Historien om Forsamlingshuset i Fensmark

Historien om Forsamlingshuset i Fensmark

Udgangspunktet for dette indlæg har primært været første og tredje forhandlingsprotokol. Den første begynder i 1892 og slutter i 1908, og den tredje begynder i 1933 og slutter i 1978, og det betyder, at der er et ”slip” på 25 år. Det har dog været muligt at kompensere en lille smule med input fra andre kilder.

I begyndelsen hed det Samlingshuset, og først senere blev det til Forsamlingshuset. Enkelte gange har man i forhandlingsprotokollen blot refereret til ”Huset”.

Som man kan se af indholdsoversigten, har jeg valgt at samle de enkelte områder. Det betyder, at der godt kan forekomme ”overlapninger”.

Indholdsoversigt:

Lidt historisk oversigt

Førstes spor af Forsamlingshuset

Forhandlingsprotokollen

Forsamlingshusets bygnings- og inventarmæssige udvikling

Første Forsamlingshus 1890 – 1909

Andet Forsamlingshus 1909 –

Tilbygning til Forsamlingshuset – Fensmarks Teater

Garderobe- og toiletforholdene

Udbygning over garderoben

Bestyrelsen køber nabohuset, Holmegaardsvej 60

Store problemer med hygiejnen

Svamp i gulvet, garderoben og omklædningsrummet

Udbygning af Folkemusikhuset

Bestyrelsens arbejde

Udskænkning i Forsamlingshuset

Sognerådets fordeling af spiritusbevillinger

Hvorfor denne lorne holdning til spiritus?

Arrangementer i Forsamlingshuset

Private fester

Juletræsfester

Andespil/gåsespil/bankospil/gevinstspil

Foredrag

Gymnastik i Forsamlingshuset

Badminton i Forsamlingshuset

Værter i Forsamlingshuset

Økonomien

Fensmarks Skole og Forsamlingshuset

Vuggestue

Søndagsskole

Danseøvelser/ Danseskole

Forsamlingshuset som biograf

Anden Verdenskrig

Kro I Forsamlingshuset

Fensmarks Forsamlingshus skifter navn til Folkemusikhuset/Folkecafeen

HAT

Apendix: Fensmark Idrætsforenings historie v. Mogens Schlüter

Lidt historisk baggrund:

I 1830 fik man kongelig bevilling til at oprette en kro i forbindelse med Holmegaards Glasværket. Det blev til Glaskroen, der nedbrændte i 1876. Men allerede i 1878 stod er en ny kro bygget i tæt forbindelse med Holmegaards Glasværk, men den var primært forbeholdt arbejderne på Glasværket, hvilket kan ses af denne erindring:

Carl Vilhelm Frants Rehermann, som blev født i 1869 på Glasværket har i sine erindringer (Levnedsskildring af Carl Vilhelm Frants Rehermann – Nye & Gamle Fensmark) beskrevet forholdet mellem befolkningen på Glasværket og befolkningen i Fensmark:

”Imellem Glasværksfolkene og den øvrige Befolkning i Fensmark Sogn var der ikke megen Samkvem. Der var et skarpt Skel imellem de to Befolkningsgrupper, som slet ikke havde fælles Interesser. Glasbefolkningen må nærmest karakteriseres som en Bybefolkning, hvis Interesse samlede sig om det daglige Arbejde og det stærke Foreningsliv, isæt på Musikkens og Sangens Områder. Efterhånden kom dog også Sporten til og fik et stærkt Tag i Befolkningen især i Ungdommen. Derved kom der ligesom mere Kammeratskab imellem de Unge ude i Sognet og Glasværkets Ungdom. Den øvrige Befolkning i Sognet var en udpræget Landbobefolkning, som så med Skepsis på det Liv, der udfoldede sig på Glasværket. Det kunne fx aldrig falde en af Sognets Landboere ind at deltage i en eller anden Fest på Kroen – nej – skulle de til Fest, skulle det være i Forsamlingshuset, for nede på Kroen gik det alt for fint til.

Første spor af Forsamlingshuset

Jeg ved ikke, om det er de forhold, der fik en gruppe mennesker i Fensmark til at lave et aktieselskab med det formål bygge et forsamlingshus, men det er en nærliggende tanke.

(En anden bevæggrund kunne hænge sammen med, at Jacob Brønnum Scavenius Estrup stadig var konseilspræsident (stoppede i 1894), og han havde forbudt, at der blev afholdt møder i skoler og andre offentlige steder).

I hvert fald var man allerede i 1890 godt i gang. Det første spor ses i Sognerådsprotokollen fra 1890. Her står der under 9. august: ”Det vedtages at andrage om Tilladelse til at benytte den lille Sal i den under Bygning værende Forsamlingsbygning, der kan fås til Leje, og hvor der er Plads til ca. 25 Børn og at antage Frøken A. Kann som Lærerinde” (Fensmark-Rislev Sogneråd 1868-1898)

(Sognerådets problem var, at inspektør Pontoppidan fra Holmegaards Glasværk i 1889 havde meddelt, at Glasværkets skole ikke længere ville tage sig af ”sipperupbørnene” (Fensmarks skolehistorie fra 1863-1945 – Nye & Gamle Fensmark).)

Forhandlingsprotokollen

Forhandlingsprotokollen for ”Fensmark Sogns Samlingshus” starter 10. september 1892, og dermed var Fensmark Sogns Samlingshus formelt en realitet, selvom der reelt havde været aktivitet i huset før.

Punkt 1: ”Selskabet saavel som Huset bærer Navnet Fensmark Sogns Samlingshus”.

Punkt 2: ”Formaalet med Huset er at skaffe Lokaler, hvor Sognets Beboere kunne samles til Møder af enhver Art, og hvor Ungdommen kan samles til Legemsøvelser, samt til Afholdelse af selskabelige Sammenkomster. Huset kan ikke benyttes uden Formandens Samtykke, men Møder kan ikke nægtes afholdt af Sognets Beboere, når vedkommende, der begærer Mødet afholdt, indestår for, at intet usømmeligt foretages”.

Punkt 3: ”Pengene til at bygge og montere Huset for tilvejebringes ved Aktier á 5 kr.….”

Forsamlingshusets bygnings- og inventarmæssige udvikling

Første Forsamlingshus 1890 – 1909

Så var de første rammer for et samlingssted til borgerne i Fensmark etableret, men de efterfølgende år opstod der behov for nye tiltag af både store og små ting.

I løbet af 1890’erne erfarede man, at der var brug for større rammer, så i 1899 besluttede bestyrelsen sig for at forespørge generalforsamlingen om at få en tilbygning til Samlingshuset, og 27. maj 1899 var der flertal for, at man foretog udbygningen. I den anledning byttede man jord med naboen, så tilbygningen kunne være der.

27. januar 1900 kunne tømrer Anders Frederik Hansen fremvise en tegning over tilbygningen, og i første omgang vedtog man den. Medlemmer fra Glasværket fremlagde også med en tegning, men den blev ikke til noget. Endelig foreslog skomager Carlsen, at man nøjedes med at udbygge til skellet. For at få løst problemet, nedsatte man et byggeudvalg, og man besluttede samtidig at skaffe pengene ved hjælp af kautionister. Landmand Ole Christian Olsen, Sipperup, og glasmager Frederik Carl Christiansen tilbød at kautionere for et lån.

28. juli 1900 behandlede man tre indkomne forslag.

Tømrer P. Hansen Fensmark skulle have 1115 kr., tømrer Anders Frederik Hansen skulle have 1025, mens tømrer Jens Hansen fra Gelsted kunne gøre det for 990 kr.

Man valgte Anders Frederik Hansens til 1025 kr.

Allerede på mødet 30. august 1900 kunne bestyrelsen vedtage, at gulvet i Store Sal skulle ferniseres og den Nye Stue males. Det klarede maler Jens Peter Johan Nielsen, Kalkerup for 72,79 kr.

I 1901 fik man styr på udenomsarealerne. Slåning af græsset blev sat i system, taget på den nye tilbygning blev tjæret, og i den Nye Stue fik man sat udluftningsventiler. Salen blev ”vittet”, og ”Vægene” i Stuen og den Lille Sal blev malet.

1904 indkøbte man 100 liter linoleumstjære til ”at tætne Taget”.

1905 udførtes forskellige reparationer og istandsættelser, og man så sig nødsaget til at stramme op på brugen af Forsamlingshuset. Man måtte kun benytte de lokaler, man havde ret til, og man skulle erstatte eventuelle skader. ”De gældende Regler skal i øvrigt strængt overholdes”.

Andet Forsamlingshus 1909 –

23. marts 1907 står der i protokollen: ”Forslag fra Bestyrelsen om at sælge Samlingshuset samt rejse Stemning for Bygning af et mere tidssvarende Hus”.

På generalforsamlingen i april 1907 foreslog bestyrelsen, at man solgte Forsamlingshuset. Generalforsamlingen vedtog at lade bestyrelsen indhente oplysninger om bekostningen ved opførelse af et nyt Forsamlingshus.

I maj besluttede man, at bestyrelsen skulle mødes med de to stedlige håndværkere for at lave en tegning over det kommende nye Forsamlingshus. Desuden skulle der laves et overslag over de påtænkte omkostninger for opførelse af et nyt Forsamlingshus. På et efterfølgende møde lagde man sig fast på, at tømrer Anders Frederik Hansen skulle lave en tegning og senere mødes med bestyrelsen for at tage bestemmelse om nedrivning af det gamle.

September 1907 vedtog man på en ekstraordinær generalforsamling at bygge et nyt hus, og pengene skulle skaffes ved at sælge nye aktier á 5 kr.

På samme møde lejede man en keglebane af Johan Petersen for 4 kr. (Den var i Forsamlingshuset til 1942, hvor den blev solgt til kromand Frederiksen, Glaskroen for 2,50 kr.)

I 1908 var tegningen og planerne færdige, så bestyrelsen kunne sætte det hele på dagsordenen ved endnu en ekstraordinær generalforsamling februar 1908. På dette møde fik bestyrelsen også

lov til at forhøre sig i banken for at optage et lån., og det faldt på plads i marts. Der blev optaget et lån på 3.000 kr. i Diskontobanken for Næstved og Omegn.

Ved en ekstraordinær generalforsamling i april vedtog man at mageskifte jord med gårdejer Peter Petersen, som fik 32 kr. i erstatning. Fritz Nielsens hus blev også berørt at de nye planer, som var lidt ændrede, fordi man havde lavet lidt om på Forhuset. Desuden skulle der også bygges en Første Sal på, og bestyrelsen fik lov til at udvide Forsamlingshuset, hvis aktietegningen gav flere penge i kassen end beregnet.

Til at styre byggeriet nedsatte man et byggeudvalg bestående af Ole Olsen, Peter Petersen, enelærer Skov, Christen Christensen og Ole C. Petersen. Bestyrelsen valgte Jørgen Hansen, Vincent Petersen, Niels Petersen og R. Hansen.

De sidste beslutninger tog man i maj. Huset skulle bygges i cementsten, mens udhuset blot skulle ”stryges”.

I juni tilbød et selskab, der var repræsenteret af glassliber Sophus Jensen, 640 kr., så man kunne forlænge Salen. Som betaling ville selskabet have lov til at bruge hele huset én gang om året i de følgende 6 år.

Forsamlingshuset blev stadig mere og mere populært, så allerede 10 år efter gik man videre.

