Historien om “De Gamles Hjem” på Næstvedvej 1

De Gamles hjem på Næstvedvej, som senere fungerede senere som Rådhus.

Nedenstående oplysningerne er for det meste taget fra sognerådsprotokollen fra 1923 til 1945. (de kan ses her: Fensmark-Rislev 1934-1941 – RETRO (retrodigitalisering.dk)

De forskellige oplysninger er skrevet i kronologisk orden, og der er nogle virkelige store beslutninger blandet med nogle små petitesser, men alle har været forbi sognerådets ”bord”.

Med K.K. Steinkes sociallov fra 1933 blev det muligt for amter at pålægge landkommuner, at de skulle etablere alderdomshjem, men det var ikke nødvendigt i Fensmark-Rislev Kommune. Man havde et alderdomshjem, hvilket kan ses af et punkt på dagsordenen juli 1923. Her beslutter man ”at bygge et træskur ved Fensmarks Alderdomshjem til Johanne Jørgensen”. Desuden vil man få afhjulpet forskellige mangler ved alderdomshjemmet. Desværre ved jeg ikke, hvor det har været placeret.

Før alderdomshjemmet havde sognerådet flere muligheder for at på placeret ældre borgere, der havde brug for husly. Her er et eksempel fra sognerådsmødet oktober 1879: ”H. Christensens enke anbringes i Jacob Jørgensens stue i Kalkerup med en huslejehjælp af 12 kr. årligt”, og på december-mødet 1879: ”Fra 1. januar 1880 anbringes Jørgen Pedersen og Rasmus Jørgensen i den ledige stue i Rislev kommunehus, medens Anders Pedersen og hustru forsøges anbragt på en anden fattiggård.”

Der har på et tidspunkt været tre fattighuse/kommunehuse i kommunen. Det ene brændte i 1928, det andet lå ved ”korsvejen til Herlufmagle” (hvilket må være det, der har været der til engang i 80’erne) og det tredje lå i Rislev i nærheden af Rislev Kirke. Der er nu nedrevet.

Se Kommunehuset (fattighuset) på Stenskovvej

På september-mødet 1924 bliver der nedsat et udvalg bestående af formanden, Hans Nielsen, Alfred Christiansen og Hans Hansen. Deres opgave er at undersøge mulighederne for at bygge et (nyt) alderdomshjem i Fensmark, og på december-mødet 1924 blev punktet genoptaget. Man drøftede her indgående bygningen af et alderdomshjem i Fensmark, og med 5 stemmer for og 4 imod vedtog man at afsætte et budget til 10.000 kr. til det fremtidige arbejde. (I sognerådet har der hele tiden været socialdemokratisk flertal, så det er nok dem, der har stemt for.)

Der går nu et par år, men så sker der noget, der virker som en katalysator for et eventuelt alderdomshjem, for på februar-mødet 1927 meddeler Præstø Amt, at distriktsjordmoder fru Anna Hansen er meddelt afsked med virkning fra 1. maj 1927, og på næste møde (marts 1927) meddeler Præstø Amt, at man ønsker at nedlægge jordmoderembedet i Fensmark. (Sognerådet svarer, at man ønsker at bibeholde embedet i kommunen).

Så går der et par måneder. På juni-mødet 1927 meddeler Præstø Amt, at det overtager jordmoderboligen, indtil der er truffet beslutning vedr. den kommende distriktsomlægning, og efter yderligere et par måneder (september 1927) meddeler Præstø Amt deres godkendelse af, at man nedlægger jordmoderembedet i Fensmark.

Sognerådet øjner nu en chance for at få placeret et kommende alderdomshjem, og i december 1927 beslutter sognerådet at købe jordmoderboligen for de 8.000 kr., som amtet forlanger.

Kommunen ejer nu Jordmoderhuset, og på april-mødet 1928 tager sognerådet initiativ til at få gravet og ordnet haven omkring huset, og så går det ellers slag i slag.

På maj-mødet 1928 behandledes sagen om det kommende alderdomshjem. Købet af den tidligere jordmoderbolig til 8.000 kr. er som skrevet faldet på plads, og derfor nedsættes der et udvalg til at forhandle med Amtslægen om indretningen af Jordmoderbygningen, så det kan bruges til alderdomshjem. Samtidig vil man bede arkitekt Frede Halleløv, Haslev, om at udarbejde tegninger for om-og tilbygning. Desuden vil man gå i forhandling med Sofie Vinzentsen om forkøbsret til en del af hendes ejendom, og man vil gå i gang med ”at anskaffe en dertil egnet bestyrerinde med mulig sygeplejeuddannelse.”

