Flere har gennem årene haft interesse i at kende historien, der knytter sig til gravestenen og Flemming Thaulow Schlüters grav på Assistens Kirkegården i Fensmark.
Denne har Bert Christensen forsøgt at belyse i nedenstående beretning og det har vi fået dette indlæg ud af.
Historien bag Flemming Thaulow Schlüters grav
Bagerst i venstre hjørne på Assistens Kirkegården i Fensmark ligger Flemming Thaulow Schlüter begravet. Gravstenen er prydet med ”En Baskende Ørn i Dødskamp”. Denne skulptur er lavet af billedhugger Arne Bang. Ørnen er ikke tilfældigt valgt. Ørnens symbolik varierer på tværs af kulturer, men fællesnævnerne er ofte styrke, mod og forbindelse til det guddommelige.
”Ørnen” arbejdede Bang videre med i 1945. Han lavede en skitse til et mindesmærke for de 62 engelske og amerikanske piloter, der blev begravet på Svinø Kirkegaard. De havde sat deres liv til under deres arbejde med at forsyne modstandsbevægelse med våben (Svinø Kirkegård (airmen.dk). Arne Bangs skitse blev dog aldrig realiseret. Flemming Thaulow Schlüter var søn af Karl Schlüter, der var driftsbestyrer på Holmegaards Glasværk og bag hans død ligger der en sørgelig begivenhed.
Vi skal tilbage til:
Påsken 1943
Vejret skærtorsdag (22. april) og langfredag (23. april) var helt fantastisk, og i Næstved Tidende illustrerede man dette med et billede fra ”flueparpiret” ved Bellevue Strand, hvor mange havde søgt ud for at få årets første sol på kroppen. Flemming Thaulow Schlüter havde sammen med Tage Barfod, Hans Christensen, Inger Elise Teisen og Svend Jørgen Henrik Teisen planlagt at bruge påskefridagene til en sejltur fra Karrebæksminde til Langeland i Teisens sejlbåd, Go-on, og skærtorsdag ved 18-tiden forlod det lille selskab Karrebæksminde.
Langfredag var de gået i land på Omø, og senere på fredagen stod de igen til søs med kurs mod Langeland, men i løbet af eftermiddagen begyndte det at blæse op, og da de kom til Langelands nordspids, var de godt forkomne. Især Schlüter og Christensen var våde og søsyge, men det hjalp på humøret, da de lejede sig ind på Alfred Hansens Pensionat i Hou, så påsken blev fejret her.
2. påskedag (26. april) var de vågnet op til et forfærdeligt vejr med regn og blæst, men alligevel valgte de at afsejle fra Hou ved 11-tiden. Teisen var en dreven sejler, men båden var mest egnet til fjord-og kystsejlads. Teisen havde ment, at man kunne klare det, hvis man nøjedes med at hejse fok-sejlet. Folkene i Hou var noget bekymrede, så de fulgte skibet i kikkert næsten helt til Omø, og det så umiddelbart fint ud. Desuden havde man planlagt at overnatte på Omø, men vestenvinden var så gunstig, og der var så megen fart i båden, at man tog den skæbnesvangre beslutning at fortsætte til Karrebæksminde.
I løbet af turen blev vinden stadig kraftigere, og båden med de fem ombord nåede aldrig Karrebæksminde, så man satte en eftersøgning i gang om tirsdagen. Onsdag formiddag (28. april) fandt marinefartøjet fra Næstved vraget. Det stod på bunden ud for Klinteby, og kun mastespidsen ragede op. Man lykkedes med at få en wire på skibet, og på den måde kunne man slæbe det ind til Karrebæksminde, og onsdag eftermiddag kunne man undersøge skibet for at konstatere, at der var spor af de fem, men ingen mennesker. Om torsdagen (29. april) slæbte man skibet ind i Kanalen og fik det pumpet læns for vand.
Der gik nu en stor eftersøgning i gang, og man undersøgte hele strækningen fra Karrebæksminde til Bisserup med skibe og fly, men uden resultat.
