Kurts oplevelse af krigen på nært hold

Kurt Sørensens far arbejdede på Holmegaard Glasværk i mengekammeret. Mengen (massen) blev blandet af sand, soda, arsenik og andre skrappe sager. Det var et beskidt arbejde, og man brugte ikke masker. Når det var værst, bandt man en klud for næsen og munden. Kurt oplevede flere gange, at hans far kom hjem med blodnæse og sår i ansigtet. Men det var bedre lønnet. Efter et stykke tid, fik han arbejde ved ovnene, hvor glasset blev smeltet (skyrer), og senere kom han på treholdsskift.

Kurt erindrer tiden under krigen således;

“Anden Verdenskrig har også sat sig spor i min erindring. Tyskerne var indkvarteret i Forsamlingshuset, og en af dem var barber, og han klippede flere af os drenge. Han var østriger, og han sagde: ”Deutschland kaput”. Der var også våbennedkastninger på Mosen, og engang, da modstandsbevægelsen skulle hente våbnene, kørte deres lastbil igennem en bro, så den ikke kunne komme videre. Klokken 6 om morgenen mødte arbejderne på Glasværket, og en stor flok blev udkommanderet til at løfte bilen på ret køl, så kl. 7.30 kørte den gennem Fensmark til Stenskoven, hvor den blev gemt til næste nat. Vi var flere drenge, der var ude at lede efter den, og det lykkedes også, men bilen var tom. Der var en modstandsgruppe i Fensmark, og ofte lå der illegale blade i postkasserne. Men man vidste ikke helt, hvem der var med. Vi havde selvfølgelig vores anelser, bl.a. til Kåre, som var ”føl”, dvs. vagtmand om natten, efter at politiet var taget af tyskerne.

Vi fik ind imellem krigen ind på nært hold. Der gik telefonledninger gennem Fensmark og ud til Tybjerg, hvor tyskerne havde en hovedcentral. Disse ledninger blev ofte klippet over, og til sidst truede tyskerne med at tage gidsler, hvis det ikke stoppede. De havde udpeget tre, og det var vores førstelærer Larsen, driftsbestyrer Schlüter fra Glasværket og vores borgmester H. P. Hansen.

En anden episode havde også sit udgangspunkt i de famøse ledninger. Willum Sørensen fra Willumgård var lidt af en skør rad, og en dag opdagede han, at tyskerne kørte rundt på hans mark for at reparere ledningerne. I en pause tog han sin tyr og bandt den til en af telefonspælene, så de ikke kunne komme til, og de måtte true ham med et gevær, før han flyttede den (forsættelse af historien under billede af Willum).

Læs historien herunder om tyren, som er udlånt af Willums datter, Ester Kristiansen (Sørensen).

Willum havde en tyr, som han bandt til én af masterne, så tyren havde et tøjr på to til tre meter. Så gik han hjem og satte sig i stuen med udkik til tyren for at se, hvad der nu ville ske. Da tyskerne nærmede sig masten med tyren, blev denne gnaven over at se de mange fremmede mennesker. Den gik rundt om masten, mens den brummede og skrabede i jorden. Tyskerne skulle ikke nyde noget, så de stillede sig i en rundkreds i behørig afstand fra tyren. Sofus sad og morede sig over optrinnet. Så kom der endelig en tysker op til gården, og da han var kommet ind, spurgte Sofus, hvad han ville. Krigeren gjorde med stort besvær Sofus forståeligt, at han skulle følge med ned på marken til de andre. Sofus tog bøssen under armen og fulgte med ned til skuepladsen ved masten. Her prøvede gefreiteren med ord og miner at gøre ham begribeligt, at han skulle fjerne tyren. Det viste sig imidlertid komplet umuligt at få Sofus til at forstå, hvad det drejede sig om. Når gefreiteren pegede på tyren og sagde en hel masse på tysk, rystede Sofus på hovedet, og de to parter kunne ikke komme nærmere en gensidig forståelse.

Willum Sørensen fra Willumsgaard på Tørvevej

………fortsættelse af Kurts erindring fra krigen;

5. maj var en festdag. Krigen var slut, og da mødte om morgenen, fik vi fri hele resten af dagen. Den dag skete der mange ting, bl.a. var der et stort møde på Glasværket, hvor alle frihedskæmperne dukkede op, og der blev holdt tale. Vi var tre kammerater, der om eftermiddagen cyklede til Næstved. På politistationen var der ”optog” af frihedskæmpere, der kom med de stikkere og tyskertøser, de havde taget. Vi og alle de andre tilskuere råbte ad og spyttede på dem, for vi foragtede dem. Vi kørte også ud til kasernen, der var blevet beskudt. Men vi kom vist lidt for tæt på, for pludselig blev vi råbt an og bedt om at forsvinde. Kasernen var stadig besat af tyskerne. Vi blev så forskrækkede, at vi kørte alt, hvad vi kunne ud gennem Kalbyrisskoven, over Holme Olstrup og hjem til Fensmark. Det var meget uhyggeligt”.

16754299_10212035866158485_1302041518_n

Kurt stående yderst til højre. Monna som sidder i midten blev Kurt senere gift med

Kurt Sørensen var gift med Monna, født Hansen. Monna har også skænket sin erindring til Nye & Gamle Fensmark.