Tillykke til Nye & Gamle Fensmark med de 6 år
I dag består projektet Nye & Gamle Fensmark af:
- Facebooksiden (Nye & Gamle Fensmark) med 2990 følgere https://www.facebook.com/Trytorember/
- Hjemmeside (fensmarkby.dk)
- Bogudgivelserne Fortællinger fra Fensmark 1.-og 2. del
- I samarbejde med Provins TV er der produceret 12 programmer, hvor jeg har interviewet borgere fra Fensmark og tidligere medarbejdere på Holmegaard Glasværk
- I december 2020 udkom Historisk Samfund for Præstø Amts årbog 2019. I årbogen fik Nye & Gamle Fensmark en plads, hvor 7 sider beskrev en del af historien dels om projektets tilblivelse og udvkling
Projektet kan man vel i dag kalde hele byens projekt, da en temmelig stor del af lokalbefolkningen bakker op om projektet. Der er besøgende fra hele verden, hvilket kan ses på Google Analytics som siden er tilknyttet. Tilflyttere kan snuse og få en forsmag på det, der vedrører byens spændende kulturarvshistorie.
Mange ældre fortæller i dag, at deres hverdag har fået væsentlig mere indhold. Især ældre med fysiske udfordringer har fået mere indhold i hverdagen. Desuden har mange bidragere følt sig beæret og stolte af at kunne hjælpe til med deres fortællinger, billeder og viden.
Jeg håber Fortællinger fra Fensmark 3. del også kan blive en realitet. Det kræver bare, at der findes en sponsor, så vi hører gerne fra dig/jer, hvis interessen er tilstede. Bogen er sådan set klar til trykning.
Links til udsendelserne som er produceret i samarbejde med Provins TV: