Fensmark-Ruten

Fensmark-Ruten

 

Simon Bangs mosaikker

Rundturen begynder på Stenskovvej ud for aldersrenteboligerne nr. 24 og 26. Her kan man se Simon Bangs tre glasmosaikker. Simon Bang er søn af Jacob Bang og Arne Bang er hans farfar. Simon Bang begyndte allerede som barn at tegne, og dette blev i den grad understøttet af hans far, Jacob Bang, og hans mor, Ulla Bang; bl.a. slap han for at hjælpe med opvasken, så han kunne koncentrere sig om tegningerne. Forholdsvis hurtigt fik han etableret en lille forretning ud af tegneriet. Han tegnede folks huse og gårde, og disse tegninger solgte han.

I 1977 var det meningen, at Arne Bang skulle lave nogle relieffer i stil med dem, der pryder aldersrenteboligerne på Holmegaardsvej (som vi kommer til at se senere). Men han var på det tidspunkt 76 år, så han orkede ikke at lave arbejdet. Kommunen godkendte, at Arne Bang overlod selve arbejdet til sit barnebarn, Simon Bang, og Arne Bang lovede, at han nok skulle stå bi under processen. Simon Bang lavede en masse akvarelskitser, og det endte med ”De Tre Elementer – Jord, Vand og Ild”. Luft burde jo også indgå, men det element var repræsenteret i alle tre mosaikker, og der var kun plads til tre. For at komme videre måtte han ind tur ind på Kunstakademiet hos Jørgen ”Murer” Bruun Hansen, som hjalp ham til rette med de italienske mosaikker. Ved opsætningen fik Simon Bang hjælp af en lokal murer, men ”Bølgen” slap sit tag i cementen, faldt ned og gik i tusind stykke, så Simon måtte i gang igen. Men op kom de, og honoraret på 2.800 kr. blev udbetalt.

Fensmark Kommunehus

På vej videre kan man gå over græsplænen ved siden af aldersrenteboligen. Her lå i mange år Fensmarks Kommunehus, som i folketællingen fra 1845 kaldes Fattighus. I 1901 lå der to Fattighuse, som sognet brugte, når man skulle finde bolig til de mennesker, der ikke kunne klare sig selv. I 1928 nedbrændte det ældste, og brandforsikringssummen på 2.350 kr. indgik i budgettet for ”De Gamles Hjem”, som man var i gang med at bygge. Det andet blev jævnet med jorden sidst i 70’erne.

Annekskirkegården/Assistens Kirkegård

Vi går lige et lille smut ud ad Fensmark Skov og ind på Assistens Kirkegård. Den blev anlagt mellem 1913 og 1920, fordi man indså, at befolkningstallet på det tidspunkt var så stort, at kirkegården omkring Fensmark Kirke ikke ville kunne rumme alle. I 1966 udarbejdede man endda planer for en udvidelse af denne gravplads, men det blev aldrig til noget. Nu anlægges der ikke nye gravsteder, men der er stadig mennesker, der benytter familiegravsteder, og med en gravfred på 30 år kan der gå mange år, før kirkegården endelig kan nedlægges.

Bagerst på kirkegården er der til venstre en gravsten, der er prydet af en baskende rovfugl i dødskrampe. Arne Bang har lavet denne gravsten, der står på arkitekt Flemming Thaulov Schlüters grav. Han døde i 1943 i en drukneulykke 24 år gammel. Han var søn af Karl Schlüter, driftsbestyrer på Holmegaard Glasværk.

 

Fensmark gadekær

Så går vi tilbage mod ”Midtbyen” og kommer til gadekæret, der ligger centralt i det gamle Fensmark. Det har gennem tiderne undergået en del forandringer. I gamle dage var der en nedkørsel, som landmændene brugte, når de skulle have vasket deres landbrugsvogne. Desuden kunne hestene efter en lang arbejdsdag få sig en skyller, hvilket nedkørslen også kunne benyttes til.

Området har også dannet ramme om mange af Uranias pinsekoncerter.

Nu er det et rekreativt område, hvor man ”fodrer ænderne”.

Her står Arne Bangs ”Mor Danmark”, som er hans hyldest til Danmarks Grundlov. Statuen blev opstillet i 1949 på 100-årsdagen for Grundlovens vedtagelse. I første omgang stod den på hjørnet af Stenskovvej og Næstvedvej, men i 1958 blev den placeret, hvor den står nu.

Desuden kan man se en mindesten for Magnus August Mogens Theodor Kann. Han var kommet til Fensmark i 1863, hvor han blev ansat på Fensmark Skole. Han blev hurtig en markant skikkelse i byen; bl.a. stiftede har i 1867 Sygekassen i Fensmark, og i 1875 var han med til at danne Fensmark Brugsforening. (Mindesten for Lærer Kann ved Fensmark gadekær – Nye & Gamle Fensmark (fensmarkby.dk)

Fensmark Brugsforening

Som nævnt blev Fensmark Brugsforening dannet i 1875. Til at begynde med var butikken placeret på den lille sti, der forbinder Holmegaardsvej og Kildegårdsvej, men forholdsvis hurtigt blev den placeret ved gadekæret. I løbet af årene har Superbrugsen udviklet sig til Danmarks største.


De Gamles Hjem

Over for Brugsen kan man se en gul bygning. Det er Fensmarks tidligere alderdomshjem – også kaldet ”De gamles Hjem”. Tankerne om at få et alderdomshjem i Fensmark begyndte så småt i sognerådet i 1924, og i løbet af de næste 5 år kom planerne på plads, og De Gamles Hjem kunne åbne for beboere i 1929. I bygningen blev der også indrettet et sognerådslokale, og i december 1929 blev det første møde holdt i lokalet.

Senere bredte kommunens administration sig, og man byggede til. De ældre fik et nyt hjem til på Ahornvej, og i 2003 indviede Holmegaard Kommune “Røjleparken” (som vi kommer forbi senere). (Historien om “De Gamles Hjem” på Næstvedvej 1 – Nye & Gamle Fensmark (fensmarkby.dk)

Nu huser bygningen Holmegårdshuset ApS (et center, hvor mennesker i krise kan få ophold og hjælp).

 

Mindestenen for Chr. Winther

Så går vi videre ad Holmegaardsvej til mindestenen for Chr. Winther. Den er opsat i 1921 for at fejre 125 årsdagen for hans fødsel 29/7 1796. Hans far, Hans Chr. Winther, var på dette tidspunkt præst i Fensmark-Rislev sogn. Chr. Winther nåede at bo 10 år i præstegården, før han blev sendt til København og senere til Nykøbing Katedralskole på Falster.

