Erindringen er skrevet af Tove Pedersen (født Hansen)
Erindringen drejer sig især om hvem, der boede på de forskellige adresser i den ældre del af Fensmark. Tove hjalp i sin barndom sin far, der var brød- og mælkekusk, og det gav hende en indgående kendskab til Fensmarks beboere.
Nye og Gamle Fensmark har for at øge overskueligheden tilføjet adresser i parentes. Disse er taget fra krakkort m.m., og der kan godt være nogle fejl, som vi håber, at I vil være behjælpelige med at rette – også der, hvor vi ikke har kunnet finde ud af det. Andre parenteser er også indsat af os.
Jeg er født 3. maj 1932 på Villavej 1, som det hed dengang. Nu er det ændret til nr. 25, og det ligger på hjørnet af Villavej og Tørvevej (tidligere Glasværksvej). Min bedstefar byggede huset i 1900 dengang grunden hed Skolelodden. Han havde af Fensmark-Rislev kommune købt 1 skp. (skæppe) (en skp. = 4 fjerdingkar = 689,5 kvadratmeter) for 575,00 kr.. Min far er født 2. september 1900, og han blev båret ind i huset, da han var nogle få måneder gammel. Min bedstefar var oversorterer på ”Værket” – Holmegaards Glasværk – og han var der i over 50 år, hvilket indbragte ham en fortjenstmedalje. Han var over 70 år, før han holdt op med at arbejde. Vi boede alle sammen i huset, og han ejede også grunden overfor, der hvor tandklinikken havde til huse i mange år.
Glasværket var et samfund for sig med egen skole og et katolsk kapel til de indvandrede glasmagere fra Böhmen og Tyskland, f.eks. Waldhausen, Weidinger, Rehermann og Lennartz. Hyttemester Vendt var dog fra Norge. Min far og min faster har fortalt mig om livet på og omkring Glasværket bl.a. med juletræ på Glaskroen, hvor der var gaver til børnene, og om skøjteløb på skærene med kulørte lamper og servering af punch og æbleskiver, som kromanden leverede.
Min far havde truffet min mor i København, da han var chauffør, så al min moders familie var fra København. Min bedstemor (farmor?) kom fra Skuderløse, og min bedstefars (farfar?) familie har aner i Fensmark helt tilbage til 1746. Min tiptipoldefar, Hans Jacobsen, blev født i Kalkerup, og han fik en gård i fæste, som han i 1804 frikøbte fra Holmegaard. Det var matrikel 1, også kaldet Kattekæret, og det er på den jord, vi i dag har vores hus.
Min far var mælke- og brødforhandler. Mælken fik han fra Holsted Mejeri, og brødet fik han fra bager Vivild (Holmegaardsvej 12). Vi kørte til Glasværket to gange om ugen, til Kalkerup én gang og til Olstrup én gang.
Fensmark var i min barndom ikke så stor, og der var kun bebyggelse i Fensmark, omkring Glasværket, Kalkerup og Sibberup.
Nissens Hus (Holmegaardsvej 37) var den første skole, så kom ”Pogeskolen”, der hvor der i dag er Gardinland (Holmegaardsvej 47). ”Den gule Skole” lå, der hvor nu ”Realfløjen” ligger. I 1936 blev ”Den nye Skole” bygget. Der var tre lærere, førstelærer Peter Larsen, Karl Junggren og George Burild. Alfrida Nielsen var forskolelærer, og hun havde os i håndgerning og gymnastik. Frk. Hansen tog sig af ”Kogeskolen” for os piger, og drengene havde sløjd. Lærer Larsen passede godt på skolen, og vi lærte at tage hensyn.
Ved siden af os boede Axel Johannes Gottlieb Waldhausen (Villavej 23). Han var sliber på Glasværket. Hans kone hed Sofie Waldhausen. Hun havde været menighedssygeplejerske, så hun kom og så til os, når vi var syge. Hun var et meget sødt og dejligt menneske, og hun ”holdt hue”, da jeg blev døbt, og hun omfattede mig med megen kærlighed. Jeg fik en dessertske med jordbærmønster i dåbsgave, og til min konfirmation ville hun giv mig en suppeske, men dengang kunne man kun få sølv, hvis man afleverede sølv, så hun afleverede sine små døde pigers sølvarmbånd. Jeg sætter stadig megen pris på den ske. Waldhausens søsters børn kom hvert år på ferie hos deres farmor, Fanny Ebert. De hed Ulla, Thorkild, Bjarne og Finn, og vi havde det hyggeligt sammen. Til min store glæde bor Bjarne i dag i Fensmark, og vi taler tit om ”gamle dage”.
Jeg vil nu begynde min tur rundt i Fensmark. Vi starten med Rasmus Brøns Hansens købmandsbutik på Holmegaardsvej (Holmegaardsvej 80). Det var en stor forretning med foderstoffer og korn. Senere havde købmand Jørgen en købmandsforretnig. Den blev revet ned af Kurt Petersen, som byggede Gourmet Restauranten. Restauranten blev også revet ned til fordel for Rema 1000, som nu også er lukket.
