Erindring af Tove Pedersen – Datter af tidligere Mælke Hans på Villavej

Erindringen er skænket til Nye og Gamle Fensmark, lyder således:

 

Vi boede sammen med bedsteforældrene

Vi boede sammen med mine bedsteforældre. Vi havde fælles stue og køkken, og min far og mor og mine bedsteforældre havde hver sit soveværelse. Desuden var der et værelse på loftet, men det kunne ikke opvarmes. Jeg havde en søster, der var fem år ældre end jeg. Vi havde elektrisk lys og kakkelovn til opvarmning. Vi vaskede os i køkkenet og havde gammeldags lokum i gården. Vi havde det godt, og vi fik almindelig daglig mad, bl.a. fra en gris, som min far havde fedet op og fået slagtet. Under krigen kneb det dog med tøj. Jeg fik omsyet en del, og vi brugte byttecentralen, da jeg jo var i voksealderen. Vi havde en del legetøj, men ikke nær så meget, som børn har i dag.

Besættelsestiden begrænsede skoleudflugterne

Da vi jo boede sammen med vores bedsteforældre, behøvede vi ikke at hjælpe meget til inde. Det sørgede min mor og bedstemor for. Men vi var med til at vaske junger, skære hakkelse til hestene og sælge mælk, fløde og smør. Jeg fik ikke lommepenge, men far betalte, når vi skulle i biografen eller i cirkus. Jeg tror, jeg var syv år, da jeg første gang var i biografen. De første film, jeg så, var ”Bolettes Brudefærd” og ”Livet på Hegnsgården”. Radio havde vi, men jeg var voksen, før jeg fik en grammofon. Af andre fornøjelser kan jeg nævne: gymnastikopvisninger, afdansningsbal og juletræ. Skoleudflugterne gik ikke så langt, da det var under krigen. Vi blev kørt med hest og vogn til Kaffehuset ved Herlufsholm, eller vi spadserede ud til Langholmen i Holmegaards Mose. Vi var også til børnegudstjeneste, og bagefter var vi i præstegårdshaven, hvor damerne fra menighedsrådet havde bagt æbleskiver, kringle, lagkage m.m. Vi fik chokolade til. Bagefter legede lærerne med os, medens de voksne fik kaffe.

Vi legede hjørnekigger

Fra tiden, før jeg kom i skole, kan jeg huske, at bedstefar og bedstemor spillede kort med os. Om sommeren hjalp vi dem i haven. Min faster kom hjem på ferie og tog os med på stranden og på besøg hos gamle veninder. Vi besøgte også min mors familie i København. Vi legede med naboens børn og børn på vejen, hvor vi boede, og vi legede med fætre og kusiner eg efterhånden også med skoleveninder. Ude legede vi: ståtrold, pind, hug i land, skjul, fanger, hjørnekigger, spillede kugler, langbold og rundbold. Vi boede på en privat vej, hvor vi kunne lege. Inde legede vi med dukker og påklædningsdukker, samlede på glansbilleder og servietter og spillede forskellige spil. Vi legede også med hønseringe.

Sidde stille med hænderne på ryggen

Jeg gik først to år i ”Den Gule Skole” i Fensmark, som nu er revet ned. Så kom jeg på den store nye skole, hvor jeg gik i fem år. Vi gik i skole hver dag, og i vores klasse var der både drenge og piger. I første klasse havde vi Alfrida Nielsen. Vi skulle sidde stille med hænderne på ryggen og rejse os op, når frk. Nielsen kom ind i klassen. I anden klasse fik vi lærer Junggren som klasselærer. Siden havde vi frk. Nielsen i håndgerning og gymnastik, og fra femte klasse lærer Burild i engelsk og frk. Hansen i husgerning.

Fra sjette klasse fik vi lærer Larsen som klasselærer

Lærer Larsen passede godt på den nye skole. Vi havde skiftefodtøj med, og efter ferien sagde vi altid, at vi skulle svæve, fordi gulvene var nyferniserede. Der var ikke noget med hærværk dengang. En gang var der en dreng, der kom til at smadre en rude ved et uheld. Hele klassen måtte være med til at betale. Jeg var glad for mine klassekammerater, men selvfølgelig havde man slyngveninder. Jeg kunne bedst lide regning, dansk og gymnastik. Jeg var ikke så interesseret i naturhistorie og geografi. Vi spiste på gangen ud foran vore klasser, og om sommeren spiste vi udenfor. Jeg husker ikke, hvad vi legede i frikvartererne. Det har nok været fanger, hoppe i reb og lidt bold.