Grunden til, at netop han fik en betydning for Fensmark, er, at han i sit digt ”En Ven” (hans hund) indleder med: ”Hvor Fensmark hæver sit kirketelt…”

Selve stenen blev hentet i Dyrehaven, som man kører igennem, når man skal fra Holmegaards Gods til Skuderløse, og det var glasmagere og slibere fra Holmegaards Glasværk, der på en blokvogn i løbet af et par dage fik den bakset til Fensmark ved hjælp af løse skinner, som man hele tiden flyttede. (Læs om stenen i Holger Hansens erindring nedenfor).

For at få plads til stenen, måtte man finde et andet sted til Sprøjtehuset, som indeholdt byens hestetrukne brandsprøjte. (“Fensmark Sogns Sprøite” – Nye & Gamle Fensmark (fensmarkby.dk). (I Holger Hansens erindringer er det præstens mødding, der må vige pladsen). Erindring af glasmager Holger Hansen – Nye & Gamle Fensmark (fensmarkby.dk).

 

Fensmark Præstegård

Den bygning, der vender mod nord (ud mod præstegårdshaven) er fra år 1700 og dermed den ældste del af præstegården. Bygningen ud mod mindestenen og den ud mod Holmegaardsvej er fra 1775, mens stuehuset er fra 1836. Det oprindelige stuehus (som Chr. Winther altså har boet i) var i sådan en forfatning, at det blev nedrevet. Der nævnes et sted, at man i forbindelse med kraftige regnskyl fik så meget vand i stuen, at man måtte lave et afløbshul i muren. I de to længer fra 1775 kan man stadig se spor af, at præstegården også fungerede som landbrugsejendom. I slutningen af 1800-tallet ophørte præstegården dog med den funktion. Præstegårdsjorden blev bortforpagtet til Trollesgave, og indtægten var med til at supplere præstens indtjening. (Historien om Fensmark præstegård Arkiv – Nye & Gamle Fensmark (fensmarkby.dk)

 

Smedens gule hus

Så fortsætter vi ned ad Chr. Winthers Vej, og det første hus på venstre hånd er fra år 1800. Det er nu hvidt, men i gamle dage var det gult, og navnet ”Smedens Gule Hus” skyldes, at smeden, Alfred Georg Christian Larsen boede der fra omkring 1922 til 1973, hvor han solgte huset til menighedsrådet for Fensmark Kirke for 150.000 kr.

Menighedsrådet havde brug for en parkeringsplads, så det opkøbte yderligere noget jord bag Smedens Hus. Jacob Bang var indædt imod, at der skulle ændres ved området, og 15. december 1975 fik han trykt et læserbrev i Næstved Tidende med overskriften: ”Bulldozermentalitet”, hvor han bl.a. skriver: ”Fensmark Kirke er en yndig lille kirke, der dårligt tåler frilæggelse, fordi den ikke er i besiddelse af den bygningsmæssige monumentalitet som fx. Olstrup og Rislev kirke har”. Men parkeringspladsen blev en realitet, og kirken kan nu ses fra Holmegaardsvej,

 

Fensmark kirke

Lige efter Smedens Gule Hus drejes til venstre, og man følger fortovet frem til en sti, og her drejer man til højre ned mod Fensmark kirke.

Til venstre for stien findes en Mindelund med fire hække, der omkranser monumentet: ”En Falden Kriger”. Selve anlægget er lavet af havearkitekt Henning Rasmussen, Allerslev, og En Falden Kriger er lavet af Arne Bang. Arne Bang lavede i 1928 skulpturen som en del af sin afgangsopgave fra Kunstakademiet, og den, vi ser her, er lavet i Fensmark. Det er en forarbejdet model af den oprindelige, og efter sigende er det en ung arbejder fra Holmegaards  Glasværk, der har ”ligget” model. Københavns Kommune købte senere en bronzeudgave, som blev opsat på Vestre Kirkegård i København den 2. maj 1940.

Menighedsrådet har købt grunden bag ved Mindelunden for at opføre en sognegård. Om det får indvirkning på Mindelunden i forbindelse med tilkørselsforhold til sognegården er stadig (2023) uvis.

Fensmark Kirke er opført i slutningen af 1100-tallet, og første gang, man på skrift støder på kirken, er i 1486, hvor kirken blev indviet til Vor Frue (Jomfru Maria). Kirken var i de første mange år ejet af Paven i Rom, men i forbindelse med Reformationen i 1536 overgik kirkerne til kongen. I 1687 overlod Christian d. 5. skødet for Fensmark Kirke til Otto Krabbe fra Holmegaards Gods, som derved kom til at stå for både indtægter og udgifter. Desuden fik han ”kaldsret” til at udpege, hvem der skulle være præst ved kirken.

Selve kirken har undergået mange forandringer gennem tiderne. Bl.a. måtte man på grund af det store antal mennesker, der kom til Holmegaards Glasværk, udvide kirken mod nord, og i den forbindelse blev ”kvindindgangen” nedlagt.

Den sidste større forandring skete i 1921, hvor arkitekt Tidemand-Dal fra Næstved ændrede adgangsforholdene til kirken. Han byggede et nyt våbenhus, og ændrede det sydlige kirkeskib, så de to bygninger er identiske.

Inde i våbenhuset kan man se den gamle våbenhusdør, der nu giver adgang til det sydlige sideskib direkte fra våbenhuset. I selve kirken ses hele det store alterparti, som Arne Bang lavede omkring 1956/58.

I loftet i det sydlige sideskib hænger en model af Trefoldigheden, som er det skib, hvorpå Christian 4. mistede sit ene øje. I nordlige sideskib står orglet, som blev indkøbt i 1984. Orglets indramning er tegnet af den lokale arkitekt Knud Toftvad.

I det sydlige sideskib hænger to tavler med navnene på alle de præster, der har været tilknyttet Fensmark Kirke siden Reformationen. Tavlerne at malet af Arne Hulbæk fra Næstved.

Væggene i kirken er hvide, men man har fundet spor at kalkmalerier, så kirken har nok på et tidspunkt været dekoreret som andre kirker. (Historien om Fensmark Kirke – Nye & Gamle Fensmark (fensmarkby.dk)

 

Fensmark Kirkegård

Den oprindelige kirkegård er omkranset af en hvidkalket mur, men i takt med, at befolkningstallet er steget, har man inddraget områder både mod syd (bl.a. Mindelunden) og mod nord. Det nordlige område købte menighedsrådet af Trollesgave i 1969. Trollesgaves ejer, Niels Ørding, solgte sin frugthave for 3.300 kr. med den klausul, at han og hans familie fik et gravsted tæt på kirken og tæt på Trollesgave, og det løfte er indfriet. Gravstedet ligger nordvest for kirken.