Tilbygning til Forsamlingshuset – Fensmarks teater

17. oktober 1919 underskrev man ”Konditioner til Opførelse af en Tilbygning til Fensmark Sogns Samlingshus og Tilbygningens Indretning til Theater”. For Samlingshuset underskrev formanden for bestyrelsen (utydelig underskrift); desuden underskrev murermester H.E. Hansen og tømrer Anders Frederik Hansen. Aftalen var ret udførlig, bl.a. måtte de to håndværkere ikke overskride overslagsprisen på 5.300 kr., og de skulle være færdige, så maleren kunne komme til senest 15. december 1919. Tilbygningen blev 5 m. bred og 15 m. lang/dyb. (Kilde: aktstykke fra Arkivet i Næstved)

Man fik nu mulighed for at kalde Samlingshuset for Fensmarks Teater. Hos malermester Nielsen i Næstved havde man bestilt tre sæt kulisser: to stuer og et skovstykke, og allerede samme år kunne man vise en dilettantforestilling. Den blev indledt med en prolog, der var forfattet i anledning af teatrets åbning. Da forestillingen var færdigspillet, kunne bestyrelsen glæde sig over, at man havde et overskud på 470 kr. (Kild: Hans Hansen, Arbejdets Folk i Tre Sogne).

Der kan godt være sket flere ændringer, fra 1919 til 1933, men forhandlingsprotokollen for dette tidsrum mangler på Arkivet i Næstved. Af det efterfølgende kan man se, at udviklingen selvfølgelig ikke har stået stille. Bl.a. har man nu et Sminkørrum, et Biografteater og en Restaurant.

I sommeren 1933 lagde man nyt gulv i Den Store Sal, og man solgte nogle af de gamle brædder for 33 kr. Resten blev brugt til nye borde, og man sænkede loftet i Sminkørrummet.

I samme ombæring bestilte man hos tømrer Anders Hansen seks nye bænke og en dør til Biografteatret.

I 1936 skiftede tømrer Peter Hansen pandepladerne på taget, loftet i Den Store Sal blev beklædt med krydsfiner, og der blev indkøbt tolv stole til Restauranten.

I 1938 havde man etableret et vandværk i Fensmark, og Forsamlingshuset blev koblet på. I første omgang til én takst, men hvis der blev lavet et wc, skulle man betale en anden takst. Forsamlingshuset måtte selv bekoste en vandhane i ”Vadskerhuset”

Garderobe- og Toiletforholdene

Januar 1941 besluttede bestyrelsen, at man ville forbedre garderobe- og toiletforholdene, så man bad tømrer Peter Hansen om at udarbejde et forslag. Man vedtog at lave en tilbygning til Den Store Sal mod øst, og i samtidig blev der lavet en lille ændring af Den Lille Sal, og der kom lys op under Balkonen. Alt i alt 8.180 kr.

På generalforsamlingen i april 1941 kom der (under eventuelt) et forslag om at få installeret en telefon i Forsamlingshuset, og det blev vedtaget i maj 1941. Huset betalte installationen og halvdelen af den faste afgift. Resten måtte værten, Carl Ulriksen, stå for.

September 1941 indkøbte man et komfur til køkkenet, og i oktober et komfur og en vandkedel til lejligheden på 1. sal.

November 1941 tilgodeså man det område, hvor musikerne spillede, med en ekstra lampe, og den store lampe i Den Store Sal blev ændret, så den kunne hæves og sænkes.

I 1942 solgte bestyrelsen keglebanen til kromand Frederiksen, Glaskroen. Man havde lejet den af Johan Petersen i 1907 for 4 kr.

Oktober 1942 indkøbtes et billede af kong Christian X til ophængning i Den Store Sal.

Der indkøbtes en kakkelovn til garderoben i 1942, og samme år fik man lavet ændringer i Stuen for 1100 kr. og i december 1943 fik man hæver scenegulvet med 30 cm. så der blev plads til borde og bænke under scenen.

Urania tilbød, at Forsamlingshuset kunne låne deres løse scene, mens man lavede ændringerne, og Arne Bang tilbød at male (for)tæppet, og han fik fuldmagt til at bruge et fordelagtigt tilbud på materialerne.

9. maj 1945 Man vedtog man at reparere hegnet mellem haverne.

November 1945 Man yder 75 kr. til ”Gadebelysningsanlægget i Fensmark”

I 1946 indhentedes et tilbud på en cykelstald, der skulle opføres i forbindelse med udhuset, og man anskaffede et udhængsskab til plakater, og fornyede rullegardinerne i Den Lille Sal.

I 1948 trængte Lille Sal til en overhaling, og det fik man maler Kubert til at gøre, og samme år fik Gymnastikforeningen lov til at ophænge et skab til ”faneplader” i Den Lille Sal. Desuden opsatte man en ny ventilator i Den Store Sal. Det klarede Oluf Jensen, mens installatør Madsen tog sig af det elektriske. Han tilkoblede ledningerne til biografejer Møllers installation, og man aftalte med Møller, at han ikke fik nogen udgifter i den anledning. Kaminen i Den Store Sal og kakkelovnen i garderoben blev muret om.

Brandinspektøren var blevet opmærksom på, at der var biograf i Forsamlingshuset, og derfor ville han gerne have ændret yderdørene. Bænkenes placering var han heller ikke tilfreds med. Bestyrelsen besluttede sig for at søge dispensation, og om man fik denne, fremstår ikke af protokollen.

I 1949 kom der neonlys i Den Lille Sal

Udbygning over garderoben.

I 1950 vedtog bestyrelsen et tilbud på Udbygning over garderoben. Tilbuddet var på 7.000 kr. Den beslutning skulle lige forbi en ekstraordinær generalforsamling, og her argumenterede formanden med, at taget alligevel skulle rives ned og repareres, samt at man ville foretage en udvidelse af Forsamlingshusets lokaler. Generalforsamlingen godkendte, og murer Andersen fik entreprisen. I den forbindelse oprettede man en kassekredit på 10.000 kr. i Banken for Næstved og Omegn – Industribanken. På en efterfølgende generalforsamling fik bestyrelsen lov til at optage størst mulige Kreditforeningslån eventuelt et Hypotekslån. Man pålagde bestyrelsen, at alle medlemmer skulle underskrive papirerne. Det drejede sig om: Albert Nielsen (formand), Frederik Ulriksen, Aage Sørensen, Folmer Nielsen, Christian Marland, Peter Ulriksen, Anton Larsen, Rasmus Jørgensen og Erling Jessen.

I 1951 kunne sagfører Krog Aage fra Næstved fremlægge og gennemgå lånet på 14.800 kr. i Østifternes Kreditforening. Alle underskrev.

I november indkøbte man 70 stole til Store Sal.

Bestyrelsen køber nabohuset, Holmegaardsvej 60

I September 1955 stod bestyrelsen med et forholdsvis stort problem. Holmegaardsvej var blevet udvidet, og det betød, at pladsen foran Forsamlingshuset nu ikke mere kunne bruges til parkeringsplads. På en ekstraordinær generalforsamling fremlagde bestyrelsen derfor et forslag om at købe Anna Olsens hus (Holmegaardsvej 60). Anna Olsen ville have 23.000 kr. for huset. Efter debatten om købet stemte 12 for, mens 2 var imod.

Tre dage senere var Anna Olsen og Henry Jensen inviteret til bestyrelsesmødet, hvor de nærmere betingelser blev diskuteret. Anna Olsen lod 7.000 kr. stå i 10 år, og det lån på ca. 7.000 kr., der var i huset, fortsatte. Man nedsatte et udvalg bestående af Peter Ulriksen, Valter Jensen og Orla Nielsen. I 1956 var der problemer med vaskehuset i det nyindkøbte hus, og det endte med, at man måtte i retten. (Desværre står der ikke mere om det problem.)

I 1956 mødtes Formanden for bestyrelsen, Albert Nielsen med formanden for sognerådet, H.P. Hansen, for at diskutere, hvordan man skulle forholde sig til en kommende parkeringsplads, og de blev enige om, at bestyrelsen udarbejdede et budget, som skulle bruges til at ansøge sognerådet om økonomisk hjælp. Det endte med, at sognerådet betalte for anlæggelse af en ny parkeringsplads, og i 1957 blev der sat en låge i hegnet omkring parkeringspladsen, så man kunne gå direkte ud på Holmegaardsvej.

I 1959 besluttede generalforsamlingen, at man ville ansøge Fensmark-Rislev Kommune om økonomisk støtte til istandsættelse af Den Store Sal, og man ville også gerne fritages for at betale kommuneskat.

I 1960 lå der svar fra sognerådet, som var positiv over for istandsættelsen, såfremt man brugte lokale malere, men man kunne ikke imødekomme ønsket om fritagelse for kommuneskat. Midt på året havde man stadig ikke hørt fra sognerådet, så man satte istandsættelsen til 4.000 kr. i gang. Men det endte med, at sognerådet bevilgede 3.000 kr.

I 1961 tog man hul på, hvorvidt der skulle installeres centralvarme i Forsamlingshuset, men sidst på året valgte man et tilbud fra Niels Hansen om opstilling af to olieovne samt isolering af loftet i Den Store Sal. Pris 3.385 kr.

I 1964 fremlagde Arkitekten tegninger til restaurering af Forsamlingshuset, og en grundig gennemgang var nødvendig. Bestyrelsen havde en kassebeholdning 1.255,42 kr., så man ville kontakte Sognerådet.

Store problemer med hygiejnen

28. juni 1964. Bestyrelsen indkaldtes efter at have modtaget skrivelse fra amtslæge Leschly Jacobsen, Næstved, hvori der stod:

”Køkkenforholdene er så slette, at de må betegnes som uforsvarlige. Der er fælles køkken for gæster og den familie, der forestår Samlingshuset. Køkkenet er meget slet holdt, køkkenbordene er frønnede, defekte, opvaskeforhold er elendige, der er ingen egnede steder at opbevare madvarer. Madelevatoren er defekt, snavset og ildelugtende. Gulvbrædder er defekte og formentlig sæde for svamp. Toiletterne er slet vedligeholdt, sæder og kummer er defekte og revnede. Gulvene driver af væde fra de defekte installationer. Det er mig bekendt, at drøftelser om Samlingshusets fremtid for tiden finder sted, og at det overvejes, hvorvidt de istandsættelsesarbejder, der skal foretages, og som efter mit skøn må blive omfattende og dyre, kan betale sig. Jeg er imidlertid af den formening, at en fortsat drift af Samlingshuset med bespisning af større selskaber med mad tilberedt under disse ganske uforsvarlige køkkenforhold frembyder en ret betydelig risiko for sundheden, hvorfor jeg skal henstille, at sundhedskommissionen, såfremt planer for istandsættelse ikke allerede foreligger, beslutter at meddele bestyrelsen for Samlingshuset, at servering af mad fra køkkenet ikke længere må finde sted.

Samtidig bør der meddeles bestyrelsen påbud om, såfremt man fortsat agter at anvende Samlingshuset til møder, omgående at lade foretage de nødvendige udbedringer og istandsættelser af WC.

Man beder sig underrette om sundhedskommissionens beslutning af sagen.”

På samme møde drøftede man værtens rolle i sagen. Værtsparret var ansat i maj 1964, efter de havde været rundt i Forsamlingshuset, og hvor de (ifølge protokollen) havde været tilfredse med forholdene. Nu – et par måneder senere – besluttede bestyrelsen at opsige parret til fraflytning 1. november 1964, da ”værtsparret efter omstændighederne ikke gør sig særlig megen ulejlighed med ar værne om forsamlingshusets rygte og omtale. Salen bruges som fodboldbane osv.”

I juli 1964 mødes bestyrelsen med murermester Andersen og tømrer Peter Hansen for at gennemgå forholdene.

December 1964 Man gik i gang med at få styr på problemerne. Håndværkerne tog sig af en stor del, Men bestyrelsen trak selv i arbejdstøjet og satte nye plader på lofterne.