På juli-mødet 1928 vedtager man at søge Den Alm. Brandforsikring for Landbygninger om tilladelse til at bruge erstatningerne (2.350 kr.) for det nedbrændte gamle Kommunehus til at ombygge det af amtet købte jordmoderhus til et alderdomshjem. (Det fremgår ikke, hvilket kommunehus der er brændt)

Præstø Amt arbejder ikke altid lige hurtigt, så først på august-mødet 1928 meddeler amtet, at det er i orden at købe den tidligere jordmoderbolig for 8.000 kr. – dog under forudsætning at Ministeriets samtykke, og den må være kommet, for arbejdet går videre.

På september-mødet 1928 fremlægger arkitekt Halleløv tegningerne til det alderdomshjem, der skal opføres i forbindelse med det tidligere jordmoderhus. Samtidig besluttedes det at købe 50 kvadratalen jord af tøffelmager Johan Andersen for 50 kr. kontant og opsætte et ståltrådshegn på cementsokler mellem de 2 grunde. Det sidste køb foretages for at gøre grunden mere firkantet. På samme møde udbeder Den Alm. Brandforsikring for Landbygninger sig ekstra oplysninger, før man kan give dispensation fra reglerne for brug af erstatning. Sognerådet vedtog ”at opgive (!!!) at sende de ønskede oplysninger.”

På oktober-mødet 1928 vedtages det, hvem der skal bygge alderdomshjemmet. En række håndværksmestre har tilbudt sig, og sognerådet vælger de billigste:

Murermester Poulsen, Præstø, murer for 18.020 kr.

Tømrerarbejdet bliver givet til tømrermester Anders Hansen, Fensmark, (9.800 kr.) og han tager sig også af snedkerarbejdet (4.350 kr.).

Blikkenslagerarbejdet udføres af Johansen, Næstved. (585 kr.).

El-arbejdet klarer af Jul Hansen & Berg, Næstved. (2.250 kr.).

Glarmesteren bliver Oluf Christensen, Rislev. (400 kr.)

Smedearbejdet går til smed Alfred Larsen, Fensmark. (170 kr.)

Maler Frederiksen, Herlufmagle, maler for 1.772.

På november-mødet 1928 vedtager man at optage et lån på 40.000 kr. til bygning af Alderdomshjemmet, og man vil bede forskellige pengeinstitutter om deres lånevilkår.

På december-mødet 1928 giver Den Alm. Brandforsikring for Landejendomme kommunen lov til at bruge erstatningen for det nedbrændte gamle kommunehus til bygning af et alderdomshjem.

På januar-mødet 1929 vedtager man at bede Præstø Amt om lov til at optage et lån på 50.000 kr. til Alderdomshjemmet.

På april-mødet 1929 beslutter man sig for at købe et stykke jord af Sofie Vinzentsen.

På april-mødet 1929 underskriver sognerådsmedlemmerne en obligation på 50.000 kr. fra Bondestanden Sparekasse.

I 1929 kalder man stadig bygningen for Alderdomshjemmet, og på juni-mødet 1929 drøfter man hjemmets kommende forhold. Sygeplejerske frk. Hansen fra Bråby har nemlig ansøgt om at blive

økonoma, selv om stillingen ikke er slået op. Man bliver derfor nødt til at beslutte, om stillingen skal besættes af en ugift, eller om man eventuelt kunne ansætte en familie. Hvad skal man kræve af kunnen/uddannelse, hvad skal lønnen være, hvornår skal man ansætte, skal man indkøbe møbler osv. osv.

På juli-mødet er Alderdomshjemmet igen på dagsordenen, og man beslutter at henvende sig til arkitekt Halleløv for at få hans råd og vejledning. Man vil gerne have opført et udhus, og man vil gerne høre hans mening om, hvorvidt man skal beholde den nuværende grå farve eller kalke bygningen hvid.

Fra Landinspektøren foreligger der et kort over Alderdomshjemmet og grunden, og sognerådet beslutter at anbefale udstykningen. I samme ombæring er der en købekontrakt på køb af en del af Sofie Vinzentsen jord.

