Fladsåtrolden

10897782_10204563549222672_8472545690825760517_n1
Fladsåtrolden blev skabt af Arne Bang i atelieret i Fensmark. Den var enorm og blev til i flere dele. Simon Bang mener det er datteren Hanne, der står og ser til. De mørke skygger hjælper på dramaet.

Kilde: Billed-Bladet, januar 1944.

Udlånt af Simon Bang.

I 1944 opstilledes Trolden foran Næstved Rådhus.

Historien om Fladsåtrolden:

Myten om Trolden fortæller, at der i Fladså engang boede en meget arrig trold, som ikke kunne udstå lyden af kirkeklokkerne inde i Næstved. Derfor fyldte trolden sand i en sæk, og begav sig mod byen for at begrave kirkerne. Heldigvis var der et lille hul i sækken, men det opdagede trolden ikke. På sin vej fra Fladså til Næstved spildte trolden sandet og skabte på den måde Fladså bakker og den lange ås. Da trolden opdagede, at det meste af sandet var løbet ud af sækken blev han så arrig, at han kastede resten af sandet ind mod Næstved. Det landede i det der i dag hedder Teatergade, og således skabte trolden Munkebakken. I dag står trolden som en kæmpe statue foran bakken i Teatergade overfor Rådhuset.

Kommentarer på Facebook

1507678_10204564544087543_544386443899723816_n1

Arne Bangs “trold” blev en berømt markør foran Næstved Rådhus. Her ses billedhuggeren selv ved arbejdet med troldens horn. Han arbejder med en kæmpe slynge, som det værktøj hedder, som man skraber ler af med, når en figur eller krukke forarbejdes.

Kilde: Billed-Bladet, januar 1944.

Foto udlånt af Simon Bang

Kommentarer på Facebook

10888814_10204564851655232_3948272879017464928_n1

I Billed-Bladet viste man med en hvid konturstreg på fotoet hvordan Trolden ville tage sig ud, før den fandt sin endelige plads foran Næstved Rådhus.

Kilde: Billed-Bladet, januar 1944.

Foto udlånt af Simon Bang

9

Foto: Leif Rostgaard Nielsen.

Kommentarer på Facebook

Se kommentarer i albummet på Facebook

Arne Bang udførte udsmykninger til kirker, virksomheder, rådhuse, skoler og et kapel samt gravmonumenter og mindesmærker. En del af udsmykningerne er i dag forsvundet. Blandt udsmykningerne er Keramisk kort over Nordsjælland (1937) samt et Urskive-relief inspireret af folkesangen ”De 12 Hellig Ting” (1937), relieffer til Lille Næstved Skole (1940), Næstved Rådhus (1940), Den Faldne Kriger , Vestre Kirkegaard (1940), Lindebjerg Skolen (1942), Kildemarksskolen (1942), gravmæle for F. T. Schlüter (1943), Fladså-trolden, Næstved (1944), Altertavle til Christianskirken i Lyngby (1948), Relief til Jydsk Telefon (1948), Relief til Næstved Kirkegårds Kapel (1949), Skulptur i anledning af 100-året for Grundloven, Fensmark (1949), Skulptur Holmegaard Glasværk (1950), Næstved Gymnasium (1953), Mindesmærke for befrielsen Munkebakken Næstved (1955), Sankt Mortens Kirke, Næstved (1971), Altertavle-udsmykning, Fensmark Kirke (1956-58), Holmegaardskolen (1962), Rønnebæk skole (1967), Keramisk Pieta til Vor Frue Kirke, Næstved (1975), samt spiret på østgavlen på Fensmark Kirke (1976-77).