Det næste hus, jeg vil nævne er Johannes Zollfrancks (Holmegaardsvej 66), dernæst vognmand Jens Jensen (Holmegaardsvej 64). Han kørte både med lastbiler, rutebil og lillebil. Lillebilen blev kørt af Jens Jensens kone, Laura. Under krigen kørte mange med rutebilen, men man kunne ikke få benzin, så den kørte på generator. Næste hus er barber Viggo Christiansens (Holmegaardsvej 62). Han havde herrebarberfrisørsalon i den ene ende og damefrisør i den anden. Viggo Christiansen sagde: ” Vi klipper ikke små hoveder om lørdagen” I midten var der en slikbutik, som hans kone passede. Til eksamen fik vi 25 øre til brug i den butik.
Ved siden af (Holmegaardsvej 60) boede Anna Olsen. Hun havde to sønner, Magnus og Egon, og Egon var en meget dygtig håndboldmålmand. Bag ved (Holmegaardsvej 58) boede ”Brugs.Peter” og Julie samt Manfred Marland.
Fensmark Forsamlingshus (Holmegaardsvej 56) er næste i rækken. Da jeg var barn, var der gammeldags toiletter i gården udenfor. Forsamlingshuset blev bl.a. brugt til juletræsarrangement, og Gymnastikforeningen holdt opvisning 2. påskedag. Desuden var der afdansningsballer, dilettant, foreningsballer og private fester. Da min bedstefar og bedstemor havde diamantbryllup 23. september 1941 var der kaffebord i Forsamlingshuset. Folk ”gav på liste” og inviterede, og så fik diamantbrudeparret resten af pengene. Sådan brugte man det dengang.
Der ligger et lille hus op ad vejen til højre for Forsamlingshus (kan være Holmegaardsvej 54, der lå bag Forsamlingshuset, hvor ”Lille Erik” boede, før det blev revet ned. Det kan også være Holmegaardsvej 52 kaldet ”Figurmandens Hus”). Her boede Edvin Carlsen søn af Christian Carlsen, Ritas bror.
(Holmegaardsvej 50) er ”Mesters” hus. Rudolf Jensen havde været fodermester, og han passede bl.a. garderoben i Forsamlingshuset. I (Holmegaardsvej 48) boede træskomand Jørgensen, og i (Holmegaardsvej 46) boede Henny Pedersen, senere Rasmussen. Hun var uddannet dameskrædder, så hun syede for folk. (Holmegaardsvej 44) kaldtes ”Urmagerhuset. Jeg kan ikke huske urmageren, men godt hans kone, Marie Urmager. I (Holmegaardsvej 42) boede Hartvig Sørensen. Han var marketender på Glasværket ”Tutten”. Han havde også en lille købmandsforretning, som hans kone, Anna, passede. Han sad i Skolekommissionen, og til eksamen havde han bolsjer med til os.
(Holmegaardsvej 40) blev beboet af vognmand Jørgen Nielsen. Han kørte med lastbiler på Glasværket, og jeg mener at kunne huske, at huset blev bygget i 40’erne. Jørgen var gift med Rita, og de havde hendes far, Christian Carlsen boende.
Lidt længere fremme gik en lille vej ned til Kildebrøndsgården, der er revet ned. I næste hus i rækken (Holmegaardsvej 36) var der en Tatolforretning. Jeg tror, at der før boede en tømrer, Julius Jensen. Det næste lille hus blev beboet af Bernhard Hansen og hans kone Agnes Nis Mikkelsen, og bag ved det startede i sin tid Brugsen i Fensmark, og bagved ligger Hans Vincentsens gård (Kildegårdsvej 37), som i dag bruges til andet formål.
Næste hus (Holmegaardsvej 20) blev beboet af ”Den Gamle Post”, Ludvig Larsen. Han lå ovenpå, og om sommeren stod døren altid åben. Jeg kan ikke mindes, at jeg nogensinde har set ham, selvom han også havde kørt med mælk. Han var ”Glasværksposten”, og hans søn, Osvald, overtog dette. Hans kone, Anna, kørte lillebil, og de havde et ishus med dejlige isvafler.
Fensmark Bageri (Holmegaardsvej 12) lå lidt tilbagetrukket. Viggo Holberg Vivild var bagermesteren, og hans kone passede butikken. De havde to unge piger til hjælp. Om lørdagen, når min far var færdig med brødturen, fik han en stor pose basser med hjem.
Lidt nærmere Næstvedvej kommer vi til (Holmegaardsvej 6). Her boede Karen Bagger. Hun syede hatte og havde en hatteforretning i det lille hus ned til vejen, hvor fru Thorsen senere havde teorilokale til sin køreskole. Hun lærte også unge piger at sy. Hendes far var slagter Bagger i Kalkerup. Det var lidt af et særsyn, at en så lille by som Fensmark havde en hatteforretning med et udstillingsvindue. På hjørnet, hvor det nedlagte rådhus ligger i dag, lå et lille hus, men jeg husker ikke hvem, der boede der. Endelig er vi fremme ved Alderdomshjemmet/De gamles Hjem. Her besøgte jeg sammen med min mor min bedstefars søster, Marie Lund, og gamle Anna, der havde været husbestyrerinde på Villavej.
Fensmark Brugs flyttede over på den anden side, hvor den ligger i dag, og jeg mener, Marius Nielsen var uddeler. Ved Gadekæret står der en buste af lærer Kann, som har gjort meget for Fensmark, bl.a. oprettelsen af Sygekassen. Næste hus er Fensmark Smedje (Stenskovvej 1), der blev ejet af Alfred og Frederik Larsen. Alfred skoede heste, og nytårsaften lavede han gerne en hestesko. Han boede i det lille hus ned mod kirken Chr. Winthersvej 1) sammen med sin kone Oline. Frederik tog sig af mekanikerdelen, og så havde han Fensmark Central (Stenskovvej 5), hvor han boede sammen med sin kone, Dagmar. De havde to unge piger til at hjælpe, og jeg kan huske, at det kostede 25 øre ekstra at ringe efter kl. 20. Ovenpå boede hans mor, en meget sød dame. Fensmark Brugs havde telefonnummer 10, Brøns Hansen havde nr. 11 og slagter Larsen havde nr. 1.
Op ad Vestervej lå der flere huse, men jeg kan ikke huske, hvem der boede hvor. ”Jyde Valdemar” boede i et, og min skolekammerat Aksel Slots forældre i et andet. Desuden boede David Slot og Aksel Steffensen der, og overfor boede Ulrichsen, der var formand for gymnastikforeningen. Han kom fra Ulrichsens ”Efterlønshuset” på Marievej (Marievej 4). Sliber Karl Balschmidt boede på hjørnet af Vestervej og Stenskovvej, og hans kone stammede fra Ellegården (Kalkerupvej 34 – nu Torben Jørgensen og Jytte Mørch).
Næste hus er Rudolf Andersens. Han var med i Urania og arbejdede på Glasværket i mange år. I det næste boede Tækkemanden. Jeg kan ikke huske, hvad han hed, men hans datter hed Gudrun Jørgensen. Desuden Hans Jensen og kommunekasserer Aksel Rasmussen. Efterfølgende har vi ”Tømrer-Peter” Hansen. Han var gift med Alfred og Frederik Larsens søster, Ellen.
På den anden side af Stenskovvej lå frugtplantagen, og på trekanten mellem Stenskovvej og Fensmark Skov lå det nu nedrevne kommunehus. I området ligger også den nye Assistens Kirkegård.
Så kommer Carl Louis Hansens købmandsforretning (Stenskovvej 16). Han var borgmester i Fensmark, og hans kone hed Anna. Datteren Else og svigersønnen Poul Erik overtog senere forretningen. Ved siden af Carl Louis (Stenskovvej 14) boede skrædder Vagn Nybo Frederiksen. Han havde en tøjforretning, som hans kone, Henny, passede. I huset ved siden af (Stenskovvej 12) boede Ingrid Jacobsen, og i det sidste hus (Stenskovvej 10) levede Henry Christiansen sammen med Valborg, f. Zmuda.
Så kommer vi til vejen ned til Trollesgave. Der boede proprietær Christensen. I det første hus ned mod (Stenskovvej 6) boede ”Sygekasse Aage” Hansen og hans kone, Anna. Han var formand for Sygekassen i mange år. Hvert år holdt Sygekassen juletræ 2. juledag med stort træ til loftet. Træet var skærmet af med bænke, så ingen kom for tæt på. Vi stillede alle op i den lille stue og i skænkestuen, og vi kom først ind, når træet var tændt. Vi fik godteposer og legede. Lærerne læstehistorie for os, og siden blev der spillet bl.a. ”ris ras”, skomagerpolka og Lottes død for os børn, De voksne måtte først danse sammen efter kl. 22, og Aage Hansen gik rundt og skilte de, der alligevel gjorde det.
Der, hvor barber Eriksens hus (Stenskovvej 4) ligger, var der, så vidt jeg husker, et lille hus, der enten er brændt eller revet ned, og jeg kan ikke huske, hvem der boede der. Jeg kan heller ikke huske, hvem der boede i Home (Stenskovvej 2).
Næste i rækken er gartneriet (Holmegaardsvej 1B), Som Laurits Nielsen havde. Før ham var det Knud Madsen og Kaj Bakke Hansen. Huset ligger der stadigvæk, men drivhusene er revet ned til fordel for et Apotekerudsalg (Holmegaardsvej 1A). Selve gartnerforretningen var i huset.
På Chr.Winthersvej lå ”Smedens Hus” (Chr. Winthersvej 1), og det er i dag genopbygget. I det røde hus ved siden af (Chr. Winthersvej 3) boede ”Klokker Ejnar” Hansen og hans kone, Jenny. Jeg kan ikke huske, hvem der boede i det næste, men de havde en datter, der hed Elly. Så kommer kirken, og i det lille hus (Chr. Winthersvej 9A) boede Marie Nielsen. Hun blev tidligt alene med mange børn, der alle kom godt i vej. Et af dem var Georg Nielsen, der var formand for Gymnastikforeningen i mange år og med i sognerådet; en anden var Kaj Nielsen, som også var med i mange ting. I (Chr. Winthersvej 9B og 11) boede billedhugger Arne Bang og hans kone Olga. Han har bl.a. lavet Trolden i Næstved og ”Den Sovende Brud” bag kirken. Jeg gik i skole med deres søn, Jacob, der blev keramiker.
I det lille hus på den anden side af vejen (Chr. Winthersvej 8) boede sygeplejerske Johanne Pedersen. Hun havde før boet på Alderdomshjemmet. Hun cyklede ud til folk, og når hun var på besøg, medbragte hun en tavle, hvorpå man kunne skrive, hvem der ønskede besøg, så hun måtte tit cykle samme tur to gange.
Bagved boede maler Peter Hoffmann (Chr. Winthersvej 4). Han var meget dygtig til dilettant og spillede med i mange år. Ved siden af (Chr. Winthersvej 6) boede sadelmager Madsen, og når jeg som barn kom med seletøj til reparation, sagde han: Jeg smider det ud i Kridtgraven”. Det var selvfølgelig bare hans facon, men jeg tog det meget bogstaveligt.
Så kommer Præstegården (Chr. Winthersvej 2) med Chr. Winterstenen. Der boede pastor Eggert Brygmann med sin kone og sine børn: Hans, Gunner, Axel, Erik, Signe, Elisabeth, Helle og Anne Marie. Når vi kom til børnegudstjeneste, var vi i Præstegården bagefter. Pastoren sagde altid: ”I må lege der, Men æblerne må i ikke røre, dem vil vi selv have”. Menighedsrådet havde lavet chokolade, boller, æbleskiver kringle og lagkage, og bagefter legede lærerne med os i haven, mens de voksne drak kaffe. Jeg synes dengang, at haven var meget stor. Fra menighedsrådet husker jeg bl.a. fru Waldhausen og ”Sypigerne”. Det var de to søstre Kirstine og Karen Hansen, og de var fastre til Carl Louis Hansen. De boede på Villavej, og Kirstine syede, mens Karen passede huset og gav en hånd med ved sytøjet. Vi fik syet kjoler med ”langt liv”, så når vi voksede, kunne kjolerne forlænges. Under krigen var det svært at få tøj, og alt, der kunne bruges, blev syet om. Jeg kan huske, at min mor måtte på Byttecentralen med det, der var blevet for småt til mig, og der købe noget større. Vi var skrevet op til konfirmationstøj i meget lang tid. Sypigerne fik otte kr. for at sy den lange hvide og fem kr., for andendags kjolen. Min lignede blåt sækkelærred, men jeg pyntede den op med et rødt skindbælte, som havde fået af bogholder Mathiesen og hans kone i konfirmationsgave.
Ved siden af Præstegården (Holmegaardsvej 5) boede P.L. Pedersen. Han havde, så vidt jeg husker, noget med Bystævnet at gøre. Jeg mindes at have set billeder derfra. Senere flyttede Poul Christensen ind. (De næste husnumre er med forbehold) Derefter boede Verner Nielsen (Holmegaardsvej 13), så Aage Sørensen (15), Hertha og Godtfred ( 17), Sofus Hansen (19), Marius Pedersen (21), Grethe og Mogens Christiansen (23), Oda og Albert Nielsen (25), Villy Brisson Christensen, som havde en radioforretning (27), Peder Jensen i huset Asaas (29) og skomager Hansen i (31). Jeg kan ikke huske hans kone, men hans datter Martha passede huset, og hun var gift med Svend Pedersen.
Næste hus (33) blev beboet af musiker Thorvald Hansen. Hans kone havde en forretning med mange forskellige varer. Den blev senere overtaget af hendes datter Gurli og svigersøn Erling Hansen, og forretningen blev kendt under navnet ”Hos Hansens”. I næste hus (35) havde Alfred Christiansen sin cykelforretning. Han var i Sognerådet, og hans broderdatter Josefa Christiansen, var opdraget hos ham. Hun havde en forretning ud mod gaden – et slags Sæbehus. Hun ledede aftengymnastik, og hun blev senere gift med Børge Jensen – søn af ”Mester” Rudolf Jensen. I det yderste af cykelværkstedet havde skomager Viggo Steffensen sit lille værksted. Han var en rar og glad mand, og jeg mener, at han boede på 1. sal i Urmagerhuset.
(Holmegaardsvej 37) er ”Nissens Hus”, og her boede lærer P. Larsen. Lærer Junggren og lærer Burild havde lejlighed oven på den Store Skole ud mod Skolelodderne. Alfrida Nielsen havde en lejlighed i Den Gule Skole. I ”Pogeskolen” (Holmegaardsvej 47) boede en taxavognmand. Jeg kan dog ikke huske ham, men han havde en datter, der blev kaldt ”Taxa Gurli”, og hun sagde tit: Min far og mor er til kaffebord i Forsamlingshuset. Senere flyttede dyrlæge Henning Jensen ind, og hans datter hed Birgit.
Så kommer vi til Weidingers hus, dernæst Fanny Ebert, hvor Oscar Wolffbrandt senere flyttede ind. Kaj Rasmussens hus (59) er bygget senere, og mens der var grund, havde min far vores heste på græs der. I 61) boede hyttemester Wendt sammen med sin søster og hendes mand, Hans Nielsen.
Ned ad Marievej boede Herluf Andersen og ”Jyde Edvard” Nielsen, og jeg tror, at hans kone hed Marie. Hun sagde engang til mig: Vil du have et stykke lagkage?”. Jeg blev jo glad, fordi jeg rigtig godt kunne lide lagkage, så jeg svarede selvfølgelig: ”Ja tak”. Det viste sig dog, at det var et stykke rugbrød og et stykke franskbrød, der var lagt sammen. De havde en søn, Ernst, der var blind. I det næste hus på Marievej (5) boede Kaj Christensen. I dag bor Jørgen Petersen og hans familie der. Han har marketenderiet på Ardagh og sammen med Louis Glaskroens diner transportable. I det sidste hus på vejen (4) boede familien Ulrichsen. De var tre søskende, Frederik, Margrethe og Ingeborg. Frederik passede stedet, og han var meget med i foreningsarbejde, bl.a. som kasserer mange steder. Margrethe gik på Glasværket, og Ingeborg passede huset samtidig med, at hun var kasserer i Husmoderforeningen. ”Mariehuset” har sidst fungeret som Efterlønsklub.
Tilbage på Holmegaardsvej er vi kommet til (63). Her havde Gunner Nielsen vognmandsforretning, og før ham var det vognmand Thomsen, der var gift med ”Lille Larses” datter, Inger. Siden blev adressen til ”Knuds Frugt”, og nu har Folkekirkens Nødhjælp butik der.
Ned mod Holmegaard kommer vi til Ejner Hansens gård (Hyttemestervej 12), og siden til ”Hovledhuset (Holmegaardsvej 69). Her boede ”Snedkeren” Vilhelm Jensen, På den anden side af Holmegaardsvej havde Knud og Marie Jensen deres gård (Glasværksvej 4), der senere blev til Karberg og Bo og Naboskab.
På hjørnet over for Brøns Hansen (Østerled 1) boede ”Store Otto” Jensen og hans kone Marie. Han lavede storglas på Glasværket, og de fik altid varm mad om eftermiddagen, når han kom hjem fra arbejde. Jeg har fået mange pandekager og andet godt der, når jeg kom med brød om eftermiddagen.
Kalkerup var der ikke mange, der skulle have mælk, for der var flest gårde. Derfor tog jeg ruten med budcykel, når vi var færdige med mælketuren. På venstre side lå Pilegården (Kalkerupvej 5), Carlsen og Peter Hansen (Kalkerupvej 7), og så kom Lauritz Hansen og Viggo Johansen.
På højre side havde Hans Peter en gård (Kalkerupvej 2). Den blev senere overtaget af Kurt Petersen. Dernæst følger Anders Andersen og slagter Anton Larsen. Jeg mener, at slagter Bagger boede der før. Anton Larsen kørte rundt til folk med kød, men senere fik han en forretning i den ene side af købmand Reinholts butik (Tørvevej 5), hvor der senere blev Grillbar (Kinesergrillen).
Før Dragehøjgaard, der nu er nedrevet, kommer Viggo Frederiksen, og dernæst Poul Møller. ”Skriveren” Christensen boede bag Damhuset, hvor Ingrid og Hans Pedersen boede. Så følger Meta Jensen, og senere Eigil Rasmussen og hans kone.
Så er vi nået til Krags Krog, og i det første hus boede Ginga og Peter Jensen (Krags Krog 1). Så kommer Sognefogedgården (Krags Krog 3), Der boede Hans Nielsen. Jeg kan ikke huske hans kone, men jeg husker tydeligt, at han sad på balkonen I Forsamlingshuset med sin sognefogedkasket på for at holde orden, når der var fest. Siden kom Hans Hansen til at bo der sammen med sin kone, Dagny, der var datter af cykelhandler Alfred Christiansen. Næste hus er Smedestedet (Krags Krog 5). Jeg kan ikke huske, hvad beboerne hed, men deres søn Villy Christensen, som var danmarksmester i boksning, var gift med Ranghild. Fensmark havde i øvrigt mange gode boksere: Zmudaerne, Kolacincki og Knud og Henry Jacobsen. Det var kendt vidt og bredt omkring, så da jeg kom i lære, fik de ansatte at vide: ”Bliv ikke uvenner med frk. Hansen; hun kommer fra boksernes by”.
Krags Krogvej grener sig ud til venstre, og på den ene gård boede Alfred med sin mor, som altid sagde: ”Vi skal have boller uden creme, for Alfred kan ikke lide creme”. På den anden gård boede Rasmus Jørgensen, og til højre lå et lille hus; Det var Peder Pedersens malkehus. Senere kom Ernst Nagel til at bo der. Så følger Anna og Peder Pedersen og Ruth og Kresten Nielsen.
Så er vi tilbage på Kalkerupvej, hvor vi først kommer til Jens Hansens gård, der er ved at blive revet ned. Til højre boede Aksel Andersen, Lauritz Nielsen, før han flyttede til gartneriet i Fensmark. Rundt om hjørnet (ned ad Møllevej) boede Christian Naur, og vejen ender ved det sidste hus, hvor der ofte blev udskiftet beboere. På venstre side kommer vi først til Christian Clausen. Så lå der et Karetmagerhus, som i dag er nedrevet. Der boede Jacobsens, og de havde en søn, der hed Poul. Han havde dårligt ben – nok børnelammelse – og når hans støvler skulle til reparation, måtte han blive hjemme fra skole. Sidste sted på Møllevej er Skovdal, nu kaldet Fjerkræfarmen (Møllevej 12). Når vi kørte hjemmefra, ringede vi og hørte, hvad Skovdal skulle have af brød, og så gik jeg fra Krags Krog over marken til Møllevej. Der var noget at slæbe på, for dengang var et helt rugbrød dobbelt så stort, som det er i dag. Når jeg havde afleveret brødet, mødte jeg far igen på Møllevej. På venstre side lå Møllegården (Møllevej 3), hvor Christian Hansen boede, og Møllehuset, hvor Vera og Frode Christiansen boede. Vera var datter af træskomand Jørgensen, og jeg gik i skole med deres søn, Rolf.