Fiskerne i Karrebæksminde fortalte til Næstved Tidende, at netop det område ved Klinteby er specielt, og man havde erfaring med, at druknede ved Klinteby først blev fundet 14 dage til en måned efter, og det kom også til at holde stik for de 5 fra Go-on.
Udklip fra Næstved Tidende
De druknede findes næsten en måned senere
Den første, der blev fundet, var cand.jur. Tage Barfod (1916-1943). Fredag 21. maj var en tomandsbåd fra Næstved Roklub på tur langs kysten, og ud for Karrebækstorp Skov fandt de liget. De bugserede det ind til land, og roede tilbage til Karrebæksminde og alarmerede politiet og Falcks Redningskorps. Allerede dagen efter, lørdag 22. maj, fandt man Inger Elise Teisen (1919-1943). De grønne Pigespejdere fra Næstved havde lånt FDF’s spejderhytte ved Klinteby, og om aftenen fandt nogle af lederne liget af hende drivende i strandkanten ved Klinteby Strand.
Søndag morgen, 23. maj, blev der så sat en større eftersøgning i gang, men først om aftenen ved 19-tiden gav det resultat. Det var Flemming Schlüter (1918-1943), hvis lig drev i land omtrent samme sted som Inger Elise Teisen.
Næstved Tidende har (så vidt Bert har kunnet finde ud af) ikke skrevet om civilingeniør Hans Christensen (1917-1943), men ifølge kirkebogen blev han fundet i Karrebæksmindebugten.
Ingeniør Svend Jørgen Henrik Teisen (1913-1943) blev som den sidste fundet 27. maj ud for Glænø Østre Strand (også ifølge kirkebogen). Inger Elise Teisen og Svend Jørgen Henrik Teisen efterlod en datter, Hellen, der lige var fyldt 1 år. Hendes morfar og mormor, Holger Schrøder og Kirsten Ostenfeld Christiansen, fra Birkerød tog sig af hendes opvækst. Desuden havde de taget to små finnedrenge til sig, men hvad der er sket med dem, har jeg ikke kunnet finde ud af.
Tilknytning til Holmegaards Glasværk
Fire af de fem havde direkte havde tilknytning til Holmegaards Glasværk.
Flemming Thaulow Schlüter var søn af direktør Karl Schlüter og tvillingbror til Mogens Schlüter, der senere var en del af ledelsen på Glasværket. Flemming Schlüter var uddannet arkitekt, og han var ansat på Glasværket, hvor han havde stået for opførslen af en fabriksbygning. Det var desuden mening, at han i løbet af 1943 skulle stå for opførslen af en serie rækkehuse til arbejderne på Glasværket. Projektet var allerede godkendt i Arbejderbo (Arbejdsbevægelsens Organisation til Fremme af Alment Boligbyggeri), men der er ingen bygninger omkring Glasværket, der er fra 1943 eller lige derefter, så det blev nok aldrig til noget.
Ingeniør Hans Christensen havde i 1942 opholdt sig en del på Glasværket i forbindelse med sin eksamensopgave, der lød: ”Opførelsen af en fabrik, der var egnet for et glasværk”. Han blev hurtigt gode venner med Teisen-parret, som havde åbnet deres hjem for ham.
Svend Jørgen Henrik Teisen var civilingeniør, og under studiet til dette var han ansat som tegner på Glasværket og fra 1. maj 1940 som ingeniør.
Inger Elise Teisen havde også været ansat på tegnestuen, og her mødte de hinanden og blev gift.
Tage Barfoed var cand.polit. og ansat i Socialministeriet, og hans morfar var Frederik Severin Grundtvig, og der har vi måske en forklaring på, hvorfor Vartov Kirke var involveret. Lederen af valgmenigheden hed på dette tidspunkt Th. Balslev, og det var ham, der begravede både Tage Barfod, Inger Elise Teisen og Svend Jørgen Henrik Teisen i Birkerød 29. maj 1943. Så valgmenigheden ved Vartov Kirke i København har været forbindelsen mellem Teisen-parret og Tage Barfod.
Kilder: Næstved Tidende fra april og maj 1943. Diverse kirkebøger og forskellige slægtsforskningsresultater.
Udgivet den 30. 0ktober 2024