Porten til Holmegaard Glasværk i slutningen af 1950´erne
Billedet stammer fra Ida og Kai Nielsen, “Røde Kajs” private album.
Se flere billeder fra porten, HER
Kaj skrev således:
Arbejdsforholdene på Glasværket
Vi havde en afdelingsleder, der hed Charles Hansen. Hans titel var hyttemester (tysk=Hütte). Han gik en runde hver morgen inden kl. seks for at se, om alt var i orden. Hvis der var nogle, der var syge, blev de erstattet af en arbejder fra et reserveværksted, som hyttemesteren havde at tage af. Før Charles Hansen blev hyttemester, var han pingelmager, som lavede medicinflasker. Det var ikke rigtigt glasmagerarbejde, så han kunne ikke vise os, hvordan vi skulle lave service- og kunstglas. Det kunne efterfølgeren, Georg Nielsen, som var uddannet glasmager.
Før Charles Hansen hed hyttemesteren Bernhardt Wendt. Han var af norsk afstamning og var meget afholdt af alle. Det værste, man kunne blive udsat for fra ham, var en løftet pegefinger og ”Det må du ikke!”
Forholdene var meget forskellige, men alle steder var der varmt, og der var megen træk fra døre og vinduer. Desuden var der meget beskidt og en frygtelig larm, og vores arbejdsstillinger var ofte ”skæve”……
Læs hele Kajs erindring, HER
Læs om øgenavnene på Holmegaard Glasværk, HER
Navneændring gennem tiderne på Holmegaard Glasværk