1850 hedder jordemoderen Marie Olsen (stammer fra Fodby), og hun bor sammen med sin mand Nicolai Tödt, der er ”væver”. Han stammer fra Hamburg. De har et par børn.

1880 er det Caroline Nielsen født Frandsen, der har tjansen med at bringe nye fensmarkborgere til verden. Hun bor sammen med sin ”Søn af 1ste Ægteskab” Lauritz Gammerath. Han er ”slagter”. Desuden bor hendes stedsøn, Peter Ludvig August Nielsen og den 2-årige Laurits Christian Evard Gammerath, der er sønnesøn, også i Jordmoderhuset. Umiddelbart lidt rodede familieforhold.

I 1901 residerer i ”Jordmoderboligen” Anne Beate Hansen sammen med ”Glasmager” Bernhard Christian Hansen. De har et enkelt barn. Jordmoderboligen er ejet af ”Præstø Amt”.

Hovledhuset

Der er ikke tit, at man kan lokalisere beboelserne, men i 1787-tællingen bor Peder Bendtsen med sin hustru, Anne Pedersdatter, og deres fire børn samt Susanne Marie, der er et ”plejebarn fra

Opfostringshuset” i ”Høyledshuset” i Sipperup. Måske har det ligget der, hvor det nuværende Hovledhus (Holmegaardsvej 69) (opført i 1890) ligger.

Trollesgave

1801 nævnes Trollesgave første gang i folketællingerne, men den historie kan læses et andet sted på Fensmarkby.dk, så den lader jeg ligge.

Trollesgave, Kilde: Danmark set fra luften

Slibergården

I 1880 nævnes Slibergården for første gang. Den har nok tidligere været benævnt ”En gård”. På gården bor ”husfader og postbud” Rasmus Petersen sammen med sin hustru Bodil Kirstine Petersen født Jørgensen og deres tre børn. Der er også plads til tre familier, som får deres udkomme på Glasværket. Lars Jørgen Hansen er ”Arbejdsmand ved Glasværket”, Jacob Hansen og Carl Christian Jensen er begge Glasslibere. Ydermere bor ”snedker” Peder Hansen der. Alt i alt med børn huser Slibergården 21 sjæle.

I 1901 bor postbuddet stadig på Slibergården. Nu hedder han dog Hans Petersen, og nu får man at vide, at grev Danneskiold-Samsøe ejer gården. Tællingskommisæren har alt i alt tilknyttet 32 voksne og børn til Slibergården i 1901!!

Sociale forhold i Fensmark

Først lidt baggrund:

I 1708 blev det ved lov forbudt at betle/tigge, og man pålagde de enkelte sogne at tage sig af de fattige. Det var ingen succes, for hjælpen byggede på frivillige bidrag, og man brugte mange kræfter på at finde ud, om ikke den fattige i virkeligheden hørte til i nabosognet.

I 1803 vedtog man en egentlig fattiglov, og der blev oprettet en fattigkommission i hvert sogn. Præsten var selvskreven, og han havde den administrative byrde, men derudover udgjorde herremanden og tre til fire af ”de bedste mænd” kommissionen. Med loven blev det nu pålagt, at man skulle yde til fattigkassen, og der kunne udpantes, hvis man forbrød sig mod den regel.

I 1841 kom ”Anordningen om landkommunevæsenet”, og der blev etableret et ”Sogneforstanderskab” i hvert sogn. Også her var det præsten, der samlede trådene, når det drejede sig om fattig- og skolevæsenet.

I 1868 trådte den ny landkommunelov i kraft, og dermed blev de egentlige sogneråd en realitet, og mange steder blev magten samlet hos magtfulde sognerådsformænd.