I denne del af kirkegården kan man også se ”Den Sorte Diamant” fra 2011/12. Kirken havde brug for et sted, hvor man kunne opbevare forskellige effekter, og nødløsningen blev dette sorte anneks. Heldigvis er der den klausul, at det skal fjernes i 2037, og så må man håbe, at man finder en løsning, der er lige så fin som det våbenhus og sydlige sideskib, Tidemand-Dal tegnede i 1921.

Kirkegården rummer rigtig mange minder om de gamle glasmager- og sliberslægter, der var med næsten lige fra begyndelsen af glasværkets start. Familien Bangs familiegravsted er placeret op ad kirkegårdsmuren ind mod Trollesgave, og ikke langt fra har familien Wolffbrandt deres gravplads. Her kan man se en gravsten, der er lavet af Ib Wolffbrandt.

Den lokale glaskunstner, Torben Jørgensen, har lavet en del flotte gravstene i glas, så der er god anledning til at dvæle en stund på kirkegården med den smukke udsigt mod Holmegaards Mose.

På vej ud af kirkegården skal man kaste et blik på korets tag. Her sidder der et spir, der forestiller Tro, Håb og Kærlighed. Dette piktogram er lavet af Arne Bang.

”Kunstnerkolonien”

Tilbage på Chr. Winthersvej kommer man til et område i Fensmark, som med god ret kunne have betegnelsen: ”kunstnerkoloni”. Centralt i denne koloni var Bang-familien.

Bang-familiens tilknytning til Fensmark begyndte i 1925, hvor Jacob Eiler Bang (1899-1965) kom til Holmegaards Glasværk. Han var uddannet arkitekt, og han har bl.a. tegnet Christianskirken i Kongens Lyngby, men glasset blev hans skæbne. Fra 1928 blev han kunstnerisk leder på Glasværket. Han var Danmarks første egentlige glasdesigner, og hans virke gjorde, at glas fra Holmegaards Glasværk blev kendt over hele verden. Han forlod Glasværket i 1942, men var kortvarig tilbage i 1952/53, og fra midten af 50’erne blev han tilknyttet Kastrup Glasværk.

Jacob E. Bang banede vejen for sin bror, Arne Bang (1901-1983), som kom til Glasværket i 1929. Arne Bang var billedhugger og udviklede sig til keramisk designer, og med det som udgangspunkt startede og udviklede han ”Holmegaards Stentøj”. Han kunne ikke selv dreje leret, men han blev eminent til at tegne og formgive stentøj, og han havde 7 til 9 dygtige keramikere (bl.a. Sixten og Tage Israelsson) ansat i sit værksted på Glasværket til at udføre sine idéer. Han havde desuden erhvervet sig en grundig viden om stentøjsglasur, som han brugte i produktionen. Han overtog Holmegaards Stentøj i 1948 – stadig med udgangspunkt fra Glasværket, og i 1953 byggede han sit eget værksted på Chr. Winthersvej nr. 11 og flyttede hele virksomheden ”op i Fensmark”.

Arne Bang er far til Jacob Bang (1932-2011). Jacob Bang blev allerede som 16 årig interesseret i keramik via sin gang på Glasværket. En pottemager fra Arne Bangs værksted lærte ham en stor del om lerets mysterier. Det ville have været oplagt, hvis Jacob Bang kunne komme i lære i Arne Bangs værksted, men for det første var Arne Bang billedhugger, og kunne derfor ikke være mester, og for det andet kunne værkstedet ikke godkendes ifølge Lærlingeloven – loftshøjden var ikke høj nok. Det syntes Arne Bang var noget pjat, men der var ikke noget at gøre. I stedet kom Jacob Bang til Hegnetslund i Herfølge, og her udviklede han sin kunnen, og han blev ophavsmand til mange keramikting, der i dag er i høj kurs. I 1965 overtog han værkstedet på Chr. Winthers vej, som han havde til 1981 for derefter at flytte til København, hvor han havde værkstedet ”Hestestalden” på Esplanaden.

Endnu en gren i Bang-familien flyttede ind i området. Det var Jacob E. Bangs søn, Michael Bang (1944-2013). Han blev tilknyttet Holmegaards Glasværk i 1967, og fra 1975 boede har i sin fars gamle hus på Chr. Winthers vej 9B.

I 1953 flyttede Per Lütken (1916-1998) ind i ”kunstnerkolonien”. Han var maler og glasformgiver. (I telefonbøgerne står han opført som tegner). Han boede på Chr. Winthers vej nr. 10, som er bygget i 1953, så han har sandsynligvis ladet det opføre. Rygter vil fortælle, at huset er tegnet af Jørgen Utzon, men huset er ikke vurderet som bevaringsværdig, så det er nok tvivlsomt. Per Lütken forlod Chr. Winthers vej i 1969. Han fik også enorm betydning for Holmegaards Glasværk. Han var begyndt på glasværket allerede i 1941, og i perioden frem til sin død i 1998 nåede han at få over 3.000 glasting sat i produktion.

Husene i ”Kunstnerkolonien”

Det første hus, man støder på, når man drejer mod nord (mod Holmegaard Mose) er på venstre side Chr. Winthers vej nr. 9A. Det ligger i hjørnet af den store grund, som går helt frem til marken mod nord. Det er oprindeligt Arne Bangs værksted, som han opførte i 1940. Det var her, han blandt meget andet modelerede ”Fladsåtrolden”, som står i Næstved ved foden af Munkebakken. Historien fortæller, at Arne Bang blev ved med at ”klaske” ler på (i øvrigt sammen med Ib Uffe Wolffbrandt), så gulvet til sidst brød sammen. Efter sigende blev soklen til Flasåtrolden brugt til at gemme våben i under Anden Verdenskrig. Arne Bang var aktiv i den modstandsgruppe, der var dannet i og omkring glasværket.

Senere blev 9A bolig for Arne Bang og hans hustru Olga Elise Brodthagen.

De var meget aktive i området. Olga Bang var organist i Fensmark Kirke og de var begge med i menighedsrådsarbejde omkring kirken. Det kunne nogle gange ”slå gnister”. På et tidspunkt i 1971 besluttede menighedsrådet, at klokkeringningen skulle mekaniseres. Det var Bang-familien lodret imod, så Arne Bang, sønnen Jacob Bang og hans hustru Ulla Bang tilbød, at de på skift ville påtage sig ringningen. Det bragte menighedsrådet i et dilemma, for de havde lovet den nyansatte graver, at klokkeringningen ville blive mekaniseret. Ringemekanismen blev installeret, og Ulla Bang forlod menighedsrådet.

I 1959 havde menighedsrådet besluttet at fjerne et birketræ fra Bang-familiens gravsted, idet det henviste til et kirkegårdsregulativ om, at der ikke måtte være løvtræer på gravstederne. Arne Bang undersøgte sagen, og han fik medhold, så birketræet fik lov til at blive stående.

