Kommunalvalg i Fensmark-Rislev kommune
I 1800-tallet var det ikke alle og enhver, der kunne deltage i sammensætningen af den kommunale styrelse. Man skulle være mand og mindst 25 år, og man skulle have ejendom af en vis størrelse og ”nyde anseelse”.
Valgperioden var 6 år, og hver tredje år skulle halvdelen gå af og nye vælges, man kunne dog blive genvalgt. Valgene foregik i fuld offentlighed, så alle kunne se, hvem der havde stemt på hvem.
Her er et eksempel på valget i 1879:
”Den 20.november afholdes valg på 4 sognerådsmedlemmer. Den mindre halvdel: På valg er Niels Jensen, Kalkerup, Rasmus Albrectsen, Kalkerup, Anders Johansen, Fensmark og lærer Kann, Fensmark.
Valget, der afholdes hos gårdejer Jørgen Larsen i Fensmark, var med lovbefalet varsel bekendtgjort i begge Næstved-Aviser og ved kirkestævne. Ligeledes havde den pågældende fortegnelse over vælgerne ligget til gennemsyn i begge kommunens skoler i det lovbestemte tidsrum.
De afgivne stemmer faldt således:
Gårdejer Rasmus Albrectsen, Kalkerup – 64 stemmer
Professor Jünger, Glasværket – 70 stemmer
Sognerådsformand Niels Hansen, Kalkerup – 71 stemmer
Gårdbestyrer Anders Pedersen – 57 stemmer
Disse 4 er dermed valgt
Hans Andersen, Gjerdrup – 25 stemmer
Rasmus Christiansen, Rislev – 24 stemmer
Peder Larsen. Kalkerup – 3 stemmer
Rasmus Pedersen, – 1 stemme
Anders Sørgensen, Sipperup – 1 stemme
Lærer Kann, Fensmark – 6 stemmer”
Ugen efter var der igen valg, hvor de ”rige” kunne afgive deres stemme.
”År 1879 d. 28. november foretages valg på 1 medlem til Fensmark-Rislev sogneråd hos gårdejer Jeppe Pedersens enke i Rislev.
Valgberettigede var den højst-beskattede femtedel af kommunens beboere, og det afgående medlem var pastor Selmer.
Valglisten havde ligget til eftersyn efter forudgående bekendtgørelse i begge skoler, og selve valget bekendtgjort på lovmæssig måde.
Stemmerne faldt således:
Valgt: Parcelist Peder Larsen, Kalkerup – 17 stemmer
Lærer Kann, Fensmark – 15 stemmer”
Disse bestemmelser forblev i det store og hele uforandrede frem til efter systemskiftet i 1901, hvor en ny demokratiseringsbølge satte ind. Med virkning fra 1909 indførtes en ny valglov, der indebar, at både kvinder og mænd over 25 år havde valgret og valgbarhed. Man skulle fortsat betale skat og måtte ikke modtage fattighjælp. Havde man modtaget fattighjælp tidligere, skulle man have tilbagebetalt hjælpen for at genvinde sin valgret. Man var pligtig til at sidde i sognerådet i minimum 2 perioder, der nu blev fastsat til 4 år. Valgene var fra nu af hemmelige og skulle ske i begyndelsen af marts måned, således at det nye sogneråd kunne tiltræde den 1. april.
Valglister
For at sikre, at man havde lov til at stemme, blev valglisterne lagt offentlig frem, så alle kunne tjekke dem, og det medførte ofte ændringer. I 1933 klager Ingeborg Olafsson Skovgård over, at hun ikke står på valglisterne, men sognerådet afviser klagen, da hun er svensk statsborger. Det år bliver andre 50 slettet af listen.
Et andet eksempel er fra 1937, hvor arbejdsmand Karlo A. Hansen, Julebæk og enke Agnes Hansen, Rislev slettes, og vognmand Anders P. Dehn, hans hustru, Anne Kristine Dehn, hustru Ruth K.E. Andersen, Arbejdsmand Karl R. Christensen og hans hustru og Jenny Dothea Christensen skrives på.
I Fensmark-Rislev kommune var der i perioden hele tiden et socialdemokratisk flertal, og i 1929 og 1933 opstillede ”de andre” på en ”Kommunalliste”. I 1937 er det venstremedlemmer, der danner oppositionen, og i 1943 er der noteret ”uden for parti” ved oppositionsmedlemmerne. Det er dog ikke ret tit, at det har været nødvendig med afstemning.
I 1923 består sognerådet af L.P. Christoffersen, Hans Hansen, Carl Hansen, Edvard Nielsen, Julius Jørgensen, Hans Chr. Petersen, Alfred Christiansen, H. Nielsen og P. Augustinussen.
På oktober-mødet udtræder Peter Augustinussen af sognerådet og bliver erstattet af glassliber Aage Hansen, Fensmark.
Ved valget i marts 1925 vælges gårdejer Hans Nielsen (bliver sognerådsformand), glasmager Carl Hansen (næstformand), Lars Hansen, Alfred Christiansen, gårdejer Hans Chr. Petersen, Kalkerup, arbejdsmand Edvard Nielsen, husmand Julius Jørgensen, Kalkerup, Hans Rasmussen, Hans Nielsen og Marie Jensen, Rislev.
Ved valget marts 1929 vælges Alfred Christiansen, Jørgen Jakobsen, Laurits Hansen, Jens Christoffersen, Albert Carlsen og Rudolf Andersen fra Socialdemokratiet. Julius Jensen, Lars Chr. Larsen og Johannes Petersen fra Kommunallisten.
I 1933 består sognerådet af Alfred Christiansen, Jørgen Jacobsen, Jens Christoffersen, Rudolf Andersen og Albert Carlsen fra Socialdemokratiet. Lauritz Hansen, Johannes Petersen og Lars Chr. Larsen fra Kommunallisten. Desuden blev Jørgen Jakobsen, som stillede op ”uden for parti”, valgt ind. Alfred Christiansen blev formand og gårdejer Lauritz Hansen næstformand.
I nogle referater er det nedskrevet, hvilke poster de enkelte medlemmer fik i sognerådet og det udvalg.
Ved kommunalvalget 1937 vælges Alfred Christiansen, Hans Jakobsen, Otto Nielsen, Hans Chr. Hansen og Holger Hansen fra Socialdemokratiet. Fra Venstre valgtes Lauritz Hansen, Lars Chr. Larsen, Hans Peter Hansen og Johannes Petersen.
På mødet d. 31. marts konstituerede det nyvalgte sogneråd sig. Alfred Christiansen fortsatte som sognerådsformand og Lauritz Hansen som næstformand. Sekretærer blev Lauritz Hansen og glasmager Otto Nielsen. Otto Nielsen blev også skoleforstander, og til udvalget til udbetaling af invalidepension og aldersrente udpegedes arbejdsmand Hans Jakobsen. Til udvalget for ”De Gamles Hjem” valgte man Hans Jacobsen (som også blev formand), Alfred Christiansen og Lars Chr. Larsen. Vejudvalget kom til at bestå af Hans Chr. Hansen (formand), Lauritz Hansen, Holger Hansen, smed H.P. Hansen og Lars Chr. Larsen. Arbejdsmand Hans Jakobsen bliver tilsynsførende med Kommunehuset. Alfred Christiansen, Holger Hansen, Lauritz Hansen og Johannes Petersen dannede kasse- og regnskabsudvalget. Det samlede sogneråd udgjorde socialudvalget. Desuden nedsattes et børneværnsudvalg, og her inddrages folk udefra. Det var fru Clare Jensen, Glasværket, og Lars Jensen, der skulle bistå Alfred Christiansen, H.P. Hansen og Lars Chr. Larsen.
Plejebørnstilsynet får også medlemmer ude fra: fru Ida Ejner Hansen, Glasværket, Marie Johansen. Kalkerup, fru Alfred Hesselberg, Rislev og fra Gerda Kjær Christoffersen.
Hans Chr. Hansen, Rislev, fraflytter kommunen og forlader derfor sognerådet. Suppleanten, Niels Rud Hansen, Rislev indkaldes og indtræder i stedet. Hans første møde er maj-mødet 1937.
På marts-mødet 1939 er der valg til sognerådsposterne. Alfred Christiansen ønsker ikke at fortsætte som formand, og der bliver kampvalg mellem maskinarbejder H.P. Hansen (Skipper) og Lauritz Hansen. H.P. Hansen vælges som formand med 5 stemmer. Han bliver også formand for socialudvalget. Lauritz Hansen fortsætter som næstformand.