Hvordan så det så ud med de sociale forhold i Fensmark? Tællingen fra 1787 fortæller lidt om forholdene i slutningen af det 18. århundrede. Hos gårdejer Rasmus Rasmussen og hans hustru, Sara Petersdatter, boede Saras mor på 85, og hun ”har nådesbrød hos svigersønnen”. Karen Hansdatter må supplere sin daglejerindtægt med ”tiggeri”. Johanne Michelsdatter og Karen Nielsdatter ”tigger brødet”. Gårdejer Jens Frandsen og hans hustru har fem børn, hvoraf den næstældste er ”et usselt menneske uden forståeligt mæle”, og hun har været familiens eget problem. Temmelig mange står opført som ”almisselem”, og de har altså været overladt til andre menneskers barmhjertighed. Lars Jensen på 19 år har giftet sig med Maren Pedersdatter på 46. Hun har bragt fire børn ind i det ægteskab, og man tænker sit, når der i tællingen står, at han er ”Blind og må tigge brødet. I Sipperup levede et par andre skæbner. Niels Hendrichsen på 76 er ”usle betler brødet”, og hans hustru, Kirrsten Madsdatter på 60 er ”apoplexislaget”

Man måtte også selv tage sig af familien. I tællingen fra 1801 nævnes, at gårdejer Jens Madsen har sin hustrus familie boende, både moderen, faderen og søsteren, for som der står: ”Konens fader nyder ophold på gården”. Han har dog to tjenestekarle til at hjælpe sig med bedriften. Hos Johan Hansen bor – foruden hans hustru og deres fire børn – Karen Nielsdatter, der er ”inderste nyder almisse af sognet”.

Der er dog desuden eksempler på socialt indstillede personer. Niels Madsen Silchendrup på 61 og hans hustru på 55 fra Kalkerup er indsiddere. Alligevel er han i stand til at have deres barn på 13, et ”plejebarn fra Opfostringshuset” og den 72-årig Peder Nielsen, der er ”inderste vanfør og nyder almisse af sognet”, boende.

Man kunne også være på aftægt. Det var ofte ældre personer, der frasagde sig deres bolig mod at vedkommende, der overtog boligen i en aftægtskontrakt skulle sørge for aftægtsmanden/konen resten af livet. I kontrakten var det nærmere aftalt, hvad der skulle ydes til aftægtsmanden/konen. Inger Jensdatter (67 år) er et eksempel på det. Hun bor i et hus i Fensmark sammen med sit barnebarn på 15 år.

Mette Sørensdatter fra Kalkerup er inderste og ”lever ved sine børns hjælp”.

I 1850 findes begrebet ”almisselem” stadig. Fx har Rasmus Jørgensen og hans hustru Marie Jensdatter almisselemmet Bærig Pahl på 87 år boende, og der findes flere eksempler på dette. Almisselemmerne ”gik på omgang” og med sogneforstanderskabets etablering, er dette nok sat i system under ledelse af præsten.

Men man kunne også gå den anden vej i hierarkiet. Ude i Kalkerup boede Peder Hansen, og han var foruden gårdmand også Dannebrogsmand, og hvad er så det? ”Dannebrogsmændenes Hæderstegn” blev indstiftet i det åbne brev af 28. juni 1808 af Frederik 6., (det blev tidligere ofte benævnt Sølvkorset), og det kunne tildeles “enhver, der ved klog og redelig Stræben for Brødres Vel og ved ædel Daad i en engere Kreds har gavnet Fædrelandet”. Korset, der var helt af sølv, bar samme devise og inskriptioner som Ridderkorset. Hvad Peder Hansen har bedrevet, står der desværre intet om, men han er i 1860 39 år, så aldersmæssigt kan han udmærket have været med i krigen 1848/49, og der gjort sig bemærket.

I 1880 noteres det, at Sanne Marie Kampler født Olsen og hendes to børn ” nyder lidt Hjælp af Sognet”

I 1901 kan man få ” Alderdomsunderstøttelse”. Det gælder bl.a. ægteparret Anne Marie og Julian Christian Frederiksen. Anders Søren Holm Madsen får ” Understøttelse af Invalidefonden”

Fattighuset – Hospital – Et Hus – kommunehuset

Som en direkte afledning af 1841-anordningen er der i 1845 etableret et ”Fattighus” i Fensmark. Der har man indflyttet almisselemmerne Sophie Storch, hendes fire børn og en plejesøn, Karen

Pedersdatter, Johanne Winklers, Jeppe Hansen, Kathrine Jensdatter, Kirsten Pedersdatter og hendes datter på 30 år.