I forbindelse med folkeafstemningen om Danmarks indmeldelse i EF i 1972 malede Arne Bang et stort skilt, hvorpå der stod ”NEJ”, og det prydede indgangen til boligen. Arne Bang på sine ældre dage – Nye & Gamle Fensmark (fensmarkby.dk)

Han slog også et slag for at bevare Fensmark præstegård. Der var planer om at nedrive præstegården, og det fik Arne Bang til at tage ind til Kirkeministeriet til Bodil Koch, der var kirkeminister. Han fik hende til at komme til Fensmark for at se på sagen, og det endte med, at præstegården fik lov til at blive stående.

Mange børn har rigtig gode minder om Arne Bang. Han var ofte uden for boligen, og når børnene kom forbi, fik de bolsjer. Arne Bang havde altid en pose ”Evers flødetabletter” i lommen. Han har udtalt, at ”Mennesket er morsomst de første 7 år af deres levetid”, så han afgjort nydt samværet med de små.

Nu (2023) bor keramiker Inger Mehlum i huset.

På højre side ligger Chr. Winthers Vej ligger 8B. Det er fra 1958. Arne Bangs søn, Jacob Bang, skulle giftes med Ulla Goth, og Ullas far, Knud V. Goth, der var skibskaptajn, gav parret et forskud på arven på 25.000 kr., så Jacob Bang kunne bygge et hus. Selve grunden lå på dette tidspunkt lige op ad en kridtgrav, og den blev benyttet som losseplads. Rygtet siger, at der ligger en gammel Ford A i jorden. Huset blev på 60 kvadratmeter, og det kom til at danne rammen omkring Jacob og Ulla Bang og deres fire børn. Heldigvis var grunden på 1.941 kvadratmeter, så efterhånden, som børnene voksede til, kunne man placere skurvogne, som de kunne flytte ud i.

I det lille skur ud mod vejen stod der i mange år Knud Goths skibskiste, som indeholdt et hav af papirer, ting og sager, som Simon Bang (1960-) i 2004 gav sig i kast med. Efter megen research kunne Simon i 2022 vise resultatet af det store arbejde, nemlig ”Kaptajnens Hjerte”, en biograffilm på 94 minutter. Filmen har været vist på adskillige filmfestivaler og har indbragt Simon Bang megen ros og mange priser.

Videre frem mod nord kommer man på venstre side til Chr. Winthers Vej nr. 9B. Det er fra 1933 og altså det første hus på den store grund. Det er Jacob E. Bang, der fik det opført, og det har i dag stort set samme ydre, som da det blev bygget. Her boede Jacob E. Bang, mens han arbejdede på Holmegaards Glasværk. Han nåede i løbet af de 16 år, han var på Glasværket at skabe over 10.000 design, som bragte ham megen hæder og ære. Han flyttede fra huset i 1942, og Arne Bang og hans hustru, Olga Bang, flyttede ind. Her boede de til begyndelsen af 60’erne. I 1975 overtog Michael Bang huset.

Det næste hus på venstre side (nr. 11) er det værksted, Arne Bang byggede i 1953, sandsynligvis i forbindelse med, at han flyttede Holmegaard Stentøj væk fra Glasværket. Her arbejdede Arne Bang og Jacob Bang sammen. Jacob Bang fortsatte arbejdet med stentøjet, mens Arne Bang koncentrerede sig om sit oprindelige fag som billedhugger. Han udførte en lang række statuer, relieffer o.l., som stadig pryder rundt omkring i landet. Vi har allerede set den kæmpende rovfugl på Assistens Kirkegård, og senere skal vi se nogle flere af hans værker. Også her var Jacob Bangs svigerfar, Knud Goth, involveret. Han betalte for en keramikovn til 19.000 kr.

Nu er værkstedet centrum for virksomheden: ”Inger Mehlum Ceramics”, der laver både brugsgenstande og større unika. Inger Mehlum (1954-) er født i Norge. Hun begyndte på adressen i 1989, hvor hun sammen med sin mand, Richard Saaby, drev ”Holmegaard Keramik I/S”. Den virksomhed blev i 2013 erstattet af det nuværende ”Inger Mehlum Ceramics”.

Både nr. 9B og 11 ligger inden for den helt specielle mur, som Arne Bang lavede. Han indmurede mange forskellige objekter og små kunstgenstande, men desværre er muren nu ved at gå i opløsning, og en del er helt brast sammen.

Høstpigen

Vi følger Arne Bangs mur og går videre ad stien mod vest. Lige efter muren kan man på venstre side se et hvidt hus. Det er nu kontor m.m. for graverne, men tidligere var det bolig for Fensmarks jordemoder. Huset er oprindeligt fra 1827.

Lidt længere fremme ligger ”Høstpigen”. Skulpturen er lavet af Arne Bang i 1946, og den var egentlig tiltænkt Stig Lommer, som han kendte fra sine ungdomsår på Frederiksberg, men det blev aldrig til noget. Modellen til pigen var Dagny Larsen, datter af glasmager Peter Larsen og hans hustru, Marie. Arne Bang lavede en gipsafstøbning af lerskulpturen, og gipsafstøbningen blev gemt væk indtil 1976/77. Nogle venner til arkitekt Birger Nordsted-Jørgensen havde i anledning af hans 50 års fødselsdag slået sig sammen og ville forære ham skulpturen. Simon Bang hjalp sin farfar med at støbe den i cement, og den var så stor, at dette arbejde måtte foregå på stien bag værkstedet ud mod markerne. Arne Bang havde overvejelser om, hvorvidt den skulle støbes i grå eller hvid cement, og han valgte den hvide. Birger Nordsted-Jørgensen boede på dette tidspunkt på Trollesgave, og fødselsdagsgaven blev placeret i haven ud mod stien med benene vendt ud mod markerne. (Historien om ‘Høstpigen’ som er skabt af billedhuggeren Arne Bang – Nye & Gamle Fensmark (fensmarkby.dk)

Der var desuden planer om, at byggematadoren Bøje Nielsen, som arbejdede tæt sammen med Birger Nordsted-Jørgensen, skulle have lavet en bronzeafstøbning til placering i sin have på Fodbygård. Arne Bang tog ud for at se på forholdene, og han kom frem til, at det vist ikke var nogen god idé. Sandsynligvis har Arne Bang ikke brudt sig om Bøje Nielsens måde at føre sig frem på, og han brød sig slet ikke om, at man, bare fordi man havde penge, kunne gøre hvad som helst.

I 2000/2001 overtog Holmegaard Kommune Trollesgave, og dermed blev kommunen ejer af Høstpigen.

