Spiritusbevillinger/beværterbevillinger/konditorbevilling
I forbindelse med indsamling af oplysninger, der skal belyse sognerådets behandling af bevillinger er der talt med Tove Petersen. Hun er født i 1932, og hun har en formidabel hukommelse, så hun kunne supplere med mange oplysninger, som ikke umiddelbart fremgår af de kilder, jeg har brugt (Forhandlingsprotokoller for Fensmark-Rislev Kommune 1923 -45, folketællinger, matrikelkort m.m.).
I slutningen af 1800-tallet og ind i 1900-tallet var der kommet en større bevidsthed om alkoholens skadelige virkninger, og Afholdsbevægelsen tiltrak sig større og større bevågenhed og fik mere og mere indflydelse. I 1903 blev der derfor nedsat en ”Ædruelighedskommission”. Dens arbejde blev færdig i 1907, og så skulle indstilling igennem ”lovmøllen” på Christianborg. Det tog sin tid, og fronterne stod mellem forbud eller ”frihed under ansvar”. Endelig i 1912 kunne man fremsætte ”Beværterloven”, som allerede i 1924 trængte til en revision. Denne revision blev en sejr for de kræfter, der ville indskrænke adgangen til spiritus, og man lagde en stor del af dette arbejde ud lokalt i Danmark, hvilket vil sige byråd og sogneråd. Disse råd fik lovmæssige beføjelser til at styre, hvem der måtte sælge spiritus, og hvem der måtte udskænke stærke drikke. Det medførte i sin yderste konsekvens, at der var sogne, der blev fuldstændig ”tørlagt”.
Så galt gik det dog ikke i Fensmark-Rislev Kommune, men problematikken blev et stadig tilbagevende punkt på sognerådsmøderne. Den reviderede Beværterlov trådte i kraft 1. januar 1925, men allerede i januar 1924 ligger der en skrivelse fra Præstø Amt med navnene på de 4, der i Fensmark havde ret til at udskænke/sælge stærke drikke og derfor skulle betale afgift til amtet. Det var: 1) Jørgen Johansen, Holmegaard Glasværks Kro (180 kr.), 2) Brugsforeningen (175 kr.), 3)Købmand Brøns Hansen (75 kr.) (Holmegaardsvej 80) og 4) ”Den Nye Husholdningsforening i Fensmark”!!! (75 kr.) (det er ikke lykkedes at finde ud, hvem det er) (det er ligeledes lidt underligt med Jørgen Johansen. Ved folketællingen i 1921 er G. Hannibal marketender, og det er da også ham, der er nævnt alle andre steder!!)
Sognerådet er for det meste positivt stemt for ansøgningerne, og i december 1924 fastsættes de daværende beværterbevillinger til at gælde i 5 år. Men sognerådet havde hele tiden ”hånd i hanke” med området, og på marts-mødet i 1925 gennemgår man en opgørelse over, hvad de forskellige bevillingshavere har solgt for i 1924. Marketender G. Hannibal har solgt for 12.250 kr. (afgift: 240 kr.), Brugsforeningen har solgt for 6.900 kr. (afgift: 135 kr.), købmand Brøns Hansen har solgt for 3.605 kr. (afgift: 60 kr.) og købmand Jens Peter Hansen har solgt for 2.858 kr. med en afgift på 55 kr. (På samme møde ansøger ”Fensmark Brugsforening om Tilladelse til at faa Spiritus til deres Jubilæum den 9. Mai” Sognerådet giver tilladelsen – Brugsen var startet i 1875) Året efter (1926) er tallene: Marketender G. Hannibal skal af med 260 kr., Brugsforeningen med 140 kr. Brøns Hansen med 105 kr. og J.P. Hansen med 60 kr.
For at gøre afgiftsudregningen lettere, beslutter man i april 1927, at afgiften for de 4, der har tilladelse til udskænkning og salg af spiritus, fastsættes til 2% af salgssummen, hvilket fastholdes året efter.
Præstø Amt kunne også udstikke retningslinjer, og på august-mødet 1929 ligger der en skrivelse fra Præstø Amt, at beværtninger i vinterperioden 15. september til 15. maj skal holde lukket fra kl. 22 til kl. 05. I den resterende tid må de holde åbent til kl. 23.
I 1938 udvides antallet af bevillinger, idet købmand Hartvig Sørensen, Kalkerup, får lov til at sælge stærke drikke. Hartvig Sørensen havde en lille butik på Holmegaardsvej 42, og når der står Kalkerup, skyldes det, at højre side af Holmegaardsvej ”tilhører” ejerlav Kalkerup, og venstre side er ejerlav Fensmark.
Købmand Carl Louis Hansen (i kirkebogen staves fornavnet Karl)
Der må ligge en interessant historie bag købmandsbutikken på Stenskovvej 16. Bevillingerne gjaldt 5 år, og i oktober 1938 får Jens Peter Hansen forlænget sin bevilling, som han altså må have fået i 1933. Alligevel ansøger Niels Peter Hansen i februar 1934 om tilladelse til salg af stærke drikke fra købmand Jens Peter Hansens ejendom, da han skal overtage denne. Jens Peter Hansen er på dette tidspunkt enkemand med 2 hjemmeboende børn, Carl Louis og Elisabeth (ifølge folketællingen 1930). Tove Petersen kunne fortælle, at Niels Christian Hansen er i familie med købmandsfamilien, og at han senere bliver købmand i Olstrup. Desværre melder historien intet om, hvorfor Niels Peter Hansen skulle overtage købmandsforretningen i 1934, og det er ikke sognerådet, der har stået i vejen, for han fik sin tilladelse.
(I folketællingen 1925 lever Jens Peters hustru, Karen Marie (husmoder), og på matriklen bor Elisabeth (barn) og Kresten Gregor (barn), men Carl Louis er ikke ”talt med” her, hvilket skyldes, at han på optællingsdagen, 5. november 1925 har boet et andet sted).
I oktober 1938 får Jens Peter Hansens – som skrevet – forlænget sin tilladelse til at sælge stærke drikke.
Februar 1940 vil købmand Carl Louis Hansen gerne overtage spiritusbevillingen efter sin far, Jens Peter Hansen, der døde 4. januar 1940, og det anbefales.
Glasværkskroen
Et af de kendte udskænkningssteder i Fensmark var Glasværkskroen, og da den 5-årige bevilling udløber i 1929, ansøger Gustav Karl August Hannibal, Glasværkskroen, om fornyet lov til at drive beværtning med udskænkning af stærke drikke. Sognerådet anbefaler. Og afgiften til kommunen fastsættes til 2% af salget. Dette gentager sig i 1934 og 1939.
På april-mødet 1941 beder politimesteren i Køge om sognerådets udtalelse til, at gæstgiver Hannibals ønsker at opstille et billard i Glasværkskroen. Sognerådet svarer, at man imødekommer Hannibals ønske. Desuden meddeles det, at Hannibal skal betale en afgift til kommunen på 10 kr. om året. Politimesteren i Køge meddeler, at Hannibal derfor har fået tilladelse til at opstille et billardbord, og at tilladelsen gælder for resten af 1941, men at den på ethvert tidspunkt kan tilbagekaldes.
I perioden april til oktober 1941 forlader August Hannibal Glaskroen, og på oktober-mødet 1941 ansøger tjener Valdemar Frederiksen fra Præstø om næringsbrev til at drive købmandshandel med ret til forhandling af spiritus fra Glasværkskroen. Desuden ansøger han om tilladelse til at drive beværtning med udskænkning af stærke drikke Det anbefales af sognerådet, og godkendelsen fra Præstø Amt foreligger på januar-mødet 1942.
På marts-mødet 1944 ansøger Valdemar Frederiksen, Glaskroen, om tilladelse til at opstille et billard til offentlig benyttelse. Tilladelsen gives, og nu koster den 50 kr. om året.
Samlingshuset (Holmegaardsvej 56)
Her er et eksempel på, at sognerådet ikke bare bevidstløst giver bevillinger. Man ser på hver enkelt ansøgning, og ind imellem får tilladelsen en bemærkning med på vejen.
Marts 1924 beder politimesteren i Køge om sognerådets stilling til, at der udskænkes spiritus i Samlingshuset søndag 23. marts. Sognerådet anbefaler – med forbehold.
På september-mødet 1925 ansøger Fensmark Samlingshus ”om Tilladelse til at faa Spiritus ved festlige Lejligheder. Nægtedes med 7 stemmer mod 1”.
På november-mødet 1926 ansøger aktieselskabet ”Fensmark Sogns Samlingshus” om spiritusbevilling. I sognerådet er der 8 stemmer for nej og en enkelt stemme for ja. Desværre står der intet om, hvorfor sognerådet har denne negative indstilling til Samlingshuset, men der må have været problemer, for på august-mødet 1929 ansøger Samlingshuset om tilladelse til at udskænke spiritus ved en festlighed for aktionærerne i september måned. Tilladelsen gives under forudsætning af, at tilladelsen ikke misbruges.
Denne lidt lorne holdning til Samlingshuset har sognerådet i mange år, og da Carl Ulriksen bliver ny vært, får han på maj-mødet 1942 en beværtertilladelse, men kun for 3 måneder ad gangen, og politimesteren i Køge sætter også begrænsninger for tilladelsen. Carl Ulriksen må gerne udskænke stærke drikke, dog skal der ved møder og forsamlinger ud over den sædvanlige lukketid ansøges separat. Tilladelsen gælder for 3 måneder, og den kan, ”dersom der ikke er Anledning til Klager, fornyes for 3 mdr.” Tove Petersen giver en mulig forklaring på myndighedernes lidt forsigtige holdning: ”Når vi var til bal i forsamlingshuset, og det sluttede, var det med at få hentet sit overtøj ude i garderoben hos Rudolf Jensen (Mester) i en fart, for der gik ikke lang tid, før slagsmålene bølgede frem og tilbage”. Så der er nok ingen tvivl om, at det kunne gå livligt til.
Ulriksen ansøger troligt hver 3. måned, og han får heldigvis lov hver gang. Om han fortsatte efter december 1945 vides ikke. Tilgængelighedsbestemmelsen på 75 år gør, at der ikke er adgang til flere forhandlingsprotokoller, men mon ikke han er blevet ved.
Forbud mod udskænkning af spiritus
På juli-mødet 1925 foreligger der en skrivelse fra politimesteren i Køge, at ”der ikke kan gives Tilladelse til Udskænkning af stærke Drikke ved Møder, Fester og lig”. Desværre står der ikke, hvorfor politimesteren nedlægger forbud. Et forsigtigt gæt er mund- og klovsyge. Denne frygtede sygdom var blevet aktuel også i det sydsjællandske, og i 1926 er den ganske tæt på. På marts-mødet 1926 må gårdejer Lars Hansen, Langevrå, melde afbud til sognerådsmødet ”på grund af mund- og klovsyge i hans besætning”.
Spiritusbevillinger til enkeltarrangementer
Sognerådets beføjelser i henhold til Beværterloven medførte også, at rådet kunne tildele enkeltbevillinger til forskellige begivenheder.
Oktober 1924 forespørger Husmandsforeningen, om ”Tilladelse til at faa Spiritus ved et Bal i Samlingshuset 8. november”. Sognerådet giver lov.
På juni-mødet 1925 anbefaler sognerådet at give Socialdemokratisk Forening lov ”til Udskænkning af stærke drikke ved en Fest i Fensmark Skov d. 14. juni 1925”.
Bylauget får bevilling til en fest 18. august 1934 i Fensmark By. Første gang, jeg støder på Bylauget i protokollen, er i 1932. På det tidspunkt var lauget meget initiativrig bl.a. omkring gadekæret. (læs mere her: Fensmark gadekær (fensmarkby.dk) ). Måske er det de ”gutter”, der holder bystævne i 1934, der udgør lauget: Fensmark Gadekær – Nye & Gamle Fensmark (fensmarkby.dk) (Tove Petersen kunne fortælle, at ”oldermanden” for lauget hed P.L. Petersen, og at det sandsynligvis er ham, der står til højre i billedet).
”Festkommiteen” fra Glasværket ansøger i december 1938 om lov til at holde åbent og udskænke spiritus til kl. 4 om morgenen i forbindelse med nytårsfesten, og sognerådet anbefaler dette. Ansøgning gentages året efter, og her får man også at vide at ”Festudvalget ved Glasværket” består af arkitekt Jacob Bang og Harry Petersen, der var ansat på lønningskontoret som kasserer, (senere overtog han Brøns Hansens købmandsforretning), og at festen skal holdes på Glasværkskroen. Festen i 1938 om have forløbet til alles tilfredshed, for sognerådet anbefaler igen.
Årlige bevillinger
På maj-møderne er der et fast punkt, der kunne hedde ”Tildeling af Spiritusbevillinger” til foreninger o.l., og i 1930 fordeles spiritusbevillingerne således:
Forsamlingshuset får 3, Husmandsforeningen får 2, Sygekassen får 2, Socialdemokratiet får 1 og Arbejdsmændenes Fagforening får 1.
I 1935 fordeles følgende bevillinger:
Fensmarks Samlingshus får 5, Husmandsforeningen får 2, Sygekassen får 2, Socialdemokratisk Forening får 1 og Arbejdsmandsforeningen får 1. Desuden kan Gymnastikforeningen få 1 af Samlingshusets, hvis de ikke bruger alle 5.
I maj 1936 afsætter man 10 bevillinger til fordeling blandt ansøgere. Der står ikke, hvem der tilgodeses, så måske har det været ”først til mølle”.
I april 1937 fordeles 12 spiritusbevillinger til:
Gymnastikforeningen 2, Husmandsforeningen 1, Forsamlingshuset 1, Socialdemokratisk Forening 1, D. A. F. 1, Sygekassen 1, Fensmark Idrætsforening 3, Holsted Mejeri 1 og Fællesorganisationen 1. (desværre kunne Tove Petersen ikke forklare, hvorfor Holsted Mejeri får en bevilling i Fensmark, og at det næppe har noget at gøre med, at hendes far, Hans Petersen, (Mælke-Hans) kørte med mælk fra dette mejeri).
I 1939 er der en lille krølle på tildelingen, for det vedtages at fordele lejlighedsbevillingerne som tidligere ”dog må bokseklubben kun få de 3 aftalte gange”.
På marts-mødet 1942 ansøger Idrætsforeningen om lov til at udskænke spiritus skærtorsdag 2. april. Tilladelsen gives, og Idrætsforeningen får desuden spiritusbevilling til i alt 4 fester.
På april-mødet 1944 ansøger Fensmark Gymnastikforening om spiritusbevilling til 2 fester i 1944/45. På samme møde beder Fællesorganisationen om lov til at udskænke spiritus ved 2-3 arrangementer i 1944/45. Dette bevilges også.
På marts-mødet 1945 får Fensmark Gymnastikforening får 2 bevillinger for 1945/46.
Andre bevillinger
På juni-mødet 1927 ansøger postkører Ludvig Larsen (Holmegaardsvej 20) om tilladelse til at servere tykmælk og isvafler fra sin egen grund. Sognerådet anbefaler. Det samme sker på maj-mødet i 1931.
