Tidligere glasmager og kromand August Hannibal, Maren Nielsine Sophie Nielsen, Gunner Hannibal, Sara Amalie Hannibal, Gunhild Emilie Hannibal.
Billedet er fra ca. 1908.
Udlånt af Anne Charlotte Winsløw, oldebarn af kromanden.
Se flere billeder af familien her:
Augusta Hannibal, datter af kromanden skrev således:
Det at være født på Holmegaards Glasværk er ligesom lidt af et privilegium. Et lille folkefærd – et samfund for sig selv. I min barndom én stor familie, i dag en stor befolkning.
Jeg er født i 1908 på Holmegaards Glasværk. Min far, Gustav Hannibal, også født på Glasværket i 1878, var glasmager indtil sit fyrretyvende år, hvorefter han blev ”kromand” på Glasværkskroen. Vi børn havde en dejlig tumleplads i den store mose, som glasværket (af praktiske grunde) er bygget så nær ved. Der har jeg kendt hver en sti og hvert et vandhul, der har jeg løbet på skøjter om vinteren – prøvet at dumpe igennem isen og ”få en sok” helt op til armhulerne, og der har jeg plukket tyttebær og fanget hugorme om sommeren, der har vi bygget huler af grene og løv (det gjorde vi piger også), og der har jeg ligget på maven og fordybet mig i en myretue og undret mig over de små dyrs tilsyneladende meningsløse løben omkring med deres stor hvide æg, og der har jeg set på, at min far og de andre glasmagere og slibere skar deres tørv. Jeg kan endnu fornemme det bløde, lunkne vand, der var i disse tørvegrave, blødt og varmt på overfladen, men iskoldt på bunden. Der blev brændevinsflasken og hvidtølsankret sænket ned for at holde sig kold til den medbragte mad. Ja, der kunne nok også ryge en slurk brændevin mellem måltiderne, for det var strengt arbejde, men dengang kostede en pot brændevin jo ikke så meget, så det kunne nok tillades.
Billedet ovenfor viser Gustav Carl August Hannibal. Far til Augusta Hannibal. Glasmager og født den 9. august 1878 i Fensmark. Død den 5. november 1954. Gustav Hannibal kom i lære på Holmegaard Glasværk i 1894. Ansat som forblæser fra 1898-1900. Senere glasmager indtil 1918, hvor han stoppede for at blive kromand på Glaskroen. Her var han indtil 1. januar 1941.
Kromand Gustav Carl August Hannibal
Omkring fabriksområdet var der et gammelt meterhøjt stakit, og med en ny direktion blev kontrollen strengere. Nu kunne man ikke have os unger rendende i tide og utide, men så gjaldt det bare om at finde et løst bræt, hvor vi kunne mave os igennem, for ind skulle vi, selv om det ikke var med kaffe til vores fædre. Vi ville ind for at stege kartofler i de varme gløder under fyrene. Dengang fyrede man med tørv, så der var gløder og aske nok til det formål. Kartoflerne havde vi skuret rene for snavs, og når vi tog dem ud af asken, pustede vi bare det løse aske af, rullede dem nogle gange i hænderne og spiste dem brændende varme med skræl og det hele, og de smagte vidunderligt. De stegte kartofler har altid været og er antageligt endnu den dag i dag en ”nationalspise” på Glasværket. I dag kaldes de ”bagte kartofler”, og man gør det i en bradepande i gasovnen eller el-komfuret, og de smager skam ganske dejligt, men hvor er romantikken?
En af de ting, jeg husker særligt fra dengang, hvor det lige var blevet forbudt for os børn at færdes på fabrikkens grund, var engang, hvor min søster og et par andre piger og jeg var slupper indenfor for at stege kartofler. Da var vi så uheldige at møde driftsbestyreren, som selvfølgelig jog os ud. Men vi løb bare den anden vej rundt om hytten, og så mente vi, at den hellige grav var vel forvaret, men så skete det ikke værre eller bedre, end at vi igen løb ind i driftsbestyreren på den anden side af hytten. Vi tog benene på nakken og måtte desværre efterlade kartoflerne.
Mosen var som sagt en oplevelse både sommer og vinter. Sommeren bød på den skønne natur med de smukke birketræer og porsen, som duftede så vidunderligt. Når tågen havde sænket sig, eller med andre ord ”mosekonen bryggede”, så var der noget ”troldsk” ved at færdes der en sen nattetime eller tidligt om morgenen. Og så var der tørveskærene med siv og dunhammer, vildænder og gedder, som vi har fanget mange af på hjemmelavede fiskestænger med sejlgarn som snøre.
Læs hele Augustas spændende erindring, HER
Se flere billeder fra Glaskroen, HER
Navneændring gennem tiderne på Holmegaard Glasværk