Holmegaard Gods. Udlånt af Birgit og Helmer Pedersen.
Se facebooksiden, hvis du vil give dette indlæg et like, eller ønsker at kommentere.
Holmegaard Gods
Navnet Holmegaard nævnes første gang i 1327. Man mener, at stedet er anlagt i 1305 af johannitermunke, der kom til egnen for at lære de lokale at lave teglsten. Den nuværende hovedbygning har Claus Daa ladet opføre i 1635, og dens bindingsværk er så unikt, at bygningen betragtes som en af Skandinaviens mest bevaringsværdige.
Holmegaaard Gods ligger i Holme Olstrup Sogn i Næstved Kommune.
I 1670 lod kongen Otto Krabbe overtage Holmegaard, og i 1801 købte Christian Conrad Sophus Dannskiold-Samsøe. Han havde Gisselfeld, og hans interesse for Holmegaard skyldtes den nærliggende Holmegaard Mose med den store mængde tørv, som han ville bruge som brændsel til glasproduktion.
Nu drives Holmegaard Gods af godsejer Christian Ivar Schau Danneskiold Lassen, og indtægterne kommer fra landbrug, jagt- og fiskeri, brændesalg, boligudlejning samt udlejning af Skovridersalen til konferencer, fester m.m..