Glasmagernes nationale ret på Holmegaard Glasværk

Glasmagernes nationale ret på Holmegaard Glasværk var “bagte kartofler”.

Carl Vilhelm Frants Rehermann skrev således om de bagte kartofler:

Men ogsaa de voksne holdt af at gaa i Hytten især Søndag eftermiddag, hvis vejret var daarligt. Sad man og kedede sig derhjemme Stuen, – ja – saa tog man en Kurv med nogle Kartofler paa Armen og saa gik hele Familien i Hytten. Mens kartoflerne stegte paa de varme Ovne legede Børnene omkring de store Tørvebunker og da der altid var mange andre Familier i Hytten Søndag Eftermiddag, gik Snakken livligt Mand og Mand imellem, om Dagens Arbejde og andre Emner som interesserede dem. Konerne sad paa de smaa Bænke, som stod ved Ovnene, og arbejdede paa deres Haandarbejde imens de holdt Øje med de legende Børn. Naar Kartoflerne var stegt sprøde saa Skralden rigtig kunne knase, samledes hele Familie om Kurven og saa spistes der kartofler med Salt til, indtil Kurven var tom. (Det var en Herreret). Egentlig hørte der en Spegesild til Kartoflerne, men den var ikke altid ved Haanden og saa nøjedes vi med Saltet. (Stegte Kartofler og Spegesild er alle Glasværkers Nationalret).

Carl Vilhelm Frants Rehermann, som blev født i 1869. Carl påbegyndte arbejde på Holmegaard Glasværk i 1889, og sluttede i 1939.

Læs tidligere glasmager Carl Rehermanns levnedskrildring.

Arne Hvidben Nielsen skrev således:

Jeg kan også huske en gammel Glasmager, der havde en Spegesild med på Arbejdet. Silden var ikke renset, og Skindet var ikke fjernet. Silden blev pakket ind i et stykke Pergamentpapir og derefter i en våd Avis. Denne Pakke blev lagt på en lang Stang med et fladt Stykke i den ene Ende og derefter stukket ind i Ovnens 1200 grader varme til al Papiret var brændt væk. Denne varme Sild blev spist rub og stub fra Hovedet af, og da Halen var røget ned, blev den efterfulgt af et ”synk” fra Brændevinsdunken. En anden Skik, der bliver brugt meget på Glasværket, er at lægge Urensede Kartofler på Ovnen, og efter ca. en Times tid er den gennemstegt. Det er en Nydelse af de helt store.

Læs tidligere glasmager Arne Hvidben Nielsens erindring.

Holger Hansen skrev således om brændevin og bagte kartofler på Holmegaard Glasværk:

Glasmagernes nationale ret, som består af kartofler stegt i aske, godt med spegesild, øl og brændevin til, og så skulle jeg hente øl og brændevin oppe på kroen til dem. Så fik jeg en ret med, men snapsen kunne jeg jo ikke tåle den gang, så jeg blev fuld, og om morgenen, da jeg kom i hytten, snurrede det hele rundt for mig, så jeg måtte gå hjem og lægge mig.

Holger Hansen begyndte at arbejde på Holmegaard Glasværk i 1903, og blev på glasværket i 54 år. 

Læs tidligere glasmager Holger Hansens erindring.

Augusta Hannibal skrev således om de bagte kartofler:

“Omkring fabriksområdet var der et gammelt meterhøjt stakit, og med en ny direktion blev kontrollen strengere. Nu kunne man ikke have os unger rendende i tide og utide, men så gjaldt det bare om at finde et løst bræt, hvor vi kunne mave os igennem, for ind skulle vi, selv om det ikke var med kaffe til vores fædre. Vi ville ind for at stege kartofler i de varme gløder under fyrene. Dengang fyrede man med tørv, så der var gløder og aske nok til det formål. Kartoflerne havde vi skuret rene for snavs, og når vi tog dem ud af asken, pustede vi bare det løse aske af, rullede dem nogle gange i hænderne og spiste dem brændende varme med skræl og det hele, og de smagte vidunderligt. De stegte kartofler har altid været og er antageligt endnu den dag i dag en ”nationalspise” på Glasværket. I dag kaldes de ”bagte kartofler”, og man gør det i en bradepande i gasovnen eller el-komfuret, og de smager skam ganske dejligt, men hvor er romantikken?”

Læs hele Augustas erindring, HER

Kurt Sørensen skrev således om de bagte kartofler:

Når far havde eftermiddagstur, tog han ofte kartofler med på arbejde. Dem lagde han med skræl på i asken fra ovnene, og så kunne vi køre ned om aftenen og hente dem og tage dem med hjem til vores aftensmad. De var især gode som tilbehør til leverpostejmadder. De var også en delikatesse på Glasværket, men der blev de spist sammen med spegesild og snaps.

Læs hele Kurt Sørensens erindring, HER: