Chr. Winthersvej 002, Fensmark Præstegård, matr.nr. 1a, Fensmark by, Fensmark
Nedenstående er primært taget fra Fensmark Menighedsråds protokoller, som man har været så venlig at stille til rådighed for Fensmarkby.dk.(alle kan nu følge med i deres arbejde, da referaterne siden april 2013 er lagt ud på nettet (husk at inddrage ctrl-knappen, når du klikker på linket) (Fensmark Menighedsråd – Mødereferater | Fensmark-Rislev sogne (fensmarkkirke.dk)). Desuden har vi brugt referater fra Provstieudvalgets møder (Referat Næstved Provsti Møder – PDF Free Download (docplayer.dk) Fredningsbestemmelserne for Fensmark præstegård er fra FBB – sag (kulturarv.dk) Afsnittet om præster ved Fensmark Kirke bygger på 256. Fensmark og Rislev (wiberg-net.dk) Desuden er der fundet mange oplysninger i folketællinger Oversigt over folketællinger i Danmark (danishfamilysearch.dk) (vælg et år, vælg Præstø Amt, vælg Tybjerg Herred og til sidst Fensmark)
En del oplysninger er fundet ved almindelig søgning på nettet, bl.a. Dingeo (her er det vigtigt at skrive præcis: Chr Winthersvej 2, 4684 Holmegaard) Dokumenter for Chr Winthersvej 2, 4684 Holmegaard (dingeo.dk)
Kort disposition over beskrivelsen af Fensmark Præstegård:
1) Indledning
2) Fensmark Præstegårds fredningsmæssige fremtoning,
3) De forskellige præster, der har været tilknyttet Fensmark Kirke siden 1529.
4) Præstegården som landbrugsejendom med tilhørende præstegårdsjord.
5) Præstegårdsjorden efter 1914.
6) Parkeringsplads og aktivitetsområde i præstegårdens nord- og vest-længe.
7) Præstegårdsudvalgets arbejde.
8) Præstegårdens tage.
9) Kirkeligt børne- og ungdomsarbejde.
10) Fremtiden.
Indledning
I Danmark blev protestantismen officielt indført 30. oktober 1536, og samtidig blev kirkerne med tilhørende jord frataget bisperne (formelt Paven i Rom) og givet til kongen, som derved fik alle indtægterne fra kirken, men også forpligtelsen til at vedligeholde og aflønne hele dette område. Ved at bygge præstegårde i tilknytning til de enkelte kirker, kunne man slå to fluer med et smæk. Præsten fik et stykke jord, som han kunne dyrke og få indtægter af, og samtidig blev han placeret i nær forbindelse med befolkningen.
1536 kan meget vel være det årstal, hvor man indførte den tankegang. Den ældste – stadig eksisterende – præstegård ligger i Rimsø på Djursland, og den er dateret til 1593.
Omkring 1661 blev der udsendt en forordning, der mod betaling til kongen gav præsten råderet over præstegården og præsteggårdsjorden, samt fritagelse for at betale tiende, og på den måde slap kongen for at aflønne præsten. Præsten havde dog ikke ejendomsret til præstegården, så når præsten ikke mere var i embedet, skulle efterfølgeren frikøbe ham.
I vores område nævnes Rislev Præstegård i 1658. Det år var danskerne i krig med Carl Gustav af Sverige. I to omgange drog han fra Jylland til Sjælland. Først på året kunne han benytte sig af de tilfrosne farvande, og i august sejlede han 6000 mand fra Kiel til Korsør, hvorfra de marcherede mod København. Undervejs slog de sig ned forskellige steder, bl.a. i Rislev, og her var soldaterne interesseret i kirkesølvet. Rislevborgerne havde imidlertid fået skaffet det af vejen til de svenske soldaters store fortrydelse, og de hævnede sig ved at nedbrænde Rislev by inklusive præstegården. Tilbage var Rislev Kirke, og da man genopbyggede Rislev, skete det et godt stykke fra kirken, og det er forklaringen på, at Rislev Kirke ligger forholdsvis isoleret fra Rislev. Rislev præstegård blev ikke genopbygget, og de første oplysninger om Fensmark præstegård er fra år 1700. Hvor præsten har boet i perioden fra 1658 til 1700, melder historien ikke om. Dog kan gennemgangen af de forskellige præster i sognet give en anelse om, at de godt kan have boet udensogns (se senere)
Præstegården er placeret på Christian Winthersvej 2. Matrikelnummeret er 1a, men Danmark blev først endeligt matrikuleret i tidsrummet 1863-1885, så dette ”startnummer” kan heller ikke bruges til at tidsfæste en præstegårdsbygning fra før år 1700,
Præstegården var i det 18. og 19. århundrede den bærende institution i lokalsamfundet. Foruden det kirkelige arbejde havde præsterne administrative og kommunale opgaver, og præstegårdens kontor var en redningsplanke for mange af samfundets svageste. Præstefamilierne levede af tiendeindtægt fra sognets beboere, af landbrug, højtidsoffer (en (efterhånden) pligtig pengegave, som sognets beboere betalte ved jul, påske og pinse) og akcidensoffer (betaling for de forskellige handlinger, som man ”købte” af præsten (dåb, konfirmation, begravelser o.l.)). Præstegårdene fungerede derfor også som landbrugsejendomme, og mange steder var det ganske imponerende bygningsværker, som i dag betragtes som værdifuld kulturarv, og derfor har mange været gennem en fredningssag, hvilket også er tilfældet med Fensmark Præstegård.
Fensmark Præstegårds fredningsmæssige fremtoning:
Det efterfølgende er en lettere redigeret afskrift af den tilgængelige fredningssag vedrørende præstegården, og der forekommer derfor nogle gentagelser.
Fensmark Præstegård er beliggende i den nordlige og ældste del af landsbyen Fensmark, lidt syd for kirken og kirkegården. Præstegården består af fire enheder: et fritliggende, grundmuret stuehus med tegltag (1) og tre sammenbyggede bindingsværkslænger med stråtag (2 og 3). Disse bygninger omkranser en pigstensbelagt gårdsplads, hvortil der er adgang via portrummet i den vestlige længe. Mod øst og nord ligger den store præstegårdshave. Stuehuset er fra 1836, og de tre sammenbyggede udlænger er fra ca. 1775 (dog er bygningen, der indeholder mødelokalet (Salen) med tilhørende køkken og toiletter fra 1700). Det oprindelige stuehus er fra 1770-75, men det var i sådan en forfatning, at det blev nedrevet og genopført i 1836-37.
Stuehuset (1) på 190 kvadratmeter har sort sokkel, gulkalket facade, hvid gesims og rødt halvvalmet tegltag med to hvide skorstenspiber i rygningen. De klassicistiske vinduer, som indvendig har koblede rammer, er malet lysegrå, og det samme er de to nyere indgangsdøre med fyldinger og overvindue. Havedøren mod nord (mod Mosen) er en nyere, hvidmalet to-fløjet dør med termovinduer. Det samme er kælderdøren og kældervinduet mod øst samt vinduet i syd-gavlen (ud mod Holmegaardsvej), der er forsynet med termoruder med ugennemsigtigt, nubret glas
Stuehuset er indrettet til bolig for præsten med et nyere køkken og bad. Der er anvendt en traditionel materialeholdning, herunder teglstengulv, bræddegulve, pudsede vægge og lofter. Tillige er der bevaret flere ældre bygningsdetaljer, herunder fyldingsdøre, paneler og stuk. En støbt trappe fører ned til kælderrummene, der har støbt gulv og pudsede vægge og lofter. En smal trætrappe fører op til loftetagen, der mod syd er udnyttet med værelser, og mod nord udgøres af et uudnyttet loftrum med understrøgne tagsten (dette er dog ændret i 2021, hvor et nyt tegltag blev etableret med undertag) (se senere). De lave længer (2 og 3) står i hvidt, overkalket bindingsværk, og hviler på en hvidkalket sokkel af syldsten (syld=fundament). Stråtaget har mønning af halm og kragetræer. Tagfladen over portrummet er hævet, ligesom en taskekvist (en taskekvist er en tagkvist med halvtag, der udgår fra bygningens tagryg), og hviler på træsøjler med bræddebeklædte flunker (sidevæg på en kvist). Den søndre fløjs gavl (3) er beklædt med lodretstillede brædder, hvorimod den nordre gavl (2), der er med halvvalm, kun er beklædt på den øverste del og som afsluttes af et vandbræt. De småsprossede vinduer og staldvinduer er malet i grønblå nuance, mens revledøre (døre af et lag brædder), halvdøre og porte er malet røde. Mellem syd-længen og stuehuset står en pudset og hvidkalket havemur med en rødmalet revledør. Her har tidligere været en bygning, der kan ses på et luftfoto. (Fensmark præstegård set fra luften (fensmarkby.dk) Den nordlige længe og vest-længen (2), nord for port-rummet (i alt 225 kvadratmeter) (fra 1700 og ombygget i 1777), er indrettet til konfirmandstue (Salen) og kontor med tilhørende faciliteter i form af garderobe, kopirum, køkken og toiletter. Desuden er der nyere overflader, herunder pladedøre uden gerigter samt fritliggende, hævet og malet bjælkelag, der er fuldt synligt i konfirmandstuen, hvorover der er en vandret loftflade med udsugning og spots. I den sydlige længe (3) ud mod Holmegaardsvej (152 kvadratmeter og bygget i 1836) er den oprindelige inddeling til staldfunktioner bevaret, herunder ko- og hestestald, hønsehus og karlekamre. Endvidere er der bevaret oprindeligt staldinventar og en oprindelig materialeholdning med knoldebrolægning/pigstensbelægning og bræddevægge. Længst mod øst er der indrettet et vognly med nyere betonfliser og pudsede vægge og lofter.
Bygningshistorie:
Fensmark Præstegård blev omkring 1775 opført som et 33 fags beboelseshus og et 48 fags udhus (et fag er en bindingsværkstykke) bygget som en lukket firelænget bindingsværksgård.
Stuehuset var i slutningen af 1700-tallet i meget dårlig stand, og det fortælles, at huset var indrettet med mange trapper, og når der om foråret var tøbrud, blev stuen oversvømmet, så man måtte hugge hul i ydermuren for at få vandet ud. Det blev derfor revet ned 1836, og en ny grundmuret længe blev i stedet opført til præstebolig. Initiativtageren var pastor Gotfred Emil Gøtzsche (sognepræst i tiden 1835-1872).
Et vaske- og brændehus, som lå i forlængelse af syd-længen, er blevet nedrevet og erstattet med en hvidpudset havemur.
Efter 2. Verdenskrig blev der lagt tegl på stuehuset, der oprindeligt var tækket med strå. (se her: Fensmark Præstegård – Nye & Gamle Fensmark (fensmarkby.dk)) I 1960´erne blev den nordlige og vestlige længe istandsat (nord for port-rummet), så de rummede kontor for kordegn, toiletter, garderobe og depotrum. I 1995 blev køkkenet i stuehuset udskiftet. I 2001 er der isat termovinduer i stuehusets nordgavl. I 2007 blev Salen og køkkenet i nord- og vestlængen renoveret.
Efter mange genvordigheder blev tegltaget på præsteboligen erstattet med et nyt tegltag og undertag i 2021 (se afsnittet: Præstegårdens tage).
Miljømæssig værdi:
Fensmark Præstegårds miljømæssige værdi knytter sig til de fire længers helstøbte fremtræden omkring det pigstensbelagte gårdrum med et karakteristisk, solitært kastanjetræ som omdrejningspunkt, samt den store præstegårdshave, der omgiver henholdsvis nordlængen og stuehuset. Det nære samspil mellem kirke og præstegård understreges af, at de visuelt er forbundne.
Kulturhistorisk værdi:
Fensmark Præstegårds kulturhistoriske værdi knytter sig til præstegårdens intakte relationer til kirken og landsbyen samt gårdens størrelse, der fortæller om præsteembedets tidligere sociale og økonomiske status, hvor man tillige ejede store jordtilliggender. I det ydre fremtræder præstegårdens historiske funktioner intakte, idet bygningernes hierarkiske udtryk er bevaret. Stuehuset træder frem i forhold til avlslængerne med sine grundmurede, gulkalkede facader, mange vinduer samt teglklædte, halvvalmede tag og hvide skorstene. Endvidere er avlslængernes oprindelige funktioner stadig aflæselige ved de få og funktionelle åbninger samt ved den søndre fløjs bevarede ruminddeling med staldinventar og knoldebrobelægning med render. Hertil kommer det egnskarakterisktiske, overkalkede bindingsværk med stor bjælkeafstand og gennemstukne bjælkeender samt stråtag med halmmønning og kragetræer, der bidrager til det historiske udtryk.
Arkitektonisk værdi:
Arkitektonisk fremtræder Fensmark Præstegård som et velbevaret, sluttet og meget homogent anlæg, der er domineret af to arkitektoniske retninger: stuehusets enkle, klassicistiske arkitektur og avlslængernes traditionelle bindingsværksarkitektur. Stuehuset fremtræder enkelt og velproportioneret med klart afgrænsede former og en enkel farvesætning. Detaljeringen er nedtonet til kun at rumme den kraftige gesims. Bygningen har en horisontal orientering, som viser sig ved bygningens lagdelte elementer, herunder soklen, facaden med taktfast vinduesrytme, gesimsen og den store, ubrudte tagflade. Hertil kommer bygningens symmetriske hovedform, der understreges af de to skorstenspiber i rygningen, og som ikke forstyrres af den lette variation af dør- og vindueshullernes placering. Avlslængernes lange, ubrudte tagflader og det overkalkede bindingsværk samler bygningerne visuelt og giver den traditionelle arkitektur et formfuldendt, ensartet udtryk. Længernes traditionelle udtryk forstærkes af det horisontale udtryk, som opstår i kraft af den meget lave facadehøjde, der accentueres ved placeringen af vinduerne, hvis overkant flugter med tagskægget samt af tagfladen med båndet af halm og kragtræer øverst. Kun portrummet bryder den helstøbte arkitektur, idet tagfladen her er løftet for at opnå højde til gennemkørsel af vogne. Dette betyder endvidere, at tagfladen intet høgab har (et høgab er en kvist med en luge, hvorigennem man langede høet), idet man anvendte åbningen i portrummet som adgangsvej til høloftet. Hertil kommer, at avlslængerne orienterer sig indad mod gårdspladsen, hvor størstedelen af åbningerne er. Mod ydersiden danner de derimod en massiv ryg med kun sparsomme vinduesåbninger. Indvendigt er der en arkitektonisk værdi ved stuehusets ældre planløsning samt ved de bevarede bygningsdetaljer, herunder de oprindelige fyldingsdøre, gerigter, lysningspaneler og stuk. I avlslængernes indre er der en arkitektonisk værdi ved den bevarede knoldebrolægning i stalden.
Bærende fredningsværdier:
I 1964 blev Fensmark Præstegård placeret i Fredningsklasse B, men allerede i 1966 overflyttedes den til Fredningsklasse A (mere om dette senere). Men udgangspunktet er dette: ”I Fensmark Præstegårds ydre knytter de bærende fredningsværdier sig til det homogene anlæg bestående af de fire længer samlet omkring den pigstensbelagte gårdsplads. Hertil kommer stuehusets klassicistiske, enkle og symmetriske bygningskrop med en enkel detaljering, taktfast vinduessætning, ældre vinduer, hoveddøre, ubrudt tagflade og traditionelle skorstenspiber. Dertil kommer avlslængernes ubrudte, stråtækte tagflader og de velbevarede ældre bygningsdetaljer i form af vinduer, revledøre og porte.”
Præsterne gennem tiderne:
Fensmark Kirke blev bygget omkring 1182, og første gang kirken nævnes, er i 1486, hvor den blev indviet til Vor Frue (Jomfru Maria) (Se oplysninger om Fensmark Kirke her: Historien om Fensmark Kirke – Nye & Gamle Fensmark (fensmarkby.dk) ).
På det tidspunkt hørte kirken formelt til under Paven i Rom, men i Danmark blev Den Katolske Kirke styret af ærkebiskoppen og syv biskopper, der styrede hver deres Stift. På Sjælland havde biskoppen sæde i Roskilde, og den sidste biskop hed Joachim Rønnow. Han blev ligesom de andre bisper fængslet. Joachim Rønnow nåede dog ikke at blive løsladt, inden han døde i 1542. (Kilde: Joachim Rønnow | lex.dk – Den Store Danske)
Det er ikke umiddelbart let at finde ud af, hvor de enkelte præster har boet, og hvad de hed i den katolske periode, men fra 1536, hvor Danmark formelt overgik til protestantismen, kom der lidt mere styr på dette. Man lavede indberetninger fra de enkelte sogne, og Sofus Vilhelm Wiberg, der var præst i Jordløse-Haastrup Sogn på Fyn fra 1858 til 1882, satte sig for at gennempløje disse indberetninger for at skrive ”Den Danske Præstehistorie”. (se mere her: 256. Fensmark og Rislev (wiberg-net.dk)
Det er med udgangspunkt i hans arbejde, at man ved, hvem der har været præster ved Fensmark Kirke fra 1529. (Listen kan ses i Fensmark Kirke, hvor to tavler opremser dem alle). Der mangler selvfølgelig en del oplysninger, men alligevel kan man godt få en fornemmelse at forløbet.
Bør (eller Børge) Madsen er den første på tavlen. Han var præst fra 1529 til sin død i 1547. Han blev afløst af Laurits Hansen, der virkede fra 1547 til 1560. Han døde i 1565, så han er nok gået på pension.
Den tredje på listen hed Niels Pedersen, og om ham er der lidt flere oplysninger. Han blev født i Rislev Præstegård omkring 1520, han boede i ”Nestved”, og han døde i 1612. Hans navn er fundet på alterkalken i Rislev Kirke og på en stol i Fensmark Kirke. Det kunne altså tyde på, at man godt kunne have sin bopæl ”udensogns”.
Den fjerde præst har ikke været helt kedelig. Han hed Knud Jensen. Han boede også i ”Nestved”, og blev præst i Fensmark-Rislev Sogn i 1612, men allerede i 1620 måtte man kalde en ny præst. Knud Jensen blev nemlig afsat pga. ”Simoni” (”Simoni” = handel med kirkelige embeder og åndelige værdier, og begrebet henviser til Simon Mager, der ville købe Helligånden af apostlene (Se: Ap. G. 8,9-24)). Han havde – efter eget udsagn – for spøg og i fuldskab sagt til stiftfaderen i Næstved, Hans Duerich, at han gerne ville give borgmesteren 100 rigsdaler for et ”kald”- sandsynligvis til et embede, der var ledigt i Sankt Peder Sogn i 1619. Men reglen var, at man ikke måtte pege på sig selv; det var andre, der skulle udpege/kalde præsten. Så blev han organist i ”Nestved”, men den stilling blev han også fyret fra, pga. ”bespottelige Ord om Gud”.
Som erstatning for Knud Jensen kaldte man 1620 Isak Hansen fra ”Wordingborg”. Han døde i 1634 og blev afløst af Niels Isaksen, som døde året efter. Hans Christophersen Falstring, der kom fra et embede i Fodby, begyndte i Fensmark-Rislev Sogn i 1635, og han virkede her til sin død i 1665.
Den 8. præst var Oluf Olufsen fra Roskilde, og han var i embedet i fire år. Efterfølgeren blev Peder Arrildsen Friis, der blev kaldet i 1669, men allerede i 1677 fik han et embede i Skamstrup-Frydendal Sogn ved Holbæk. Næste præst hed Johan Jensen Guldsmed. Han rejste efter to år videre til Rønnebæk-Olstrup Sogn, hvor han virkede indtil sin død i 1705. Han blev afløst af Søren Pedersen Wiborg, der kom fra Færøerne. Han døde i 1705.
Og dermed er vi fremme ved en mulig beboer på præstegården. Det forudsætter, at den længe af præstegården, der er opført omkring 1700 (længen med Salen og tilhørende faciliteter) var en del af beboelsen beregnet til præsten, men det har jeg ikke kunnet verificere.
Fra 1705 til 1723 hed præsten Christen Mogensen, og hans afløser blev Peder Gjødesen, der i 1727 rejste videre til Skibby Sogn ved Frederikssund. Fra 1727 til 1736 var præsten Henrik Olsen Jüdicher, der fortsatte sin gerning i Vollerslev-Gørslev sogn ved Køge.
Den 15. præst i rækken, Jens Christensen Hersom, var kun i Fensmark-Rislev Sogn i fire år (1736-1740), før han flyttede til Rønnebæk-Olstrup Sogn, mens Niels Foss Nielsen Heining var i Fensmark i 14 år, før han tog til Gladsaxe-Herlev Sogn.
En af de opgaver, en præst havde, var at holde øje med den stedlige skole. Fensmark Skole var blevet opført i 1742 ( se mere her: Fensmarks skolehistorie fra 1863-1945 – Nye & Gamle Fensmark (fensmarkby.dk), og jævnligt kom der repræsentanter udefra for at kontrollere tilstandene i de forskellige skoler. I sådan en visitatsrapport står der i 1751 om Niels Foss Heining: ”Hr. Niels Foss Heining, en god og from Mand, holdt en ordentlig og ret opbyggelig Prædiken over første Petr. 3, 15. Han katekiserede og vel. Skolebørn skikkelige, og de Voksne ret smukke. Sjæle.”
I 1754 blev Peder Jacobsen Maar kaldet til embedet i Fensmark-Rislev Sogn. Han var her til 1775, hvorefter han fik embede i Nittedal i Norge.
Om Peder Jacobsen Moor nåede at bebo den i 1775 opførte præstegård har jeg ikke kunne finde belæg for. Men det må efterfølgeren, Holger Eggertsen Tryde, have gjort.
Holger Eggertsen Tryde blev kaldet i 1775 og har dermed kunnet flytte ind i den nye præstegård. Han rejste videre til Birkerød i 1789.