I 1965 har man haft møde med sognerådet, og det gav tilsagn om at betale 9.535 kr., så de resterende omkring 10.000 kr. måtte bestyrelsen selv skaffe. Man besluttede at udbyde nye aktier á 50 kr. som kunne afdrages over 5 år. På den efterfølgende generalforsamling reviderede man reglerne for aktierne. De ville ikke længere kunne overdrages, og de bortfaldt ved død. Man kunne desuden meddele, at tømrerne H.P. Hansen og Carlo Andersen var gået i gang med at nedrive lofterne i køkkenet.

I marts 1965 var man kommet så vidt, at man kunne mødes med håndværkerne for at se på resultaterne og regningerne. Man enedes om at betale håndværkerne af de penge, man foreløbig havde til rådighed. Desuden ville man henvende sig til institutioner, banker, glasværket o.l. for at få tilskud. Restbeløbet ville man så optage som lån.

Samme år ville man forsøge noget nyt. I stedet for at kalke Forsamlingshuset ville man prøve at male med ”murværn”.

I juli 1965 optog man et lån på 9.000 kr. i Banken for Næstved og Omegn, og de kom til udbetaling i august, hvorefter man fik de resterende regninger ud af verden.

I 1966 foreslog værten, Flemming Carlsen, at man såede haven til med græs og omdannede den til parkeringsplads, og det gik bestyrelsen med til, og samtidig foreslog han, at man flyttede plakatkassen ud i haven foran huset (sikkert, hvor den står i dag)

Det er også i 1966, man begyndte at beskæftige sig med nye varmeinstallationer, så man bad om tilbud fra forskellige smede og maskinarbejdere.

Man valgte fjernvarmen, og i oktober besluttede man at indkøbe radiatorerne i Jernforretningen i Næstved.

I 1967 havde frivillige indlagt fjernvarmen bistået af faglærte. Det hele kom til at koste 5.880 kr., og man ville søge sognerådet om et tilskud på 2.000 kr.

Den nye vært, Flemming Carlsen, var meget initiativrig. Han sleb gulvet i Den Store Sal, og han bad om lov til at sælge pølser fra sin dagligstue. Det fik han lov til, men det blev noteret, at tilladelsen kun gjaldt ham og ikke eventuelle efterfølgere. Fru Carlsen ville gerne have sit navn på ansættelseskontrakten.

I 1965 overvejede man at købe et højtaleranlæg, og det må være købt, for kort tid efter blev der stjålet en mikrofon, hvilket man anmelder til kriminalpolitiet.

I 1968 blev der opsat en stålvask som erstatning for den, som blev ødelagt i forbindelse med et Gymnastikforeningsarrangement.

Der var problemer med taget over beboelsen, og man ønskede at få fjernet skorstenen og tapetsere værtslejligheden.

I 1968 blev Termostaterne sendt til reparation, Der blev sat en ny kumme op på herretoilettet, og så indkøbte man brugt service til 100 personer for 1.950 kr., og de penge ville man låne i banken. Desuden forbedrede man belysningen i Den Store Sal med lamper fra Louis Poulsen

I 1969 blev der Indkøbt 25 stole fra Hyllinge Træindustri. Salen på 1. sal istandsættes. Og der blev indkøbt 1.000 banko-plader for 500 kr.

Svamp i gulvet, garderoben og omklædningsrummet

Så var den gal med gulvet igen. Man ville afsætte 5.000 kr. til dette, og samtidig ville man kontakte Sognerådet om tilskud. Man satsede på frivillig arbejdskraft. Efterfølgende opdagede man, at der var svamp i gulvet, garderoben og omklædningsrummet, og det havde man ikke penge til at udbedre. Tagkonstruktionen var heller ikke for god, så et tilskud fra sognerådet var påkrævet. Man lavede et budget på 10.000 kr., og efterfølgende fik man et tilskud fra Sognerådet på 6.000 kr. Tagfirmaet var kontaktet, så man afventede et konsulentbesøg.

I efteråret modtog man et nyt regnskab fra fjernvarmen. A conto-beløbet var på 650 kr. 9 gange om året. Bestyrelsen tog sig af 2 rater + 200 kr., resten skulle værten klare.

Det skyldige beløb til fjernvarmen havde efterhånden hobet sig op til 9.039,75 kr., så man tog et lån i Diskontobanken med en betalingsprofil på 20 år.

 

I 1970 havde Leif Jørgensen udført el-arbejde, men det duede ikke, så installatør Madsen måtte fikse det for 807,30 kr.

Fjernvarmen meddelte, at á conto-beløbet for november og december ikke var betalt, så nu ville man lukke for varmen.

Tagreparationen var fuldført, og skadedyrsfirmaet Termethxa havde sendt en regning på 2.385 kr.

Der blev lagt vinylfilt på gulvene i garderoben og gangen.

Man modtog et tilbud på et lån til renovering af Forsamlingshuset på 10.000 kr. og ville bede Kommunalbestyrelsen om en kommunegaranti.

 

I 1971 trængte Store Sal igen til en tur, så man indhentede tilbud fra Ejby Trælasthandel på vægplader og et parketgulv. Diskontobanken var villig til at se med milde øjne på en ansøgning.

På generalforsamlingen gjorde man opmærksom på, at bestyrelsen havde ydet frivilligt arbejde ved renoveringen af Store Sal. Der var stadig problemer, når Gymnastikforeningen holdt fest, så man besluttede at indkalde to medlemmer og sammen med dem gennemgå ordensreglementet. På et efterfølgende bestyrelsesmøde var formanden og et bestyrelsesmedlem mødt på. Udgangspunktet var Nytårsfesten, og de to fra Gymnastikforeningen lovede at tage problemet op i deres bestyrelse.

I december måtte man igen afsætte tid til at tale om et arrangement, der var løbet af sporet. Måske ville forsikringen betale. Skaderne var: Diverse vinduesglas og døre = 500 kr., Maling af ovenstående = 500 kr., to borde = 200 kr., fire stole = 200 kr. og tæppet i krostuen = 1.950 kr.

 

I 1972 ville Forsikringen ikke dække skaderne, så man sendte sagen i retten. Senere henvendte faderen til den unge mand, der havde lavet hærværket, sig med et erstatningsbeløb på 1.350 kr.

Man konstaterede, at Store Sal skulle forbedres, før den igen kunne bruges. Og det havde man ikke penge til.

 

I 1975 blev Det gamle operatørrum nedrevet.

I 1997 byggede man en orkestertribune på 8 kvadratmeter.

Udbygning af Folkemusikhuset

I 1999 tog man hul på planerne om at udbygge Folkemusikhuset. Man nedsatte en gruppe med kulturchef Karin Johansen som leder, og der var repræsentanter fra Storstrøms Folketone. Kommunalbestyrelsen var positiv over for tanken, og der blev udskrevet en arkitektkonkurrence, som bliver vundet af CASA-arkitekterne. Budgettet lød på 22 mio. kr., men der var lige i den dyre ende, så projektet blev sendt til pause. I 2004 afsatte kommunalbestyrelsen et beløb, og CASA-arkitekterne udarbejdede et nyt forslag, som gruppen arbejdede videre med. De resulterede i en tilbygning, som man kan indvi 23. september 2006. Derved fik HAT et stort værksted og et nyt omklædningsrum, og toiletforholdene i garderoben blev opdateret med et handicaptoilet (Kilde: Ole Pilegaard Hansen: Livet i Holmegaard Kommune 1970-2006 s.219f. og Lene Lund Jespersen)

Bestyrelsens arbejde

Bestyrelsen tog sig af den daglige ledelse, og én gang om året samlede man alle medlemmerne til en generalforsamling. Af og til var der så store emner på programmet, at man indkaldte til en ekstraordinær generalforsamling.

Det første generalforsamling afholdtes 20. november 1892, og der valgte man til formand Hans Ulriksen, næstformand blev Hans Hansen, og kassereren blev Magnus Kann.

De efterfølgende år afholdtes ordinære generalforsamlinger sidst i april måned, og på det efterfølgende bestyrelsesmøde konstituerede bestyrelsen sig.

I 1893 var det 27. april. Kasserer lærer Kann kunne fremlægge et regnskab med indtægter på 825,46 kr., udgifter på 697,77 kr. og dermed et overskud på 127,69 kr. Han valgte at udtræde af bestyrelsen, og det samme gjorde gårdmand Frank Jensen, tømrer A. Fr. Hansen og husmand Niels Pedersen af Fensmark. Skomager Carlsen blev genvalgt, og nye medlemmer blev Carl Fritz August Hannibal (junior) fra Glasværket, parcellist Hans Søren Jensen, Fensmark, gårdejer Jens Otto Hansen, Fensmark og glassliber L. Nielsen af Kalkerup. Skovfoged O. Hansen fra Anneksskoven ville gerne have forladt bestyrelsen, men det måtte han ikke; han stod ikke for tur. (Kilde: Hans Hansen: Arbejdets folk i tre Sogne)

Udskænkning i Forsamlingshuset

En sag, der kom til at fylde meget i starten af Forsamlingshusets eksistens, var, om man skulle have udskænkning af alkohol.

I slutningen af 1800-tallet var der kommet en stigende opmærksomhed på de uheldige følger af overdrevet alkoholforbrug, og afholdsbevægelsen fik større og større indflydelse. Det kulminerede i 1917, hvor Folketinget besluttede at 10-doble beskatningen af brændevin.

Den 20. november 1892 afholdtes første generalforsamling, og et af de vigtige punkter var forholdene for værten. Skulle han have lov til at tjene penge på at udskænke alkohol, eller? 22 stemte for, at han fik lov til at sælge alkohol, mens 19 var imod.

Nogle år senere på generalforsamlingen i februar 1902 var dette alvorlige problem igen på dagsordenen. Bestyrelsen var blevet bedt om, at man skulle tage stilling til spiritusudskænkning ved offentlige sammenkomster Dette punkt medførte en ”livlig Diskussion”, og det endte med, at 78 stemte for, at man skulle udelukke spiritus, mens 49 ville bevare udskænkningen. Generalforsamlingen skulle derefter tage stilling til, om forbuddet også skulle gælde, når Aktieselskabet for Samlingshuset selv havde sammenkomster. Det syntes 76, mens 41 var i mod.

Jeg forestiller mig, at bestyrelsen havde bedt om en pause. I hvert fald havde man gransket vedtægterne, og man kunne derfor meddele generalforsamlingen, at ingen af de to forslag havde opnået 2/3-dels flertal, så derfor kunne man fortsætte med udskænkning af spiritus.

Sognerådets fordeling af spiritusbevillinger

I 1924 reviderede Folketinget ”Beværterloven”. Man havde længe vidst, at spiritus kunne skabe sociale problemer, så man lavede en opstramning af tilladelser til salg og udskænkning af spiritus. Det blev nu de enkelte byråd og sogneråd, der skulle styre området. (Spiritus, beværter -og konditorbevillinger – Nye & Gamle Fensmark

I sognerådsprotokollerne for Fensmark Rislev Sogn blev det derfor et tilbagevendende punkt på dagsordenen.

I Fensmark blev det aktuelt for købmændene, Glaskroen, de enkelte foreninger og selvfølgelig Forsamlingshuset.

I marts 1924 bad politimesteren i Køge om sognerådets stilling til, at der udskænkedes spiritus i Samlingshuset søndag 23. marts. Sognerådet anbefalede – med forbehold. Desværre står der ikke, hvad disse forbehold gik ud på.

Oktober 1924 forespurgte Husmandsforeningen, om ”Tilladelse til at faa Spiritus ved et Bal i Samlingshuset 8. november”. Sognerådet gav lov.

På september-mødet 1925 ansøgte Forsamlingshuset ”om Tilladelse til at faa Spiritus ved festlige Lejligheder. Nægtedes med 7 stemmer mod 1”. Heller ikke her skriver man begrundelsen fra afslaget.