På september-mødet 1929 beslutter man sig for at købe 90 kvadratmeter jord af frk. K. Stoor (utydeligt skrevet) til samme pris, som man gav for den jord, man købte af Vinzentsen.

På august-mødet 1929 accepterer Sognerådet et tilbud fra Højspændingsværket om at forsyne alderdomshjemmet med strøm. Samtidig udsætter man bygningen af udhuset.

På august-mødet 1929 begynder man at kalde Alderdomshjemmet for De Gamles Hjem, og på samme møde tager Sognerådet stilling til de indkomne tilbud på møbler.

Snedker Nielsen, Ringsted, skal lave møbler til spisestuen (982 kr.)

Snedker Hansen, Kalkerup, tager sig af møblerne til sygestuen, pigeværelset og sognerådslokalet (651 kr.)

Sadelmager Madsen skal have 215 kr. for at betrække møblerne.

På samme møde ansætter man Kristine Pedersen, København, som bestyrerinde.

På september-mødet 1929 får udvalget bemyndigelse til at indkøbe dækketøj og gardiner.

Nu er De Gamles Hjem efterhånden kommet så meget på plads, at man på oktober-mødet 1929 vedtager at lade indflytningen på De gamles Hjem begynde 15. oktober 1929. Samtidig ansættes Hartvig Sørensen som fyrbøder på hjemmet indtil videre.

Udvalget for De Gamles Hjem har udarbejdet et spiserelement m.m. til brug på ”Hjemmet”, og sognerådet vedtager, at der skal udbetales 3 kr. pr. måned.

På december-mødet 1929 får bestyrerinden lov til at ansætte en pige. Sognerådet giver hende lov til at tilbyde en løn på 25-30 kr. om måneden.

I forbindelse med etableringen at De Gamles Hjem, har man indrettet et sognerådslokale, og 5. december 1929 er det første gang, der afholdes møde der. Mødet starter kl. 17 og slutter kl. 0.30. Alle sognerådsmedlemmerne og sekretæren var til stede.

På december-mødet 1929 beslutter sognerådet, at hvis en aldersrente- eller en invalidepensionist dør, stilles der lokaler til rådighed for spisning eller kaffe. De efterladte skal selv betale, hvis den afdøde havde kapital.

På februar-mødet 1930 giver Præstø Amt tilladelse til, at Bodil Rasmussen må bo på De Gamles Hjem.

På juni-mødet 1930 vil murer J.P. Jensen gerne have et vederlag for det arbejde, han går og laver på De Gamles Hjem. Sognerådet beslutter at give ham 50 kr. årligt.

På januar-mødet 1931 meddeler amtslægen, at Andreas Martin Nielsen ikke må ”indlægges” på De Gamles Hjem, da han fortsat har brug for under lægeligt tilsyn.

På oktober-mødet 1931 behandler sognerådet et tilbud fra brøndborer Andersen, Haslev, om at etablere en brønd ved De Gamles Hjem. Han skal have 5.50 kr. pr. fod + rør og løn til arbejdsmandshjælp. Sognerådet vil dog gerne have flere tilbud at vælge imellem.

På november-mødet genoptages sagen om brøndboringen, og man beslutter at gå i forhandling med brøndborer N. Andersen, Haslev. Man er indstillet på at lade Andersen udføre arbejdet.

På januar-mødet bedes sognerådet tage stilling til indkøb af pumpe m.m., da brønden nu er boret. Sognerådet beslutter at udsætte punktet til foråret, da der står for meget vand i hullet.

På februar-mødet 1932 ansøger Ludvig Larsen om lov til at levere Mælk til De Gamles Hjem i de 2 kommende kvartaler. Sognerådet accepterer.

På juli-mødet 1932 meddeler Elektricitetsværket, at der er installeret en 2-hestekraftsmotor på De Gamles Hjem.

På september-mødet 1932 indstiller udvalget for De Gamles Hjem, at bestyrerinden opsiges. Sognerådet vedtager med 6 stemmer for, 2 imod, og 1, der undlader at stemme, at bestyrerinden opsiges. Desværre står det ikke, hvorfor hun ikke længere kan ”nyde tillid”.

På september-mødet 1932 beslutter Sognerådet, at en pige til De Gamles Hjem skal aflønne med 40 kr. om måneden, og stillingen som bestyrerinde opslås ledig.