Tilbage på Kalkerupvej kommer vi til Carl Olsens gård (Kalkerupvej 15). I dag huser den Galleri Dragehøj. Så kommer Esther og Valther Jensen. Han fik senere forretning der, hvor hans søn, Kurt bor i dag. På højre side (Bækgårdsvej) boede murer Julius Møller, Aage Pedersen, Valdemar Jensen og Johannes Larsen, hvis kone havde med bloddonorerne at gøre. Hun hed Fru Ingrid Larsen. På venstre side boede Hugo Hansen, Petra og Hans Peter Hansen, og i det store, hvide hus (Bækgårdsvej 2) Elisabeth Bay.
Så er vi ude på Næstvedvej, og det første sted er Erling Jessens gård (Næstvedvej 55). Han blev sognefoged efter Hans Nielsen. Der lå et hus mere, men jeg kan ikke huske, hvad beboerne hed. Fensmark Kommune slutter her. Vi handlede mælk med købmanden i Vridsløse, og vi handlede med Smeden (Fensmarkvej 129) og Tømrer Ejner Hansen (Fensmarkvej 125), men de hørte til Næstved. Tilbage mod Fensmark kommer vi til (Næstvedvej 58B), hvor ”Smut Kristian” og Andrea Hansen boede. Så kommer Kyhn, dernæst Anna og Kaj Sørensen, Carl Madsen, Poul Bakke Hansen og Karl Jensen. Næste i rækken er ”Snedkerindustrien”, maler Kubert, Richard Svenningsen, der var pantefoged. Det sidste hus husker jeg ikke, men lidt tilbage lå Charlotte og Carl Ebbe Nielsens gård (Næstvedvej 40). Anders Jacobsen kørte også med brød, og han havde en Lillebil. De to røde huse (Næstvedvej 36 og 34B) blev senere bygget på hans grund. I det ene boede hans datter Kirstine med sin mand, Thorvald Pedersen, og i det andet boede hans søn, Robert og Gerda Jacobsen. I næste hus (Næstvedvej 32) boede Pauline Poulsen og hendes søn, Johannes. Der boede også Laura Poulsen, og hun passede huset. Jeg tror, Pauline var hendes moster. Så er vi fremme ved vejen ned til Øjsensøen, og herfra kom ”Karen Hartvigs” op til vejen, når de skulle handle brød og mælk.
Så går vi over på højre side af Næstvedvej, og det første hus efter Bækgårdsvej (Næstvedvej 49) blev beboet af Kirstine og Verner Nielsen, i (nr. 47) boede Inger og Frederik Lærke og Ella og Hans Hoffmann i (nr. 45). Ella var søster til Valter Jensen. I det sidste hus (Næstvedvej 43B) overtog Tove og Henning Pedersen huset i 1955. Når man drejer til højre ned af en lille vej, kommer man til Ellegården. Her boede Ludvig Rasmussen og hans kone Anna. Senere overtog deres søn, Ernst Rasmussen og Ida stedet. Det gamle stuehus blev revet ned, og et nyt bygget op. Anna og Ludvig Rasmussen byggede Næstvedvej 43(B) sidst i 40’erne, Anna boede der som enke, og da hun døde, købte min mand og jeg det, da vi giftede os i 1955.
Så fortsætter vi ad Næstvedvej ned mod gadekæret. Her boede Oluf Jensen, Slots og Johannes Hansen. Det næste hus blev senere sadelmagerværksted og kontor for 3F; der boede Ole. Jeg kan desværre ikke huske hans efternavn, men han havde en husbestyrerinde, der hed Anna. Det var et lille parceliststed, og han havde en hest, der hed Sim. Senere kom Johanne og Kristian Nielsen til at bo der. Sadelmager Henry Nielsen byggede huset overfor, og op ad vejen boede Christian Nielsen, som havde en søn, Kjeld. Ham gik jeg i skole med. Længere ovre boede Johannes Pedersen, og i sidste hus Agnes og Knud Carlsen. Han var kasserer i Sygekassen i mange år.
Nede ved siden af Brugsen var der et hus, som nu er nedrevet. Jeg kan ikke huske, hvad manden hed, men mine bedsteforældre kaldte ham for ”Bendrejeren”. Dette hus blev senere overtager af chauffør Kaj Møller og hans kone. Over for Brugsen lå Vognmandsgården, hvor bagersvend Carl Johansen boede. Jeg mener, at vognmanden var Gunner Nielsens far. Denne gård er også revet ned.