På november-mødet 1926 ansøgte aktieselskabet ”Fensmark Sogns Samlingshus” om spiritusbevilling. I sognerådet var der 8 stemmer for nej og en enkelt stemme for ja. Desværre står der heller ikke her, hvorfor sognerådet havde denne negative indstilling til Samlingshuset, men der må have været problemer, for på august-mødet 1929 ansøgte Forsamlingshuset om tilladelse til at udskænke spiritus ved en festlighed for aktionærerne i september måned. Man fik tilladelsen under forudsætning af, at tilladelsen ikke misbruges.

I 1935 fordelte Sognerådet følgende bevillinger:

Fensmarks Samlingshus fik 5, Husmandsforeningen 2, Sygekassen 2, Socialdemokratisk Forening 1 og Arbejdsmandsforeningen 1. Desuden kunne Gymnastikforeningen få 1 af Samlingshusets, hvis man ikke selv brugte alle 5.

I april 1937 fordeltes 12 spiritusbevillinger til: Gymnastikforeningen 2, Husmandsforeningen 1, Forsamlingshuset 1, Socialdemokratisk Forening 1, D. A. F. 1, Sygekassen 1 og Fensmark Idrætsforening 3.

I 1939 var der en lille krølle på tildelingen, for man vedtog at fordele lejlighedsbevillingerne som tidligere ”dog må Bokseklubben kun få de 3 aftalte Gange”.

På marts-mødet 1942 ansøgte Idrætsforeningen om lov til at udskænke spiritus skærtorsdag 2. april. Tilladelsen gives, og Idrætsforeningen får desuden spiritusbevilling til i alt 4 fester.

På april-mødet 1944 beder Fensmark Gymnastikforening om spiritusbevilling til 2 fester i 1944/45. På samme møde anmodede Fællesorganisationen om lov til at udskænke spiritus ved 2-3 arrangementer i 1944/45. Dette bevilgedes også.

På marts-mødet 1945 fik Fensmark Gymnastikforening 2 bevillinger for 1945/46.

Denne lidt valne holdning til Samlingshuset havde Sognerådet i mange år, og da Carl Ulriksen blev ny vært, fik han på Sognerådets maj-mødet 1942 en beværtertilladelse, men kun for 3 måneder ad gangen, og politimesteren i Køge satte også begrænsninger for tilladelsen. Carl Ulriksen måtte gerne udskænke stærke drikke, dog skulle der ved møder og forsamlinger ud over den sædvanlige lukketid ansøges separat. Tilladelsen gjaldt for 3 måneder, og den kunne, ”dersom der ikke er Anledning til Klager, fornyes for 3 mdr.” Ulriksen ansøgte troligt hver 3. måned, og han fik heldigvis lov hver gang.

I november 1965 forespurgte Knud Nielsen, om han til en privat fest selv måtte medbringe spiritus, og svaret var ”et klart nej”.

I 1970 begyndte man at undersøge, om man skulle have en fast spiritusbevilling, og derfor var landbetjent Laier indbudt til et bestyrelsesmøde for at informere om, hvordan man skulle forholde sig. I første omgang ville man ansøge Sundhedskommissionen. Senere på året var ansøgningen gået igennem, så Forsamlingshuset havde fra da af en spiritusbevilling, og bestyrelsen underskrev et næringsbrev.

Bestyrelsen besluttede sig for at tage til Bårse Forsamlingshus, for at blive klogere på, hvordan man drev restaurant. På en ekstraordinær Generalforsamling konfirmeredes beslutningen om den faste bevilling, og den trådte i kraft 27. november 1970.

Hvorfor denne lorne holdning til spiritus?

Det følgende kan måske give en mulig forklaring dette:

På mødet 20. september 1900 havde man et alvorligt problem på dagsordenen. Ved ballet den 16. september havde der været en del uro, og derfor besluttede bestyrelsen at udelukke J. Mielche og slagter Sofus Emil Andreasen, Fensmark, fra Forsamlingshuset. Erik Cramer fik kun en irettesættelse, ”fordi det var første gang, han havde opført sig dårligt”.

Hele den sag fik et større efterspil. J. Mielche var aktivt medlem af Ungdomsforeningen, og han skulle have været med til at spille i deres orkester ved en aftenunderholdning. Mielche ville derfor gerne ”indsættes i sine Rettigheder”. Bestyrelsen afviste ham.

Til en generalforsamling havde bestyrelsen ændret holdning, men generalforsamlingens medlemmer fastholdt et nej.

Først på et møde 26. marts 1901 ”indsættes Mielche og slagtersvend Sofus Andersen i deres rettigheder”.

Tove Petersen giver også en mulig forklaring på myndighedernes lidt forsigtige holdning: ”Når vi var til bal i forsamlingshuset, og det sluttede, var det med at få hentet sit overtøj ude i garderoben hos Rudolf Jensen (Mester) i en fart, for der gik ikke lang tid, før slagsmålene bølgede frem og tilbage”.

Lis Larsen har tilsvarende oplevelser: ”Til bal i forsamlingshuset kunne man være sikre på, at landbetjent Laier viste sig engang i løbet af aftenen, og jeg tror, vi var lidt lettede, når han havde været der. Han kunne også finde på blot hænge sin kasket på knagerækken. Jeg husker ikke, han kom til de småslagsmål, der foregik efter midnat. Var det nødvendigt, kunne han tilkaldes.”

Arrangementer i Forsamlingshuset

Som man kunne læse i formålsparagraffen for Samlingshuset, var det muligt for alle at leje sig ind. Man skulle dog have lov af formanden for bestyrelsen, og man skulle garantere, ”at intet usømmeligt foretages”.

Ofte var det bestyrelsen selv, der tog initiativ til arrangementer, og allerede på deres første bestyrelsesmøde 10. september 1892 aftalte man to høstballer til 25. september og 9. oktober. Man ville hyre tre musikere, og deltagere skulle betale 50 øre i entré. Høstfesten i september var et tilbagevendende arrangement og den kombineredes gerne med ”salonskydning” i den store sal og ”hjorteskydning” – sandsynligvis udendørs.

Den 27. januar 1896 planlagde man maskerade med følgende regler. ”Masken falder kl. 10. Ingen umaskerede må opholde sig i Salen. Carlsen får tilladelsen til at sælge masker”.

Den 2. maj 1897 afholdtes stiftende generalforsamling for ”Socialdemokratisk Forening” i Forsamlingshuset, og den første bestyrelse var sammensat af arbejdsmand på Holmegaards Glasværk Rasmus Peter Hansen, Kalkerup (formand), Carl Julius Jørgensen, Kalkerup (Næstformand), glasmager Frederik Carl Christiansen (kasserer), daglejer Hans Frederik Larsen, Kalkerup og husmand Hans Poulsen, Fensmark. (Kilde: Ole Pilegaard Hansen. Røjlen 1997)

Den 4. januar 1901 planlagde man maskerade til afholdelse 2. februar. Skomager Carlsen og Ole Olsen tog sig af at indkøbe 4 præmier á 10 kr. til de bedste kostumer, Entréen satte man til 50 øre, og man slog et slag for, at man skulle have medlemskort. J. Petersen får eneret på at sælge masker. (I 1906 aflyste man maskeraden, og det samme gjorde man i 1907).

I 1902 var der Høstfest med præmieskydning

Maskerade 1903 (smukkeste damer og komiske herrer)

 

I 1903 lånte Sygekassen Forsamlingshuset til et foredrag af overlæge Loren??

I 1904 fandt man ud af, at det nok var bedst at indhente politiets tilladelse, når der til høstfesten skulle afholdes hjorteskydning og salonskydning i den store sal, men politiet meldte tilbage, at man ikke behøvede tilladelse.

For at få lidt flere penge i kassen, lavede man et lotteri, og i 1904 var hovedgevinsten en hængelampe. Den blev vundet på lodseddel nr. 42, men der var ingen, der meldte sig. Derfor besluttede man at sætte opslag op forskellige steder i Fensmark. Da der stadig ikke var nogen, der gav sig til kende, blev man enige om, at hængelampen tilfaldt Aktieselskabet, og som derefter solgte den til Chr. Steffensen for 11,50 kr.

I december kom ejeren af seddel nr. 42 frem, men nu var lampen jo solgt. Hvad gjorde man så som bestyrelse? Man indkaldte til ekstraordinær generalforsamling med forslag om, at seddel nr. 42 skal have erstatning. Det syntes 22, mens 26 var imod. Ja, så gik der tid med det.

I 1906 kunne Folketingskandidater låne Forsamlingshuset gratis til vælgermøder.

Den 24. november 1906 besluttede man at afholde andespil i december med efterfølgende bal., og det gentog man i december 1907 – denne gang om 15 levende ænder og efterfølgende ”selskabelig sammenkomst.”

I 1906 var der sket en stor drukneulykke i Harboøre, hvor 26 fiskere druknede. Forsamlingshusets bestyrelse indbød i den anledning til en støttekoncert, der blev leveret af Urania med efterfølgende oplæsning af glasmager Hannibal, og arrangementet indbragte 30,53 kr., som blev sendt til de efterladte i Harboøre. (Kilde: Hans Hansen, Arbejdets Folk i tre Sogne s. 83).

I 1915 holdt Aktieselskabet 25-års jubilæum, og det blev selvfølgelig fejret. Opbakningen til festlighederne var så stor, at man måtte inddrage de andre stuer under fællesspisningen. Underholdningen var lagt i hænderne på forfatter Johan Skjoldborg, der fortalte om sine oplevelser fra en tur til Amerika. (Hans Hansen: Arbejdets Folk i tre Sogne)

Selv om protokol nummer 2 er væk, var der stadig livlig aktivitet i Forsamlingshuset.

1. september 1933 gik man i gang med at planlægge jubilæumsfesten til afholdelse 21. oktober

Fensmark Idrætsforening begyndte i 1937 at spille dilettantkomedie en gang årligt i Forsamlingshuset, og det fortsatte som en fast fornøjelse helt op i 1960`erne.

I 1938 Sangforeningen lejer den lille sal for to kr. pr aften, og Bokseklubben lejer den lille stue til omklædning. For det må de betale yderligere to kr.

Den 18. januar 1942 Aktionærfest 8. februar i anledning af, at det var 50 år siden, man startede Forsamlingshuset. Man ville begynde med en film, og derefter skulle der være fællesspisning med medbragt mad efterfulgt af dans. Undervejs ville der være forskellige overraskelser. Entreen blev fastsat til 25 kr.

Den 18. november 1943 planlagde man at afholde dilettant med efterfølgende dans. Entré 1,50 kr.

Den 24, februar 1944 Gymnastikforeningens dilettantgruppe tilbød at opføre ”Onkel Jens”, men af ”forskellige grunde” tog bestyrelsen ikke imod tilbuddet.

Den 26. maj 1944 var der dilettant for aktionærforeningen. Det var Boldklubben, der opførte Otto Elbos ”Drømmerne”.

Den 21. november 1944 Urania lånte Den Store Sal gratis til en koncert til fordel for ”Børnenes Kontor” den 4. december.

I 1956 var der for alvor lavvande i kassen, så man besluttede at lave en basar i weekenden 20/21 oktober. De handlende blev indbudt til at udstille deres varer. Desuden etablerede man en tombola, et skydetelt, en fiskedam og man ville sælge 1.500 lodsedler. Hovedgevinsten var 10 hektoliter koks, andenpræmien en barbermaskine, tredjepræmien var en pålægsmaskine, fjerdepræmien et strygejern og femtepræmien var en bordlampe.

I 1957 Bestyrelsen besluttede desuden, man ville lave et fremstød for at få nye aktionærer, og så ville man sende postopkrævninger ud til alle aktionærer og lave reklame for Forsamlingshuset. Aktionen medførte, at der blev tegnet nye aktier for 950 kr.

I1962 lejede Fensmark Ungdomsklub Den Store Sal for 25 kr.