På maj-mødet 1943 (kommunalvalget burde være foretaget i marts 1941, men pga. krigen blev det først afholdt i 1943). 31. maj 1943 var der konstituering af sognerådet efter kommunevalget. Til formand valgtes Hans Peter Hansen (S) med 5 stemmer for; de resterende 4 undlod at stemme. Næstformand blev igen Laurits Hansen (uden parti). Lars Chr. Larsen (uden parti) havde fået genvalg, men resten er nye: Rolf Carlsson (S), Svend Nielsen (S), Gothardt Rasmussen (S), Bernhardt Hansen (S) og Knud Christoffersen (uden parti), Lars Chr. Larsen (uden parti) og Lars Kjær Christoffersen (uden parti).
På oktober-mødet 1945 beder Gothard Rasmussen om tilladelse til at udtræde af sognerådet. 5 stemte for ansøgningen, 2 undlod at stemme og to havde meldt afbud til mødet med lovlig forfald. Samtidig indkaldtes suppleanten Gerhart Fischer.
Arbejdet i sognerådet
De ordinære sognerådsmøder bliver holdt en gang om måneden skiftevis i Fensmark Samlingshus og Gymnastikhuset i Rislev (Tidligere har man også holdt møder på Rislev Skole, Fensmark Skole og på Glasværket) 7. november 1929 er det sidste gang, man benytter Fensmark Samlingshus, og frem over foregår Fensmarkmøderne i sognerådslokalet på De Gamles Hjem i (på mødet i juni 1934 får man amtets tilladelse til at indrette et egentlig kommunekontor på 1. sal i De Gamles Hjem). Til langt de fleste møder er alle 9 medlemmer mødt op, og hvis de er forhindrede, bliver det noteret ”med lovligt forfald,” fx er gårdejer Laurits Hansen ikke mødt ”på grund af mund og klovsyge” på januar-mødet 1931 (på samme møde meddeles det fra Præstø Amt, at den kommende svinetælling helst skal foregå via telefon).
I perioden er der forholdsvis store sager på programmet. Man bygger en ny skole i Fensmark, man vedtager at kloakere Fensmark og Fensmark Idrætsplads kommer på plads i denne periode. Desuden planlægges og bygges aldersrenteboligerne på Holmegaardsvej og De Gamles Hjem på Næstvedvej. K.K. Steinkes Nye Sociallov fra 1933 får også en stor indflydelse på Sognerådets dagsordener, og den kommunale administration begynder så småt at blive udvidet. Langt de fleste sager bliver vedtagen enstemmigt, men der er dog tilfælde, hvor der noteres stemmer for og imod. Desværre er det ikke ført til protokols, hvem der var for eller imod.
Kommunal administration
Kommunens administration er startet stille og roligt. På maj-mødet 1929 får sognerådsformanden (cykelhandler Alfred Christiansen) bevilget et bord og en reol, som skal bruges i forbindelse med arbejdet som sognerådsformand. Han har sandsynligvis haft hjemmekontor.
På november-mødet 1929 behandler man spørgsmålet om at få ordnet kommunens arkiv, og man beslutter at undersøge, hvor lang tid tilbage man skal gå. Det er sandsynligvis fordi, det skal flyttes
fra sognerådsformandens hjem til de nye sognerådslokale, og 5. december 1929 er det første gang, der afholdes møde i det nye Sognerådslokale på De Gamles Hjem. Mødet starter kl. 17 og slutter kl. 0.30. Alle sognerådsmedlemmerne og sekretæren var til stede.
Kommunekontor etableres
På marts-mødet 1933 begynder man drøftelserne vedrørende etablering af et egentlig kommunekontor med fast kommunesekretær, og på et senere marts-mødet 1933 beslutter man enstemmigt at ansøge Præstø Amt om lov til at etablere et kommunekontor. Allerede før tilladelsen fra Amtet foreligger, ansætter man frk. Maren Kirstine Jensen som kæmner.
På juli-mødet 1933 foreligger Præstø Amts tilladelse til at oprette et kommunekontor og til at ansætte frk. Jensen som kasserer fra 1. april 1933. Kommunen skal dog selv skaffe en medhjælpssum på 1.825 kr. pr. år fra kommunekassen.
På marts-mødet 1934 beder Præstø Amt om oplysning vedr. størrelsen af vederlag. Sognerådet svarer, at sognerådsformanden får 455 kr. årligt, kommunekassereren/kæmneren får 1.300 kr., og de sidste 70 kr. gives til folkeregisterføreren i Rislev. At være formand for socialudvalget er ulønnet.
I august året efter i august får kommunen lov til af egen kasse at udrede 1.925 kr. til medhjælpersum.
