Erindring af Claus Pogel

Erindring af Claus Pogel:

Da jeg rørte ved det her Fensmarkvej-skilt poppede der en masse billeder op inde i mit hoved fra dengang, da jeg voksede op langt derude på landet, hvor kragerne vender og verden er forlænget med brædder:

Jeg så mig selv på vej tilbage til skolen i gang med at udhule et lille franskbrød fra Betonbageren, så der kunne blive plads til 2 af de store frikadeller fra slagter Walther på Holmegårdsvej.

Jeg så, hvordan Kammersgaard og jeg var i gang med at trække Abehånden – klædt helt i hvidt – henover kæden på hans spritnye, hvide racercykel – som en bue over en enstrenget violin.

Jeg så mig selv i en ungdommelig brandert stå på sko i en snestorm efter en bil ned ad Maglebjergbakken en sen februaraften på vej ind på diskotek Landsbyen og endnu en nat med tøsebørn og bøllebank.

Jeg så, hvordan Flemming Engelbrechtsen og jeg sad og lyttede andægtigt til Elvis Costello and the Attractions’ “This Year’s Model” – min første rigtige lp – på Anfangervej 3 i 1978.

Jeg så, hvordan vi efter hjemmekampene sad omkring bordet i HGBs klubhus og raflede og lyttede med store ører til Roalds, Eddies og Dillers løgnehistorier, mens vi drak os fulde i Hancocks 70 cl. flasker.

1511338_1540963246163207_7201363015281789537_n1

Jeg så, hvordan jeg dansede med Betina-med-øjnene til Phil Collins’ “In The Air Tonight”, mens jeg prøvede at regne ud, hvordan jeg kunne få fat på hende og med hjem på skibsbriksen på Tjørnevej 33.

Jeg så, hvordan Slagter-Ivans storebror, sværvægtsbokseren Lasse, fejede gulv med mig, så jeg fik brændemærker på røvballerne efter alle glideturene hen ad gulvet i skolens gymnastiksal.

Jeg så mig selv sidde i familien Bangs hjem på Chr. Winthersvej, som var et rigtigt kunstnerhjem, og prøve på at koncentrere mig om at afkode deres verden, mens jeg lurede på familiens smukke kvinder.

Jeg så, hvordan Peter Jensen, Claus “Lucky”, Torben “Papegøjen” og jeg sad og spillede mausel hjemme hos Bendy “Piphans” på Pilevej, indtil Papegøjen blev for fuld, og vi alle sammen blev smidt ud.

Jeg så mig selv stå der med hænderne på skiltet på Fensmarkvej, mens Rosa fotograferede mig, og tænke på, at jeg er vokset op i en lilleverden, og gid hun må opleve den samme tryghed og kærlighed.

Se facebooksiden, hvis du vil give dette indlæg et like, eller ønsker at kommentere.