I 1769 lavede man de første folketællinger i Danmark, men først fra 1787 har man gemt indberetningerne, og i dem kan man finde oplysninger om, hvem der boede i præstegården. Holger Eggertsen Tryde boede sammen med hustruen, Maria Clausen, og deres – på det tidspunkt – tre børn. Desuden boede Maria Clausens søsterdatter og syv tjenestefolk, så der har været hjælp både i huset og med driften af præstegårdens jorde. Til det sidste havde man også hjælp af Anna Sørensdatter, som boede i et ”markhuus”. Hun var ”Opsynskone i Præstens Mark.” Pastor Tryde fik besøg af selveste biskop Balle (læs mere om pastor Balle her: Pastor Balle – Nye & Gamle Fensmark (fensmarkby.dk) – endda to gange, og om Holger Eggertsen Tryde skriver Balle i sin visitatsrapport i 1785: ”En meget god Kundskab er her forplantet. Ingen var slet. Man havde lært det fornødne til Gavns og forstod, hvad man sagde. Sognepræsten Hr. Tryde er en vindskibelig Mand, som trolig aagrer med sit Pund, hvilket heller ikke er det ringeste.” I 1788 skriver han: ”Ungdommen svarede i Almindelighed ganske vel. Adskillige havde besynderligen udmærket sig. Der fandtes ogsaa de, som kunde gøre Rede for den bibelske Historie. Tvende Soldater erhvervede sig megen Berømmelse. Men en Soldat, som havde forsømt Katekisation og derover forglemt sin Kundskab, følte sin Beskæmmelse desto mere levende. Han lovede Bedring, naar jeg kun ikke vilde røbe ham for hans Officerer — og hans Navn skal jeg heller ikke tilkendegive. Men Frederik Nicolajsen og Anders Larsen, de tvende brave Krigsmænd, bør nævnes. Vi havde adskillige Samtaler om det Mod, som Gudsfrygt og god Samvittighed giver, enhver i sin Stand, til at udrette sit Kald, om det er nok saa farligt — sandeligen staar hver sjællandsk Bondekarl som een Mand, naar han besidder nogen Oplysning. Jeg har ofte haft Lejlighed til at prøve deres Sindsforfatning ogsaa i slig Henseende, og min Tillid til de oplyste skal ikke findes bedragelig. Hr. Tryde er en god, flittig og velsindet Mand, som ikke sparer nogen Møje. Han prædikede af Hjertets Fylde til Opbyggelse. Han katekiserer godt. Man havde intet at klage over Lærerne. I Fensmark Skole kunde de flittige læse godt i Bog. Mening og Indhold af deres Børnelærdom var dem heller ikke fremmed. De forsømmelige røbede sig selv ligesom andetsteds. 8 Bøger uddeltes.” (man kan læse lidt mere om pastor Tryde på s. 389 i Historisk Samfund for Præstø Amt 1943-1946 (slaegtsbibliotek.dk))
Efter Holger Eggertsen Tryde blev Peter Viilhelm Lÿtken ansat i 1789. Han rejste efter to år videre til Lumby på Fyn, hvor han senere blev amtsprovst.
I 1791 flyttede Jørgen Lund Hertel ind i præstegården, men allerede året efter rejste han videre til Rønnebæk-Olstrup sogn.
Hans afrejse gav plads Hans Christian Winter, der flyttede ind i februar 1793, og i folketællingen fra 1801 kan man se følgende: Hans hustru hed Hannah Dorothea Borchsenius og deres eneste barn var den senere berømte digter Rasmus Villads Christian Ferdinand Winter. Desuden boede hustruens søsterdatter og otte ”pensionærer”. Hannah Dorothea Borchnius havde et godt tag på børn og deres opdragelse, så børn, der af en eller anden grund ikke kunne være hos deres egen familie, blev sat i pleje i præstegården. Til at hjælpe havde man tre tjenestepiger og en tjenestekarl. Hans Christian Winter rejste i 1807 videre til Ulsø sogn. Her nåede han knapt at virke, for allerede i 1809 døde han af kræft. (læs mere om Chr. Winther her: Christian Winthers bidrag til Fensmarks historie – Nye & Gamle Fensmark (fensmarkby.dk)
Det blev Eggert Christoffer Tryde, der i 1807 afløste Hans Christian Winter. Han var født i præstegården i 1781, så han vendte så at sige tilbage til sit barndomshjem. Her var han dog kun i 5 år. Han rejste til Glumsø-Bavelse Sogn i 1812 og derfra videre i systemet, og i 1854 blev han udnævnt til kongelig konfessionarius dvs. præst inden for kongehuset. Eggert Christopher Tryde blev virkelig en stor mand, som har slået sit navn fast for eftertiden. Han tog sig selv af visitatskontrollen i Fensmark, og han var i det store hele positivt stemt; eneste anke var, at skolen kun havde plads til 50 elever, og da fremmødet var godt, var pladsen for trang.(læs mere her: Eggert Christopher Tryde – Wikipedia, den frie encyklopædi)
I 1812 hed den nye præst Christian Knudsen, og med ham faldt der lidt mere ro over embedet. Han rejste først i 1835 til Rønnebæk-Olstrup Sogn. Han er med i folketællingen i 1834, og her kan man se, at han boede sammen med sin hustru, Maren Bolette Andrup, deres tre børn, den 28 årige Cecilie Bolette Wolqvarz, en 36 årig ”Af venskab i huset” samt fire tjenestefolk – to kvinder og to mænd.
I 1835 begyndte en af de mest indflydelsesrige præster i Fensmark-Rislev Sogn – Gottfred Emil Gøtzsche. Han blev i Fensmark til sin død i 1872, og i de 36 år nåede han at sætte sit præg på sognet. Først og fremmest fik han sørget for, at det nedslidte stuehus til præstegården blev nedrevet og et tidssvarende opført.
Efter hans død opsatte fensmarkborgere en mindeplade i Fensmark Kirke, hvorpå der står: ”I taknemmelig erindring om den kjærlighed, ved hvilken han i mange år knyttede menigheden fast til sig, om den nidjærhed, med hvilken han utrættet virkede i dens forskjellige anliggender, om det milde sind og den aabne haand, med hvilken han med raad og daad stod den fattige og syge bi, sattes dette minde for den elskede og agtede sjælesørger, den varmtfølende menneskeven, af beboerne i Fensmark Sogn”.
Pastor Wiberg har desuden i en ”Nestved Avis” fundet følgende: Den Afdøde var en Mand, der havde et aabent Blik for Viktigheden og Nødvendigheden af, at der blev gjort Skridt til Forbedring i den arbeidende Klasses Vilkaar, og han virkede derfor baade i Tale og Skrift. Han var Medstifter af og Formand for Foreningen til Forbedring af Husmands- og Arbeiderklassens Kaar i Præstø Amt, og han var tillige Redakteur af den nævnte Forenings Maanedsblad, der indeholdt flere værdifulde Artikler om Arbeidssagen fra hans Pen“.
I folketællingerne er Gottfred Emil Gøtzsche nævnt i 1840, 1845, 1850, 1855, og 1870. Han var gift med Elizabeth Vilhelmine Jacobine de Neergaard, som i et par af tællingerne kaldes Betzy Gøtzsche. Jeg tror, at det er det navn, hun har været kendt under i Fensmarks befolkning, og det er lidt sjusket af ”tællerne”, at de ikke har benyttet hendes rigtige navn hver gang. Ellers kan man følge familiens udvikling. De flyttede ind med to børn, og i 1860 er der noteret fem børn, og i sidste tælling i 1870 var to af dem fløjet fra reden. I alle tællingerne var der tjenestefolk, og 1845 har ”folketælleren” noteret en husjomfru, en stuepige, to tjenestefolk, en avlskarl og en røgter. I 1850 havde familien taget et plejebarn til sig, og præstens mor var flyttet ind.
Der fortælles i øvrigt en historie om, hvordan pastor Gøtzsche forstod at indrette sig. Han skulle jo også passe menigheden i Rislev Kirke, og han havde i den forbindelse lavet en aftale med Rislevs lærer, Lorentz Lorentzen, som gik ud på, at hvis der ingen kirkegængere var mødt frem i Rislev, skulle Lorentzen vinke fra en plads uden for kirkegården, når præsten kom ridende fra Fensmark og nåede ud af Stenskoven. Så kunne præsten med god samvittighed spore hesten tilbage til Fensmark. (Fortalt af Folkemindesamleren Axel Rønnekilde Nielsen).
Det må ikke have været let at efterfølge Gøtzsche, men det faldt i Georg Anton Selmers lod at gøre det. Han kom i 1872 fra en stilling i Simested-Hvam-Hvilsom Sogn ved Viborg.
I folketællingen fra 1880 boede han i præstegården sammen med sin hustru, Kathrine Mathilde Elisabeth Selmer, og de havde to plejebørn boende. Desuden boede Selmers søn og hans hustru i præstegården, og han står opført som landmand. Ud over dem var der tre tjenestefolk og en sypige. Georg Anton Selmer gik på pension i 1891.
Afløseren i embedet blev Otto Christian Kynde. Han flyttede ind i præstegården i 1891 og boede der til 1920. Hans hustru hed Julie Charlotte Emilie Kynde, og de havde i 1901 tre børn. Desuden boede der to tjenestepiger og en kusk. I 1911 var der to børn, en tjenestepige, en ung pige og en lærerinde. I 1916 var børnene flyttet hjemmefra, og præsteparret klarede sig med to ”tyende”.
Otto Christian Kynde var den sidste præst i Fensmark, der blev kaldet, for i 1903 vedtog man en lov om indførelse af menighedsråd, som skulle være med til at styre de enkelte sogne. I Fensmark-Rislev-Sogn blev det første menighedsråd valgt 18. december 1903.
I 1920 døde Pastor Kynde netop hjemkommet fra et menighedsrådsmøde. Han blev begravet på Assistens Kirkegård, og hans gravsten er den ældste på den kirkegård.
Pastor Otto Christian Kynde virkede i Fensmark-Rislev sogn i en periode, hvor der virkelig skete store omvæltninger.
Før den tid havde præstens indtjening som nævnt bestået af landbrugsdrift, af højtidsoffer og akcidensoffer.Højtidsoffer bestod til at begynde med at de frivillige penge, menighederne lagde på alteret til jul, påske og pinse. Denne ordning udviklede sig til, at alle konfirmerede var pligtige til at betale. Hvis man ikke betalte, kunne amtet bestemme udpantning, så præsten fik sine penge. Denne ordning var ikke just befordrende for et godt samarbejde, så man kom frem til, at sognerådene stod for inddrivelse af penge hos borgerne og derefter betalte præsten. De gav lidt knurren blandt ikke- konfirmere, og i 1899 slap de for at yde penge til præsten. Det var dog ikke helt slut i Fensmark. På sognerådsmødet i april 1904 behandlede man en klage fra katolikkerne: J. Zollfrank, F. Weidinger, C Rehermann, A. Lennartz og G. Wolffbrandt. De var utilfredse med ”at være pålignet offer til sognepræsten og læreren.” Ordningen faldt dog også først helt på plads i 1914.
Akcidensoffer var betaling for de forskellige handlinger, som præsten og kirken udførte (dåb, konfirmation, vielser, begravelser o.l.), og der havde præsten ikke mulighed for at bede om udpantning. Begge indtjeningsmåder var derfor gentagende gange til debat, og først med Præstelønningsloven af 4. oktober 1919 kom hele dette spørgsmål ind i faste rammer. Og i 1920
kom der en egentlig kirkeskat, som var med til at aflønne præsterne. (man kan læse mere om højtidsoffer og akcidensoffer side 313f (413 (Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XVIII: Nordlandsbaad—Perleøerne) (runeberg.org)
Den nye præst hed Matias Peter Ulmer. Han var født i Tingsted ved Maribo, hvor hans far var præst, og som 35-årig flyttede han i 1920 ind i præstegården sammen med sin hustru, Astrid Ulmer og deres to børn, og i 1921 boede der desuden et ”tyende”.
Pastor Ulmer var den første præst, som menighedsrådet var med til at ansætte, og det blev gjort grundigt. Der var fem mulige kandidater, og menighedsrådets medlemmer ”delte” dem mellem sig. Gårdejer Peder Jensen, Kalkerup, og Hans Rasmussen, Gerdrup, rejste til Juelsminde, hvor Ulmer virkede, for at høre ham prædike, og de var så tilfredse, at de varmt kunne anbefale ham. I 1925 fraflyttede han sognet.
