I 1929 fik Arne Bang ansættelse på Holmegaard Glasværk, og fra 1953 havde han eget værksted i Fensmark.
På billedet ses fejringen af glasværkets 125 års jubilæum den 5. august 1950.
Udlånt af Grethe og Verner Hansen.
Se kommentarer i albummet på Facebook
Arne Bang udførte udsmykninger til kirker, virksomheder, rådhuse, skoler og et kapel samt gravmonumenter og mindesmærker. En del af udsmykningerne er i dag forsvundet. Blandt udsmykningerne er Keramisk kort over Nordsjælland (1937) samt et Urskive-relief inspireret af folkesangen ”De 12 Hellig Ting” (1937), relieffer til Lille Næstved Skole (1940), Næstved Rådhus (1940), Den Faldne Kriger , Vestre Kirkegaard (1940), Lindebjerg Skolen (1942), Kildemarksskolen (1942), gravmæle for F. T. Schlüter (1943), Fladså-trolden, Næstved (1944), Altertavle til Christianskirken i Lyngby (1948), Relief til Jydsk Telefon (1948), Relief til Næstved Kirkegårds Kapel (1949), Skulptur i anledning af 100-året for Grundloven, Fensmark (1949), Skulptur Holmegaard Glasværk (1950), Næstved Gymnasium (1953), Mindesmærke for befrielsen Munkebakken Næstved (1955), Sankt Mortens Kirke, Næstved (1971), Altertavle-udsmykning, Fensmark Kirke (1956-58), Holmegaardskolen (1962), Rønnebæk skole (1967), Keramisk Pieta til Vor Frue Kirke, Næstved (1975), samt spiret på østgavlen på Fensmark Kirke (1976-77).