I 1850 findes der et ”Hospital” i Fensmark, men da mange af beboerne fra Fattighuset går igen, har vi nok at gøre med den samme bygning og funktion.

I 1860 og 1880 kaldes det blot ”Et Hus”, og der er henholdsvis 11 og 12 beboere.

I 1901 har kommunen oprettet et ”Kommunehus”, og der bor smedesvend Hans Christensen og hans hustru Johanne Christensen. Han arbejder på Glasværket. Desuden bor der fem kvinder, hvoraf de to er på fattighjælp, to er arbejderske og en syerske. En arbejdsmand bor der sammen med sit barn.

Kommunehuset

Øverst i billedet ses Kommunehuset, Kilde: Danmark set fra luften

Skolen

Egentlig skolepligt indførtes i 1814. Der blev loven om ”Almueskolevæsenet paa Landet” og „Almueskolevæsenet i Kjøbstæderne” vedtaget.

I 1801 er skolelæreren Michel Guldagger.

I 1840 får man at vide, at ”Skolelærer ved Glasværket” er 23 år, og han hedder Olsen, og i 1850 er det Ernst Frederik Theodor Heuckendorff. I 1880 hedder læreren Christian Mortensen. Han er født i Tydskland, og han er protestant. I 1901 er læreren for Glasværksbørnene Jens Christensen.

I 1834 er skolen nævnt for første gang med betegnelsen ”én skole”. På gamle kort kan man se, at der er en skole på hjørnet af Holmegaardsvej og (nuværende) Tørvevej. Skolelæreren, der også er kirkesanger, hedder Hans Frandsen og hans kone er Sidse Jensdatter. De har fire børn. I 1845 er kun de to yngste hjemmeboende, og i 1850 er det kun den yngste Sophie Frandsen, der bor hjemme.

I 1860 er Hans Frandsen flyttet til Kalkerup og gået på pension, og der er kommet unge kræfter til. Den 28 årig Johan Georg Lybecker bor på skolen sammen med sin hustru den 22 årig Johanne Kirstine Johnsen, broderen Hans Lybecker, ”der af ham forberedes til Seminariet” og en tjenestepige på 38.

I 1880 råder Magnus August Theodor Kann (bl.a. stifter af De samvirkende Sjællandske Sygekasser og Fensmark Sangforening) på skolen. Hans hustru Vilhelmine Sophie født Petersen har på dette tidspunkt født otte børn, og alligevel klarer de sig med en enkelt tjenestepige på 16 år.

I 1901 er Magnus August Theodor Kann blevet enkemand, og han har kun et enkelt barn hjemmeboende. Hun hedder Agnes Henriette Kann, og står noteret som ”Barn Husbestyrerinde”, og der er stadig én tjenestepige.

Vi får i denne tælling at vide, skolen ejes af ” Fensmark – Rislev Kommune”. De ejer ligeledes en anden skole, Fensmark Forskole, hvor Paumine Fredsine Mølbæk bor. Her er der nok tale om det, der i folkemunde kaldtes ”Den Gule Skole” og Den Røde Skole”.

Smedjen

I 1834 nævnes smedjen for første gang. Smeden hedder Johan Jørgensen og hans hustru hedder Ane Hansdatter. De har fire børn og to ansatte, der benævnes ”tjener”, men mon det ikke har været smedearbejdere. I de senere tællinger nævnes smedjen ikke direkte, men fx i 1860-tællingen hedder smeden Niels Sørensen, og han bor sammen med sin hustru, tre børn, sin mor og en ”Læredreng”.

I 1901 er ”smeden” Ole Larsen, som bor sammen med Anne Marie Larsen, deres 4 børn, en tjenestepige og en ”smedesvend”. I Kalkerup er der også en ”Smedemester”, med en ”Smedesvend”. Det er far og søn Jørgen Hansen og Carl Christian Hansen.

Bageren

I 1901 er der åbnet et bageri i Fensmark. Maren Cathrine Rasmussen er ” Ejer af Bageriet”, og hendes søn, Jacob Christian Rasmussen er ” Bageribestyrer”.

