Juleerindring fortalt af Lene Andersen

Lena Andersens barndomserindring

Når jeg tænker tilbage på min barndoms julemåned, står denne som noget helt særligt i min erindring. Dengang var det jo helt almindeligt, at man selv tilberedte så meget som muligt inden
juledagenes komme. Først skulle der gøres grundigt rent alle vegne, dernæst skulle der pyntes op. Vi  klippede, bl.a. julehjerter og lavede kræmmerhuse.

Lena

Hyggede os med at bage småkager, 5-6 slags = brunkager med en mandel på hver, vanilje-og kokoskranse, finsk brød med drys af perlesukker og hakkede mandler på, jødekager, – kun klejnerne stod min mor alene for. Far og jeg lavede konfekt fra bunden (2/3 dele af marcipanen blev farvet med rød og grøn frugtfarve). Konfektmassen blev herefter rullet ud i stænger og lagt sammen med den oprindelige farve og skåret i ens stykker. Noget af marcipanmassen blev rullet til kugler og pyntet med nødder eller mandler. Ofte blev der også lavet havregrynskugler.

En eftermiddag, hvor vejret var med os, skulle vi i Fensmarkskoven for at finde dekorationsmaterialer, dels til det store nisselandskab, som min far var en mester i at fremstille, og til de fine små og store juledekorationer, – nogle beregnet til gaver, andre med og uden lys til pynt rundt omkring i huset. Nisselandskabet var altid så stort, at det fyldte hele fladen på skænken i  stuen, og der var både vatunderlag, skovområder, mos, krat og (spejl) søer med svaner på, som gerne var lavet af modellervoks, hvis vi ikke kunne finde på andet, der var egnet dertil. Masser af nisser og smådyr i passende størrelser blev påsat. Kravlenisser blev hængt op på billeder, i lamper og over  døre. En mørk væglampe med julemotiver på og med en elektrisk pære indeni, lyste motiverne op.

Anna og Peter Christoffersen, Lenas forældre. Peter fejrer sit 40 års jubilæum den 17. januar 1975

Juletræet blev købt og hentet i Stenskoven og bragt hjem i god tid, og måtte herefter tilbringe
ventetiden udenfor indtil lillejuleaften, hvor det blev påsat fod og ført ind i ”den fine stue”, hvor der i  hverdagen ikke var helt så varmt. Vores store vinkelstue var dengang delt op i 3 mindre stuer: med  en daglig opholdsstue, mellemste stue var ”den fine stue”, hvor gæster blev inviteret med ind i, og  den bagerste stue blev – i gamle Laus`s tid – brugt som ”vort eget soveværelse”. Laus residerede i  værelserne ovenpå fra sidst i 1930erne, og indtil han kom på Alderderdomshjemmet omkring 1950.

Lena og Laus

Når tiden var inde, blev der bagt leverpostej, kogt og presset rullepølse, lavet finker og sylte, og
mens min mormor endnu levede, fremstillede hun sin gode medister fra bunden, fordi hun ville vide, hvad der kom indeni af rørt fars og, som her, fyldt i hendes selvrensede tarme.

Lillejuleaften pyntede min far træet, og siden fik også jeg lov til at være med. Vi havde en del
forskelligt julepynt, der blev gemt fra år til år, bl.a. små dannebrogsflag på snor, herefter blev der tilsat noget nyt hjemmelavet og glaskugler i smukke farver og med flotte mønster på. Lidt lametta glimtede smukt i træet. Lysholderne blev anbragt og isat røde og hvide lys, og til sidst trak far lidt af  det fine fehår hen over, dog således at man kunne komme ind til lysene. Vi skulle dog altid passe  godt på, når lysene blev tændt.

Juleaftens eftermiddag gik nogle af os i kirke, mens andre måtte blive derhjemme. Den sidste gang vi  deltog i kirken på denne ellers så stemningsfulde eftermiddag på året, var der så mange kirkegængere, at nogen af de fremmødte også måtte sidde på fremsatte stole eller måtte stå op, og  på netop den eftermiddag blev det pastor Brygmann for meget, for han udbrød fra prædikestolen, at  de fleste af os kun kom, fordi vi gik i vejen derhjemme…! Måske var det sandt, – men dog alligevel ikke … En kedelig afslutning på denne tradition.

Juleaften havde vi (i flere år) altid de samme gæster: Min mormor Johanne, gl. Laus, min moster Edith og onkel Aksel og en 3 år yngre kusine Herdis fra Bøgesø, og da min skrøbelige moster havde  brug for en daglig hjælp og omsorg i sit eget hjem, også deres hushjælp/husbestyrerinde,(så vi kunne nå omkring træet, hvor vi skiftedes til at vælge ud af de mange smukke julesalmer). Forinden havde vi dog altid spist både and og flæskesteg og som dessert ris a la mande med varm  kirsebærsovs til – og med en mandel gemt i den store skål til de voksne og 1 mandel i hver af  pigernes desserttallerkener – og med tilhørende mandelgaver. Jeg husker, at vi piger altid fik en  marcipangris. Til sidst blev de længe ventede julegaver hentet frem og omdelt. Her fik vi børn både nyttegaver og legetøj/bøger.

Næste dag ventede mors dejlige julefrokost med mange lækkerier og med en ny varm ret hvert år, som fortsatte år efter år, Juledagene gik med hyggeting, såsom forskellige spil, måske med venner eller familiebesøg.

Herdis Jensen, mormor Johanne Hansen og Lena Christoffersen