På oktober-mødet 1932 ansættes frk. Ingeborg Olesen, ”Filadelfia” Dianalund, som bestyrerinde fra 1. januar 1933. Der må dog være gået noget galt, for hun kommer aldrig i gang med jobbet. (se lidt længere nede).

På marts-mødet 1933 begynder man drøftelserne om etablering af et egentlig kommunekontor med fast kommunesekretær. og på et senere marts-mødet 1933 beslutter man enstemmigt at ansøge Præstø Amt om lov til at etablere et kommunekontor. Man ansætter frk. Maren Kirstine Jensen som kæmner.

På juli-mødet 1933 foreligger Præstø Amts tilladelse til at oprette et kommunekontor og til at ansætte frk. Maren Kirstine Jensen som kasserer fra 1. april 1933. Kommunen skal selv skaffe en medhjælpssum på 1.825 kr. pr. år fra kommunekassen.

På juni-mødet 1933 tilbyder murer Møller og murer Chr. Petersen at kalke De Gamles Hjem. Møller kan gøre det for 164 kr. og Petersen vil have 95 kr., så Petersen får arbejdet.

På juni-mødet 1933 antages malermester Kubert, Kalkerup, til at udføre malerarbejde på De Gamles Hjem.

På juli-mødet 1933 anmoder fiskehandler Orla Nielsen, Kalkerup om lov til at levere fisk til De Gamles Hjem. Sognerådet går med til at han må levere hver anden gang.

På november-mødet 1933 tilbyder ingeniør Regnar Gad at installere et sparanlæg til centralvarmeanlægget på De Gamles Hjem. Sognerådet beslutter at lade ingeniøren besøge ”Hjemmet” og se på fyret.

På december-mødet 1933 fastsættes bestyrerindens løn til 90 kr. og en pigeløn til 50 kr. pr. måned.

På januar-mødet 1934 beslutter sognerådet at ansætte Ella Jensen, København, som bestyrerinde til en løn af 100 kr. pr. måned med start 1. april 1934.Hun holder under et år. (se længere nede).

På juni-mødet 1934 får Hartvig Sørensen lov til at levere kaffe til De Gamles Hjem.

På januar-mødet 1935 ansættes sygeplejerske frk. Ellen Larsen, Grundtvigsvej 18, København V til bestyrerinde fra 1. marts 1935. Løn: 1200 kr. årligt. I december foreligger der en ansøgning fra bestyrerinden om lønforhøjelse, og man vedtager, at frk. Ellen Larsen i 1937 skal have 1400 kr. stigende til 1500 kr. i 1938.

I juli 1935 vedtager man at benytte smed A. Larsens tilbud om en ny vandbeholder, og man vil indhente tilbud om hvidtning og maling af ”badekælderen”.

På samme møde beslutter man, at de gamle skal på skovtur. I 1937 skal de fx ned for at se Storstrømsbroen, som netop er blevet færdigbygget.

Bestyrerinde frk. E. Larsen anmoder om, at stuepigen for lønforhøjelse, og man vedtager, at lade lønnen stige til 60 kr. om måneden.

På december-mødet 1938 beslutter man sig for, at der skal indlægges vand.

De Gamles Hjem får i marts 1939 et radioapparat, som indkøbes hos Jens August Hansen.

Juni 1939 beslutter man, at de gamle skal på en tur til Guldborgsund, Desuden beslutter man sig for at ansøge amtet, så en udflugt kan blive en årlig tilbagevendende begivenhed.

I juli 1939 er den endelige plan for udflugten klar. Der er 85 personer, der har meldt sig, og man tager til Guldborgsund, hvor kaffen indtages, og på vej hjem skal man spise den medbragte mad Kirkeskoven ved Vordingborg.

I juni 1939 skal sognerådet tage stilling til, om pigerne på De Gamles Hjem skal have kostpenge i deres ferie – det er der 5 i sognerådet, der er imod, så det bliver ikke til noget.

I august 1939 vedtager man Claudi Hansens tilbud om at lægge linoleum på gangene for 1369 kr.