I 2004 blev det afgjort, at Holmegaard Kommune skulle lægges sammen med Næstved, men Palle Ipsen, der dengang var graver på kirkegården, var nervøs for, hvad Næstved Kommune kunne finde på, så han kontaktede borgmester Ove Larsen. Ove Larsen var heller ikke tryg ved sammenlægningen med Næstved (han havde arbejdet for, at Holmegaard skulle gå sammen med nogle af de mindre kommuner i nærheden, men det mislykkedes), så han var lydhør over for Palle Ipsens forslag, og han sørgede for, at kommunens folk fik flyttet Høstpigen til dens nuværende placering ud for kirkegården. Høstpigen blev i samme ombæring vendt, så hun kunne ligge og kikke ud over markerne, og det er nu Fensmark Kirkes Menighedsråd, der har taget den under sine vinger.

Børnehavebørn kender figuren som ”Pippis Mor”. Historien er, at Pippis mor er død, og at hun er blevet til en engel, der hver nat flyver rundt til alle børnene for at se, om de sover godt. Det var Lena Sørensen, pædagog fra børneinstitutionen Hasselvang, der for mange år siden fandt på historien, og den har levet i bedste velgående lige siden.

 

Kirkestien/ Holmegaard Mose

Vi vender nu om og går tilbage langs med Arne Bangs mur og værksted og videre ned ad Kirkestien, som forbinder Holmegaards Glasværk med Fensmark.

Til venstre for stien ligger Trollesgaveengen, som for mange år siden stødte op til en stor sø. På bredden af søen har der været bopladser; bl.a. har man fundet resterne af en boplads, som man har dateret til Ældre Stenalder (11.000 år f. kr.). Man fandt et flintestensværksted, og man kunne se, at ”mesteren” har haft et barn siddende ved sin side, og der har været en anden lidt mere urutineret ”flintehugger” i gang.

Rundt omkring på Mosen har man fundet spor fra fortiden, og ingen andre steder i Vest- og Centraleuropa er der fundet så mange og så velbevarede indlandsbopladser fra første halvdel af mellemstenalderen (ca. 8.0900 til 6.400 f.Kr.) som her. Man ved, at der er mere at komme efter, men arkæologerne lader fundene være, så kommende arkæologer har noget at arbejde med.

 

Glasværksbyen

Kirkestien fortsætter ind på Svinget, og man træder dermed ind i ”Glasværksbyen”. Det første hus på højre side (nr. 15) er den tidligere bestyrerbolig/inspektørbolig. Den blev opført i 1835 – blot ti år efter, at Glasværket var kommet i gang. Bygningen har en bevaringsværdi på 2, hvor 1 er det højeste og 10 det laveste, så der er restriktioner på, hvad man må gøre med bygningen. Det var her, at der i 1835 foregik de første katolske vielser. Glasværket havde hentet nogle familier op fra Tyskland, og da man fandt ud af, at de 5 par ikke var gift, fik man fat i en katolsk præst fra København, og så lavede man et ”bunkebryllup”.

Nu (2023) huser bygningen Naturinstitutionen Børnehuset.

Videre frem kommer man til de karakteristiske arbejderboliger. De er bygget i 1833-35, og de er alle sammen omkring 80 kvadratmeter, så det har været små boliger, men alligevel rammen omkring en hel familie. Boligerne er opført af glasværket, og man lejede sig ind. Ofte var boligen en del af lønnen. Det var vigtigt, at der i gamle dage var mange boliger til et glasværk. Glasovnene blev bygget, og så holdt de i nogle måneder, hvorefter de blev pillet fra hinanden. I den periode kunne man ikke producere glas, så en del af arbejderne tog videre til andre glasværker og kom tilbage, når ovnen var genopbygget. Desuden skulle arbejderne kunne kaldes på arbejde, når glasset havde den rette temperatur.

Hele området er bevaringsværdigt., og især numrene 6 til 24 er interessante, fordi murene består af halmblandet ler. Murere er omkring 55 cm. brede, og metoden er sandsynligvis benyttet for at spare på brugen af træ. (Side 26ff her: liv-levn-11-1997.pdf (naestved-museumsforening.dk)

Nummer 16 har en sin egen historie. Det kaldes også ”Gæstehuset”, og katolikkerne fik lov til at indrette et kapel i en ”udbygning” mod vest. På den måde fik de mulighed for at dyrke deres religion. Kapellet blev i 1895 flyttet til Svinget nummer 21. (se side 73ff Historisk Samfund for Præstø Amt, Årbog 2001 (slaegtsbibliotek.dk)

I nr. 14 boede glaskunstner Torben Jørgensen og Jytte Mørch i en årrække. De fortæller, at de tykke mure og dybe vinduesåbninger gav en helt særlig stemning i huset. Torben Jørgensen havde tegnestue i ”Kunstnerhytten”, hvis gavl vender ud mod haven til nr. 14, og det havde den fordel, at han kunne kommunikere med Jytte Mørch, og hvis han havde glemt noget, kunne det hejses op i en kurv.

Der, hvor garagerne ligger i dag, var der i gamle dage grisehus, og der har været køkkenhaver placeret rundt omkring fabrikken, så familierne har i en vid udstrækning været selvforsynende.

Man følger Svinget frem mod selve glasværket. Huset til venstre, som danner den en del af indgangen til glasværket, er fra 1828, bygningen til højre med gavlen ud mod Svinget er fra 1827, og bygningen på den anden side af den lille græsplæne er fra 1828. De tre bygninger er de allerførste bygninger tilhørende Glasværket. På den anden side af Glasværksvej lå den første ”hytte”, hvor man producerede glas. Den blev revet ned i 1942. (side 12 i Hans Hansens Arbejdets Folk i Tre Sogne). (Holmegaard Glasværk – Nye & Gamle Fensmark (fensmarkby.dk) Vi tager lige en tur ad Glasværksvej op til det lille bitte hus på højre side. Det er en telefonkiosk (som der står på tegningen) fra 1955, og det er opbygget efter en tegning af Hans Peter Hansen. Han var konstruktør, og han havde sin tegnestue i det gamle teglværk ved Fensmarkskoven.Både Jacob E. Bang og Arne Bang blev hurtigt accepteret som værende en del af arbejdsstyrken. De fik ”adelsmærker” af de andre arbejdere, nemlig øgenavnene Lille Bang (Arne) og Store Bang (Jacob E.)

(Telefonhuset på Holmegaard Glasværk – Nye & Gamle Fensmark (fensmarkby.dk)

Så går vi tilbage til Holmegaards Glasværk/Holmegaard Værk.

