Historien om Nye & Gamle Fensmark

Nye & Gamle Fensmark 

Nye & Gamle Fensmark er et frivilligt ildsjælsprojekt, som har eksisteret siden oktober 2014. Der er tilknyttet flere frivillige til projektet, som dagligt hjælper til på sidelinien.

Jeg (Linette Bach) har i 8 år været så privilegeret, at jeg er blevet budt indenfor i stuerne, lyttet til historierne og fået lov til at låne folks private albums.

Jeg startede i 2014 et frivilligt ildsjælsprojekt, hvor jeg undervejs har inddraget flere andre frivillige borgere fra byen, da projektet gik hen og blev en meget stor succes og meget omfattende. Projektets arkiv består i dag af ca. 3.000 billeder, 55 erindringer og 12 TV programmer. Projektet fejrede sit sjette år i oktober 2020.

Projektet har samlet byens tidligere og nuværende borgere og jeg hører ude fra hjemmene, at mange har rigtig meget glæde af Nye & Gamle Fensmark.

Nye & Gamle Fensmark har dagligt besøg fra hele verden, hvilket kan måles på Google Analytics.

I dag består projektet Nye & Gamle Fensmark af:

 

  • Bogudgivelserne Fortællinger fra Fensmark 1.- 2. del og 3. del som er er i støbeskeen↓

 

I samarbejde med PROVINS TV (TV Sydsjælland) er der produceret 12 programmer, hvor jeg har interviewet borgere fra Fensmark og tidligere medarbejdere på Holmegaard Glasværk

Programmer:

Første afsnit med stifter af Nye & Gamle Fensmark, Linette Bach

Program nr. 2 med Tove Pedersen

Program nr. 3 med Esther Kristiansen

Program nr. 4 med Torsten Hansen

Program nr. 5 med Hanne og Benny Bonnesen

Progran nr. 6 med Verner Hansen

Program nr. 7 med Tage Sejling

Program nr. 8 med Ole Fog

Program nr. 9 med Svend Aage Nielsen

Program nr. 10 med Kaj og Erik Engelbrechtsen

Program nr. 11 med Rune Larsen (1. del)

Program nr. 12 med Rune Larsen (2. del)

Program nr. 13 med Anne Sørensen

 

Desuden blev der lavet 3 programmer med “Hvordan det alligevel blev jul i det gamle forsamlingshus” i forbindelse med deres jubilæum:

“Hvordan det alligevel blev jul i det gamle forsamlingshus” (1. del)

“Hvordan det alligevel blev jul i det gamle forsamlingshus” (1. del af 2. akt)

“Hvordan det alligevel blev jul i det gamle forsamlingshus” (2. del af 2. akt)

 

Historisk Samfund for Præstø Amts årbog 2019

I december 2020 udkom Historisk Samfund for Præstø Amts årbog 2019. I årbogen fik Nye & Gamle Fensmark en fornem plads, hvor 8 sider beskrev en del af historien om projektets udvikling og tilblivelse (se udtalelse længere nede)

​Projektet kan man vel i dag kalde hele byens projekt, da en temmelig stor del af lokalbefolkningen bakker op om projektet. Der er besøgende fra hele verden, hvilket kan ses på Google Analytics som siden er tilknyttet. Tilflyttere kan snuse og få en forsmag på det, der vedrører byens spændende kulturarvshistorie.

Mange ældre fortæller i dag, at deres hverdag har fået væsentlig mere indhold. Især ældre med fysiske udfordringer har fået mere indhold i hverdagen. Desuden har mange af borgerne, som har bidraget til siden, følt sig beæret og stolte af at kunne hjælpe til med deres fortællinger, billeder og viden.

Hvorfor er Linette Bachs projekt med i Historisk Samfund for Præstø Amts årbog 2019?:

Ph.d. i historie fra Københavns Universitet, redaktør af Historisk Samfund for Præstø Amts årbog og guide på Stevnsfortet, Mogens Bak Hansen skrev således:

“Linette Bachs ”Fensmark fortællinger” er historien om et menneske, der kommer ud for nogle store omvæltninger i sit personlige liv, som fatter interesse for den egn hun er rundet af, og hvor det hele så griber om sig, fordi hun har fat i en god idé, hun har nogle kompetencer fra sin tidligere karriere i erhvervslivet, hun er arbejdsom, og hun formår at vinde andres tillid og få andre til at dele historier med sig.

Projektet, der starter som et personligt projekt, bliver til hele byens projekt og til tidligere byboeres projekt. Det er en udviklingshistorie som andre udviklere og andre lokalsamfund kan tage ved lære af, og det gør Linettes 6 år med ”Fensmark fortællinger” til en historie, som jeg finder utrolig vigtig at dele med læserne af Historisk Samfund for Præstø amts årbog (den udkommer omkring 1. december i år) – en hæderkronet årbog, der nok har større betydning end sit oplag – med sit gode omdømme for seriøs historieskrivning, men som ligesom de fleste foreninger slås med udfordringen med fald i medlemstal på grund af læserskarens stigende aldring og slås med udfordringen om at tiltrække nye læsere i et stadig mere konkurrencepræget miljø med udgivelser og tilbud af enhver art.

Hvad er det Linette kan? Det er i hvert fald at samle erindringerne (historierne op) inden vidnerne ikke er mere. Holmegaard Glasværk især, men også personligheder i Fensmark er gode , og den gode historie er der altid læsere til, men der er helt sikkert flere, når man har ét sted at gå hen og læse dem, og det kan man jo på min hjemmeside.

Som professionel historiker er jeg virkelig imponeret over kvaliteten i Linettes værk som amatørhistoriker i bogform, på Facebook og på hjemmesiden. Hun har grund til at være stolt af sin formidling.”

Læs hele artiklen

 

Nye & Gamle Fensmark er også “hjernen” bag Fensmark kirke på Wikipedia.

Siden på Wikipedia blev oprettet i 2020↓

 

 

/Linette Bach