I 1963 Aage Christensen bad om lov til at afholde præmiewhist i Forsamlingshuset.

I 1964 Fensmark Gymnastikforening blev kendt for deres skærtorsdagsballer, og deres popularitet hang måske sammen med, at skærtorsdag var en helligdag, så der skete ikke ret meget rundt omkring. Foreningen afviklede deres gymnastikopvisninger i løbet af dagen, og så var der fest om aftenen. Der var så stor søgning, at man i nogle år havde opslået et telt udenfor. Lis Larsen husker bl.a. 1964, hvor man havde engageret Bjørn Tidemand. Han havde nogle få dage inden vundet Melodigrandprix med ”Sangen om Dig” og han sagde, at havde han vidst, at han var det års vinder, havde Fensmark Gymnastikforeningen ikke fået ham så billigt. Musikken blev næsten altid leveret af Poul Birkum, ”Svend Trut” mf.  Lis Larsen fortæller også: ”Ofte, når der var bal i forsamlingshuset, opstod der uvenskab og jalousi, og det blev klaret med slagsmål på gårdspladsen uden for forsamlingshuset. Det var normalt dengang. Det var dog mest øretæver”.

I 1965 Boldklubben bad om lov til at låne keglebanen (som altså må være kommet tilbage) og klaveret for 20 kr.

Fjerkræklubben lånte i november Forsamlingshuset til udstilling for 200 kr. De skulle selv gøre rent.

Formanden for Ungdomsforeningen, Kaj Hofmann, påpegede, at der var en fejl ved den tidligere afregning på leje af Forsamlingshuset. Som kompensation skulle han fremover betale 50 kr. for Den Store Sal, så ville Huset betale værten 15 kr. for varme, og Ungdomsforeningen kunne få de næste tre gange gratis.

I 1966 havde der igen været problemer.  Ved Gymnastikforeningens skærtorsdagsbal 7. april var det kommet nogle ”urostiftere fra Næstved”, og det var ikke gået stille af. Tjeneren, Kurt Jensen, Bøgevej, var blevet slået bevidstløs med et bordben og indlagt på sygehuset. Der blev smadret tre stole, 40-50 glas, 4 tallerkener og en rude.

Politiet var kommet så betids, at man kunne anholde to af uromagerne, så man besluttede at gøre krav gældende mod dem. Tjeneren ville have erstattet en skjorte, og værten ville have erstattet ca. 50 flasker. Erstatningskravet beløb sig til 435,50 kr. Desuden blev det indskærpet over for Gymnastikforeningen, at de skulle holde mere kontrol ved fremtidige arrangementer.

I august 1966 sendte man erstatningsregningen til Gymnastikforeningen, og i september modtog Gymnastikforeningen en regning på 318 kr. for ødelagt inventar. I april 1967 tilbød Gymnastikforeningen at betale 100 kr., men bestyrelsen fastholdt kravet om hele beløbet.

I 1966 konstaterede man, at der manglede 25 plader til bankospillet, så man stemplede de resterende.

Knud Nielsen bad om lov til vederlagsfrit at leje Forsamlingshuset til et julearrangement i december 1967 for folkepensionister.

I 1968 Man arrangerede aktionærfest med bal og underholdning, og man ville i den forbindelse kontakte Næstved Amatørscene. Arrangementet blev ændret til at gælde alle Fensmarks beboere, og entréen var sat til 15 kr. pr. par. Festen løb af stablen 4. april. Udgifter: 748 kr. indtægter: 438 kr. Altså et underskud på 310 kr.

I 1970 Man arrangerer en fest for bestyrelsen og nogle indbudte gæster bl.a. borgmesteren (ved kommunalreformen i 1970 er Sognerådet blevet til Kommunalbestyrelsen) og håndværkerne.

På Generalforsamlingen i 1972 kunne man oplyse, at Forsamlingshuset var blevet brugt til 60 private fester og 58 foreningsarrangementer, hvilket havde givet en lejeindtægt på 5.575 kr.

Private fester

Der er selvfølgelig afholdt en masse private fester i Forsamlingshuset.

Tove Petersen skriver i sine erindringer om et par stykker:

”De (Toves bedstefar og bedstemor, Jørgen og Sofie Hansen) havde diamantbryllup 23/9 1941. Der var lavet æresport, og der var samlet ind i sognet ”på liste” til dem. Selve kaffebordet blev afholdt i Forsamlingshuset, og det var gratis for familien. Resten af gæsterne måtte selv betale, og jeg kan stadig huske de mange taler. Det var en dejlig dag”.

Vi (Tove Petersen) gik til konfirmationsforberedelse hos pastor Brygmann i Fensmark Præstegård. Vi skulle i kirke hver søndag. Jeg blev konfirmeret den 7. april 1946. Min fest blev holdt i Forsamlingshuset. Jeg fik mange gaver og penge, da mange jo kendte min far (H.C. Hansen – kaldet Mælke-Hans).

I 1946 så bestyrelsen sig nødsaget til at fastlægge, at ”fremtidige bestillinger af Huset skal ske hos værten.” Det gik jo lidt imod ”Huset kan ikke benyttes uden Formandens Samtykke…”, men som det fremgår af afsnittet om ”Værter i Forsamlingshuset” har det været svært at få det det job til at hænge sammen økonomisk. I 1957 strammer man den yderligere: ”Man kan ikke mere afholde privatfester uden inddragelse af værtsparret som medarrangør.”

Tove Petersen: ”Jeg traf min mand, Henning, i Skuderløse til folkedans i februar 1953. Han arbejdede på Skuderløse Knallertfabrik. Vi blev forlovet 3. maj 1953, og vi blev gift i Fensmark Kirke den 9. juli 1955. Pastor Brygmann viede os. Min far og mor holdt brylluppet i Fensmark Forsamlingshus, og vi fik mange gaver og blomster, og der var mange sange”.

I 1958 var Lis Larsen til en privat fest i forsamlingshuset. Det var hendes farbror Verner Hansens bryllup med Grethe. Festen blev holdt på 1.sal ved balkonen.

Juletræsfester

En årlig tilbagevendende begivenhed var juletræsfesterne.

Første gang, de nævnes i protokollen, er 6. november 1901, hvor man besluttede, at Sygekassen skulle betale 10 kr. for afholdelse af ”Børnenes juletræ”.

Kai Nielsen skriver, at Sygekassens juletræsfest i Forsamlingshuset var den største oplevelse for hans børn. Her gik man rundt om træet og sang julesange, Børnene fik godteposer med frugt og slik samt sodavand. Skolefester og skolekomedier, var også noget, der morede både børn og voksne. (Erindring af Kai Nielsen – Nye & Gamle Fensmark)

Tove Petersen skriver: ”2. juledag var der sygekassejuletræ i Forsamlingshuset. I salen var der opstillet et stort juletræ, og vi kom først ind, når træet var tændt. Juletræet blev skærmet med bænke, så der ikke skete noget. Vi sang, og lærerne læste historie. Senere fik vi godteposer, og drengene fik lov til at være med til at trække juletræet hen i en krog. Derefter dansede vi ”skomagerpolka”,”rits-rats filliong gong gong” og ”Lotte død, Lotte død”. Senere på aftenen måtte de voksne danse sammen. Dette blev nøje overholdt, og hvis der var nogle voksne, der dansede i ”børnetiden”, blev de skilt ad. Jeg husker også tydeligt, at der var lokum i gården – uden lys. (Juleerindring)

Lis Larsen skriver: ” Efter jul var der juletræ i Forsamlingshuset. Jeg mener, at det ene var socialdemokratiets juletræ og det andet sygekassens. Når vi tog til juletræ, far og mor og børn, da var det med taxa, enten Nolds lillebil eller Roberts taxa. Det var et enormt stort og flot juletræ. Vi gik i flere rækker omkring træet og sang de populære julesange. Derefter var der uddeling af godteposer. Godteposen indeholdt en appelsin, et coxorangeæble og en mindre pose med slik. Træet blev så slæbt ud med drengene hængene på hver side. Så tog vi hjem kl. 21.00-22.00 og så var der bal bagefter”. (Juleerindring fortalt af Lis Larsen – Nye & Gamle Fensmark)

I 1959 fik Aldersrentenyderne lov til at låne Forsamlingshuset gratis til deres julefest.

Andespil/gåsespil/bankospil/gevinstspil

Andespil var en god måde at få ”penge i kassen” på. Mange af spillene blev arrangeret af bestyrelsen, men også foreninger benyttede den form for indtægtskilde.

Stig Nielsen fortæller i sine erindringer om sin oplevelse med andespil i Forsamlingshuset: ”Jeg mødte op sammen med min mor, og vi ville prøve, om vi skulle være så heldige at komme billigt til julemaden. For både første og foreløbig sidste gang i mit liv lykkedes det mig at få pladen fuld. Med den sprællende gevinst under armen kunne vi gå de 25 meter hjem (Stig boede i det lille hvide hus, der lå bag ved Forsmlingshuset). På det tidspunkt var der jo hverken køleskab eller fryser, så anden fik forlænget sit liv i et bur på den lille græsplæne, der hørte til lejligheden”. (Erindring af Stig Nielsen)

Første gang, andespil nævnes i protokollen, er 24. november 1906, hvor man besluttede at afholde andespil i december med efterfølgende bal., og dette gentages i december 1907 – denne gang om 15 levende ænder og efterfølgende ”selskabelig sammenkomst.”

Fensmarks Idrætsforening begyndte på denne aktivitet i 1931, og man spillede stadig om levende ænder.

Den 12. september 1933 indkøbte man 15 ænder hos Skovdal, Kalkerup til andespillet 17. september, og dette gentages 3. december, 24. september 1934 og 29. oktober 1934

Andre foreninger tog idéen op. Således fik sangforeningen Lyren lov til at afholde andespil 5. oktober 1945 i Forsamlingshuset.

1952 Gevinstspil – hovedgevinst en gris

1954 Andespil – 12 ænder og en gås

1958 Andespil – 10 ænder, 5 flæskestege og en gås. En gennemgående plade kostede 2,50 kr.

1960 Gåsespil med 10 gæs, 20 kyllinger og én skinke

1962 Andespil – 30 ænder og en halv gris.

Andespil i september om 2 kvarte grise, 20 flæskestege og 80 poser kaffe á 125 g. (sandsynligvis til sidegevinster o.l.). Desuden havde man søgt om spiritusbevilling til dette arrangement. Da det hele var opgjort, kunne man notere et overskud på 895,66 kr.

Andespil 28. september og 14. december 1967 blandt gevinsterne var konservesdåser med sydfrugter

!970 Bankospil både 15. og 29. oktober. I december kaldte man det for Gevinstspil. 15 svinekamme, 15 hamburgerrygge, 3 kasser øl og 4 kvarte grise.

Så man kan konkludere, at andespil er afviklet i mindst 64 år. Oftest var det bestyrelsen for Forsamlingshuset, der stod som arrangør, men forskellige foreninger har set det som en mulighed for at skaffe penge. Man koncentrerede sig om tiden op til jul

I starten spillede man om levende ænder, der ofte var indkøbt hos Skovdal i Kalkerup, men senere udvidede man repertoiret, så der også var sidegevinster. I 1962 erfarede man, at det var givtigt at have en spiritusbevilling.

Foredrag

Den 7. december 1916 kunne man i Næstved Tidende læse en annonce for aftenunderholdning i Fensmark Samlingshus. Det var Vilhelm Andersen, der ville fortælle om Ludvig Holberg. ”Efter Foredraget fælles Kaffebord eventuelt med Forhandling om oprettelse af Foredragsforening”.

Og det må være lykkedes, for efterfølgende blev der afholdt adskillige foredrag i Forsamlingshuset.