Ny i præstegården blev Jens Aksel Louis Tange Maagaard. Han kom til sognet sammen med sin 12 år ældre storsøster, Jenny Christiane Maagaard, som i folketællingen benævnes ”husbestyrerinde”. Desuden havde de en tjenestepige fra Fensmark. Ved folketællingen 1930 var søsteren fraflyttet, og i stedet blev husbestyrerindeopgaven overtaget af Bodil Kirsten Jessen, og de klarede sig uden tjenestefolk. Pastor Maagaard rejste fra sognet i 1931.
Næste person på matrikel 1a blev Eggert Kristoffer Brygmann der kom fra Rubjerg-Lyngby sogn. Han blev udvalgt ud af 5 ansøgere, og han deltog i sit første menighedsrådsmøde 26. maj 1931. Med hans indflytning kom der for alvor liv i præstegården. I folketællingen 1940 boede pastor Brygmann sammen med sin hustru, Vilhelmine Marie Elise Brygmann, og deres otte børn (Hans Aksel, Gunner, Erik, Aksel Victor, Signe Dorthea, Elisabeth, Helle Elida og Anne Marie). Desuden var der plads til 77-årig Dorthea Margrethe Elisabeth Engberg fra Marie Brygmanns familie. Til at hjælpe den store familie, havde de to husassistenter og en sygeplejerske.
Sønnen, Erik Brygmann, har givet et godt indtryk af både Fensmark Præstegaard og det liv, der udfoldede sig der: Erindring af Erik Brygmann – Nye & Gamle Fensmark (fensmarkby.dk)
Eggert Kristoffer Brygmann flyttede videre i 1958, så han nåede at være i sognet i 27 år.
Afløseren Carl Michael Petersen, København, tog sig af de næste ti år. Jeg har ikke kunnet finde særlig meget om pastor Petersen, bortset fra, at han i starten af 60’erne fik orlov for at tage til Gaza som feltpræst og at han i 1979 er noteret som præst ved Frederiksberg Slotskirke.
I 1968 kom Henning Kai Skjøt-Pedersen til sognet, og han virkede i embedet til 1995, hvorefter han gik på pension. Han døde i 2014. Han blev teolog i 1959 og havde sit virke i Vordingborg Sogn, inden han i 1960 blev dansk præst på Sild, den største af de Nordfrisiske Øer. Fem år senere blev han residerende kapellan i Helligåndskirken i Flensborg, og derfra kom han til Fensmark-Rislev Sogn. Med ham kom der rigtig gang i præstegården som et kulturelt sted. Han var – sammen med menighedsrådet – primusmotor i indretningen af nordre længe til foredrag m.m. Den øgede aktivitet fordrede også, at der blev indrettet parkeringsforhold i nærheden af præstegården. Han gjorde desuden meget for at få gang i børne- og ungdomsarbejde i Fensmark (mere om det senere).
I 1995 fik sognet sin første kvindelige præst, Marianne Fritzen. Hun var sammen med tre andre indstillet til stillingen. Og efter at have overværet kandidaternes prøveprædiken, valgte man Marianne Fritzen med 9 stemmer. Nummer to fik seks stemmer. Hun nåede at være præst i 22 år, og i 2017 forlod hun præstegården for at gå på pension. I Kirkebladet 4 2017 får hun følgende ord med på vejen:
”Efteråret 1995 tiltrådte Marianne Fritzen stillingen som sognepræst i Fensmark og Rislev sogne. Nu, 22 arbejdsomme år efter, har Marianne valgt at gå på velfortjent pension. I de mellemliggende år er der sket mangt og meget i de 2 sogne. Mange nye gode traditioner har vundet indpas. Dette gælder både gudstjenestelivet med alternative gudstjenester for børn og unge og også mange forskellige fællesarrangementer for menigheden. Ideerne har været talrige, og Mariannes vision har altid været at lave noget for alle aldre og af høj kvalitet. Alt i alt har Mariannes store gode arbejde resulteret i, at vi i dag står med 2 velbesøgte kirker, hvis spændende aktiviteter og tilbud vi kan være stolte af. Præstens dør har altid stået åben, og der har altid været tid til en god samtale om dette eller hint. Mariannes evne til at forstå andre mennesker er velkendt, og hun vil blive savnet af rigtig mange. Menighedsrådene vil sige tak for 22 gode år og ønske Marianne al mulig held og lykke i sin nye tilværelse som pensionist.” (Kirkebladet fra 2017 og frem kan læses her: Læs kirkebladet! | Fensmark-Rislev sogne (fensmarkkirke.dk)
Martin Egerup begyndte sit virke i Fensmark-Rislev Sogn i 2018. Han var på det tidspunkt 40 år gammel. Han kom fra Skt. Nikolai Kirke i Nakskov, hvor han havde arbejdet i fem et halvt år. Han flyttede ind i præstegården sammen med sin hustru, Maria, og deres datter, Johanne.
Fra 15. december 2021 er Esben Rom Ejsbøl Christensen ansat I Fensmark Rislev Sogn i en nyoprettet fuldtidsstilling. Han er 37 år, og hans præsteuddannelse er fra 2020. (se mere her: Vi siger velkommen til vores nye præst! | Fensmark-Rislev sogne (fensmarkkirke.dk)
Præstegården som landbrugsejendom med tilhørende præstegårdsjord:
I gamle dage var det meningen, at præstegården også skulle drives som landbrug, og den sydlige længe (3) var da også indrettet til landbrugsbedrift (sporene kan stadig ses). Ved at gennemgå de forskellige folketællinger, kan man se, at det også har været tilfældet frem til og med pastor Selmer (1872-1891). Hans søn står nævnt som landmand.
Efterfølgeren, Otto Christian Kynde (1891-1920), havde en kusk ansat, og de andre ansatte var tjenestepiger. Han havde forpagtet præstegårdsjorden (stykket til venstre, når man kører mod Fensmark Skov) ud til Trollesgave og dermed fået en årlig indtægt.
På menighedsrådsmødet 2. juli 1905 var problematikken om præsten som ”landmand” på dagsordenen. Spørgsmålet var, om det var nødvendigt, at der hørte jord til præsteembedet, og menighedsrådet svarede: ”Nej”. Pastor Kynde ville allerhelst bortsælge præstegårdsjorden, og han gav udtryk for, at hvis han bare havde 16-18 tønder land, så han var sikret ”mælk og kørsel”, ville det være rigeligt. I protokollen står der desuden, at præsten selv ville bestemme over jorden – underforstået, at det skulle menighedsrådet ikke blande sig i. Denne modsætning mellem præsten og menighedsrådet om kirkegårdsjorden brød ud i lys lue i 1914, hvilket kan ses af nedenstående.
Det efterfølgende er en afskrift af et dokument fra Ministeriet for Kirke og Undervisningsvæsenet dateret 11 juni 1914 (jeg har – for at gøre læsningen lettere – taget kancellisproget ud af dokumentet samt ændret det skrevne til nutidig stavemåde). Skrivelsen beskriver pastor Kyndes ”kattepine” i forbindelse med bortforpagtning/salg af præstegårdsjorden i 1914. Tidligere havde Trollesgave, der var ejet af Holmegaards Gods, forpagtet jorden, men i 1914 købte proprietær Otto Lawaetz Trollesgave af Holmegaards Gods, og han var også interesseret i præstegårdsjorden (Se mere om Trollesgaves historie: Fensmark – historien bag Trollesgave – Nye & Gamle Fensmark (fensmarkby.dk)
”I en skrivelse fra 22. maj 1914 har de valgte medlemmer af menighedsrådene for Fensmark og Rislev Sogne forespurgt ministeriet, om det kan være rigtigt, at Fensmark Præstegårdsjorder ersolgt til proprietær Lawaetz, Trollesgave og i bekræftende fald, hvordan dette salg bringes i overensstemmelse med menighedsrådslovens § 22.
Ministeriet kan i den anledning meddele følgende: I februar måned i år modtog Ministeriet en meddelelse fra sognepræsten for Fensmark og Rislev Menigheder om, at han formentlig ville have vanskeligheder ved at få præstegårdsjorden bortforpagtet på ny, fordi den tidligere forpagter af Trollesgave (Edvard Vennike Jensen) skulle fratræde den 1. april, og at det endnu var uvist, hvad der derefter ville ske med Trollesgave, og af den grund kunne der ikke træffes en ny aftale om forpagtning. Desuden meddelte Sognepræsten (Otto Chr. Kynde), at præstegårdens egne bygninger var i så dårlig stand, at man næppe ville kunne drive jorden, og at man i så tilfælde ville være nødt til at opføre nye avlsbygninger.
Sognepræsten bad af den grund om assistance fra formanden for Præstegårdskommissionen i Sjællands Stift, og derfor anmodede Ministeriet denne om at besigtige præstegården og udtale sg om forholdene. I begyndelsen af marts måned fremsendte kommissionsformanden en erklæring, hvoraf det fremgik, at bygningerne var ganske værdiløse, og at formanden derfor tilrådede at søge jorderne med undtagelse af de nærmest liggende 7 til 8 tdr. land bortsolgt mod en afgift på 2 tønder 2-radet byg pr. tønde land samt den købesum, som kunne opnås ved auktion.
På grund af den fremrykkede tid, kunne det imidlertid ikke nås at få en auktion afholdt inden forpagtningens udløb, og Ministeriet opfordrede derfor sognepræsten til at søge oplysning i sognet, om ikke nogen af naboerne ville forpagte jorderne eventuelt således, at disse blev delt i parceller. Herefter modtog man meddelelse fra sognepræsten om, at man forgæves havde forsøgt at få andre interesseret i jorderne, men at der i mellemtiden var sket det, at proprietær Lawaetz havde købt Trollesgave. I første omgang var Lawaetz interesseret i at forpagte jorden, men kort tid efter ændrede han sit tilbud til, at han ville købe jorderne for 700 kr. pr. tønde land.
Lawaetz henvendte sig i Ministeriet med sit tilbud, og da der kun var kort tid tilbage, før den gamle forpagtning udløb, besluttede Ministeriet, at det ville være uforsvarligt ikke at gå i forhandling med Lawaetz. Der var ikke tid til at undersøge andre muligheder, så for at hjælpe sognepræsten ud af sin forlegenhed, tilbød man Lawaetz, at han kunne købe 31 tønder præstegårdsjord for 800 kr. pr. tønde land. Desuden skulle han betale præsten 2 tønder 2-radet byg pr. tønde land, altså i alt 62 tønder byg om året samt acceptere at forpagte resten af jorderne.
Dette resultat meddelte Ministeriet Stiftsøvrigheden ved skrivelse af 1. april i år, og da såvel sognepræsten som proprietær Lawaetz derefter accepterede de stillede vilkår, er handlen gået i orden.
Alt i alt har forløbet været så tidspresset, at der ikke har været mulighed for af undersøge andre løsninger endsige indhente yderligere erklæringer fx fra menighedsrådene for Fensmark-Rislev Sogn. Ministeriet er desuden forundret over, at menighedsrådene ikke har været inddraget på en eller anden måde i hele denne sag.
Sluttelig skal det anføres, at Menighedsrådslovens § 22 ikke indeholder et påbud om, at menighedsrådet skal høres om salg af præsteembedets jorder, men kun at rådet bør høres. Desuden kan det nævnes, at Ministeriet – foranlediget af denne sag – først efterfølgende har udpeget en officiel rådgiver i sager om præstegårdsjorder.