Tømreren

I 1901 har Fensmark en egentlig ”Tømrermester”. Han hedder Anders Frederik Hansen, og sammen med sin hustru Maren Kirstine Hansen har han seks børn. De bor i ”Husliste nr. 45”, men desværre kan man kun lokalisere det til ”Fensmark By”.

Slagteren

”Slagtermesteren” i 1901 hedder Peter Bagger og Laurits Bagger og Hans Peter Hansen er henholdsvis ”Slagtersvend” og ”Slagterlærling”. De holder til i Kalkerup.

Teglværket

I 1834 anlagdes under Holmegaard Glasværk et teglværk ved Fensmark Skov. Man startede med én ovn til brænding af tegl og én til brænding af kalk.

I tællingen fra 1840 ses det første spor, idet Frederich Lund er opført som ” Husmand og Steenstryger”, altså den, der strøg det overflødige ler bort fra lerformene. På selve teglværket bor smeden Niels Nielsen med sin hustru Mette Kathrine Christensdatter, deres fire børn og Hans Rasmusen, der er ”Teglbrænder”.

I 1845 er arbejdsstyrken udvidet med Niels Søren Morthensen, Hans Olsen og endnu en ”Stenstryger” – Hans Mickelsen.

I 1880 noteres Niels Rasmussen til at være ” Kalkkjører”

I 1901 bor der to familier på teglværket. Den ene er Hans Hansen, hans hustru Karen Sørensen og deres to børn, og den anden er Jens Peter Christoffer Hansen, hans hustru og et enkelt barn.

14962985_10211037920570469_1180812196_n1

14971878_10211037920650471_535709549_n1

Brugsen

I 1880 nævnes for første gang Brugsen. Man får at vide, at Hans Olsen er ” Udsælger i Forbrugsforeningen”

I 1901 bebos et ”Hus”, ejet af ”Forbrugsforeningen” af Jens Peter Hansen, der er ”Brugsuddeler”. Han er gift med Inger Cathrine Hansen, og de har fem børn, hvoraf den ældste, Laurits Fog Hansen, er ”Malersvend”.10983393_1548592952066903_9004108905443383518_n1

Forsamlingshuset

I 1901 nævnes ”Forsamlingshuset”, og oplysningerne er: ”Ejerens Navn: Sognets Beboere”. Ligeledes står der: ”Ingen Beboere”, og denne ikke boende er ”mand”.”ugift” og ”barn” og for at det ikke skal være løgn, er denne ikke- person ”Lutheraner”????

Forsamlingshuset, Kilde: Danmark set fra luften

Bryggeriet

Fensmark Bryggeri ligger i Kalkerup, og ”Bryggeren” hedder i 1901 Carl Emil Hansen.

Møllen

I Kalkerup bor i 1901 en gårdmanden Hans Hansen, der også er ”Møller”. Det er også Rasmus Hansens erhverv, og han har en ”Møllersvend” boende – ligeledes i Kalkerup.11745866_1608233722769492_1326858448047953959_n1Holmegaards Glasværk

Holmegaards Glasværk er jo etableret ved hjælp af udenlandsk arbejdskraft, men først i 1845-tællingen er det blevet pålagt tællingskommisærerne at angive, hvor de forskellige personer er født.

Fra Norge er det først og fremmest Christian Wendt og hans søn Peter Wendt, men også Johan Bruun og Hagen-familien er oppe nordfra. Fra Sverige kommer Wolffbrandt-familien og Carl Gundelach. Det største kontingent hentes i Tyskland. Fra Westphalen kommer Werner Fiege, Adolph Becker, Carl Wienike og Carl Lange. Mecklenburg bibringer med Wilhelm Wulff, Just Kielgast og Christian Storr. Joseph Zollfranck og Johan Reiter er fra Bøhmen, Johan Waldhausen er fra Østrig, og fra Slesvig-Holsten kommer Jørgen Rathmann og Karl Kessmeier.

I 1834 får etableringen af Holmegaards Glasværk en afsmittende effekt i folketællingerne. Glasværket har sin egen ”optællingskreds”, men glasværksarbejdere tager også bopæl i Fensmark.