Hakon Milche (1904-1979) (Hakon Mielches barndom og ungdom i Fensmark – Nye & Gamle Fensmark) har også minder fra Forsamlingshuset. ”En eller to gange blev man slæbt med for at høre foredrag. Så sad man stift på en træfjæl uden ryg i halvanden time og gloede på en mærkelig mand, der snakkede anderledes, end vi gjorde og vist nok kom fra København, hvor ingen af havde været – bortset fra far, da han var rekrut. De fortalte os om fremmede lande. Tydeligst husker jeg Aage Meyer-Benndictsen, for han havde fløjlstøj med sølvknapper, og han snakkede altid om Armenien. Så var der Holger Rosenberg med lysbilleder og dunk i gulvet, når der skulle skiftes, eller når billederne kom på hovedet.”

Hakon Mielche blev senere en meget benyttet foredragsholder i Forsamlingshuset. I Ole Pilegaard Hansens Røjlen fra 2003 fortæller redaktør Flemming Jensen, at han først i 30’erne overværede, hvordan Hakon Mielche fortalte om sin rejse til Kina. Noget senere var globetrotteren tilbage for at fortælle om en rejse til De Vestindiske Øer. Denne gang var foredraget ledsaget en film i farver. Det var så stor en succes, at man havde tre udsolgte huse.

Gymnastik i Forsamlingshuset

Bygningen af Forsamlingshuset åbnede for flere muligheder. Fensmark Gymnastikforening blev også startet i 1890, og nu havde man et centralt beliggende sted, hvor man kunne dyrke

indendørs gymnastik. Den gang var det hovedsageligt redskabsgymnastik, og allerede 3. marts 1893 kunne man i Næstved Tidende indbyde til gymnastikopvisning i Samlingssalen med efterfølgende bal.

Opvisningen er refereret i samme avis d. 14. marts 1893, hvor der står: ”Gymnastikopvisningen i Fensmark Samlingshus Søndag havde samlet en talrig Del af Fensmark Sogns Beboere, vel omtrent 150, der med stor Interesse fulgte Præstationerne og jævnligt gav deres Bifald til kende. Opvisningen vidnede om, at Lærer, ungkarl Ludvig Rasmussen af Kalkerup, og Eleverne med Ihærdighed og Dygtighed havde benyttet Undervisningstimerne i den forløbne Vinter, navnlig var Voltigeringen (spring over hest) ganske fortrinlig. Der er undervist i alt 30 Elever, og af disse aflagde 20 Prøve. Der er ikke Tvivl om, at disse Øvelser er ikke alene gavnlige for de unge Menneskers Sundhed, men vil også komme dem til gode, når de engang skal aftjene deres Værnepligt”. (Hans Hansen: Arbejdets Folk i tre Sogne s. 86)

I 1902 anmodede foreningen om at få lov til opsætte ”Gymnastikapparater”. Man fik tilladelsen, men man skulle betale 15 kr. årligt og selv holde salen ren. På samme møde bad man om, at ”midterste Jernbjælke blev nedtaget, da den var i Vejen ved Øvelserne”. Bestyrelsen var positiv.

Den 29. marts 1903 var der gymnastikopvisning ”Særlig fremhæves Skjolddans udført af Damer.”

I 1906 ville den nyansatte enelærer Carl Peter Andersen Schou fra Fensmark Skole gerne låne Forsamlingshuset to gange om ugen til ”skolepigernes gymnastik”. For det skulle skolen betale 2. kr. pr. måned.

Carl Peter Andersen Skov var en af de ildsjæle, som fik ting til at ske. Han var ansat som enelærer på Fensmark Skole i 1906, og allerede samme år blev han leder af Fensmark Gymnastikforening, og han fik startet et ”gymnastik-damehold”. Han ville derfor gerne låne Forsamlingshuset én gang om ugen. Bestyrelsen satte prisen til 1,50 kr. pr. måned ”uden lys og varme”.

Den 14. oktober 1908 var der på generalforsamlingen et punkt. ”Hvis tilstrækkelig Tilslutning vil der blive Øvelser for et Hold af ældre Mænd.” og på generalforsamlingen i oktober 1911 ”Hvis der er tilstrækkelig Antal Damer, vil der blive afholdt Damegymnastik.”

I April 1941 Idrætsforeningen havde oparbejdet en gæld til Forsamlingshuset, og derfor sendte man et anbefalet brev om, at foreningen ikke havde adgang til at bruge Forsamlingshuset, før gælden var betalt.

Den 24. februar 1944 Gymnastikforeningens dilletant-gruppe tilbød at opføre ”Onkel Jens” ”Hvilket af forskellige grunde afsloges med tak”

Gymnastikforeningen ville gerne låne Forsamlingshuset til dilettant til sædvanlig takst.

I 1960 kunne man holde 60-års jubilæum

I 1965 havde der været noget ballade ved Skærtorsdagsballet. Politibetjent Laier havde været tilkaldt, og man besluttede på et bestyrelsesmøde efter festen, ”at man ikke mere ville afholde popbal”, hvad der så end mentes med det, og man afbestilte reservationen til et tilsvarende bal i november. (kilde: Om foreningen | Fensmark IF)

I 1966 havde der igen været problemer.  Ved Gymnastikforeningens skærtorsdagsbal 7. april var det kommet nogle ”urostiftere fra Næstved”, og det var ikke gået stille af. Tjeneren, Kurt Jensen, Bøgevej, var blevet slået bevidstløs med et bordben og indlagt på sygehuset. Der var smadret tre stole, 40-50 glas, 4 tallerkener og en rude.

Politiet var kommet så betids, at man kunne anholde to af uromagerne, så man besluttede at gøre krav gældende mod dem. Tjeneren ville have erstattet en skjorte, og værten ville have erstattet ca. 50 flasker. Erstatningskravet beløb sig til 435,50 kr. Desuden blev det indskærpet over for Gymnastikforeningen, at de skulle holde mere kontrol ved fremtidige arrangementer.

I august 1966 sendte man erstatningsregningen til Gymnastikforeningen, og i september modtog Gymnastikforeningen en regning på 318 kr. for ødelagt inventar. I april 1967 tilbød Gymnastikforeningen at betale 100 kr., men bestyrelsen fastholdt kravet om hele beløbet.

Badminton i Forsamlingshuset

Den 21/11 1941 blev der nedsat et badmintonudvalg i Fensmark, og interessen var så stor, at man allerede i marts 1942 kunne afholde klubmesterskaber. 24 stillede op i herresingle, 12 par i herre- double, 6 i damesingle, 5 par i damedouble og 13 par i mixed-double. Forsamlingshuset var hjemmebane, men kun ét år, for november 1943 meddelte Sjællands Badmintonkreds, at man ikke længere kunne godkende Forsamlingshuset til afvikling af turneringskampe. En ansøgning til Sognerådet om at bruge Fensmarks Skoles gymnastiksal i stedet løste det problem. (Om foreningen | Fensmark IF)

I 1968 Man lejede Salen ud til nogle ”ubemidlede unge bordtennisspillere” for 30 kr. + varme pr. aften

Værter i Forsamlingshuset

I begyndelsen brugte man forskellige modeller for, hvem der skulle være vært ved arrangementerne. Nogle gange valgte man en vært for et enkelt arrangement; andre gange blev værten ”ansat” for et år ad gangen. Til sidst blev værtsparret ansat og flyttede ind i Forsamlingshusets lejlighed på første sal.

Bestyrelsen annoncerede i Næstved Tidende, og fx 17.november 1899 var teksten: ”Aktieselskabet Fensmarks Sogns Samlingshus afholder Licitation over Beværtning og Garderobe i Samlingshuset Fredagen den 24. November, Aften kl. 8 i Samlingshuset. Skriftlig Tilbud bedes sendt til Chr. Petersen, Holme-Sipperup”.

På mødet 20. november 1893 ansatte man gæstgiver Petersen fra Næstved som vært. Hans tilbud på 100 kr. var det højeste. Han fik også indtægten fra garderoben, men skulle selv stå for rengøringen.

I september 1894 tilbød møller Rasmus Hansen fra Kalkerup bestyrelsen 30 kr. for at få lov til at være vært for efterårets baller.

29. oktober 1894 købte gæstgiver Bagge fra Næstved sig ret til at være vært for hele det næste år. Han betalte 90 kr. men så fik han også indtægten fra garderoben.

I november 1895 gik værtskabet til arbejdsmand på Glasværket, Rasmus Peter Hansen, Kalkerup. Denne gang for 7 kr. pr. bal, og garderoben ”lejede” husmand Søren Hansen for 22 kr. Garderoben synes at være en god forretning at få fingre i.

I 1896 fik husmand F. Christiansen garderoben for 14 kr. Senere ændredes aftale til, at han skulle stå for rengøringen og værtskabet tog husmand N.F. Hansen sig af for 16 kr. pr. bal. Senere på året afløstes han af Niels Petersen, Teglværket for 17 kr. pr bal.

I 1897 Fortsatte Niels Petersen fra Teglværket, og husmand Niels Frederik Hansen fik indtægten fra garderoben mod, at han tog sig af rengøringen

Den 27. november 1900 fik Niels Petersen, Teglværket, værtsrollen for 15 kr. pr. bal, mens man betalte gårdejer P. Andersen 15 kr. for garderoben og rengøring.

På 1. salen i Forsamlingshuset havde man indrettet en lejlighed, hvor bestyreren (ofte et ægtepar) skulle bo, og 1. november 1920 flyttede Carl Gotfred Clausen og hans hustru, Henriette, ind. Det var samme år, som teatersalen blev bygget, og bestyrerparret fik nok at se til de næste tre år. Carl Gotfred Clausen arbejdede på Mosen om dagen og var vært om aftenen og Henriette måtte virkelig tage fra. Carl Gotfred Clausen kan især huske en stor dilettantforestilling, som kunne trække fulde huse i fire aftener. Her var også foredragsaftener med mange mennesker, så parret tjente gode penge, og alt så lovende ud. Desværre blev Henriette alvorlig syg, og i 1923 måtte de kaste håndklædet i ringen. De byggede et hus på Villavej, og i 1924 fik han job som portner på Holmegaards Glasværk med tilhørende lejlighed. (Fortælling af tidligere portner, Carl Godtfred Clausen – Nye & Gamle Fensmark) (se også: Fortælling af Alice Jensen – Nye & Gamle Fensmark) Alice Jensen er datter af Carl Gotfred Clausen og hans hustru, Henriette.)

Og at værten boede i Forsamlingshuset, blev den fremtidige model. Desværre er nogle år af forhandlingsprotokollen fra 1907 til 1933 gået tabt, så det har ikke været muligt at skrive om værtsforholdene gennem hele Forsamlingshusets historie.

I oktober 1939 måtte værten stå skoleret for bestyrelsen. Han havde solgt spiritus uden tilladelse, men han slap med en advarsel. Forsamlingshuset havde fået én tilladelse, og den var givet videre til Sangforeningen.

I 1940 ville værten gerne vide, hvad han måtte tage for det vand, han udskænkede, men bestyrelsen besluttede at se tiden an. Og man blev nødt til at sætte prisen op til fem kr. for opvarmning af Den Store Sal. Ligeledes fordobledes værtens tilskud fra 25 kr. til 50 kr. pga. brændselssituationen.

31. januar 1942 opsagde man værten til fraflytning til 1. maj. Der havde været flere klager.

I februar 1942 udvalgte bestyrelsen tre kandidater til jobbet som vært: Carl Ulriksen, Valdemar Jensen og Svend Jensen.

På den efterfølgende ekstraordinære generalforsamling fik Carl Ulriksen 44 stemmer, mens Valdemar Jensen måtte nøjes med 28 stemmer.

I oktober 1943 får vært Carl Ulriksen et ekstra vederlag for afsavn i sommermånederne, hvor tyskerne beslaglagde Forsamlingshuset.

