Tove var datter af Merry og H.C. Hansen (Mælke Hans). Toves søster er Monna, der også tidligere har fortalt sin historie til Nye & Gamle Fensmark. Toves bedsteforældre var Sofie og Jørgen Hansen. Jørgen var oversorterer på Holmegaard Glasværk og Sofie Hansen røjlede tørv i Holmegaard Mose. Tove blev senere gift med Henning og havde i 40 år sin gang på glasværket.
Tove erindrer:
Vi sang Frihedssangen og fik sløjfer i rød, hvid og blå farve.
Jeg kan huske, at vores lærerinde Frk. Nielsen græd den 9. april 1940, da tyskerne besatte landet. Men jeg var kun otte år. Her på landet manglede vi ikke noget, men vi fik rationeringsmærker. Folk var flinke til at hjælpe hinanden. Hvis nogen havde for mange brødmærker, fik vi dem til de, der manglede. Smørmærker kneb det dog med. Det kneb også med tøj. Jeg fik omsyet, og vi brugte byttecentralen. Min søsters undertøj og strømper blev gemt til min konfirmation. Tøj til kjolen var vi skrevet op til længe. Det kostede otte kroner at få den syet og fem for andendagskjolen. Man hørte meget om værnemagere. Vi havde mange frihedskæmpere i Fensmark. Alle var meget glade, da befrielsen kom.
Læs hele Toves erindring, HER
Læs hele Monnas erindring, HER