Ministeriet skal beklage, at man på grund af tidspresset ikke har haft tid til at inddrage menighedsrådene.”Menighedsrådet støttedes af Sognerådet, der på deres møde i august 1914 som svar på pastor Kyndes ansøgning om udstykning nedskrev i protokollen: ”Ansøgning om Udstykning af Fensmark Præstegaards Jorder Matrikel 1a i Fensmark kan ikke anbefales herfra, da man kunne ønske, at der var blevet forsøgt på at sælge den til Husmandsbrug, hvilket man har fået oplyst, at det ikke er”.
Menighedsrådet støttedes af Sognerådet, der på deres møde i august 1914 som svar på pastor Kyndes ansøgning om udstykning nedskrev i protokollen: ”Ansøgning om Udstykning af Fensmark Præstegaards Jorder Matrikel 1a i Fensmark kan ikke anbefales herfra, da man kunne ønske, at der var blevet forsøgt på at sælge den til Husmandsbrug, hvilket man har fået oplyst, at det ikke er”
Men salget af 31 tønder præstegårdsjord til Trollesgave var en realitet. Det indbragte 9.3030,15 kr. Desuden var pastor Kynde sikret 62 tønder 2-radet byg om året. Som et lille kuriosum stod der i handelsaftalen, at proprietær Lawaetz skulle betale pengene ved personligt at møde op i præstegården med pengene.
Det kan dermed konstateres, at i foråret 1914 ophørte Fensmark Præstegård med også at være en landbrugsejendom.
Det var dog ikke første gang, pastor Kynde supplerede sin indtægt ved at frasælge præstegårdsjord. I 1913 var menighedsrådet kommet frem til, at man måtte finde et nyt kirkegårdsområde til gravsteder. Man blev derfor enige med pastor Kynde om at købe 2.344 kvadratmeter jord, så man kunne indrette Assistens Kirkegården på adressen Fensmark Skov 1A. På den handel tjente Kynde 700 kr. (man kan læse mere om dette her: Historien om Fensmark Kirke – Nye & Gamle Fensmark (fensmarkby.dk)
Præstegårdsjorden efter 1914:
Menighedsrådet havde dog stadigvæk en del præstegårdsjord, som man i de efterfølgende år ofte beskæftigede sig med på menighedsrådsmøderne.
I 1926 solgte Otto Lawaetz Trollesgave til proprietær Christian Christensen, som dermed overtog forpagtningen af præstegårdsjorden.
I 1935 udtrykte Christian Christensen ønske om, at den strimmel jord, der lå mellem præstegårdsjorden og den nyanlagte vej til Herlufmagle, blev tillagt præstegården og dermed hans forpagtning.
I april 1938 udløb forpagtningskontrakten, men man blev enige og at forlænge den uændret for yderligere otte år, og denne kontrakt genfornys de næste mange år.
I 1952 henvendte sognerådet for Fensmark-Rislev Sogn sig med henblik på at købe 6.400 kvadratmeter af præstegårdsjorden. Sognerådet ville opføre aldersrenteboliger på stedet (blev til Stenskovvej 24 og 26). Menighedsrådet gik med til det, men forbeholdt sig ret til at råde over 1.000 kvadratmeter til en eventuel udvidelse af Annekskirkegården.
I 1954 forlængedes forpagtningen med Trollesgave for de næste otte år (5 tønder 2-radet byg pr. tønde land)
1 I 1955 eksproprierede sognerådet for Fensmark-Rislev Kommune ca. 10 kvadratmeter jord af præstegårdshaven til udvidelse af vejen.
I 1958 ville sognerådet for Fensmark-Rislev Kommune gerne forhandle om de ca. 1.400 kvadratmeter jord mellem Annekskirkegården og aldersrenteboligen.
23. januar 1961 valgte menighedsrådet at udbyde forpagtningen af præstegårdjorden offentligt, og i februar tog man stilling til tre bud: 1) gårdejer Aage Nielsen, Kildevang, Kalkerup, (6 tønder byg),
2) parcelist Poul Petersen, Stenskoven, (7 tønder byg) og proprierær Niels Ørding, Trollesgave, (7 tønder byg), og man valgte Ørding.
I oktober anmodede proprietær Ørding om, at præstegården fik ændret status til landbrugsejendom. Dermed kunne han opnå nogle skattemæssige fordele. Det vides ikke, om menighedsrådet gjorde mere ved den sag.
April 1963 besluttede man sig for at købe fru Marie Nielsens ejendom matrikel 32, Fensmark By for 30.000 kr. Ejendommen er ifølge gamle kort det tidligere jordemoderhus. Senere blev det til graverbolig, og nu (2022) er det kontor m.m. for graverne, den nye præst, Esben Rom Ejsbøl Christensen og organist Lis Nielsen. Men menighedsrådet valgte i første omgang at udleje huset til glasarbejder Børge Petersen for 100 kr. om måneden.
På mødet i februar 1972 drøftede man forpagtningskontrakten, da proprierær Ørding var død, og man var umiddelbart stemt for, at Trollesgaves nye ejer overtog denne.
I maj 1973 redegjorde Trollesgaves nye ejer, arkitekt Birger Nordsted-Jørgensen, om sine byggeplaner på det område, der stødte op til kirkegården. Det drejede sig i alt om 5.000 kvadratmeter. Sagen blev genoptaget på september-mødet hvor han fremlagde sine planer for grundstykkerne syd og nord for kirken. Han tilbød at sælge dem (38.612 kvadratmeter) for 30 kr. pr. kvadratmeter – i alt 129.000 kr. Subsidiært foreslog han at bytte de to grunde med anden præstegårdsjord, men menighedsrådet var ikke interesseret i at sælge ud af præstegårdsjorden. Derimod var man interesseret i at købe smedemester Alfred Georg Christian Larsens ejendom på ca. 2.000 kvadratmeter (Chr. Winthersvej 1) for 150.000 kr. Menighedsrådet var også interesseret i stykket nord for kirken, så det kunne blive fredet og dermed bevare udsigten ned over Holmegaards Mose. Med købet af Smedens Gule Hus kunne man gå i gang med en større forandring af området omkring kirken og præstegården. Dette er samlet under: ”Parkeringsplads og aktivitetsområde i præstegårdens nord- og vest-længe” (se senere)
Fra 1974 og de efterfølgende år regulerede man stadig brugen af præstegårdsjord. Bl.a. fik spejderorganisationerne FDF/FPF og KFUM lov til at bruge en del af jorden til deres aktiviteter, og dette område har vi samlet under ” Kirkeligt børne- og ungdomsarbejde”. (se senere)
I februar 1978 forlængede man kontrakten vedr. forpagtningen af præstegårdsjorden med Birger Nordsted-Jørgensen. Prisen var nu oppe på 12 tønder to-radet byg pr. tønde land.
I maj 1980 måtte man beskæftige sig med en alvorlig sag – Birger Nordsted-Jørgensen havde endnu ikke betalt sin forpagtningsafgift. Menighedsrådet gav ham 14 dage til at få bragt sagen i orden, ellers blev kontrakten opsagt. Dette gik dog i orden.
I 1982 købte menighedsrådet et jordstykke nord for Fensmark Kirke.
I 1982 var den gal med betalingen igen. Nordsted-Jørgensen ville egentlig gerne fortsætte, men menighedsrådet ønskede at finde en anden. Ove Christensen, Bakkegården, var villig til at overtage forpagtningen, men det blev Jørn Jensen, Trollesgave, der fik kontrakten, som løb frem til 1992, hvor Trollesgaves nye ejer, Poul Fritzner, Viborggård, fortsatte forpagtningen af det første stykke mark til venstre, når man kører ud mod Fensmark Skov, og den ordning er stadig gældende (2022).
I 1997 købte menighedsrådet ”Brændenældehaven” for 40 kr. pr. kvadratmeter. Brændenældehaven ligger bag (vest for) urnegravpladsen, og planen var, at man selv ville dyrke blomster (fx georginer), som skulle bruges, når kirkerummet skulle pyntes. Den plan blev dog ændret, da der kom ny graver.
I 2007 købte Richard Saaby, Chr Wintersvej 9A, 10 kvadratmeter præstegårdsjord for 5.000 kr.
I 2010 begynder man drøftelserne om at indrette en skovkirkegård i en del af Trollesgaves have. Man påtænkte at kunne bruge et eventuelt restbeløb fra salget af Chr. Wintersvej 1, og i 2011 afholdes et møde med Næstved Kommune, som på dette tidspunkt ejede Trollesgave. Menighedsrådet valgte dog at skrinlægge denne sag, da beløbet for en strimmel jord af Trollegaves have var for dyr.
11. maj 2016: Fensmark Menighedsråd går ind for at beholde præstegårdsjorden. Der står ikke noget om, hvorfor det var nødvendigt at fastslå dette.
I 2010 begyndte menighedsrådet at pusle med tanken om en sognegård. Man nedsatte et udvalg bestående af to medlemmer, og deres ”kommissorium” blev at afdække behovet for en sognegård, hvilke funktioner, den skulle indeholde, samt finde en mulig beliggenhed.
I 2011 fortsatte man dette arbejde, og 2012 besluttede menighedsrådet, at sognegården skulle ligge så tæt på kirken som muligt. I 2013 valgte man dog at sætte dette projekt på ”standby”.
Arbejdet med sognegården blev genoptaget i forbindelse med, at man 1. februar 2021 overtog man Stenskovvej 8A (matrikel 4d, Fensmark By) for 662.344 kr. Grunden er på 1.222 kvadratmeter, og den støder op til parkområdet med En Falden Kriger, som i alt – med parkeringsplads – er på 3.873 kvadratmeter.
18. januar 2022 blev der afholdt en Workshop med deltagelse af menighedsrådet, provsteudvalget mf. Punkt på dagsordenen: ”Udvidelse af undervisningslokaler ved Fensmark kirke og præstegård.” Så nu er arbejdet for alvor kommet i gang, og det kommer helt sikkert til at fylde en del på menighedsrådets kommende møder. Hvis man er interesseret i at følge udviklingen, kan man læse referater fra menighedsrådets møder her: Fensmark Menighedsråd – Mødereferater | Fensmark-Rislev sogne (fensmarkkirke.dk)
Ud over de allerede nævnte områder råder præstegården/menighedsrådet/Fensmark Kirke over præstegårdshaven samt Fensmark Skov 1 (KFUM-spejderhytte), Stenvænget 4 (FDF-hytte) og et stykke af marken, der ligger til venstre, når man kører mod Fensmark Skov. Hyttegrundene og marken udgør tilsammen 38.087 kvadratmeter. Endelig ejer man Assistenskirkegården på 2.344 kvadratmeter.
Parkeringsplads og aktivitetsområde i præstegårdens nord- og vestlænge:
Efter købet af Smedens Gule Hus og reguleringer med Trollesgave havde man i 1974 fået samlet et stort stykke jord syd for kirken. Samtidig havde man planer om at indrette et område i præstegårdens nord- og vestlænge til forskellige aktiviteter, og de to udviklingsplaner blev ”viklet” ind i hinanden.
I september arbejdede man med planen om at etablere en parkeringsplads til brug for både kirken og præstegården på det nye areal syd for kirken. Arkitekt Knud Toftvad advarede om, at bruge ordet ”parkeringsplads”. I stedet forslog han, at man i papirerne kaldte området for ”et anlæg”.