Sidst i 1946 klagede værten sin nød til bestyrelsen, og man blev enige om, at han kunne sidde ”husfrit” i et år fra 1. marts 1947 at regne.

I 1948 betalte bestyrelsen halvdelen af udgiften til reparation af værtens lejlighed.

I maj 1949 vedtog man, at værtens husleje skulle være 350 kr. om året, men det ville han ikke acceptere, så han blev opsagt til 1. november 1949.

I august 1949 indstillede bestyrelsen Jens Jacobsen, Førslev pr. Store Heddinge, Richard Jensen, Svinø pr. Lundby og Emil Christensen, Borup pr. Hårlev til generalforsamlingen. På mødet var de indstillede sammen med deres hustruer til stede. På den efterfølgende ekstraordinære generalforsamling valgte man Jens Jacobsen. Han fik 11 stemmer, mens Emil Christensen fik 1. (Richard Jensen havde trukket sig)

I 1957 annoncerede man igen efter en vært, og man fik 7 ansøgere. Bestyrelsen valgte at gøre det grundigt, så de kørte rundt til de forskellige for at se dem an. Resultatet blev, at man indstillede Børge Nielsen, Førslev, Edvard Jensen, Gelsted og Laurits Jensen, Orup. På den efterfølgende ekstraordinære generalforsamling fik Børge Nielsen flest stemmer

I 1959 kastede Børge Nielsen håndklædet i ringen. Han rejste 1. maj 1559, og så skulle bestyrelsen på den igen.

Valget kom til at stå mellem Egon Ellevang, Kalbyrisvej 66, Næstved, Niels Sørensen, Fodby og Villy Knudsen, Kalbyrisvej 99, Næstved, og generalforsamlingen valgte Niels Sørensen. Han holdt til 1. maj 1961. Desværre viste det sig, at han var stukket af fra en gæld, så i 1962 sendte man et anbefalet brev til ham med trussel om, at hvis han ikke betalte, ville man gå videre til en sagfører.

Til den ledige stilling efter Niels Sørensen kunne bestyrelsen vælge mellem 9 ansøgere, så i marts 1961 kunne aktionærerne vælge mellem Kresten Krestensen, Herlufmagle, Villy Villadsen, Sorø og Poul Hansen, Lundby, og det blev Villy Villadsen, der fik tjansen. I øvrigt var landbetjent Laier dirigent på dette møde.

Villy Villadsen holdt ganske få måneder, og allerede i august indstillede bestyrelsen fru Gerda Jensen, Stenbæksholm, Peter Reinhold Nielsen, Algade 110, fiskehandler Astrid og Aage Christiansen, Sandby og Helmuth Andersen, Farimagsvej 13. Aktionærerne stemte på fiskehandlerparret, og de startede 1. november 1961.

I forbindelse med et andespil i 1962 bad Astrid og Aage Christiansen om lov til at udskænke spiritus, og bestyrelsen besluttede af ansøge politiet om en bevilling gældende fra 19.00 til 21.00, og samme år bad de om godtgørelse for det arbejde, Aage havde lavet i haven. Bestyrelsen valgte at nedsætte huslejen med 45 kr., så parret kun skyldte 100 kr. til betaling 1. oktober 1963.

I januar 1964 besluttede man sig for at sende fiskehandlerparret en opsigelse gældende fra 1. maj 1964.

Den 20. marts 1964 behandlede man 8 ansøgere, og udvalgte 3: Dion Petersen, Næstved, Reinholdt Nielsen, Haslev og Larsen, Tåsinge og generalforsamlingen stemte for Dion Petersen, men allerede dagen efter var man nødt til at samle bestyrelsen igen, fordi politimesteren ikke kunne godkende ham. Både landbetjent Laier og Dion var til stede. Laier indskærpede, at bestyrelsen skulle huske at få godkendt de mulige værter. Man ville nu kontakte Reinholdt Nielsen, men senere svarede han, at han meget gerne ville overtage værtsfunktionen, men det ville hans kone ikke, så man måtte på den igen.

Og denne gang var man mere omhyggelig. Der var 11 ansøgere, og dem besøgte bestyrelsen en lørdag, så man havde nogen at præsentere for generalforsamlingen. Den valgte Svend Andersen, Lerhuset i Allerslev. Efterfølgende var parret rundt i Forsamlingshuset, og de udtrykte deres tilfredshed. Bestyrelsen indkøbte et gaskomfur, to gasapparater og en bageovn til værtslejligheden.

På samme møde drøftede man værtens rolle i sagen om skrivelsen fra Amtslægen (se denne tidligere i indlægget). Svend Andersen var ansat i maj 1964 efter, at de havde været rundt i Forsamlingshuset, og hvor de (ifølge protokollen) havde været tilfredse med forholdene. Nu – et par måneder senere – besluttede bestyrelsen at opsige parret til fraflytning 1. november 1964, da ”værtsparret efter omstændighederne ikke gør sig særlig megen ulejlighed med at værne om forsamlingshusets rygte og omtale. Salen bruges som fodboldbane osv.”

Den nye vært, Ingolf Hansen fik lov til at bo gratis fra november 1964 til april 1965 pga. generne ved restaureringen. Han fik tillige et tilskud på 250 kr. til varme.

I juli 1965 opsagde man Ingolf Hansen til fraflytning 1. november.

September 1965. 5 ansøgere, og bestyrelsen var især interesseret i et par, så landbetjent Laier blev sat til at undersøge deres baggrund.

”I oktober 1965 besluttede man sig for at sende bud efter Flemming Carlsen og frue, Bøgevej 31, Fensmark, til nærmere drøftelser. De var blevet godkendt af politiet, og de fik stillingen. De fik oveni lov til at udleje lokaler til nærmere bekendte.

I starten af 1966 meddelte man Carlsen og frue, at de kunne bo gratis fra november 1965 til maj 1966.

Flemming Carlsen tilbød at tapetsere Den Store Sal. Det fik han lov til. Han foreslog at inddrage haven til parkeringsplads.

I 1967 opstod der problemer med værtsparret Carlsen. De havde ikke betalt det aftalte varmeregningsbeløb på 1.332 kr., så man lavede en ordning således, at de betalte 935 kr. her og nu, og aftalte, at de fremover skulle betale ifølge måleren.

 

Flemming Carlsen, var meget initiativrig. Han sleb gulvet i Den Store Sal, og han bad om lov til at sælge pølser fra sin dagligstue. Det fik han lov til, men det blev noteret, at tilladelsen kun gjaldt ham og ikke eventuelle efterfølgere. Fru Carlsen ville gerne have sit navn på ansættelseskontrakten.

Flemming Carlsen fik lov til at låne husets service for 75 kr. pr. halvår fra november 1965 til maj 1966

 

I marts 1968 modtog bestyrelsen en opsigelse fra Flemming Carlsen og frue til fraflytning 1. november. Parret havde ikke noget imod, at man gik i gang med at søge efter en ny vært.

 

Samme måned (marts 1968) ansatte man Inga og Anne Schû????? (ulæselig) fra Ting Jellinge, og i april mødte de op og erklærede sig tilfreds med kontrakten.

 

Regnskabet med Flemming Carlsen blev ordnet. Man købte gaskomfuret for 125 kr., man betalte ham 750 kr. for udført arbejde. Carlsen skulle til gengæld betale 1.125 kr. for husleje, 755 kr. for leje af service og noget fjernvarme.

 

Efteråret 1968 regulerede man det beløb, som værten skulle betale.

 

I starten af 1969 modtog man et brev fra Fællesorganisationen i Holmegaard Kommune med forskellige sager, som man ville forelægge for værten, Desværre var vedkommende ikke til stede.

 

I maj fik værten af Generalforsamlingen lov til at opstille et ishus i baghaven, og i september konstaterede man, at værten stadig skyldte for både fjernvarme og vand. I oktober var der stadig ikke betalt, og man begyndte at betragte det som bedrageri.

 

I 1970 havde man fået nok, og værten fik tilsendt en opsigelse med fraflytning 1. maj 1970. Bestyrelsen var efterhånden kommet til den erkendelse, at man måtte gøre en ekstra indsats. Man ville annoncere i de dagblade, der dækkede Syd- og Vestsjælland samt eventuelt Falster og Lolland.

 

Den nye vært blev Kurt Skaaning, og på det første møde medbragte han en liste over forskellige ting. Bestyrelsen gjorde samtidig opmærksom på de forskellige regler, der gjaldt. Han fik lov til at sælge is fra Forsamlingshusets grund.

 

Efter fraflytningen af den tidligere vært 1. maj konstaterede man, at der manglede 40 kopper/sukkerskåle/ flødekander og en af de nye stole.

 

I november 1970 fik Forsamlingshuset en fast spiritusbevilling. Der var bare det problem, at Kurt Skaaning ikke var gammel nok til at bestyre denne bevilling. Derfor blev hans hustru, Laila Skaaning, indsat i stedet for. Sagen havde været gennem kommunalbestyrelsen, som havde sagt god for den løsning.

 

Kurt Skaaning gav tilsagn om, at ydelsen kunne sættes op fra 12.000 kr. til 17.000 kr.

 

I maj 1971 inviterede Kurt Skaaning og frue hele bestyrelsen til indvielse af Salen, og det var ham, der betalte.

 

I oktober fik man at vide, at Skaaning havde købt hus, og samtidig konstaterede man, at der skyldtes i fjernvarme.

 

1972 På generalforsamlingen fremlagde man den kontrakt, som sagfører Erik Andersen havde udarbejdet i anledning af Skaanings forpagtning af Forsamlingshuset, og man godkendte værtens forslag til ændring af restaurantionsreglerne.

På en efterfølgende ekstraordinær generalforsamling blev de nye vedtægter godkendt.

 

Januar 1973 Bestyrelsen modtog et brev fra Sundhedskommission.  Der var så store problemer med toiletterne, at man ikke kunne godkende dem. Da bestyrelsen ikke havde penge til at gøre noget ved det, begyndte man for alvor at overveje at sælge huset til værten. Man ville dog lige bede om et møde med Sundhedskommission. I februar tog bestyrelsen beslutningen om at sælge, og værten overvejede, om han skulle sælge forpagtningen eller selv købe Forsamlingshuset. Det hele burde på en generalforsamling, men et flertal af bestyrelsen var imod dette.

 

I maj 1973 kom der for et kort tidsrum en vært, der hed Gert Frimand. Han er af en eller anden grund ikke nævnt i Forhandlingsprotokollen, så oplysningen er fra et andet bilag, der findes på Næstved Arkiv.

 

I september 1973 inviterede bestyrelsen Leif Kerstein og Bjarne Nilsson til et møde, som resulterede i, at de Leif Kerstein overtog forpagtningen, og i oktober ansøgte de om at holde åbent til kl. 2 fredage og lørdage. Politimesteren i Næstved afviste dette med henvisning til, at kommunalbestyrelsen i Holmegaard ikke kunne anbefale det. Bestyrelsen besluttede at bede om et møde med Kommunalbestyrelsen.

 

I februar 1974 var Forsamlingshuset på dagsordenen, og man drøftede bl.a. gulvet i Den Store Sal og en ny port til garagen.

 

På generalforsamlingen i maj 1974 kunne formanden informere om, at Forsamlingshuset blev misligholdt, og man besluttede at sende en skrivelse til værterne.

 

I juni 1974 behandlede man problemer mellem bestyrelsen, de nye værter og den gamle vært. Der var konstateret mangler ved optællingen af inventaret. En uge senere afholdt man et møde, hvor den forhenværende vært (Frimand), Kerstein/Nilsson og advokat Andersen fra Næstved. Der var solgt inventar, som tilhørte Forsamlingshuset, og der var sket en fejltagelse med salget. Man er kort inde på, om ikke Frimand skulle være vært igen.