Nu bevæger vi os tilbage til Stenskovvej. Her ligger en lille stikvej, der hedder Kragemosevej. På hjørnet (Stenskovvej 27) boede ”Stille Niels” og hans kone, og op ad vejen boede Frida Larsen med sin søn Bruno (Kragemosevej 2). I det sidste hus (Kragemosevej 4) boede – så vidt jeg husker – Oluf Jensen. Senere kom Ida og Kaj Nielsen til at bo der. Nede omkring Stenskoven boede i et lille hus, Eva og Henry. I andre huse boede Carl Hesselberg. Lisa og Erik Christiansen, og”Tromle Peter” Hansen, som var ved vejvæsenet. Mary og Aksel Pedersen boede også i dette område. I det hus (Stenskovvej 41), der i dag er erstattet med et træhus, boede Nilausens. Helt nede i skoven boede Ebba Jensen med sine forældre. Hun var et år ældre end jeg. På den anden side (nordsiden) var der gårde, så der kom vi ikke med mælk.
l Fensmar Skov kørte vi hver anden dag; vi delte ruten med Osvald Larsen, så derude kunne de få mælk hver dag. I det første hus boede Katrine og Holger Jensen. Han havde med samaritertjenesten at gøre. De næste var Alfred Christensen og hans søn, Svend Aage; ham gik jeg i skole med. Hans mor var død, så hans bedstemor Dorthea passede hus for dem. Når jeg gik ned med mælk til det sidste hus, skænkede hun en kop kaffe til mig, når det var koldt, og når jeg så kom tilbage, var kaffen lige tilpas til at drikke. Det så jeg meget frem til. I det sidste hus (Fensmark Skov 6B) boede Inga og Hans Hansen, og i dag bebos huset af datteren Lis Birgit Larsen og hendes mand Peter Gorm Wrisberg Larsen. Oppe på vejen lå der to huse. I det ene boede Børge Jensen med sin mor og far, og i det andet boede Oscar og Ingeborg. Jeg mener, det Rie Larsens forældre; Rie, som var gift med Osvald Larsen (mælkemanden).
Nu kører vi tilbage til selve Fensmark, til Pogeskolen på hjørnet af Holmegaardsvej og Tørvevej ( i gamle dage hed Tørvevej Glasværksvej). I (Tørvevej 1) boede bogholder Mathiesen og hans kone, og i (Tørvevej 3) boede Emma og Holger Hansen.
Så drejer vi til venstre ad Villavej. Ved siden af Waldhausens boede Jenny og Karl Kristensen, og før dem boede Hakon Mielcke med sin familie. Det var da min far var dreng, så de må have leget sammen. Ligeledes har Laus’s Einar været med i legen. Han boede ved siden af med sin far, Lars Pedersen, og sin mor. Senere kom Anna og Peter Christoffersen til at bo der. I den næste boede ”Store Carl” Christensen med sin husbestyrerinde, Jensine. Så kom Marie og Edvard Christiansen. Han var bror til barber Christiansen. Næste huse beboedes af ”Anna Strygekone”. Hun var alene med to døtre, og hun vaskede og strøg for folk. På Villavej boede også Gerda og Aksel Christoffersen, og Karen og Jens Christoffersen. Kristine og Frederik Pedersen havde en datter, Lizzie, som jeg legede med og fulgtes med til skole. Vi kælkede bagved husene eller oppe ved Trollesgave, og vi løb på skøjter på ”Fladvandet”. Længere nede på marken lå mergelgraven, men den måtte vi ikke gå ned til. Så kommer Camilla og Jens Hansen, og ved siden af dem boede ”Sypigerne”, som jeg har nævnt tidligere. Til sidst boede Signe og Henry Kafka. Alle beboerne på Villavej havde haver på den anden side af vejen (Skolelodden). Trollesgaves marker gik helt ned til Glasværket, og der, hvor sportspladsen er i dag, var der en lille bakke, som vi kælkede på. Fladvandet var lige i nærheden. I dag er området optaget af Røjleparken og Røjlevej. Tilbage til Tørvevej (tidligere Glasværksvej) lå Willumsgaard (overfor de nuværende Bakkevej). Den er nu revet ned, og erstattet af sportsplads, Hovleddet og Kattekæret. Det var oprindelig en gård på 50 tønder land. Min tiptipoldefar delte den med sine tre døtre, og han beholdt selv 8 tønder land til sin død. Birthe fik 14 tønder land og Willumsgaard. Inger fik ligeledes 14 tønder, og det er Efterlønshuset i dag (Marievej 4), og Karen fik også 14 tønder land og byggede en udflyttergård, og jeg mener, at det er Sivertsens hus (adressen var i gamle dage Glasværksvej 16, nu Sibberupvej 1C). Karen er min tipoldemor. Vi kom meget sammen med Signe og Willum og deres børn, Clara, Dora, Esther og Johannes. Mine bedsteforældre vidste jo, at vi var i familie med hinanden. Willums far, Anders Sørensen, var bedstefars granfætter, og de var meget gæstfrie, så om sommeren sad vi mange i haven, når der var fødselsdag.
På Sibberupvej boede Christian Mortensen, Svend Nielsen, Robert Andersen, Alma og Johannes og Zmuda, hvis hus dog er bygget senere I ”Mindet” boede Laura Larsen, og hun var min fars kusine. Ligeledes boede ”Hunde og ræve Aage” Jensen og Nora, Katrine og Peter Zmuda og Frederik Willumsen. Over for boede Christian Pedersen, som slagtede grise for folk, og jeg tror, at Robert og Poula Hansen boede til leje. I det lille op ad vejen boede min skolekammerat, Ivar Andersen med sine forældre. Ivar blev senere dyrlæge i Fredericia. Siden kom Ingrid og Hans Pedersen til at bo der.
For enden af Sibberupvej delte den sig, og til højre boede Augusta og Hans Bach helt nede for enden, og til venstre boede Karen og Johannes Hansen, og Anna og Thorkild Larsen. På den anden side af Sibberup lå Jørgen Jacobsens gård. Han kørte med heste for folk. Min far var der som ung, og han har fortalt, at han bl.a. havde kørt til Trollebal. Senere kom Ejvind Nøttrup til at bo der, og endnu senere Grethe og Erling Olsen. I de næste huse boede ”Bråby” Pedersen, Alfred Bochmann og Astrid og Svend Jørgensen. De næste huse er bygget senere. Derefter kommer vi til Marie og Søren Peter Larsen, der var min fars fætter. Han var en meget dygtig glasmager. Hans far og mor, ”Gamle Johan” og Karen Marie havde boet der før ham. I næste hus boede ”Rottejægeren” Peter Knudsen og Karoline. Han var pantefoged. Huset blev overtaget af sønnen Ivan Knudsen og Mary. Ivan var maler og altid med til at spille dilettant. I det lille hus ved siden af boede Marie Lund. Hun var min bedstefars søster, og det hus blev senere overtaget Henny og Harry Lindahl.
Husene på Glasværket skiftede tit beboere, men i de grå boede ”Jordemoder Peter”, Winzentsen og Weidinger. I deres lejlighed var Det Katolske Kapel. Jeg fik engang lov til at kigge derind, og jeg er glad for, at det er bevaret i Næstved. Der hørte jordkældre til husene, og de var placeret overfor. Der lagde man besked og penge til mælk, og vi satte mælken der, så den var dejlig kold om sommeren. I Sveaborg (Tørvevej 1B) boede Inga og Rolf Carlsson i den ene opgang, og i den anden boede Johanne og Carl Lennarts, Hans Mortensen og Anette og Otto Nielsen. Ved siden af ”Sivertsens Hus” boede Marie og Niels Hansen, og i det sidste ”Brødrenes Dreng” Einar Hansen og hans kone Ida. Han var bror til ”Glade Ove”, Charles, Holger og Bernhard Hansen. Deres søster hed Anette. . Så lå der nogle – nu nedrevne – røde barakker. Her boede Vichta og Edvard Andersen, Betty og Alfred Larsen. Han var Søren Peter Larsens søn, og han bestyrede Glaskroens købmandsbutik overtaget efter Hannibal.
I de gule bygninger overfor boede ”Glade Ove” Hansen og Margrethe. Hun var født Rehermann. Desuden boede Ellen og Verner Nielsen, Carl og Vilhelm Wiegand og – tror jeg – Charles Hansen i endelejligheden. Han var maskinmester. I ”Lunden” boede Ingeniør Frimann og Mogens Schlüter.
I de grå kaserner boede Ernst Jensen og ”Smelte Peter” og hans kone Lydia. Deres datter, Elly var sygeplejerske. I den anden kaserne boede Erhard Kafka og – så vidt jeg husker – ”Lange Herluf” og Ulla, samt Emanuel Petersen. Oven på kasernerne var der værelser.
I portnerboligen (Glasværksvej 47) boede portner Clausen og hans kone Henriette, og ved siden af ham, Viggo Jensen. I de hvide huse boede Henrik Johansen, og en overgang ”Gravør Gerhard”. Jeg gik i søndagsskole der. Desuden boede Ludovika og Carl Nielsen, og i det sidste ”Tybjerg Kaj” Jensen og Alice. Han var bror til ”Ræve Aage”. Jeg kan ikke huske, hvem der boede i husene på tværs. I næste række boede Inger og Knud Hansen. Hun var datter af Jørgen Jacobsen, og Knud var bror til Ellen Nielsen. I det næste boede Hjalmar Schunsk, ”Smede Jørgen” Jensen, Martha Hansen og ”Morbror” og i det sidste boede først Chauffør Kaj Møller, senere Monna og Peter Clausen. Så var der en gæstelejlighed og derefter Sofie og Ernst Karlstrøm, Otto Steffensen, Maja og Erling Jensen. Over for boede Marie og Peter Larsen, Sybilla og fru Hansen. Karl Schlüter boede i driftsbestyrerboligen (Svinget 15)
Nede bagved Glasværket lå Skolelængen (Glasværksvej 72, 74, 76 og 78). Her boede ”Gas Arne”, samt Julie og Carl Reherman. I ende lejligheden boede Olga og Arne Bang, før de flyttede til Chr. Winthersvej. Det er sådan nogenlunde, som jeg husker Glasværkets huse og beboere, men som sagt har der været en del udskiftninger.
Alt i alt har jeg haft en god barndom og ungdom og et godt liv her i Fensmark, som jeg føler mig meget knyttet til.
Nye & Gamle Fensmark takker endnu en gang Bert Christensen, for hjælpen med renskrivningen af endnu en erindring.
Se Facebooksiden, hvis du vil give dette indlæg et like, eller ønsker at kommentere.