På en større gård i Fensmark (Slibergården???) bor Lars Hansen, der er ”smelter ved Glasværket” og Ellen Andersdatter, der er ”dagleierinde ved Glasværket”. På gården bor desuden Peder Rasmussen og hans hustru Ingeborre Larsdatter med deres tre børn og syv andre personer – altså i alt 16 personer.

I 1840 møder vi for første gang beskæftigelsen ”Skjører ved Glasværket”. Han hedder Frederik Jensen, og han bor på en halvgård oppe i Fensmark. Samme beskæftigelse havde Hans Jensen, også fra Fensmark. Hans Nielsen er ” Husmand, og Leerstamper ved Glasværket”. Jens Larsen er ”Smeltemester”, og Niels Hansen er ”Tørvetrieler ved Glasværket”, så han har levet af at køre tørv fra Mosen til tørrepladsen på sin trillebør.

I området omkring Glasværket boede man i ”Bolig 1, bolig 2……..og bolig 20, og i 1834 var her allerede 120 personer fordelt i de 20 boliger.

Bestyreren af Holmegaards Glasværk var i 1834 ”Krigsadsessor” Ludvig Hilfling. Han havde fra starten hjulpet grevinde Danneskiold-Samsøe med etableringen af Glasværket, men han boede ”oppe i byen” på Trollesgave.

I 1834 hedder ”Forvalter ved Værket” Jens Nicolai Groth Kragh. Chresten Olesen Skouboe er ”Tørvefoged ved Værket”, og i denne tælling får man for først gang præsenteret de specielle erhverv, der var tilknyttet Glasværket.

Christian Wendt var ”Boutteiliemagermester” (i 1840 kaldes han slet og ret Mester Wendt) og hans søn Peter Wendt var ”Boutteiliemagersvend”, og de var de første glasmagere, der kom til Holmegaards Glasværk. De var ”importeret” fra Norge, og de startede hele processen med at forarbejde glas på kanten af Holmegaards Mose. Christian Wendt havde taget sin kone Magdalena Sophie Hanen og sine tre døtre med til Fensmark, og de boede i ”Bolig nr. 4”. Hans søn Peter Wendt boede i ”Bolig nr. 7” sammen med Julie?? Sørensen, fire børn og en tjenestepige. I 1845 er de noteret for otte børn, og hustruen hedder Sille (og det har hun nok heddet hele tiden). I 1850 er Christian Wendt blevet 72 år, og han er stadig glasmager, hvorimod sønnen Peter betegnes som ”Pensionist”, og han er endda kun 50 år. I 1860 er Christian Wendt i en alder af 82 blevet ”pensionist”, og hans datter, Trine Wendt, ”tjener ham”. I 1860 er Peter Wendt minsandten blevet glasmager igen!!??

Ud over Peter Wendt var også John Meller Petersen, Hans Christian Hansen, Christian Hagen, Johan Hendrik Hagen, Carl Frederik Gundelak, Poul Lippert, Johan Frederik Fagerstrøm og Hans Jørgen Hagen ”Boutteiliemagersvende”

Nikolai Frederik Lange var ”kunstglaspuster”

. Johan Frederik Wolffbrandt var ”Tafelmagermester”, og hans søn Johan Christian Wolffbrandt var ”Tafelmagerlærling”. Joseph Richter, Henrik Hirsh, Johann Lorentz Boullion var ”Tafelmagersvende”. Mouritz Møller var ”Hvidglasmagermester”, og Carl Weniche, Jacob Müller, Ernst Müller var ”Hvidglasmagersvende”. Joseph Zolfrank var ”Indbærer ved Tafelovnen”. Ernst Greiner og Christian Greiner var ”Indbærer i Hvidglashytten” og Andreas Müller var ”Smelter ved Hvidglasovnen”. Alle de fine titler er i 1840 ændret til ”Glasmager”.

Claus Frederik Heide var ”teglmester”, og Hans Andreas Lippert var ”smed ved Værket”.