Hjalp til ved fars mælke- og brødvogn

Ved siden af skolen hjalp jeg til med min fars mælke- og brødvogn, når der var tid, men det var jo ikke egentligt erhvervsarbejde. Jeg fik ingen penge for det, for jeg fik jo de ting og tøj, jeg skulle bruge.

Lærerinden græd den 9. april

Jeg kan huske, at vores lærerinde græd den 9. april, da tyskerne besatte landet. Men jeg var kun otte år. Her på landet manglede vi ikke noget, men vi fik rationeringsmærker. Folk var flinke til at hjælpe hinanden. Hvis nogen havde for mange brødmærker, fik vi dem til de, der manglede. Smørmærker kneb det dog med. Det kneb også med tøj. Jeg fik omsyet, og vi brugte byttecentralen. Min søsters undertøj og strømper blev gemt til min konfirmation. Tøj til kjolen var vi skrevet op til længe. Det kostede otte kroner at få den syet og fem for andendagskjolen. Man hørte meget om værnemagere. Vi havde mange frihedskæmpere i Fensmark. Alle var meget glade, da befrielsen kom. Vi sang Frihedssangen og fik sløjfer i rødt, hvidt og blåt.

Mange gaver til konfirmationen

Vi gik til konfirmationsforberedelse hos pastor Brygmann i Fensmark Præstegård. Vi skulle i kirke hver søndag. Jeg blev konfirmeret den 7. april 1946. Min fest blev holdt i forsamlingshuset. Jeg fik mange gaver og penge, da mange jo kendte min far. Jeg har altid troet på, at der er en Gud til. Vi bad bordbøn juleaften. Det har vi også gjort, efter vi blev gift.

”Mælkedreng” hos min far

Jeg arbejdede fra 11. april 1946 til 31. marts 1949 ved min fars mælke- og brødvogn. Vi kørte mælk fra Holsted Mejeri, Vi havde fri om mandagen. Vi kørte også brød fra bager Wivild i Fensmark til Glasværket, Kalkerup og Olstrup. Vi havde kringler med mælkevognen om søndagen. Eftersom det var min far, jeg arbejdede for, var der ikke noget at klage over. Jeg fik 35 kroner om måneden.

I lære hos Elmix i Næstved

Jeg kom i lære hos Elmix 1. april 1949 som kontorelev og blev udlært 31. marts 1952. Jeg cyklede på arbejde. Det var en ny fabrik, så der var meget fint både i fabrikken og på kontorerne. Vi lavede røremaskiner og tilbehør. I starten hed vores røremaskine ”Elmix”, siden kom den til at hedde ”Susanne”. Det var en lille virksomhed, så jeg lavede lønningsregnskab, passede telefon, kasse og alt, hvad der findes på et kontor. Jeg var den eneste i starten, siden kom der en bogholder. Min chef var vældig flink, og da bogholderen kom, gik det også godt. Jeg havde et godt forhold til de andre nede i fabrikken, som jeg havde en del at gøre med, da jeg bl.a. ordnede deres løn. Jeg gik på handelsskolen i Næstved. Jeg havde gået på handelsskolen i to år, før jeg kom i lære, og så fik jeg et stenografikursus af firmaet. Da jeg kom i lære fik jeg 125 kroner om måneden det første år, 185 det andet og 240 kroner det tredje. Jeg var meget glad for at være der, men Glasværket var nærmere. Derfor skiftede jeg i 1952.

Håndbold, gymnastik og en tur til Norge

I fritiden spillede jeg håndbold om sommeren og gik til gymnastik om vinteren. Vi gik til foreningsballer og deltog i gymnastikopvisninger og håndboldafslutningen. Jeg kom meget i gymnastikforeningen. Både gymnastikforeningen og boldklubben spillede dilettant hvert år med lokale kræfter. Jeg var i Norge i 1949, da jeg var 17 år. Jeg boede hos en penneveninde i Højanger. Jeg rejste med tog og færge. Det var en meget lang rejse, så min far og mor var glade, da jeg var hjemme igen.

