Kommunalbestyrelsen i 1981.
Stående i bagerste fra venstre: Svend Pedersen (sekretær), Aksel Kristensen (A), Jørgen Nielsen (A), Arne Madsen (A), Bent Elin (C)
Stående i anden række fra venstre: Frede Jensen (V), Knud Nielsen (A), Olfert Jensen (A), Ove Larsen (A)
Sidennde fra venstre: H.M. Hansen (V), Kirsten Devantier (V), Borgmester Kaj Larsen (A), Yvonne Høchendorff (A), Kai Nielsen (A)
Foto er udlånt af Kai Nielsens børn. Kai siddende til højre.
Kai skriver:
Både min kone og jeg kom fra politisk aktive hjem, hvor der blev talt og læst om arbejderbevægelsen. Vi holdt Socialdemokraten. Som 18-årig meldte jeg mig ind i Socialdemokratiet. Da vi blev gift, gik vi sammen til politiske møder. Jeg blev senere formand for partiforeningen og indbudt til gruppemøder i kommunalbestyrelsen, så det var naturligt at stille på til valg. Jeg sad otte år i kommunalbestyrelsen, hvor der var både glæder og sorger, selvom der var socialdemokratisk flertal. Fensmark og Holme-Olstrup blev udviklet meget i den periode. Toksværd kom også godt med med hensyn til boliger, men det var Bon-Bon-Land, Dragehøjområdet og industriområdet ved Glasmagervej, der gav beskæftigelse, så vi diskuterede ofte, hvor der skulle udbygges. Miljøområdet var særlig følsom. I de tyve år, hvor jeg var formand for miljøkommissionen, måtte vi ofte ”slås” med teknisk udvalg og forvaltningen, om vi skulle hjælpe miljøet eller virksomhederne. Der var jo beskæftigelsen at tage hensyn til. De borgerlige foreslog mange gange, at vi skulle nedlægge miljøkommissionen, men det lykkedes aldrig.
Kai var tidligere glasmager på Holmegaard Glasværk, og Nye & Gamle Fensmark har tidligere udgivet Kais erindring
Læs elller skriv en kommentar til billedet på Facebook ↓