Lige før man går gennem porten, kan man til venstre se en mindeplade for glasværkets grundlægger, Henriette Danneskiold-Samsøe. en mindeplade for Glasværkets grundlægger og en for Aage Conrad Danneskiold-Samsøe, der ejede Glasværket fra 1908 til 1945. Han lavede i 1945 Glasværket om til et aktieselskab. Begge mindeplader er lavet af Arne Bang.

Inden for porten ses til venstre ”Glasmageren”, som Arne Bang lavede i forbindelse med Glasværkets jubilæum i 1950. Modellen til skulpturen var Børge Larsen alias ”Sølvræven”. Lige under skulpturen sidder der et relief, der forestiller ild og fremstrakte hænder. Relieffet var en gave fra Fællesklubben – også i anledning af 125 års jubilæet, og det er udført af Jacob Bang.

 

I dette område lå i mange år det fælles vaskehus, som i Pia Rydahls: ”Der brænder en ild” spiller en væsentlig rolle i romanens handling. Lige til højre for relieffet ligger Kunstnerhytten. Det blev bygget i 1930, og den var i mange år ”hjemsted” de forskellige glasdesignere, der var tilknyttet glasværket. De havde hver deres tegnestue, men det tætte samvær var til gensidig glæde og inspiration.

Til højre for indgangen til Kunstnerhytten ligger tilbygningen til Svinget 16, og det var her, at det første katolske kapel lå, før det blev flyttet til Svinget 21.

På den store hvide bygning til venstre ses ”Svanen” på gavlen. Den er lavet af glarmester Knud Kjølner Petersen til jubilæet i 1950. Mosaikken sad tidligere på en anden bygning, og da den blev revet ned, blev Svanen sat ned i kælderen. Heldigvis kunne Stanislaw Dominiak huske den, og da man i starten af 2000’erne byggede et nyt velkomstcenter, henledte han opmærksomheden på den, og Svanen kom derved til ære og værdighed igen.

Til højre for indgangen kan man se et lille sort træhus ”Bangs Atelier”. Bang er i dette tilfælde Jacob E. Bang. Desuden kan man se et bygning med et tårn bag hegnet til Ardagh Glasværk. Her har Arne Bang på et tidspunkt haft sit værksted til stentøjsfremstilling.

 

Skolelængen

Vi holder nu skråt til højre forbi selve udstillingsbygningen, ned ad den brede trappe og om bagved. Her ligger ”Skolelængen” fra 1865. Den husede skolen, der hørte til glasværket. I starten arbejdede børnene også på glasværket, og de skulle stå til rådighed, når ”glasset var blankt”.

Børnene på glasværket blev tidligere undervist i en skole, der sandsynligvis lå til venstre for indgangen til glasværket, men omkring 1865 har der altså været så mange børn, at man fandt det nødvendigt at bygge en egentlig skole, hvor der også var plads til læreren. Bygningen bliver stadig kaldt Skolelængen, og man kommer til den ved at holde skråt til højre forbi selve udstillingsbygningen, ned ad den brede trappe og om bagved. Placeringen tæt ved fabrikken var ikke tilfældig, for børnene arbejdede også på glasværket, og de skulle stå til rådighed, når ”glasset var blankt”.

Til at begynde med underviste man også børnene fra Sibberup, men i 1889 meddelte inspektør Pontoppidan Sognerådet, at Glasværket ikke længere kunne huse de 15 sibberupbørn, så Sognerådet måtte bygge ”Den Røde Skole” på hjørnet af Tørvevej (tidligere Glasværksvej) og Holmegaardsvej. I 1904 nedbrændte skolelængen, men den blev genopbygget og fungerede frem til 1910, hvor direktør Højrup fra Glasværket skrev til Sognerådet, at man ikke længere ville undervise de 35 børn, der gik i skolen på dette tidspunkt. Sognerådet måtte så til den igen, og resultatet blev ”Den Gule Skole” (både Den Røde og Den Gule” kommer vi forbi senere).

Her i Skolelængen boede Arne Bang, før han flyttede op i Jacob E. Bangs hus på Chr. Winthers vej. I 1929, da han kom til Glasværket, fik han en af arbejderboligerne, men den var i så dårlig stand, at Olga Bangs flygel på et tidspunkt gik gennem gulvet. Flytningen til Skolelængen var noget af en svir – der var indendørs WC.

Til venstre kan man gå op ad den brede trappe og gennem vinduerne se Holmegaard Værks imponerende samling af over 42.000 stykker glas ”tårne” sig op.

Vi går nu rundt om fabriksbygningen, der i gamle dage husede kunstglasafdelingen. Nu er den en del af museet Holmegaard Værk. Til højre ligger ”Glasværksengen”.

 

Sct. Franciscus Kapellet

Vi skal tilbage til Svinget og forbi funktionærboligerne fra 1949, og går videre til nummer 21. Hertil blev Sct. Franciscus Kapellet flyttet i 1895, og til højre for indgangsdøren var det hjemmehørende i mange år. I nabolejligheden sørgede man for, at der boede en katolsk familie, som fik til opgave at holde kapellet.

Kapellet blev nedtaget i starten af dette århundrede. Siden har det haft en lidt omtumlet tilværelse. På et tidspunkt blev det udstillet i kælderen på Holmegaard Værk, og det har også været opstillet i Boderne i Næstved. Nu (2023) har Sydøstdanmarks Museum opmagasineret kapellet.

Sveaborg

Videre frem til Tørvevej ser vi den store gule 2-etagers bygning. Det er Sveaborg fra 1922. Bygningen fik navnet fordi, der fortrinsvis boede svenske indvandrere. De 8 lejligheder er hver især på 72 kvadratmeter.

 

Holmegaard Hallen

Vi går op ad Tørvevej, og slår et smut ad stien til venstre mellem fodboldbanen og tennisbanen ind til Holmegaard-hallen fra 1974.

Til venstre i vindfanget sidder et keramikbillede, lavet af Ib Wolffbrandt (mere om Ib Wolffbrandt under afsnittet: ”Satellitten”). Det er tydeligt at se, at figurerne forestiller sportsfolk i fuld aktion. Til højre for dette sidder der 5 ”hoveder”, der er lavet af Jacob Bang. Ifølge Simon Bang fik hans far en bestilling på udsmykning af Hallen, og det samme har nok været tilfældet med Ib Wolffbrandt.

Røjleparken

Man skal tilbage til Tørvevej ad stien sønden om Hallen, man krydser Tørvevej for derefter at gå ind ad Røjlevej til Røjleparken. Dette plejecenter blev bygget i 2005 til erstatning for plejehjemmet på Ahornvej.