På juni-mødet 1936 anmoder Maren Kirstine Jensen om lov til at fratræde sin stilling, da hun har fået en tilsvarende stilling i (kan ikke læses) fra 1. august 1936. Sognerådet vedtager ”at løse hende fra sine forpligtelser” fra 1. august, og samtidig slår man hendes stilling op, og allerede på næste møde ansættes Jens Peter Andersen, Rislev, som kommunes kasserer og sekretær med en løn på 1.000 kr. pr år.
Sidst i juli er der overdragelsesforretning fra den afgående kommunekasserer, Maren Kirstine Jensen, til Jens Peter Andersen. Det foregår efter alle kunstens regler i overværelse at det samlede sogneråd og revisorerne. Kommunes beholdning af rede penge tælles op, og man gennemgår de ”papirpenge”, som kommunen råder over.
På oktober-mødet 1936 giver Præstø Amt tilladelse til, at kommunen må bruge op til 2.300 kr. af kommunekassen til aflønning af formanden, kassereren, folkeregisterføreren og formanden for det sociale udvalg, så der er plads til en klækkelig lønforhøjelse til Jens Peter Andersen. Fra 1. april 1937 forhøjes hans løn til 1600 kr. om måneden.
I juni 1937 kommer der nye retningslinjer fra amtet. Fremover må kommunen uden ansøgning bruge et beløb svarende til 2,25 kr. pr. indbygger. Dette beløb skal bruges til sognerådsformanden, kassereren, folkeregisterføreren og formanden for Det Sociale Udvalg.
Da kommunekasserer Jens Peter Andersen på maj-mødet 1938 har meddelt, at han rejser, har stillingen været opslået, og blandt de 6 ansøgere valgte man Jens Peter Pedersen. Han vil blive aflønnet med 2.000 kr. om året. Sognerådsformanden skal dog have 200 kr. årligt, indtil kassereren en kommet ordentlig ind i sagerne.
8. juli 1938 afholdes overdragelsesforretning fra J.P. Andersen til J.P. Pedersen i overværelse af alle sognerådsmedlemmerne. Den nytiltrådte kommunekasserer gennemgik økonomien og eftertalte kontantbeholdningen, og med sin underskrift godkendte han, at alt var i orden.
På december-mødet 1938 vedtager man, at kommunekasserens løn skal stige med 200 kr. om året til det ”lovlige beløb” er nået.
På september-mødet 1940 kan kommunekontoret meddele, at kommunekontoret og arkivet nu er journaliseret efter samme system. Alt er minimeret og sat i mapper, og der er udarbejdet en fortegnelse over administrationens forskellige grene. I samme ombæring beder kommunekassereren om tilladelse til kun at føre kolonneskattebog og hovedbog. Dette skal dog lige konfirmeres i Amtsrevisionen.
På maj-mødet 1941 anmoder kommunesekretær J.P. Pedersen om tilladelse til at forlade stillingen pr.1. juni 1941, da han har fået en stilling som byrådssekretær i Rødby Kommune. Han lover at afslutte det sociale regnskab delvist omkring 1. juni. Desuden vil han afsætte 3 dage sidst i juni til at afslutte både det sociale regnskab og skoleregnskabet, og sidst i august vil han komme for at afslutte det kommunale regnskab. Sognerådet giver dets tilladelse med de givne tilbud, men det ville også gerne have, at han kunne få afsluttet skatteregnskabet.
På et senere maj-møde foreligger der 9 ansøgere til stillingen som kommunesekretær og kasserer. Af de 9 udvælger sognerådet Henry Nielsen, 30 år og fra Køge, 25-årige regnskabsfører Henry Appel fra Toksværd Brugsforening og 33-årige Holger Riis fra Næstved. Henry Appel blev valgt med 6 stemmer og Henry Nielsen fik 3 stemmer. Henry Appel får en prøveperiode på 3 måneder til en løn på 2.200 kr. og hvis prøveperioden forløber tilfredsstillende vil lønnen stige til 2.400 kr. + dyrtidstillæg.
På november-mødet 1942 meddeler Henry Appel, at han forlader stillingen 1. marts 1943. Sognerådet tager meddelelsen til efterretning og opslår stillingen.
På december-mødet 1942 er der intet mindre end 19 ansøgninger til stillingen, og sognerådet vælger enstemmigt den 28-årige kommis Jørgen Jørgensen fra Fensmark Brugs.
