Krybskytteri i Holmegaard
Krybskytteri er efterhånden en sjældenhed, men i gamle dage var det mere udbredt og i vid udstrækning et resultat af ringe sociale kår.
I Fensmark og omegn var der gode muligheder for at jage rådyr, harer, fasaner, o.l. Der var store skove, marker og mose.
I første årti af 1900-tallet vakte to sager om krybskytteri så stor opsigt, at sagerne blev refereret i mange aviser landet over.
1. sag
I 1902 drejede det sig om Lars Christian Nielsen. Hans sag endte i højesteret, og nedenstående er en udskrift fra Højesteret, som den er refereret i adskillige aviser over hele landet – her fra Fyens Stiftstidende 3. oktober 1902.
Under denne sag er en meget bekendt krybskytte, Lars Christian Nielsen fra Sandstræde (nuværende Ringstedgade) i Næstved, tiltalt for at have udøvet ulovlig jagt ved kunstigt lys, og ved Bregentved Gisselfelds Birks Politiretsdom er han herfor idømt en bøde af 170 kr.
Overretten har forhøjet bøden til 230 kr. samt dømt ham til at have sin bøsse forbrudt og til at betale ejeren af Holmegaard 7. kr. i erstatning for en skudt råbuk.
I Højesteretten refererede Aktor (anklager) Højesteretssagfører Bagger sagen således: ”Natten mellem 16. og 17. marts opdagede nogle opsynsmænd fra Holmegaards Glasværk et lys ude på Mosen ved Holmegaard. Man havde tidligere på aftenen hørt skud og var hurtig på det rene med, at lyset skrev sig fra krybskytter, som var i virksomhed. Mændene fulgte lyset, der bevægede sig ind i Fensmark Skov, og det lykkedes dem senere at træffe et jagtselskab på 5 Personer, just som de forlod Fensmark Skov. De medførte en skudt råbuk, og en af deltagerne havde en tændt lygte fastgjort på hovedet. Uagtet at de alle var formummede, idet de bar falske skæg og til dels var sværtede i ansigtet, blev Lars Christian Nielsen – manden med lygten – hurtigt genkendt, og efter begæring af ejeren af Holmegaard blev der anlagt sag mod ham.
Han er under forhørene fremkommet med en række usandfærdige forklaringer, men ved de afgivne vidneudsagn må det anses for aldeles godtgjort, at han har forøvet ulovlig jagt ved kunstigt lys. Den benyttede lygte er efter jagtkyndiges forklaring et meget farligt jagtredskab, idet den ikke alene gør det muligt for jægeren at opdage dyrene, men tillige udøver en vis hypnotiserende virkning på dyrene således, at de ikke søger redning ved flugt. Aktor vil derfor også nedlægge påstand på, at lygten må betragtes som et jagtredskab, og som derfor erklæres forbudt.
Defensor (forsvareren) Højesteretssagfører Liebe mente, at de foreliggende vidnesbyrd næppe var tilstrækkelig til at dømme Lars Christian Nielsen, og han indstillede derfor til, at retten brugte den mildeste dom.
Højesteret forhøjede dog bøden til 300 kr. og erklærede lygten og bøssen for forbudte og dermed beslaglagte.”
Randers Dagblad kan til føje, at det kun var lykkedes at anholde 3 af de 5 krybskytter, men at de 2 medsammensvorne slap for tiltale mod, at de vidnede mod Lars Christian Nielsen.
Roskilde Dagblad nævner, at anklageren fortalte, at de tre krybskytter havde opført sig som sande røvere over for vagtmesteren fra Holmegaard og en skytte, og at der derfor var al mulig grund til at dømme Lars Christian Nielsen så strengt som muligt.
2. sag.
December 1910 udviklede en sag om en krybskytte sig særdeles dramatisk, og den blev da også dækket af aviser over hele landet. Det var på dette tidspunkt almindeligt at journalister dramatiserede deres reportager, så det ikke bare var et referat af de faktiske forhold. Dette er også tilfældet i denne sag. (Svendborg Avis 29. december 1910)
Forleden havde postholder Jørgensen, Nykøbing Falster, da han sammen med sin svigerfar, skovridder Christiansen, gik på jagt ved Holmegaards Dyrehave et krybskytteeventyr, der meget let kunne have fået de alvorligste følger for ham.
Ved middagstid hørte han og hans svigerfar 3 skud fra Holmegaards marker. De var straks på det rene med, at der var krybskytter på færde. De skyndte sig derfor op og fortalte det til forpagter Lawaetz fra Holmegaard. Jørgensen og Lawaetz satte sig straks til hest, og skjult bag et stort levende hegn red de i den retning, hvorfra skuddene havde lydt.
Markerne her var indhegnet med pigtråd, og pludselig fik de to ryttere øje på en person, der i stærkt løb nærmede sig hegnet. De råbte til ham og spurgte ham, hvad han havde der at gøre, og hvad han hed. Da den bevæbnede person svarede undvigende, satte de efter ham. Krybskytten vendte sig om og råbte: ”Stands, eller jeg skyder!” Med hanerne spændt på sin bøsse gik han nu baglæns ind mod hegnet, som han pludselig sprang over. Postholder Jørgensen satte efter ham med det resultat, at han rev sine hænder og klæder på pigtråden., men han nåede fyren, som straks råbte: ”Jeg skyder, hvis du ikke går tilbage!” Samtidig sigtede har på Jørgensen, som dog mente, at bøssen ikke var ladt. Han sprang derfor ind på krybskytten, som hurtigt hævede bøssen for at slå fra sig med det resultat, at et skud gik af. Kuglen gik lige forbi Jørgensens venstre øre, dog uden at såre ham.
Nu fik Jørgensen og Lawaetz – efter et heftigt håndgemæng – fyren overmandet, og bøssen blev taget fra ham. Skovridder Christiansen, der nu var kommet til stede nede ved hegnet, genkendte straks krybskytten, fordi han flere gange havde været straffet for krybskytteri.Han blev nu hurtigt ført til Haslev og sat under anholdelse, og denne gang får hans ulovlige jagt de aller alvorligste følger for ham. Foreløbig er han så fræk at nægte alt, men antagelig kommer han snart på andre tanker. I modsat fald vil postholder Jørgensen sammen med forpagter Lawaetz komme til at aflægge ed på den forklaring, de i forgårs afgav i retten, og så vil den uheldige skytte – der foreløbig sidder i Haslev Arrest – blive dømt herefter.
Sagen kom for retten i Haslev i februar 1911, og krybskytten kom med alle mulige bortforklaringer. Dommeren valgte at lægge vægt på vidneudsagnene, og krybskytten blev kendt skyldig i overtrædelse af Straffelovens paragraf 210, og han blev idømt 5 dage på vand og brød. Desuden fik han en bøde på 50 kr., og han skulle betale sagens omkostninger. Til slut – står der i Næstved Tidende 10. februar 1911 – erklærer krybskytten sig tilfreds med dommen.
Tak til Bert Christensen for at jagte historien om krybskytteri i Holmegaard.