På græsplænen ud mod Mosen står ”Røjlekonen” som et minde om de kvinder, der udførte et kæmpearbejde med at stakke tørvene, dengang Glasværket brugte tørv til at smelte glasset. Røjlekonen er lavet af Mads Okking (søn af Jens Okking), og den er indviet i 2008. Inde i gården i nærheden af hovedindgangen står ”Vandkunsten”. Den er lavet af Svend Halberg (1933-1998) til plejehjemmet på Ahornvej. Da dette blev nedlagt, flyttede man skulpturen til det nuværende placering.

 

Den Røde Skole

Så går vi tilbage til Tørvevej, og drejer op mod Fensmark. På hjørnet af Tørvevej og Holmegaardsvej ligger den bygning, der i sin tid husede ”Den Røde Skole”. Sognerådet havde i 1889 fået en meddelelse fra inspektør Pontoppidan fra Glasværket, at man ikke længere ville undervise ”Sibberup-børnene”. Det drejede sig om 15 børn, og i første omgang ville man benytte Forsamlingshuset, som var ved at blive bygget, men i 1891 gik man i gang med at bygge forskolen. Man havde udset Teodor Kanns datter, Agnes, til lærerinde, men hun havde ikke læreruddannelsen. Det kom man omkring ved at kalde skolen for en ”pogeskole”, som ikke krævede læreruddannet personer.

Lige over for ”Den Røde Skole” ligger der et lille hus – Holmegaardsvej 66. Det er bygget i 1933 til glasmager Johannes Zollfranck, og det, der gør det interessant for os, er, at det er tegnet af Jacob E. Bang. Så ved siden af arbejdet som glasdesigner holdt han sit oprindelige erhverv som arkitekt ved lige her i Fensmark.

Aldersrenteboligerne Holmegaardsvej 43 og 45

Næste stop er aldersrenteboligerne i nummer 43 og 45. De er fra 1943, og i forbindelse med opførelsen fik Sognerådet et forslag til udsmykning af boligerne fra Arne Bang. Sognerådet godkender de to skitser, men udgifter måtte ikke overstige 500 kr.! På de to relieffer står der henholdsvis: ”Som vi sår, skal vi høste” og ”En god vilje drager stort læs”, så der er ikke tvivl om, at Arne Bang var tilhænger af, at man selv havde et ansvar for sit eget liv.

 

Holmegaardskolen/”Den Gule Skole”

Lige ved siden af Aldersrenteboligerne ligger Holmegaardsskolen, der i gamle dage hed Fensmark Skole, og der, hvor skolen er nærmest Holmegaardsvej, lå i sin tid ”Den Gule Skole”

”Den Gule Skole” blev bygget, fordi Sognerådet på deres møde i januar 1910 kunne oplæse et brev fra direktør Højrup, Glasværket, hvori han meddelte, af Glasværket ville nedlægge sin skole, og at de 35 børn fremover måtte undervises i Fensmark. Sognerådet forsøgte forskellige krumspring, men beslutningen stod ikke til at ændre. Sognerådet gik derfor i gang med at få bygget en ny skole, og man fik arkitekt Tidemand-Dal fra Næstved til at tegne skolen. Skolen bliver nogle steder i sognerådsprotokollen kaldt ”Mellemskolen”, og den stod færdig i 1911.

Bag ved Den Gule skole byggede man i 1936 Fensmark Skole. Den havde været meget længe undervejs, for allerede i 1914 drøftede Sognerådet, om man skulle bygge en ny og større skole, og først i 1933 kom man for alvor i gang med disse planer. Man får arkitekt Halleløv til at tegne skolen og i 1935 gik man i gang. Skolen (et enkelt sted i sognerådsprotokollen er den benævnt ”Den Grå Skole) stod færdig i 1936, og man solgte ”Den Røde Skole” til Jens Jensen for 8.500 kr.

Så skal vi en tur ind på Holmegaardskolen. Man kommer ind i hjørne af skolegården, og allerede i vindfanget kan man se en glasvæg fyldt med glasting. Den er lavet i et samarbejde med glaskunstner Torben Jørgensen, lærer Claus Møller og en klasse. Temaet er ”Havet”, hvilket tydeligt fremgår af glasobjekterne.

Inde i bygningen følger man gangen ned mod Aulaen/Samlingssalen, hvor man kan se endnu et værk af Arne Bang. Det er himmelhvælvet og stjernetegnene udført i glaseret stentøj. Udsmykningen er fra 1962-63.

Vi går samme vej ud igen, og det næste hus på Holmegaardsvej er ”Nissens Hus” (efter viceskoleinspektør Arne Nissen). Bygningen er fra 1860, men der har været en skolebygning før. Måske er det denne, der refereres til her: ”De første oplysninger om skole i Fensmark er fra 1742: ”Hvor sognedegnens søn, Hans Lund, holdt sin første time i en nybygget skolebygning på 10 fag”, og Nissens Hus er netop på 10 fag.

Nissens Hus fungerede som skole for de større elever frem til 1936, hvor den nye skole stod færdig. Siden hen blev huset brugt til lærerbolig, og i 1978 blev det indrettet til fritidshjem. (se mere – Fensmarks skolehistorie fra 1863-1945 – Nye & Gamle Fensmark (fensmarkby.dk)

Forsamlingshuset

Over for Nissens hus ligget Fensmarks Forsamlingshus. Den første udgave er fra 1890, udvidet efterfølgende, men allerede i 1907 havde man indset, at det var for lille, så det blev revet ned for at give plads til det nuværende, som var klar til ibrugtagning i 1908. I 1920 lavede man en tilbygning, og man kaldte det for ”Fensmark Teater”.

Forsamlingshuset havde i mange år et værtspar boende på 1. sal. De stod for de forskellige arrangementer med udgangspunkt i det store køkken ud mod Holmegaardsvej, og det har dannet ramme om mange fester, andespil o.l.

Fra 1946 til 1961 havde Kaj Møller (Biograf-Møller) Fensmark Bio i Forsamlingshuset. Der var plads til 220 tilskuere. I 1961 indså han, at der ikke blev solgt billetter nok, så han drejede nøglen om. I de sidste år af 60’erne kom Rejsebiografen af og til forbi. (Næstveds Biografer, Biografer, Fensmark Bio (1946-61), Historien (naestvedsbiografer.dk)

I 1973 forsøgte Leif Kerstein og Bjarne Nilsson at få en kro op at stå i bygningen, men den holdt ikke i ret lang tid.

Nu hedder huset ”Folkemusikhuset” og det er rammen om ”Folkecafeen” og mange aktiviteter. Bl.a. er der stor søgning til den årlige julekomedie i december måned.

 

Satellitten

Vi følger nu skolestien på højre side af Folkemusikhuset, og bagved lå der en stor kridtgrav (Holmegaardsvej – Nye & Gamle Fensmark (fensmarkby.dk), som blev endelig opfyldt i 1978, hvorefter kommunen etablerede et stort grønt område. Kridtgraven strakte sin fra Holmegaardsvej nr. 40 til nr. 62, så graven har haft en anseelig størrelse.