I Skuderløse til folkedans

Jeg traf min mand, Henning, i Skuderløse til folkedans i februar 1953. Han arbejdede på Skuderløse Knallertfabrik. Vi blev forlovet 3. maj 1953, og vi blev gift i Fensmark Kirke den 9. juli 1955. Pastor Brygmann viede os. Min far og mor holdt brylluppet i Fensmark Forsamlingshus, og vi fik mange gaver og blomster, og der var mange sange. Det var svært at få en lejlighed. Vi havde en grund, men det var svært at få byggetilladelse. Vi købte huset på Næstvedvej. Det kostede 37.000 kroner. Der var ikke vand inde og heller ikke toilet. Vi fik vores første søn, Tommy, 30. maj 1958 og vores anden søn, Henrik, 12, juni 1961. Henning kom på Glasværket et par år efter, vi var blevet gift. Jeg arbejdede hele dagen i starten. Vi havde ung pige til at passe Tommy, mens Henning og jeg var på arbejde. Da jeg ventede Henrik, fik jeg 1. december 1960 en halvdagsplads fra 12 til 16, og da Henning havde skifteholdsarbejde, klarede vi os med en fast barnepige engang imellem.

En hemmelighed, hvad man fik i løn

Jeg blev medlem af fagforening 1. februar 1965. Jeg mener ikke, det var velset, at funktionærerne på Glasværket var medlem af en fagforening. Det var en hemmelighed, hvad vi fik i løn, så det talte man ikke om.

Vi bor stadig i det samme hus

Vi bor stadig i det samme hus, som vi flyttede ind i som nygifte. Vi fik vand ind omkring 1958, og da fik vi lavet et lille badeværelse med toilet, håndvask og bruser med koldt og varmt vand. Jeg kan ikke huske, hvornår vi fik køleskab. Fjernsyn fik vi først i 60’erne. Henning kørte med mælk i to år, fordi min far døde pludseligt i januar 1960. Da han stoppede med at køre mælk, havde vi mælkebilen stående på gule plader et par år, før vi fik råd til ar betale omsætningsafgift, så vi kunne køre i den. Det var vores første bil. Ellers havde vi klaret os med hver vores knallert, og da Tommy kom til verdenen, blev min byttet med en cykel med barnesæde.

Vores arbejde på Glasværket

Henning var på forskellige afdelinger på Glasværket. Han kørte bl.a. truck, var på lageret, i kontrolafdelingen, ved flaskemaskinerne og han sluttede i formreparationen. Desuden var han tillidsmand. Han gik på efterløn i 1990. Jeg var også i forskellige afdelinger. Jeg passede omstilling, kartotek, turistsalg og kontantsalg. Jeg sluttede i kørselsafdelingen, hvor jeg arbejdede fra 11 til 16. Jeg har altid været glad for mit arbejde, og vi havde en god arbejdsplads. Jeg gik på efterløn i 1993.

Børnenes fritid og uddannelse

Vores børn gik til fodbold. Senere begyndte de at køre cykelløb. Det startede med ”De unges Cykelløb”, hvor de vandt præmier. Da Henrik var 16 år vandt han løbet og fik hovedpræmien, en cykel. Senere kørte de i N.B.C. Vi havde mange hyggelige år med drengene og deres forældre, også fra andre klubber. Både Tommy og Henrik har vundet mange præmier. De har været sjællandmestre, både alene og med hold, og Henrik har været Danmarksmester i 30 km. Enkeltstart.

De har været i Tyskland for at køre, og Tommy har været i træningslejr i Jugoslavien. Vores børn har begge fået realeksamen fra Holmegaardskolen. Det fandtes ikke, da jeg gik i skole. De har begge været i lære i banker og har bestået et- og toårige bankskole. Tommy er fuldmægtig i en bank og er merkonom i finansiering. Henrik er økonomichef hos en vognmand.

På ferie med telt

Vi tog på telttur første gang i 1964. Vi var først i Jylland og på Fyn. Senere var vi tre gange i Norge. Der lejede vi hytter for et par dage ad gangen. Siden lejede vi ferielejlighed, først i Tyskland og senere i Østrig.

Tilbageblik og fremsyn

Jeg har haft et godt liv, og vi har jo nok haft bedre råd til forskelligt, end vores forældre. Men jeg mener også, at de har haft et godt liv, og vi havde en dejlig barndom. Det har været dejligt, at man som efterlønner har tid til at hygge sig of dyrke sine interesser. Jeg kan slet ikke forstå, at jeg har haft tid til at gå på arbejde. Man har også tid til at deltage om dagen, når der er noget i børnebørnenes skoler eller børnehaver. Det er hyggeligt. Men man gør sig jo sine tanker om, hvordan den verden bliver, som børn og børnebørn skal leve videre i.