Glassliber Hermod Vincentsen

Glasmager Theodor Lennartz. Uranias første dirigent

Det vides ikke, hvordan Uranias navn opstod, dog at en kreds af glasmagere samledes om projektet.

Carl Rehermann var med fra stiftelsen i 1884.

Nye & Gamle Fensmark har tidligere udgivet levnedsskildring af Carl Rehermann, som var med ved stiftelsen af Urania i 1884. Han var i mange år leder af orkestret, og spillede selv klarinet.

Om sommeren arrangerede Urania skovture om søndagen, hvor det blev afholdt i Fensmark Skov. Kl. 14 stillede Urania op ved kroen, og omkring dem samledes “glasbyens” beboere. Når Urania spillede march, stillede folk op, og de fremmødte gik videre til Fensmark Skov. I skoven sørgede Urania for underholdningen.

Efterfølgende blev den medbragte mad fortæret, og de fremmødte vandrede hjemad igen sammen med orkestret.

Læs mere om Urania, HER

Tidligere glasmager Holger Hansen skrev således:

Grundlovsdag marcherede vi ud til Fensmarkskoven med Urania i spidsen og madkurven under armen. Jeg selv havde mine ”klemmer” med i lommen, for jeg spiste på kroen dengang, Så fik vi øl ude hos Niels Peter på tegnværket, som også fungerede som kalkbrænderi. Ud på aftenen kom inspektør Pontoppidan og brændte en mægtigt fyrværkeri af – to raketter og et par kanonslag. Når vi marcherede hjem om aftenen, spillede Urania altid ”Regnvejrsmarchen”. Den kunne de udenad, men det hændte dog af og til, at en af musikanterne fik forvildet sig ned i grøften, uden at det fik ham til at holde op med at spille.

Tidligere glasmager Knud Nielsen skrev således:

I mange år havde vi i juni en skovfest i Fensmarkskoven. Man startede kl. 14 ved Forsamlingshuset på Holmegaardsvej og med Urania og fanerne i spidsen gik vi til Fensmark Skov. Alle familier havde medbragt mad, og på festpladsen kunne man købe drikkevarer i ølteltet, som kromanden fra Glaskroen havde opstillet. Selve festpladsen havde nogle medlemmer under ledelse af Alfred Christensen, der boede i Fensmarkskoven, indrettet med dansegulv og keglebane. Som hovedtaler havde vi altid et folketingsmedlem, bl.a. Hans Hedtoft, Jens Otto Krag og Viggo Kampmann. Men i slutningen af 60’erne faldt interessen. Folk havde fået bil og sommerhus, så færre og færre mødte op, og dermed var den æra slut.

Augusta Hannibal (datter af tidligere glasmager og kromand på Glasværkskroen August Hannibal) skrev således:

Vi havde – og har stadig – det kære gamle musikforening, Urania. Den har jo skiftet generation nogle gange. Der var øvelse et par gange om ugen på kroen, og om sommeren spillede Urania udendørs om aftenen, når vejret tillod det, enten i krohaven eller i plantagen, og der var altid nok af tilhørere. Pinsemorgen blev der spillet ved glasværksporten kl. 6 om morgenen, og op på formiddagen samledes man ved kroen, gamle, unge og børn med madkurven eller skotøjsæsken, og med musikken i spidsen gik turen over engen til Fensmark Skov. Når frokosten var indtaget, blev der leget, og det var både børn og voksne, der deltog i legen. Sådanne udflugter vil børn i vore dage næppe komme til at opleve. De lærer ikke de nære ting at kende, og det er lidt trist.