Vi fortsætter af stierne op til hjørnet af Næstvedvej og Glasværksvej for at se på Satellitten. Den er udført af Ib Uffe Wolffbrandt (1919-1993) og givet til Holmegaard Kommune som en folkegave. Kommunen var kommet i besiddelse af en sum penge fra en bank, og kunstudvalget besluttede sig for at bede Ib Wolffbrandt lave en skulptur til kommunen. Den var færdig i 1980, og den blev i første omgang placeret ved det tidligere rådhus på hjørnet af Næstvedvej og Holmegaardsvej.

Efter sammenlægningen af Holmegaard Kommune og Næstved Kommune i 2007 flyttedes administrationen til Næstved, og Rådhuset blev solgt.

I forbindelse med etableringen af Holmegårdshuset ApS (et center, hvor mennesker i krise kan få ophold og hjælp) blev der opsat et hegn, hvorved skulpturen nærmest blev gemt bort. Helen Ipsen vidste, at det var en folkegave til hele kommunen, så hun gik til borgmester Carsten Rasmussen, og via Lokalrådet forsøgte man at finde et egnet sted. Først havde man kig på græsplænen over for præstegården, men Menighedsrådet havde på det tidspunkt planer om måske at lave en parkeringsplads, så den grund blev droppet. Så foreslog man at rundkørslen ved Holmegaardsvej og Glasværksvej (hvor der i 90’erne var planer om, at Torben Jørgensen skulle lave en glasskulptur, som skulle stå som et monoment over ”Glasbyen” Fensmark. Det blev desværre ikke til noget). Til sidst endte den på den lille græsplæne ved Glasværksvej og Næstvedvej. Kommunen foranledigede i samme ombæring, at skulpturen blev repareret og malet.

Ib Wolffbrandt boede i Ravnstrup. Selve slægten Wolffbrandt er egentlig fra Böhmen, men kom via Sverige til Fensmark kort tid efter, at Glasværket startede i 1825, og Wolffbrandtslægten fungerede i mange år som glasmagere ved Glasværket.

Ib Wolffbrandt var på et tidspunkt tilknyttet Arne Bangs værksted på Glasværket, før han kom på Kunstakademiet. Han var også med til at opbygge Trolden. Det foregik i Arne Bangs værksted på Chr. Winthers vej. I 1946 var han færdig på Kunstakademiet, og fra 1947 til 1960 arbejdede han på Kählers Keramiske Værksted som keramiker. Han købte Næstved Kano-og Kajakklubs gamle klubhus, fik det flyttet til Ravnstrup, og her indrettede han sit værksted, hvor han frembragte kunstværker inden for mange forskellige retninger, og vi har allerede set hans keramikmaleri i Holmegaard Hallen. I Fensmark kan man desuden (hvis man betaler entré) se en skulpturen David og Goliat i kælderen på Holmegaard Værk. Det er Ib Wolffbrandts søn, Dan Wolffbrandt, der har doneret skulpturen til Museet.

Jørgensen og Mørch Design

Så skal vi videre ned ad Kalkerupvej. På venstre side ligger Jørgensen & Mørch Design (Kalkerupvel 34). De købte Ellegården i 1990, og i 1991 var de klar til at åbne et glasværksted, et galleri og en butik, som man kan besøge efter aftale.

Torben Jørgensen, (1945 -) der har været tilknyttet Holmegaard Glasværk siden 1977, har en baggrund som maskinarbejder. Fra 1969 til 1973 blev han uddannet keramiker fra Skolen For Brugskunst i København. Her blev han især interesseret i at arbejde med glas, og han var i fem år leder af glasafdelingen samme sted. Torben Jørgensen har samarbejdet med Holmegaard Glasværk i over 30 år, og han har i den periode skabt mange smukke og funktionelle brugsting. På værkstedet på Kalkerupvej udvikler han unika, men han tager også imod bestillinger og reparerer glasting. (JORGENSENMOERCHDESIGN (joergensenmoerchdesign.dk)

Til Fensmark Kirke har han lavet alterbægrene. I 2004/5 syntes præst Marianne Fritzen, at kirken trængte til nogle nye alterbægre, og da Fensmark Kirke ligger i et ”glassogn”, fandt menighedsrådet frem til, at man skulle henvende sig til Torben Jørgensen. Næstformanden for Menighedsrådet, John Østergaard, fik opgaven med at kontakte Torben Jørgensen. Han tegnede glassene, som blev godkendt af Menighedsrådet. Derefter lejede Torben Jørgensen sammen med glasmager Niels Aage Petersen (Farbror) sig ind på et glasværksted på Amager, og med Farbror som glasmager og Torben som anfanger m.m. fik de fremstillet bægrene.

Torben Jørgensen har desuden en skulptur stående i haven til Galleri Dragehøj.

Jytte Mørch (1947 -) blev i perioden 1967 til 1971 uddannet på Kunsthåndværkerskolen på linjen for Tegning og Grafik. Hun har haft en selvstændig karriere som grafiker samt været med til at etablere glasværkstedet Jørgensen & Mørch Design.

Et stort udsnit af hendes og Torbens værker kan ses og købes i deres galleri og butik. (JORGENSENMOERCHDESIGN (joergensenmoerchdesign.dk) )

Galleri Dragehøj

Som det sidste stop på denne rundtur går vi ud til Galleri Dragehøj, Kalkerupvej 15.

Galleriet har fået navn efter gården Dragshøj i Kalkerup. Den blev nedrevet i 1989 – altså samme år, som Jytte Sørensen etablerede Galleriet. På den måde bevarede man navnet i området.

Hun fik i opstartsfasen stor hjælp af Svend Halberg, som på det tidspunkt boede på Bækgårdsvej. ”Vil du have en biks eller et galleri?” spurgte han. Heldigvis valgte Jytte Sørensen galleriet, som siden har haft en lang række spændende udstillinger.

Uden for ved vejen står ”Den Fanger Englene”, der er lavet af Joseph Salamon, og inde i på gårdspladsen står Sleipner, som Erik Vitcetz har lavet, Ved indgangen til galleriet kan man se ”Bøger på Sokkel” af Steen Christensen. I haven er der ligeledes samlet en del skulpturer.

Galleriet er åbent torsdag til søndag fra 13- 17, og der er tilknyttet en kaffestue, hvor man også kan købe diverse kunsthåndværk. Desuden må man medbringe sin madkurv, hvis man køber kaffe/te eller vand. Hvis man vil se skulpturerne i haven, skal man henvende sig til Jytte Sørensen.