På februar-mødet anmoder husassistent Eva Jensen, Kalkerup, om, at der bliver gjort noget ved hendes tjenesteforhold. Sognerådet beslutter, at Hans Jacobsen skal forsøge at få forlig i sagen. (det kunne være interessant at vide, hvad det gik ud på, men der står intet i protokollen)

På juli-mødet 1941 anmoder Chr. Carlsen om at få feriepenge, hvilket ikke imødekommes. Chr. Carlsen frasiger sig derfor hvervet som fyrbøder på Skolen og De Gamles Hjem.

Gothard Rasmussen får arbejdet som fyrbøder ved De Gamles Hjem og det job har han også på Fensmark Skole. Han starter 1. oktober 1942.

På december-mødet 1941 anmoder fyrbøder Gothard Rasmussen om lønforhøjelse, og sognerådet bevilger 300 kr. årligt, så længe der fyres med tørv.

På marts-mødet 1942 får bestyrerinde frk. Ellen Larsen justeret sin løn fra 1.700 kr. til 2.000 kr., og denne løn dyrtidsreguleres fremover.

På august-mødet 1942 ligger der en opsigelse fra fyrbøder Gothard Rasmussen. Han vil stoppe 1. oktober 1942. Sognerådet opslår stillingen som ledig.

På september-mødet 1942 foreligger der to ansøgere til stillingen som fyrbøder ved skolen og De Gamles Hjem.

1) arbejdsmand Alfred Eriksen, Karrebæksminde,

2) tømrer Niels Bach, Fensmark, og sognerådet vælger Niels Bach.

På november-mødet 1942 har man blandt 29 ansøgninger til stillingen som bestyrerinde for De Gamles Hjem udvalgt 3, og af de 3vælges fru Ellen Jensen.

På december-mødet 1942 er der indkommet 4 ansøgninger til jobbet som fyrbøder ved skolen og De Gamles Hjem, og sognerådet vælger Carl E. Christensen, Villavej.

På maj-mødet 1943 beslutter man, at De Gamles Hjem skal males, og at arbejdet skal være færdig senest 1. september.

Bestyrerinden meddeler på juni-mødet 1943, at hun forlader stillingen 1. november 1943, og sognerådet opslår stillingen.

På august-mødet 1943 vælger sognerådet at ansætte sygeplejerske frk. Andersen, Herlufmagle til ny bestyrerinde fra 1. november 1943.

På august-mødet 1944 bevilges bestyrerinde og de 2 piger en lønforhøjelse på 15 kr. pr. måned.

På august-mødet 1945 er der indkommet 4 ansøgninger til stillingen som fyrbøder ved skolen, alderdomshjemmet og aldersrenteboligen. Sognerådet vælger Rudolf Jensen, Kalkerup.

På august-mødet 1945 fastsættes de nye lønninger for de ansatte ved De Gamles Hjem. Bestyrerinden får fremover 170 kr. pr. måned, kokkepigen 125 kr. og stuepigen 110. kr.

På december-mødet 1945 fastsættes lønningerne for de ansatte på De Gamles Hjem. Bestyrerinden får fremover 200 kr. om måneden, kokkepigen får 150 kr. og stuepigen får 125 kr.

Men dermed er historien om De Gamles Hjem jo ikke slut, men ”Tilgængelighedsfristen” for arkivalier på 75 år gør, at man må vente, hvis man vil følge sognerådsprotokolsporet.

Op gennem 60’erne begyndte man at pusle med tanken om at bygge et nyt hjem for de ældre. De Gamles Hjem var efterhånden ved at være nedslidt, og i 1969 stod et nyt – nu kaldet plejehjem -færdig på Ahornvej. En del af beboerne flyttede med, men der var en del, der ønskede, at det gamle alderdomshjem blev bevaret. Knud Nielsen fra sognerådet fortæller i sine erindringer (se: Erindring af Knud Nielsen – Nye & Gamle Fensmark (fensmarkby.dk) at der blev foranstaltet underskriftsindsamling og indkaldt til borgermøde i Holmegaardshallen. Knud Nielsen var den eneste, der var mødt fra sognerådet, ”så jeg måtte stå skoleret og tage alle øretæverne.”

I 2009 indviedes Røjleparken til brug ”plejekrævende beboere”, som der står på deres hjemmeside, og det er nu en del af Næstved Kommunes tilbud til plejekrævende personer.

 

Se flere luftfotos fra Næstvedvej

 

Se facebooksiden, hvis du vil give dette indlæg et like, eller ønsker at kommentere.