I april 1938 anbefaler sognerådet, at papirarbejder Otto Larsen, Stenskoven, må drive en sommerafholdsrestaurant i tidsrummet 1. maj til 1. november i sin ejendom. (Jeg har ikke kunnet finde ud af, hvor i Stenskoven, der har været et udskænkningssted)
På juni-mødet 1944 ligger der en ansøgning fra Otto Winther om at få et næringsbrev og ret til at drive en butik og om tilladelse til at sælge stærke drikke fra butikken matrikel 15b Rislev (Ringstedgade 545).
På november-mødet 1945 forespørger sagfører Johan H. Clausen, Næstved, om sognerådet kan give tilladelse til, at ”den fra England tilflyttede Karl Hansen kan få bevilling som gæstgiver og beværter i Fensmark. Sognerådet foretager en afstemning, og 5 stemte imod, 1 for og 2 undlod at stemme, så det blev der ikke noget ud af.
På september-mødet 1945 får sangforeningen Lyren lov til at afholde andespil 5. oktober 1945 i Forsamlingshuset.
Bevilling til at drive udskænkningssted uden spiritus
Bagermester Viggo Holberg Vivild (Holmegaardsvej 12)
På juli-mødet 1926 meddeler politimesteren i Næstved, at bager Vivild har indbetalt 34.56 kr. for sit ”næringsbevis”.
Året efter meddeler politimesteren i Køge, at Vivild har indbetalt 144,00 kr. for en ”næringsadkomst”.
På december-mødet 1931 ansøger bagermester Vivild om at få fornyet sin konditorbevilling, og i oktober 1936 får han forlænget sil ”beværterbevilling”.
På august-mødet 1941 får Vivild forlænget sin bevilling til ”konditori uden udskænkning af stærke drikke” for de næste 5 år (så der har altså været et konditori i forbindelse med bagerbutikken).
På november-mødet 1941 meddeler Præstø Amt, at bagermester Vivild også har fået sin konditorbevilling forlænget for de næste 5 år fra 12. oktober 1941 at regne.
I november 1936 behandles en ”ansøgning fra fru Inger Jensigne Nielsen om tilladelse til at drive beværtning uden udskænkning af stærke drikke i deres ejendom matrikel 2b Fensmark”. Tilladelse gives, og den videreføres i april 1937. I april 1938 får hun lov til at sætte et billardbord op i sin afholdsrestaurant ”Taxa”, og for det skal hun betale 15 kr. årligt.
Der findes 3 matrikler med betegnelsen 2b i Fensmarkområdet. 2b i Kalkerup er Ellegården, 2b i Fensmark er Villavej 25 og 2b i Sibberup er Sibberupvej 12.
Villavej er udelukket, for der boede ”Mælke-Hans”. (se hans datters erindringer her: Erindring af Tove Pedersen – Den ældre del af Fensmark – Nye & Gamle Fensmark (fensmarkby.dk)
En anden mulighed er, at sognerådet har brugt et forkert matrikelnummer. Tove Petersen nævner i sine erindringer, at der på et tidspunkt boede en taxavognmand på Holmegaardsvej 47 (hjørnet af Holmegaardsvej og Tørvevej) (den gamle pogeskole/Den Røde Skole) Hans datter blev kaldt ”Taxa-Gurli”, og hun hed Nielsen til efternavn, så Inger Jensine kan meget vel være Gurlis mor. Matrikelnummeret er 2ad. Desværre kan jeg ikke finde Inger Jensine Nielsen i folketællingerne, men hun kan have været aktiv mellem de to tællinger i 1930 og 1940 (hvor dyrlæge Jensen bor på adressen).
Konklusion
Alt i alt får man – ved at læse ovenstående – et godt indtryk af det sociale liv, der har været i Fensmark. Der har været afholdt mange arrangementer af mere officielle karakterer, hvor man har måttet involvere ”øvrighed”, men ved at læse de forskellige erindringer her på siden, kan man få et levende indblik i, at man har kommet hinanden ved i Fensmark”. Så heller ikke dengang, har det været kedeligt at være indbygger i vores lille område.