På samme møde kunne han fremlægge planer for udnyttelse af præstegårdens længer, og han havde lavet et overslag på 500.000 kr. Menighedsrådet var ivrig efter at komme i gang med det samme.
I november 1974 var skødet på ”Smedens Vænge” i hus, og man kunne nu gå i gang med planerne om parkeringsplads og park, men man var stadig i syv sind om, hvad man skulle gøre med Smedens Hus. Knud Toftvad mente, at det skulle fjernes.
Det var vigtigt at få etableret en parkeringsplads, for restaureringen af præstegårdens nord- og vest-længe ville øge aktiviteterne i præstegården betragtelig (Smedens Hus blev dog ikke nedrevet, så nu skal man nærmest ”om i haven” for at parkere).
I maj 1975 drøftede man endnu engang planerne. Amtet havde afslået at hjælpe, og derfor var menighedsrådet lidt ”lorne” ved økonomien. Pastor Skjøt-Pedersen pressede dog på for at komme i gang.
Senere på måneden besluttede man at købe 137 kvadratmeter jord af chauffør Herluf Madsen (matrikel 25A – Christian Winthersvej 5), samt mageskifte 152 kvadratmeter jord med major Bent Andersen (matrikelnummer 19A – Christian Winthersvej 3)
I juni 1975 afsatte menighedsrådet 10.000 kr. for at komme i gang med parkeringspladsen og anlægget, og for at komme videre med restaureringen af præstegården besluttede man sig for at optage et lån på 125.000 kr.
I oktober fik man godkendelserne til at lave skelforandringer vedr. matrikel 19a (Chr. Winthersvej 3), matrikel 25a (Chr. Winthersvej 5), så nu rådede præstegården over 3873 kvadratmeter syd for kirken, og man kunne derfor komme videre med at anlægge en parkeringsplads og en park. Overslaget over de detaljerede planer for dette beløb sig til 130.433,91 kr.
I december 1975 var der endnu ingen afklaring på eventuelle tilskud til restaurering af præstegårdens længer, og arkitekt Knud Toftvad gav udtryk for sin utålmodighed bl.a. med henvisning til, at materialer hele tiden steg i pris. Overslag over restaureringen var derfor nu oppe på 615.000 kr.
I september 1976 var restaureringen af længerne så langt, at man kunne se, at der skulle optages et lån på 175.000 kr., og i december 1976 var man færdige og kunne gøre prisen op til 526.436,96 kr., men så rådede man også over en sal (Salen) med tilhørende køkken, garderobe og toiletter. Derefter gik man i gang med at indkøbe småtterier såsom kaffemaskine, opvaskemaskine, klaver, sangbøger o.l. Denne del af præstegården har siden været centrum for mange aktiviteter, og parkeringspladsen har været med til at underbygge disse.
Etableringen af en parkeringsplads forløb dog ikke helt gnidningsløst, hvilket kan ses her: Historien om “Smedens Gule Hus” – Nye & Gamle Fensmark (fensmarkby.dk)
Præstegårdsudvalget:
Præstegårdsudvalget tager sig primært af præstegårdens bygninger, og dette indebærer stillingtagen til både stort og småt. Jeg har valgt at samle problemerne med tagene på præstegården for sig selv, da det næsten årligt er et tilbagevende problem, der har kostet rigtig mange penge (se senere). Men ellers kan man her følge, hvordan præstegården blev mere og mere moderniseret –lige fra at indlægge vand til at ”komme på nettet”, og alt, hvad der kom der imellem af store og små sager.
I forbindelse med pastor Brygmanns indflytning i 1931 besluttede man at bygge en ny veranda på nordgavlen af præstegårdsboligen. Murer Møller, Kalkerup, gjorde det for 242 kr.
I 1934 behandlede man spørgsmålet om at indlægge vand i præstegården. Man kunne vælge mellem to løsninger: 1) En direkte ledning fra vandværket ved De Gamles Hjem, 2) at koble sig på gartner Bakke Hansens ledning fra vandværket, og man valgte løsning nummer 2.
I juni 1938 blev der etableret to vandhaner i præstegården, og samtidig blev præstegården tilkoblet det nye vandværk, der var bygget i Fensmark.
På menighedsrådsmødet 22. juni 1943 behandlede man tilbud om indretning af badeværelse og wc. De forelå to tilbud: 1) Smedemester Alfred Georg Christian Larsen, Fensmark, skulle have 2.700 kr. og 2) blikkenslager Aksel Jensen, Næstved, kunne gøre det for 2.973 kr. Protokollen nævner ikke, hvilket tilbud man valgte, men man besluttede at ansøge Kirkeministeriet om lov til at låne 2.800 kr., som man ville afdrage over ti år.
I juni 1948 ønskede man at undersøge, hvad merudgiften for vedligeholdelse af murerne på længerne ville være, hvis man fik tjæret bindingsværket. Der er ikke nogen ældre borgere, der kan huske, at præstegården har haft synligt bindingsværk, så den idé blev ikke til noget. Samtidig besluttede man at udvide spisestuen mod øst ved at fjerne en træskillevæg til et tilstødende kammer.
I 1957 opstod der et ønske om en elektrisk bageovn og kogeplade. Menighedsrådet besluttede at flotte sig med et elektrisk komfur.
I 1958 rejste pastor Brygmann, og man havde i den anledning besluttet at bede arkitekt Johs. Nielsen gennemgå præstegården. Resultatet af denne gennemgang gjorde, at menighedsrådet ville kontakte Kirkeministeriet vedr. eventuelle nedrivninger og nybygninger.
Ministeriet svarede ved at sende et overslag over ændringerne, og tømrermester Peter Hansen udpegedes til at holde tilsyn med arbejdet. Den nye præst, Carl Michael Petersen, indlogeres midlertidigt i en lejlighed på Fensmark Skole.
I januar 1959 blev man enig med Ministeriet om at følge den restaureringsplan, som arkitekt Hans Henrik Engquist havde udarbejdet. Havearkitekt Rasmussen fra Allerslev blev inddraget i planerne, og man tog udgangspunkt i et budget på 140.000 kr.
I februar skulle menighedsrådet vælge mellem to planer, og man valgte den, hvor studérkammeret blev bevaret. Havearkitekt Rasmussen ville bevare træet ved nordgavlen af præsteboligen samt træerne i gården. Tilbygningen fra 1910 ud mod Holmegaards vej blev nedrevet og blev erstattet af en mur. ( man kan på dette billede se den bygning, der blev nedrevet (Fensmark præstegård set fra luften (fensmarkby.dk))
I marts godkendte man et budget på 109.000 kr. til restaurering af præstegårdsboligen. Budgettet over længerne var ikke helt klar endnu, men man gik i gang med stuehuset straks.
I juli 1959 valgte menighedsrådet at udsætte udbygningen af konfirmationsstuen til senere. Derimod gav man tilsagn om at indrette en garage i søndre længe og et toilet i nordre længe.
I december 1959 var man kommet så vidt, at man kunne afholde menighedsrådsmøde i præstegården. Normalt blev møderne afholdt hos de forskellige medlemmer på skift.
I april 1960 havde man det fulde overblik over arbejdet med præsteboligen, og det endte med at koste 138.835, 65 kr.
Endelig i september 1961 kunne man afslutte restaureringen af præstegården og konstatere, at det kom til at koste 190.751,34 kr.
I oktober 1964 meddelte Ministeriet for Kulturelle Anliggender, at præstegården fremover blev placeret i fredningsklasse B. Det betød, at ejeren skulle anmelde ændringer, men dog kunne gennemføre disse, selv om myndighederne var imod. Det må have være en alvorlig sag, for Ministeriets meddelelse blev overrakt af politiet til sognepræsten personlig.
I juni 1965 indhentede man tilbud om at installere fjernvarme i præstegården.
Allerede i 1966 ændredes fredningsloven, så B-fredede fik samme beskyttelse som A-fredede. Dette betød, at man ikke måtte ændre bygningens facader, uden at fredningsmyndighederne gav tilladelse, og denne beslutning kom til at forøge menighedsrådets antal af grå hår betragtelig (se senere under ”Præstegårdens tage”).
I 1966 blev man nødt til at dræne ved præstegårdens sydgavl (mod Holmegaardsvej), da der var fugt i kælderen.
Samme år (1966) kom udvidelsen af konfirmandstuen på dagsordenen, og man bad arkitekt Hans Henrik Engquist om at udarbejde planer.
Sagen om konfirmandstuen fik lov til at ”rumle” et stykke tid, men i juni 1971 tog man sagen op igen. Man ville have udvidet området omkring stuen ved at inddrage uudnyttede arealer. I fløjen mod nord (2) var der 60 kvadratmeter og i portfløjen mod vest (2) var der 80 kvadratmeter. Man anslog, at det kunne gøres for 168.000 kr. Pastor Skjøt-Petersen talte varmt for sagen, og beskrev alle de aktiviteter, udvidelsen kunne give mulighed for.
Samme år måtte man installere en ny vandledning til 1.500 kr.
Der var i maj-juni 1974 nedlagt en ny kloakledning ned gennem præstegårdshaven, og menighedsrådet var meget opsat på at få garantier for, at haven blev genetableret.
I april 1975 ansøgte man Præstø Amt om støtte til restaureringsplanerne af præstegården.
I juni 1977 skulle menighedsrådet tage stilling til en ny situation. Man havde fået meddelelse om, at der var planer om at værdifastsætte præstegården efter dagsprisen på ejendomme. Det ville betyde,
at huslejen ville stige. Menighedsrådet svarede, at det fandt man ganske urimelig i betragtning af præstegårdens særlige stilling og betydning i samfundet. Hvad resultatet blev, vides ikke. (Dette gentog sig i 2006).
I februar 1978 vedtog man at få præstegården sandblæst for derefter at kalke den med kuglekalk, og man afsendte en ansøgning om at få lov til at lave en ny veranda til præsteboligen.
I december 1978 istandsatte man præsteboligen udvendigt og ordnede kloarken for omkring 39.000 kr.
I 1995 rejste pastor Skjødt-Petersen, og præstegården skulle gøres klar til Marianne Fritzen. Bl.a. blev kontoret indrettet med EDB-anlæg, og der blev indkøbt et nyt nøglesystem. I 1997 blev renoveringen færdig, og man kunne opgøre udgiften til 150.000 kr. Der var dog stadig problemer med højtaleranlægget i Salen.
I 1998 indkøbte man et helt nyt musikanlæg til Salen, og gårdspladsen blev gjort mere brugervenlig. Hvordan, står der ikke noget om. Samme år reparerede man bordene i Salen.
I 1999 blev præstegårdskontoret i nordre fløj også koblet på internettet, og man brugte en del kræfter på at få malet i hele sidefløjen (nordre- og vestre fløj) i ”en harmonisk farveholdning”.
I 2001 ofrede man 137.562,50 kr. på en renovering af gårdspladsen. Denne del af præstegården kom til at være et tilbagevendende problem. Området sank jævnligt, og pikstenene skulle ofte lægges om.
I 2003 blev præstegården kalket igen, og man konstaterede, at grundvandet trængte op gennem kældergulvet. Dette problem blev også konstateret i 2011.
I 2005 ønskede man at fælde Chr. Winther-lindetræerne i haven, men da lokalplanen fastsatte, at større træer ikke måtte fjernes uden kommunalbestyrelsens godkendelse, måtte man lige en tur forbi kommunen.