På marts-mødet 1943 vedtages betingelserne for den nyansatte kommunesekretær, Jørgen Jørgensen. I en tre-måneders prøvetid vil lønnen være 2.400 kr. + dyrtidstillæg, derefter vil lønnen stige til 2.933 kr. Efterfølgende vil lønnen stige med 533 kr. årligt til en slutløn på 4.000 kr. + dyrtidstillæg, men så skal han også tegne en kautionsforsikring på 3.000 kr.
På samme møde (marts 1943) foregik overdragelsesforretningen fra Henry Appel til Jørgen Jørgensen i overværelse af sognerådet og de kommunale revisorer, og i september fastansættes Jørgen Jørgensen efter overstået prøveperiode.
På september-mødet 1943 ansøger sognerådsformand Hans Peter Hansen om tilskud til telefon. Sognerådet beslutter at yde 36 kr. årligt.
På marts-mødet1944 ansøger sognerådsformand Hans Peter Hansen om forhøjelse af lønnen. Sognerådet vedtager at give ham 200 kr. mere om året.
På december-mødet 1944 fastsættes rejse- og diætpenge til kommunalbestyrelsen. Det vedtages at betale for at rejse på 3. klasse samt at give 25 kr. i diætpenge.
På september-mødet 1945 beder sognerådsformanden igen om lønforhøjelse. Han får yderlig 200 kr.
På november-mødet 1945 fastsættes kommunekasserer Jørgen Jørgensens husleje i aldersrenteboligen til 60 kr. pr. måned.
Alt i alt kan man her få en fornemmelse af, hvordan Fensmark-Rislev Kommune langsomt udviklede sig, og hvis man læser Knud Nielsens erindringer, kan man få en fornemmelse af, hvordan det videre udviklede sig. (se: Erindring af Knud Nielsen – Nye & Gamle Fensmark (fensmarkby.dk)
Der findes dog et eksempel på, at samarbejdet i sognerådet har udviklet sig til en strid. Her skal vi tilbage til 1917. Årsagen er, at man konstaterede, at Carl Olsen, Glasværket, havde ”taget af kassen”.
Sognerådsmedlem Carl Olsen, Glasværket bliver i marts 1917 valgt som tilsynsførende med alderdomsforsørgelsen i Fensmark Sogn.
På september-mødet 1917 meddeles det, at Carl Olsen udtræder af sognerådet på grund af bortrejse. Arbejdsmand Anders Larsen indtræder i stedet.
På et senere september-møde oplæses en revisionsantegnelse, som tages til efterretning.
På oktober-mødet 1917 giver sognerådsformanden meddelelsen om, at Carl Olsen har begået underslæb for 1.055,43 kr. Det medførte et forslag om en kritisk revision af regnskabet. Forslaget fik 4 stemmer. Et andet forslag, der gik ud på at lade de kommunale revisorer revidere regnskabet, fik 5 stemmer.
På november-mødet 1917 stiller sognerådsmedlemmerne Ole Olsen, Sipperup, Hans Nielsen, Kalkerup, Peder Christoffersen, Rislev og Hans Hansen, Gerdrup et forslag om at lade regnskabet undersøge ved en amtsrevision grundet de uregelmæssigheder, der har været i regnskabet. I tilfælde af, at forslaget bliver nedstemt, forlanger de 4 medlemmer at få lov til at udtræde af sognerådet. Forslaget blev forkastet med 4 stemmer for og 4 imod. Afsøgningen om lov til at udtræde af sognerådet vedtages.
De 4 medlemmer sender deres klage videre til amtsrådet, som udbeder sig en nærmere forklaring.
Sognerådet svarer:
”I anledning af det til det højtærede amtsråd indsendte andragende fra 4 medlemmer af Fensmark-Rislev sogneråd om at få kommunes regnskaber for indeværende år revideret af amtsrevisionen skal man tjenstlig meddele, at sognerådet i sit møde den 23. november vedtog, at det ikke fandt beføjelse til en sådan revision, men fandt betryggelse nok i det eftersyn, som det på formandens henstilling har haft med såvel regnskabet som kassebeholdningen. Det bemærkes, at de klagen underskrevne medlemmer på trods af formandens gentagne opfordringer bestemt har nægtet at være med til et sådant kasseeftersyn, hvilken man formener, ville have været det mest naturlige. Med hensyn til, at der i klagen henvises til, at en megen stor del af kommunens beboere ønsker et sådant eftersyn, skal sognerådet udtale, at man på en enkelt undtagelse nær ikke hørt en eneste røst i den af de 4 medlemmers antydede retning. Samtidig undlader man ikke at nævne, at de 4 medlemmer ved sognerådet ordinære møde 13. november udtalte, at de ikke selv troede på, at der var noget i vejen med regnskabet og kassebeholdningen, med de ønskede en sådan revision for at slå den mistillid, som de mente, var i kommunen, en mistillid, som, ovenfor nævnt, flertallet i sognerådet ikke har hørt noget til.”
