Kære Linette.
Som jeg fortalte sidste gang, så er jer født i 1939 i Fensmark Skov.
Jeg prøver at begynde med min barndom.
Mine mormor og morfar er Katrine og Holger Jensen, som også boede ved skoven. De arbejdede begge på Holmegaard Glasværk.
Læs mere om Holmegaard Glasværk
Min mor hed Dagny og var gift med Knud Kjølner Pedersen. Min far var født i Næstved og blev som ung udlært som glarmester. De blev gift i 1936.
Det første år boede de hos mormor og morfar, mens min far byggede det røde murstenshus ved skoven.
De første år var det svært at få arbejde som glarmester, men Knud fik arbejde ved at måle mosen op sammen med Schlüter. Efterfølgende passede han ovnene, hvor de brændte de glas som malerpigerne sad og lavede. Herefter var han ved den store fuldautomatiske maskine som lavede flasker mv..
Læs tidligere glasmaler Bertha Jensens fortælling
Han var også leder af DUI i Fensmark, hvor han tog med spejderne på sommerlejr blandt andet til Stavninggården, som var beliggende lidt nord for Helsingør.
I 1948 solgte han sit hus til mormor og morfar, og startede glarmesterværksted og forretning i Haslev.
Han lavede den flotte mosaik af “Svanen” som blev skabt til jubilæet i 1950, hvor vi også deltog. Svanen sidder i dag på den nye gavl i velkomstbygningen. Jeg kan huske at han stod hjemme i stuen og arbejdede med den.
Glas-vitragen på Holmegaard Glasværk
Vi fortsatte med at komme til Fensmark Skov, da mormor og morfar overtog det røde hus, hvor de boede resten af livet.
Jeg havde også anden familie i Fensmark. Min faster var gift med byens barber Erik Eriksen, som byggede hus overfor gadekæret.
Læs historien om Fensmark gadekær
Mange hilsener
Inge Christensen
Stanislaw Dominiak skriver:
Glas-vitragen med “Svanen” sad oprindelig i nordgavlen af Hytte F3 (E-afdeling) og vendte ud mod mosen. Efter slukning af ovn F3 i 1978 og efterfølgende nedrivning af ovn og ændring af tagkonstruktionen, blev “Svanen” tagen ned og blev placeret i “Rædselskabinettet” i kælderen under Hytte 68 (K-afdeling). Der har den stået i mange år, og var ved at gå i glemmebogen. Jeg havde ikke glemt den, så da der i Sten Gudes tid opførtes ny velkomstbygning, og gavlen mod Hytte K – 4/K – 15 var under opbygning, sendte jeg besked gennem en af mine gode kollegaer i K-afdelingen, at der stod den gamle “Svanevitrage” nede i kælderen og at den vil nok præsentere sig godt i gavlen. Han gik videre med beskeden og så kom den frem i lyset og blev monteret i gavlen, hvor den sidder nu.
Til glæde for mange……