I 2006 blev hoveddør og køkkendør udskiftet. Og man gik i gang med at renovere portrummet samt ordne køkken og kopirum i nordre længe for 100.000 kr.
Der var indbrud i sidefløjet i 2008, men der blev ikke stjålet noget, og man indkøbte en ny kummefryser og et køleskab. Desuden ansøgte man om penge til uforudsete udgifter i forbindelse med, at man måtte fælde det store asketræ ud mod Holmegaardsvej, og der blev installeret IT-forbindelse i Salen.
I 2010 indkøbte man stole og borde til salen for 158.000 kr. og præsteboligen blev kalket endnu en gang, og året efter observerede man, at det var rotter i stensætningen ved terrassen til præsteboligen. Samtidig fik man et tilbud på 27.000 kr. til et nyt lydanlæg til Salen.
I 2012 blev præsteboligen kalket, og kælderdøren udskiftet. Desuden kunne man konstatere, at AV-udstyret i Salen fungerede perfekt.
I 2013: kunne man notere, at køkkenskabet var blevet musesikret, og træet ved terrassen blev fældet, så det ikke var i vejen, når man skulle lægge nyt tag på præsteboligen. Det skulle vise sig, at man var en kende optimistisk mht. udskiftning af taget på præsteboligen (se senere).
13. november 2013: Den kongelige bygningsinspektør havde beset Salen og anbefalet, at der blev gjort noget ved akustikken, og i december væltede pæretræet i stormen 5. og 6.december.
I starten af 2014 var lydforholdene i Salen blevet undersøgt, og der blev udarbejdet et forslag til forbedring. Anslået pris 50.000,00 kr.+ moms. Præstegårdsudvalget foreslog, at lysforholdene samtidig blev forbedret. Dette skulle lige forbi Kulturstyrelsen, og i oktober konstaterede menighedsrådet, at sagen stadig lå hos Michael Madsen. Endelig i februar 2015 kunne menighedsrådet fremlægge et projekt, der ville forbedre lysforholdene og akustikken, og i april kunne man gå i gang. Arbejdet blev endelig færdig i august 2015.
Menighedsrådet besluttede i august 2014 at acceptere ”Myreekspressens” tilbud om bekæmpelse af myrer, mus og hvepse for 2.000 kr. årligt, og året efter fik Marianne Fritzen en ny opvaskemaskine.
I februar 2016 besluttede man, at lofterne på kordegnekontoret skulle udskiftes og isoleres. Samtidig blev lofter og lamper udskiftet på kontoret.
I april 2017 blev præsteboligen igen kalket, og tilbuddet på maling af døre og vinduet var på 26.200 kr. og i september kom turen til at få kalket længerne for 46.600 kr.
I juni 2017 godkendte Slots- og Kulturstyrelsen (navnet blev ændret i. januar 2016 fra Kulturstyrelsen til det nuværende navn) de nye døre og vinduer til præsteboligen.
I august 2017 opsagde Marianne Fritzsen sin stilling, og derfor skulle der foretages et fraflytningssyn af præstegård ved provst og bygningssagkyndig. Opslag til præstestillingen kunne først foretages, når der var klarhed over renoveringen og dermed indflytningsdato.
I oktober 2017 blev Berings Tegnstue inddrager i renoveringen af stalden, og de fik fuldmagt til at søge om tilladelser hos relevante myndigheder. Samtidig sendte man istandsættelsen af præsteboligen i licitation til relevante firmaer, og allerede i december kunne man erklære istandsættelsen for færdig, og man kunne søge efter Marianne Fritzens efterfølger.
I 2018 indhentede menighedsrådet tre tilbud på staldlængen.
I januar 2019 måtte menighedsrådet konstatere, at gulvet i præsteboligen skulle op pga. skadedyr, og i februar kunne man drage et lettelses suk; rotterne under køkkengulvet var væk, og et nyt gulv kunne etableres. I marts opdagede man, at stolperne på bindingsværket var begyndt at rådne.
I maj 2021 var der problemer med skraldespandenes placering. Renovationen ville ikke hente dem, hvor de stod nu.
Præstegårdens tage:
Et område, der kom til at fylde meget på menighedsrådets dagsorden, var præstegårdens tage. Længerne er belagt med stråtag og præsteboligen har tegltag (præsteboligen var dog tidligere ogsåbelagt med stråtag – se her: Fensmark Præstegård – Nye & Gamle Fensmark (fensmarkby.dk) og disse tage kom til at koste rigtig megen arbejde og mange penge. Et af de helt store problemer med præsteboligens tag var selve trækonstruktionen, som ikke var stabil nok i blæsevejr, men der skulle komme til at gå mange år, før man indså dette. I mellemtiden brugte man penge på at understryge tegltaget.
I juni 1959 besluttede man sig for at kontakte en tækkemand med henblik på at får renoveret taget på længerne.
I 1981 var den gal med stråtaget på nordfløjen, og menighedsrådet fik et tilbud på 85.000 kr.
I 1985 fik man ordnet tagets rygdækning og der blev understrøget på præsteboligen.
I 1987 accepterede man et tilbud fra tækkemand Hans Jensen på 218.000 kr., og arbejdet på længerne blev udført året efter.
I 1990/91 blev tagryggen ordnet med halm og hønsenet., og taget på præstegården var blevet understrøges endnu en gang.
I 1998 var den gal med skotrenden over Salen.
I 2002 ønskede man at få et tilbud på tækning at nordfløjen, og man fik ordnet rygningen på portlængen/vestrefløjen for 8.700 kr.
I 2003 konstaterede man, at taget burde understryges, da der kom vand ind i soveværelset.
I 2005 Bestilte man understrygning at taget på præsteboligen, og året efter måtte man konstatere, at der stadigvæk var problemer med fugt i soveværelset.
I 2007 måtte man igen få taget understrøget. Denne gang kom der vand gennem loftet over stuen. Dette arbejde var færdig i 2008.
Nu var man så træt af de evigt tilbagevendende problemer med taget, at man ville indhente tilbud på et helt nyt tag med undertag. Der kom dog til at gå 13 år, før man var i mål med dette.
I 2009 opdagede man, at der kom vand ind i køkkenet i nordre længe, og man indhentede tilbud på reparation af skotrenden samt alle rygningerne på længerne.
I 2010 var den igen gal med stråtaget, og man måtte ofte 96.000 kr. Samme år konstaterede man, at der var gul tømmersvamp i træværket på præsteboligen, og man fik undersøgt taget med det formål at understryge nok engang, men allerede i året efter måtte man konstatere, at en stor del af understrygningen var faldet ud.
I 2011 var porten tækket færdig; man manglede blot rygningen. Man indkøbte samme år en ”Pestblaster” til loftet over nordre længe. Man mente, at der var mår.
I 2012 begyndte man endnu en gang drøftelser vedr. taget på præsteboligen, men først gentog man understrygningen. Mureren kunne konstatere, at rygningen var lagt i noget forkert mørtel. Samme år får menighedsrådet en henvendelse fra Kulturstyrelsen angående hjælp mht. tiltag omkring fredede ejendomme.
Endelig i 2013 tog man for alvor fat på at få et nyt tag lagt på præsteboligen. Man indhentede 2 tilbud. Niels Hansen kunne gøre det for 491.345, 14 kr. mens Henrik Christiansen ville have 841.250 kr. Man valgte det billigste, og så var det bare med at gå i gang – men Kulturstyrelsen skulle jo lige ind over, og så blev det for alvor morsomt. Men træet ved terrassen kunne man dog fælde, så det ikke var i vejen. I juni sendte man tagsagen til Kulturstyrelsen, og man fik at vide, at man måtte regne med en ekspeditionstid på otte uger.
Måneden efter modtog menighedsrådet en udtalelse fra arkitekt Michael Madsen og et brev fra Roskilde Stift angående det nye tag, og i oktober mødtes man med Per Stenbøg og Michael Madsen.
9 oktober 2013: Stiftets bygningskyndige kunne ikke anbefale, at præsteboligens tag blev udskiftet.
I november 2013 afventede man stadig en redegørelse fra Per Stenbøg vedr. understrygning og udskiftning af grater (en del af trækonstruktionen) og rygning. Menighedsrådet sendte derefter en skrivelse til Stiftsøvrigheden, at man stillede udskiftningen af taget i bero. Desuden kunne man konstatere, at stråtaget blev ødelagt af krager og skader.
29. januar 2014: Fællesmøde med Rislev Menighedsråd, hvor man blev enige om, at understrygningen på præsteboligen skulle bringes i orden. Arkitekten havde sendt forslag til den kongelige bygningsinspektør. I marts var den stadigvæk ikke kommet noget svar.
Mødet 8. oktober 2014 skrev man i protokollen: ”En af de større opgaver, som vi havde planlagt, var udskiftningen af taget på præsteboligen. Dertil har vi fået anlægsmidler fra provstiet -500.000 kr. i alt. Det var planlagt til at ske i sommeren 2013, men fordi præstegården er fredet, skal Stiftsøvrigheden og Kulturstyrelsen spørges, og det tager sin tid samtidig med, at de ikke mener, det er nødvendigt. Vi har nu fået at vide, at taget ikke skal udskiftes, men repareres med understrygning m.m., Men det kan vi heller ikke få godkendt. DET LIGGER HOS BYGNINGSKONSULENT FOR PRÆSTEGÅRDE I ROSKILDE STIFT – MICHAEL MADSEN.” (I referatet er sidste sætning noteret med versaler, hvilket kunne tyde på en vis frustration).
26. august 2014. Per Stenbøg blev rykket for redegørelsen. Og i oktober mødte han selv op for at orientere om projektet, og i november godkendte man oplægget.
I februar 2015 var der stadigvæk ikke kommet svar fra Michael Madsen.
28. april 2015 Kulturarvsstyrelsen havde indvindinger mod projektet med renovering af taget. Per Stenbøg rettede projektet til, og så det kunne fremsendes på ny til godkendelse.
Udbudsmateriale til præstegårdens tag sendes i licitation.
I august 2015 havde der været syn på præstegården, og man bestilte tækkemanden til rygningen af længe. Dette arbejde blev færdig i november. I det hele taget trængte staldbygningen til en ordentlig tur, så det måtte man have på dagsordenen igen.
9. september 2015: Renovering af præsteboligens tag og loft blev overdraget til H. Nielsen og Søn, og man regnede med at være færdig 4. december, Samtidig aftalte man, at der skulle afholdes byggemøde hver onsdag kl. 8.30.
11.november 2015: Man regnede med at tagrenoveringen er færdig 4. december. Eventuelle mangler måtte man udskyde til foråret, hvor man også ville isætte en ny hoveddør og en ny køkkendør.
13. april 2016: Det resterende arbejde på præsteboligens loft udskydes til efteråret pga. Slots- og kulturstyrelsens lange ekspeditionstider. (Navnet ”kulturstyrelsen” blev 1. januar ændret til Slots- og Kulturstyrelsen)
12. maj 2016 var der provsteeftersyn, og der blev i den anledning afsat 400.000 kr. til udskiftning af stråtaget på den ene side af staldbygningen, og i september var provsteudvalget på besøg i præstegården for at bese stalden med henblik på renoveringen i h.t. Slots- og Kulturstyrelsens krav. Der blev bevilget 100.000 kr. til forundersøgelsen, og sidst på året gav provsten udtryk for, at man gerne ville have Kgl. Bygningsinspektør ind over arbejdet med staldbygningen.