I 1840 nævnes ”Inspecteurboligen”, og her boede i 1840 ”Cammerie Secretair og Inspecteur” Bernhard Friehling med sin hustru Petrine Duus og deres datter. (Han fik meget stor betydning udviklingen af Glasværket både merkantilt og teknisk, men det er en historie for sig selv). Mellem 1850-tællingen og 1860-tællingen er Bernhard Friehling blevet enke, men hans datter bor stadig hos ham, og ”kammersekretæren” er ændret til ”justitsråd”. I 1880 er professor Edvard Frederik Junger ”Bestyrer af Glasværket”. Han er tilflytter fra Holbæk. I 1901 bebos inspektørboligen af Erik Peter Pontoppidan, og i den husstand har man Inger Prip, der er ”Guvernante”.

I folketællingerne kan man også se, hvilken rivende udvikling, der foregår på Glasværket. Allerede i 1840 havde man ansat R. B. Lorentsen, der var ”Reisende for Fabrikken”.

1840 møder man for første gang stillingen ” Glassliber”, og man får at vide, at det er Georg Schieren??, og at ” hans Kone boer i Kjøbenhavn og han paa Holmegaards Glasværk”.

Tællingskommisæren i 1840 havde – for at sige det mildt – en ikke særlig læselig håndskrift, og det har affødt en del spørgsmålstegn fra de mennesker, der har forsøgt at tyde ”kragetæerne”. Det gælder bl.a. ”Forrige Forvalterbolig – Inspecteurboligen??”. I den bolig bor to ”fuldmægtige” ved Glasværket, nemlig O. I. P. Dohler og F. M.?? Rathman (sandsynligvis J. M. Rathmann, der satte tørvegravningen på Mosen i system). I 1845 har administrationen fået endnu en medarbejder. Det er ”regnskabsfører ved værket” Berndt Philippe. I 1860 er der ansat yderligere et par ”Kontorister”, og det drejer sig om Christen Scheellerup Hansen og Peter Frederik Carlsen. I 1901 er der tilført administrationen en ”Bogholder”, Theodor August Ludvigsen.

Og så bor der i Glasværksoptællingsområdet en ”Røgter”, nemlig Jens Christensen, hvis ” Kone er paa Samsøe”.

I 1850 er der fra Preussen kommet Wilhelm Gross, der er ”Glasmaler”, og i 1860 er der ansat en ”Maskinmester ved Holmegaards Glasværk”. Det er Jens Christian Jensen, der sammen med sin hustru og deres syv børn bor ”oppe i Fensmark”.

Der var også brug for en ”Vægter” på Glasværket, og til det havde man ansat Rasmus Rasmusen. I 1845 varetages denne funktion af Anders Sørensen. I 1860 er ”opsynsmanden” Johan Jockum Hagen. og i 1901 hedder vægteren Franz Julius Hansen.

I 1880 benævnes Johannes Waldhausen som værende ”Pottemager” og hans sønnesøn på 11 år Bernhardt Lauritz Waldhausen ”arbeider som Hyttebarn paa Fabr.”. Rudolph Wenzelaus Waldhausen arbejder som ”Glasstøber”. Glasværket har på dette tidspunkt også ansat Otto Junger som ” Expediteur paa Fabrikken”, og erhvervet ” Hyttemester” bestrides af Laurits Emil Smith. I administrationen er på dette tidspunkt ansat en ”Bogholder”, og han hedder Laurits Wilhelm Johan Olsen. Johan Jockum Hagen er ”Forvalter” i 1880.

Holmegaard Glasværk set fra luften i 1938. Udlånt af Næstved Museum

I 1901 kommer betegnelsen ” Anhæfter” (Carl Hansen), og Marie Caroline Larsen (kategori: barn) er ” I Magasinet på Holmegård Glasværk”. Ligeledes i kategorien barn er Carl Ludvig Larsen, og han er sammen med 10 andre børn ”Indbærer”. Anne Sophie Andersen (også barn) arbejder ” I Vaskerhuset på Holmegård Glasværk”. (Det skal lige nævnes, at i 1901-tællingen er man holdt op med at angive alder). Arbejdspladsen Glasværket gav også ansættelse til Niels Peter Larsen, der er ”Mosearbejder” og Carl Sørensen og Anders Andersen er ”Fyrbødere”. Desuden er der i 1901 brug for en ”Ekspeditør”, og til det job han man ansat Georg Oluf Otto Ebert. Han er tilflyttet fra Kastrup på Amager, så det er nærliggende at tro, at han kommer fra Kastrup Glasværk. ”Moseforvalter” er Peter Albrecht Manniche. Lars Andersen er ”Glasætsermester” og Anders Frederik Bahne er ”Formsnedkermester”.