Ovenstående skrivelse til Præstø Amtsråd kunne ikke tiltrædes af nedenstående medlemmer: Hans Hansen, L.P. Christoffersen, Hans Nielsen og Ole Olsen.
På december-mødet 1917 meddeler formanden, at han er blevet kontaktet af Amtmanden, som havde meddelt, at man burde gå med til den af de 4 medlemmer forslåede revision for at få fred om sagen. Sognerådet vedtager derfor at gå med til revisionen.
Januar 1918 afholder man et møde, hvor amtsrevisor Christensen også var til stede. Han kan konstatere, at han ved gennemgang af regnskabet og kassebeholdningen har fundet, at regnskabsbilagene stemte med indføringen i kassebogen samt at kassebogens sejl var ubrudt. En opgørelse over indtægter og udgifter viste, at der skulle være en kassebeholdning på 5.051,44 kr. og at denne beholdning var til stede i kommunekassen. Han kunne dermed afslutte sin revision.
Det skal nævnes, at de 4 medlemmer ikke forlod sognerådet.
Adskillelse af Fensmark og Rislev i 2 kommuner
En lille, men forholdsvis vigtig sag på sognerådsmøderne for Fensmark-Rislev kommune var forslaget om adskillelse af Fensmark og Rislev i 2 selvstændige kommuner.
Så tidligt som i januar-mødet 1913 afholdes der et møde borgermøde i Rislev. Der har været tanker fremme om adskillelse af de 2 sogne. Mødet endte med en afstemning, hvor vælgerne i Rislev godkender, at der i tilfælde af adskillelse af de 2 sogne ydes Fensmark Sogn en erstatning på 37.000 kr. Der var mødt 86 vælgere, som alle stemte for at yde erstatningen. I alt er der 135 kommunale vælgere i Rislev Sogn.
Det skete som bekendt ikke, men sagen bliver igen aktuel i 1930. På et ekstraordinært møde 30. maj kommer det til en vejledende afstemning, og 7 stemmer for, at man fortsat skal forblive sammen, mens 2 vil gerne have, at Rislev blev selvstændig. Desværre kan man ikke læse, hvem der havde stillet forslaget, men et gæt er, at det er Rislevmedlemmerne, der gerne ”ville stå på egne ben”. For at komme videre med sagen besluttede sognerådet, at der skulle afholdes et beboermøde om sagen.
På juni-mødet 1930 beslutter man sig for at lade lister cirkulere i sognet til underskrift for eller imod adskillelse, og på juli-mødet 1930 besluttede de sognerådsmedlemmer, der var bosat i Fensmark, at holde et møde i nær fremtid og drøfte ”Udtalelser, der kan tænkes anført i nævnte Sag”
Så går der et par år, og på maj-mødet 1933 blev sagen taget op til fornyet diskussion. Denne lille, men vigtige sag endte med, at sognerådet med 7 stemmer for og 2 imod vedtager at bevare Fensmark og Rislev samlet.
Den 20. september 1934 er der et punkt på dagsordenen: ”At sognerådet anstrenger sig for at få skabt klarhed over, hvorledes spørgsmålet om en adskillelse mellem Fensmark og Rislev ligger i øjeblikket, samt medvirker til at dette spørgsmål bringes til en snarlig løsning”.
Sognerådet noterer i protokollen: ”Det vedtages med 6 stemmer mod 2 at rette en kraftig henvendelse til Amtet om at fremme en afgørelse i adskillelsessagen.
Den 21. marts 1935 er der et punkt på dagsordenen: ”Meddelelse fra Amtet, at Socialministeriet har haft betænkeligheder vedrørende en adskillelse af Fensmark og Rislev sogne kommunalt set, og da Indenrigsministeriet kan tiltræde denne betænklighed, vil der ikke være videre at foretage i sagen”.
Sognerådet noterer i protokollen: ”Tages til efterretning”.
Som bekendt lykkedes det først i 1969 for beboerne i Rislev at ”slippe” for Fensmark. Stemmeprocenten var på 80%, og en meget stor del stemte for, at de hellere ville være sammen med Næstved, hvilket blev en realitet ved kommunalreformen i 1970.