I november 2016 godkendte Provsteudvalget, at der blev overført 80.676, 28 kr. fra ubrugte anlægsmidler til dækning af præsteboligens tag og to indgangsdøre.
22. februar 2017 skrev man til bygningsinspektøren før Michal Madsen fra Slots- og Kulturarvsstyrelsen blev inddraget, og man kontaktede Per Stenbøg.
I april 2017 synede Slots- og Kulturstyrelsen staldbygningen, og konstaterede, at skader og krager havde ødelagt det nordvestlige hjørne af stråtaget.
I marts 2018 opdagede man, at der var fugt i tagrummet. Det så ud til, at der var en tilbagevendende tendens til fugt på præsteboligens loft. Menighedsrådet havde selv taget skridt til at udbedre det. Provstiet anbefalede, at Roskilde Stifts klimakonsulent lavede en kontrolmåling, hvor man skulle være opmærksom på skimmelsvamp. Per Stenbøg blev sat på sagen, og i maj var Slots- og Kulturstyrelsen på inspektion af loftetagen.
I oktober 2018 blev det foreslået, at man løftede de to nederste rækker tegl og fik dem understrøget. På samme møde skulle menighedsrådet tage stilling til to tilbud på renovering af staldlængen. Mester Madsen skulle have 97.260 kr. og Hansen og Andersen kunne gøre det for 99.880 kr.
I starten af 2019 vurderede tækkemand Kuntze stråtaget på udlængerne. Der var steder i skotrenderne og det nordvestlige hjørne, som skulle forbedres, ligesom mønningen hele vejen rundt skulle gås efter.
I februar 2019 kom Per Stenbøg og Michael Madsen for at se på tegltaget på præsteboligen.
I marts 2019 skete der endelig noget afgørende med præsteboligens tag. Menighedsrådet modtog en principgodkendelse fra Slots- og Kulturstyrelsen. Man drøftede sagen og blev enige om at følge Styrelsens anbefaling vedr. udskiftning af taget med tilhørende undertag. Man gik straks i gang med at ansøge provstiet om lov til snarest at gå i gang. Man regnede med at komme i gang allerede i 2019, men man skulle jo forbi provstiet først. Menighedsrådet ønskede at bruge provenuet på
omkring 400.000 kr. fra salg af Stenvænget 4 (dette salg kom til at have lange udsigter. Grunden er stadig ikke solgt (2022)), desuden ville man søge anlægsmidler på 500.000 kr. Provstiet godkendte, at Per Stenbøg blev teknisk rådgiver på byggesagen, men man skulle følge retningslinjerne fra Roskilde Stift, og man måtte først gå i gang efter godkendelse fra Slots- og Kulturstyrelsen og Stiftsøvrigheden.
I august 2019 modtog man en godkendelse af tagprojektet fra af Slot-og Kulturstyrelsen. Sagen blev straks videresendt til Provstiet og Stiftsøvrigheden til godkendelse. Man kunne ikke sende projektet i udbud, før man havde fået grønt lys fra de to myndigheder. Disse tilladelser var allerede klar i oktober, og man sendte udbudsmaterialet til tre udvalgte firmaer.
Så gik der omkring et år, men i august 2020 kunne man åbne to tilbud på tag renoveringen, Det tredje firma havde ikke reageret. Hansen og Andersens tilbud var på 1.592.500 kr. og HRJ’s tilbud skulle have 2.237.120 kr. Per Stenbøg anbefalede det billigste. Menighedsrådet ville dog lige rådføre sig med provstiet.
Endelig i oktober 2020 kom man i gang med taget
I februar 2021 gav provstiet tilladelse til at overføre overskuddet fra stråtagsprojektet på længerne til taget på præsteboligen, og derved kunne provstiet nedskrive bevillingen med 117.950 kr.
17. november 2021 kunne man drage et lettelses suk. I protokollen står der: ”Der har været afleveringsforretning på byggesagen om præstegårdens tag. Dermed er byggesagen afsluttet.”
Kirkeligt børne- og ungdomsarbejde:
Henning Kai Skjødt-Pedersen kom til Fensmark-Rislev sogn i 1968, og en af de ting, der lå ham meget på sinde, var børne- og ungdomsarbejde, og i starten af 70’erne begyndte man at konkretisere dette arbejde. Det drejede sig om FDF/FPF og KFUM.
FDF/FPF:
I november 1971 drøftede man, om FDF/FPF kunne få lov til at indrette lokaler i længerne til præstegården. Det blev dog ikke til noget.
Proprietær Niels Ørding, Trollesgave, var død i december 1971, og man skulle derfor behandle den forpagtningskontrakt, han havde med præstegården, og i marts 1973 havde man tænkt over sagen, og man valgte at udarbejde en ny, hvori man betingede sig ret til at udleje en del af præstegårdsjorden til kirkeligt børne- og ungdomsarbejde.
! april 1974 meddelte FDF/FPF, at man gerne ville købe et stykke af præstegårdsjorden (man havde udset sig det område, der fik adressen: Stenvænget 4).
I juni 1974 var man kommet lidt videre med FDF/FPF-planerne. Kommunen havde indvilget i at betale for en grund (såfremt den lå i landzone, og det gjorde den), og man ville i samme ombæring undersøge, om en pavillon, der var blevet til overs på skolen, kunne bruges til spejderne.
I april 1975 gjorde FDF/FPF opmærksom på, at man måske godt kunne bruge lidt mere præstegårdsjord til udendørsaktiviteter.
I februar 1977 behandlede man igen FDF/FPF’s ønske om at købe et stykke præstegårdsjord, og i juni var børne- og ungdomsorganisationen blevet mere præcis. De ville gerne købe 3.000 kvadratmeter. Menighedsrådet vil dog gerne se mere udførlige planer.
I november 1977 modtog menighedsrådet en skrivelse fra Kirkeministeriet, som omhandlede leje af præstegårdsjord. Ejendomsmægler Knud Villy Thorsen foreslog, at man satte lejen til 850 kr. pr. måned, og i februar 1978 fik FDF/FPF lov til at forpagte en halv tønde land.
I september 1978 fik FDF/FPF lov til opføre et hus, og Menighedsrådet anbefalede, at organisationen købte grunden, men betalte leje indtil købet var i orden.
I januar 1979 modtog man tilladelse fra Kirkeministeriet til, at FDF/FPF enten købte eller lejede præstegårdsjord. Ejendomsmægler Knud Villy Thorsen foreslog, at man lavede en 10-års lejekontrakt med mulighed for forlængelse, og dette forslag vedtog menighedsrådet.
I november 1979 besluttede man sig for at bede kommunen om lov til at udleje Smedens Hus til FDF/FPF. Det krævede nemlig, at den lejlighed, der var i huset, blev nedlagt. Det gik kommunen med til, så i starten af 1980 istandsatte man huset, så de ældre medlemmer af FDF/FPF fik et sted at være. Denne ordning holdt til 1982, hvor FDF/FPF opsagde lejemålet, men organisationen fik stadig råderet over bygningen.
I 2011 var der problemer med dræningen at Stenvænget 4. FDF/FPF henvendte sig, fordi der løb vand ind til Lejerbo. Samtidig fik man en henvendelse fra ejeren af Stenvænget 2 om at købe en del af Stenvænget 4. FDF fik desuden lov til at fælde otte mirabelletræer på grunden.
12. juni 2013: Der er fældet to træer i gærdet på Stenvænget 4. Naurtræet er bevaringsværdigt og må ifølge kirkegårdskonsulenten ikke fældes.
I 2015 havde man et møde med spejderlederen. Brønden var blevet spulet, så dermed var afløbet blevet klaret. Dette er sidste gang, at FDF/FPF blev nævnt i menighedsrådets referater, for i mellemtiden var opbakningen til FDF/FPF så lille, at man nedlagde denne børne- og ungdomsorganisation i Fensmark. Derfor kom fremtiden for Stenvænget 4 på dagsordenen på et
fællesmøde mellem menighedsrådene i Fensmark og Rislev d. 23. maj 2017. Menighedsrådene blev enige om at sælge under forudsætning af provstiets godkendelse,
I juni 2017 skønnede en ejendomsmægler, at man kunne få 250.000 kr. for Stenvænget 4. Naboen, Stenvænget 2, var måske interesseret, men bakkede sidenhen ud.
7. september konstaterede man, at FDF-huset ikke var afmeldt hos Seas-NVE. Man havde på dette tidspunkt fået provstens tilladelse til at sætte grunden til salg, og i oktober havde man valgt en ejendomsmægler til at forestå salget.
14. marts 2018 blev der underskrevet en betinget købsaftale vedr. Stenvænget 4 med Nygaard Bolig ApS., men den blev aldrig effektueret.
I august 2018 fik menighedsrådet en besked om, at provstiet ikke kunne godkende salget af Stenvænget 4. To ejendomsmæglere havde vurderet grunden til henholdsvis 500.000 kr. og 795.000 kr. og det var en del mere end den pris, menighedsrådet havde aftalt. I september fik man en aftale med provstiet vedr. ”spejdergrunden”, og på et møde besluttede provstiet, at ”man vil se på grunden i november og derefter holde møde med menighedsrådet.”
På mødet den 13 januar 2019 kunne ejendomsmægleren fremlægge en udspecificering af salgsarbejdet, som provstiet kunne godkende, men provsteudvalget skulle godkende eventuelle bud, inden menighedsrådet kunne komme videre.
Endelig i marts kunne man indgå en købsaftale med A.A. Pedersen Aps. om køb af Stenvænget 4. Samtidig fik menighedsrådet tilladelse til at bruge provenuet til det nye tag på præsteboligen.
Ifølge den sidst opdateret BBR (januar 2022) er Stenvænget 4 stadig en del af præstegårdsjorden. Dette skyldes, at Næstved Kommune først skulle vedtage en samlet kommuneplan, og det gjorde man 29. juni 2021. Derefter skal der udarbejdes lokalplaner for de enkelte områder, og det gør man jo ikke på et øjeblik, men menighedsrådet ser frem til, at salget bliver gennemført og afsluttet, så rådet får nogle likvide midler at arbejde med.
KFUM:
I 1995 kom KFUM på banen. De ville gerne have et stykke af præstegårdsjorden, hvorpå man kunne opføre et spejderhytte, og efter godkendelse af provsten, kunne Ingelise Konrad, formand for menighedsrådet, skrive til ”Bæverleder i KFUM, Jytte Hansen”, at organisationen godt kunne opføre en hytte på 135 kvadratmeter og et udhus på 35 kvadratmeter på et stykke af præstegårdsjorden. Grunden fik adressen: Fensmark Skov 1. Desværre så menighedsrådet sig ikke i stand til at yde økonomisk hjælp. Hytten fik navnet: Christian Winther Hytten.
KFUM er stadig aktiv og sidst, man kunne høre fra denne organisation var i starten af 2022, hvor man i de lokale aviser efterlyste personer, der gerne ville bruge nogle timer sammen med de unge mennesker.
Fremtiden:
Af det foregående kan man tydeligt fornemme, at Menighedsrådet ved Fensmark Kirke også i fremtiden kommer til at beskæftige sig med både store og små emner, men der er ingen tvivl om, at den nye sognegård kommer til at fylde rigtig meget. Hvad skal der ”puttes ind” i bygningen, hvem skal have deres daglige virke med udgangspunkt i sognegården, skal den nye præst og organisten flyttes fra graverkontoret til sognegården, skal man kunne køre til og parkere ved sognegården og meget meget mere?
Det bliver rigtig spændende at følge.