Glasværkskroen/Marketenderiet

I 1840 møder man for første gang ” en Kroe”, og ”kromanden” er Chr. Schouboe, der bor sammen med sin hustru Marie Hansdatter og deres to børn, to tjenestefolk, en ”Materialkudsk” og en ”Bagersvend”, som hedder Rubert?? I 1845 er Chr. Schouboe ” marketender ved værket”, mens han i 1850 er ”kromand” igen. Bagersvenden er på dette tidspunkt Peter Flor.

Marketenderiet er i 1860 overtaget af Jørgen Johansen, der er flyttet ind med sin hustru Karen Marie Hemmingsen, deres fire børn og fire tjenestefolk. Bagersvenden hedder nu Johan Raffenberg Jørgensen.

I 1880 er det Christen Nielsen, der er ”Marketender”, og i 1901 har Frederik Villiam Mühldorff overtaget ”Gesjæften”, og til at hjælpe sig i butikken, er der ansat en ”Commis”, der hedder Peter Theodor Christiansen.

 

10452387_1532964796963052_931108724345232255_n1

Sognefoged

I 1834-tællingen nævnes ”sognefogeden” for første gang. Han hedder Hans Rasmussen (37 år), og han bor på en gård i ”Kalkerup Bye” sammen med sin hustru Maren Steensdatter, deres to børn og tre tjenestefolk. Desuden har der været plads til to ”inderste-familier”, som begge lever af at lave træsko- I alt boede der 14 personer på gården i Kalkerup, så det har været en af de større. På dette tidspunkt var sognefogeden statens yderste led i embedshierarkiet, og han varetog visse politi- og kontrolmæssige opgaver i det enkelte sogn, og Hans Rasmussen har haft en lille indtjening ved at bestride erhvervet. I 1845 er Hans Rasmussen ikke længere betitlet ”Sognefoged”, og det er egentlig lidt mærkeligt, at der ikke er nogen sognefoged, men måske har man slået sig sammen med Herlufmagle, for i Spragelse bor ”sognefoged” Hans Larsen og Herlufmagle bor Niels Pedersen, der er gårdmand og ”hjælpesognefoged”.

I 1860 bor der i Kalkerup en ”sognefoged”. Han hedder Niels Hansen, og han er gårdmand.

Sognefogedgaarden i Kalkerup

I 1880 kan jeg ikke finde nogen sognefoged, men i 1901 bor ”sognefogeden” i Gerdrup. Han er gårdejer, og han hedder Hans Andersen, så måske har Fensmark delt sognefoged med Rislev.

Ejerforhold

Først i 1901 er det muligt at få oplyst, hvem der ejer de forskellige ejendomme, og den store ejendomsbesidder er Grev Danneskiold Samsøe. I Fensmark By drejer det sig om 21 (inklusive Trollesgave), i Kalkerup 9, i Sipperup 16 og i Holmegaards Glasværk-optællingsområdet stort set alle, nemlig 16. Alt i alt 52 ejendomme ud af 187, og sådan har det nok været i adskillige år. De fleste gårde er i selveje, og efterhånden som man kommer frem i tællingerne, er der flere og flere, der ejer deres eget hus.

Trosamfund

I 1860 og frem noteres, hvilket trosamfund de enkelte personer tilhører. I Fensmark er man enten lutheraner/protestant eller katolik, og i 1901 betegnes de tyske indvandre og deres efterkommere som romersk-katolske.

Afslutning

Dette var, hvad jeg har valgt at medtage fra folketællingerne fra hovedsagelig 1800-tallet. Der er tilgængelige tællinger fra 1906, 1911, 1916, 1921, 1925, 1930 og 1940 (tællingen skal være ældre end 75 år for at være tilgængelige på nettet) men de er som nævnt ikke ”oversat”. Det kunne ellers være interessant for mange fensmarkborgere at støde på personer fra deres ”erindringstid”.