 

På generalforsamlingen i 1975 fremlagde man problemerne med værterne, og man diskuterede, om Forsamlingshuset blev drevet, så det var tilfredsstillende for Fensmarks befolkning. Den manglende rengøring blev også vendt, og generalforsamlingen fremsatte ønsket om, at Forsamlingshuset skulle fungere som et forsamlingshus. Kerstein og Nilsson er indforståede. På et senere møde udtalte værterne, at de ville fortsætte med den grundigere rengøring, som man var påbegyndt. Desuden kunne de meddele, at Bjarne Nelsson overtog bevillingen fra 1. oktober 1975. I december bad han om lov til at udvide toiletrummet og lave et garderoberum, og han fik bestyrelsen til at betale for udskiftningen af radiatorventiler.

 

I 1976 indkøbtes en brandslukker efter krav fra myndighederne, og da det var et krav, ville man have kommunalbestyrelsen til at betale. Der indhentes tilbud på nyt tag på Udhuset.

 

I marts 1976 meddeler Bjarne Nilsson, at han vil afhænde driften af Forsamlingshuset begrundet dårligt helbred, og man bliver enige om, at man i fællesskab ville forsøge at finde en ny vært, og i den forbindelse vil man hæve huslejen med 150 kr. om måneden.

 

På generalforsamlingen i maj 1976 fremlagde man de økonomiske nøgletal.

Samlet aktiver: 145.741,75 kr.

Gæld: 53.314,17 kr.

Samlet formue: 92.427.58 kr.

 

Bestyrelsen har modtaget en rykker fra kommunalbestyrelsen vedr. færdiggørelsen af de påbudte brandmæssige tiltag, og man bad en sagfører undersøge, om man kunne pålægge værten at betale udgifterne. Kommunalbestyrelsen meddelte, at man ikke vil betale noget.

 

Bestyrelsen besluttede derfor, at man måtte tage fat om nældens rod og diskutere forsamlingshusets fremtid. Det kunne ikke fortsætte med den nuværende vært pga. utilfredshed med den måde Forsamlingshuset blev drevet på, så man ville pålægge ham, at han skulle følge reglerne, og man udvalgte tre fra bestyrelsen til at føre jævnligt kontrol.

 

Bjarne Nilsson meddelte i september, at han ville sælge forpagtningen til Kurt Skaaning. Det ville bestyrelsen have på skrift fra Bjarne Nilssons sagfører, og man planlagde at afholde et møde, hvor også Forsamlingshusets sagfører var til stede. Forsamlingshusets sagfører sagde god for salgskontrakten, og bestyrelsen sagde god for Kurt Skaaning.

 

Der blev så afholdt et møde med Anni Søgård Sørensen (???) og forløbet blev sat i bero.

I januar 1977 var tingene mellem Bjarne Nilsson, Anni Søgård Sørensen og Kurt Skaaning faldet på plads. Og man gik med til, at åbningstiden til kl. 2 om natten blev flyttet fra om lørdagen til om fredagen. På et senere møde dannede man et udvalg, der skulle tage sig af restaureringen og eventuelt optagelse af et lån.

 

I maj forespurgte værten, om man kunne godkende, at han solgte forpagtningen, og i juni blev bestyrelsen enige om at anbefale til generalforsamlingen, at Forsamlingshuset blev solgt. Hvis generalforsamlingen forkastede dette, ville bestyrelsen trække sig, og en ny måtte vælges.

 

På generalforsamlingen 16. juni 1977 blev beslutningen om at sælge til Holmegaard Kommune forelagt, ”da det ville blive vanskeligt at klare de økonomiske forpligtelser fremover”. Man meddelte desuden, at Forsamlingshusets formue var på 105.303,67 kr.

Kommunens repræsentanter redegjorde for, hvad man havde tænkt sig med Forsamlingshusets fremtid. Det medførte en heftig diskussion blandt de fremmødte andelshavere, og ved den efterfølgende afstemning var der 12 for at sælge huset, 3 ville fortsætte med en ny bestyrelse og 2 undlod at stemme.

Generalforsamlingen besluttede derefter, at overskuddet ved handelen skulle bruges til et ”Borgerhus” i det nu tidligere Forsamlingshus, og man ville indkalde til et borgermøde. Bestyrelsen blev siddende for at få de sidste ting på faldet på plads, og det ville formanden og kassereren tage sig af.

 

I marts 1978 kunne bestyrelsen overlade restbeløbet efter at alle udestående fordringer var betalt, og dermed var Fensmark Samlingshus ikke mere en realitet.

 

Der kom et lille efterspil, for man havde på det sidste bestyrelsesmøde besluttet at afholde en afslutningsfest for aktionerne. Men da formanden og kassereren havde færdiggjort regnskabet, fandt de ud af, at de ikke kunne forsvare at bruge penge på endnu en fest, så de besluttede egenhændigt at aflyse den. Den beslutning sendte de til de andre bestyrelsesmedlemmer, så de eventuelt kunne protestere, og det gjorde de.

20. marts 1978 mødtes bestyrelsen, hvor formanden blev bebrejdet, at han havde aflyst festen, når nu man var blevet enige om dette. Formanden indrømmede, at han havde fået kolde fødder. Efter en diskussion blev man enige om at afslutte regnskabet og aflevere beløbet inklusive de penge, der var sat af til det afsluttende møde mellem bestyrelsen og repræsentanter for Holmegaard Kommune.

Dette afsluttende møde skulle bruges til at drøfte Husets fremtid, og for at sikre sig, at overskuddet blev brugt i henhold til de bestemmelser, der var vedtaget. ”Denne drøftelse skulle ske over et stykke mad.”

 

Økonomien

 

At drive et Forsamlingshus var absolut ikke noget venstrehåndsarbejde. Hele tiden skulle bestyrelsen forholde sig til den økonomiske side af den sag. Nedenstående opremsning giver et godt indtryk af de små og store problemer, der skulle løses.

 

Ved hver generalforsamling blev regnskabet fremlagt. Fx i 1902 kunne man meddele, at der havde været udgifter for 595 kr. og indtægter for 692 kr., og beløbet steg selvfølgelig ganske langsomt, men det blev aldrig de helt store summer, man jonglerede med i hverdagen. Kun når der skulle laves større ændringer på bygningen, måtte man på lånemarkedet, og hver gang måtte man forbi generalforsamlingen for at få det godkendt. Jeg har medtaget et lille udpluk fra protokollen, som illustrerer, hvor detaljeret man arbejdede.

 

Man fik indtægter på mange måder. Lejeindtægter var en stor del, og allerede i 1902 forsøgte bestyrelsen at få lavet nogle mere faste rammer, og der udarbejdedes en prisliste.

Foreninger skulle betale 1 kr. pr. aften. Andre måtte lægge 1,50 kr. pr. møde i den Lille Sal. Hvis man ville låne den Store Sal, kostede der 3. kr. Hvis man ville låne den Store Sal til dans, kostede det 10 kr., og hvis man var omrejsende gøglere eller lignende, kostede det 8 kr. pr aften.

 

1904 Menighedsrådet lejede Forsamlingshuset til vuggestue i 4 sommermåneder for 25 kr.

 

I 1906 begyndte man at tage betaling for udlån af borde og bænke – 25 øre pr. bord og 5 øre pr. bænk.

 

I april 1943 udarbejder man en prisliste over udlejningen. Stuen – 4 kr., lille sal – 8 kr., store sal 10 kr. og hele huset 30 kr.

 

9. maj 1945 Værten fik lov til at udleje borde for 50 ører og bænke for 25 ører.

 

1948 KFUM ville gerne have lejen eftergivet – imødekommes ikke.

 

1951 Prisliste:

Træningsaften 3. kr.

Hele huset uden scene 50 kr.

Hele huset m. scene 70 kr.

Store Sal m. dans 25 kr.

Store Sal til møde 15 kr.,

Lille Sal 10 kr.

Lille sal m. dans 15 kr.

Lille sal til møde 10 kr.

Stuerne 10 kr.

Leje af klaver 10 kr.

Borde 50 øre og bænke 25 øre

 

1955

Hele huset m. scene steg til 80 kr.

Udensognslejere skulle betale yderligere 10 kr.

 

1960 Prisliste:

Hele huset m. scene 125 kr.

Store Sal med dans 50 kr.

Store Sal til møde 35 kr.

Lille Sal til møde 15 kr., Lille Sal med dans 25 kr.

Nye Sal til møde 20 kr.

Stuerne 6 kr.

Hele Huset uden scene 100 kr.

Klaver 15 kr.

Kaffe 1,75 kr. og det samme for øl.

Garderoben forhøjedes fra 35øre til 50 øre.

 

1964 I forbindelse ansættelse af værtsparret Svend Andersen og hustru udarbejdede men en meget detaljeret prisliste:

Kaffe m. to stk. brød 3 kr.

Sodavand ved disk 75 øre

Sodavand serveret 75 øre + drikkepenge

øl 2,30 kr. + drikkepenge.

Ligeledes blev forskellige paragraffer gennemgået for eventuelle opdateringer.

 

December 1964.

Som følge af skrivelsen fra Amtslægen, er gode råd dyre (se under ”Store problemer med hygiejnen”). Der skulle flere penge i kassen, så man gennemgik hele indtægtssiden, og forhøjede over det hele.

Den Rejsende Biograf skulle nu betale 35 kr. pr. gang + 15 kr. til varme (om vinteren) + 5. kr. for opstilling af bænke.

Danseskolerne steg til 35 kr. + 15 kr. for klaveret + varme.

Møder 35 kr.

Foreningsballer 50 kr. + 15 kr. for klaveret i Store Sal.

De Små Stuer kostede 8. kr.

Lille Sal i stuen 20 kr. men 30 kr., hvis der også skulle danses.

Nye Sal 25 kr. for møder.

Scenen kostede 15 kr., og

øveaftener til dilettant 5. kr.

Hele huset 130 kr.

Borde 1 kr. bænke 50 øre, og hvis man skulle bruge faciliteterne ud over 3 dage, var det dobbelt takst.

 

November 1965 fik Forsamlingshuset 5 x 200 glas fra Holmegaards Glasværk, og med Erik Holst som mellemmand henvendte man sig til Ove C. Bjerregaard A/S i København vedr. indkøb af service, og firmaet sendte et tilbud på 3.297,37 kr.

 

24. januar 1966 Forsamlingshuset var ifølge ”13. alm. Vurdering” vurderet til 75.000 kr. og grundværdien blev fastsat til 9.100 kr.

 

I 1966 kunne man gøre status over resultatet af aktietegningen. Der var kommet 335 nye aktionærer og 17.500 kr. i kassen.

 

1969 Man fik brug for at opdatere aktiebeholdningen, og man betalte kassereren for dette arbejde.

 

Fensmarks Skole og Forsamlingshuset

 

Som allerede nævnt i indledningen begyndte Sognerådet i 1890 at tænke Forsamlingshusets faciliteter ind i deres problemer med at skaffe plads nok til det stadig større antal skoleeleverne.

 

I Sognerådsprotokollen fra 1890 står der under 9. august: ”Det vedtages at andrage om Tilladelse til at benytte den lille Sal i den under Bygning værende Forsamlingsbygning, der kan fås til Leje, og hvor der er Plads til ca. 25 børn og at antage Frøken A. Kann som Lærerinde” (Fensmark-Rislev Sogneråd 1868-1898) (side 448)

 

1906 Den nyansatte enelærer Karl Peter Andersen Skov lånte Forsamlingshuset 2 gange om ugen til ”Skolepigernes Gymnastik”. Skolen betalte 2 kr. om måneden. Senere samme år lavede man en aftale med Sognerådet, som havde brug for et lokale til gymnastik 1 time om dagen, og man aftalte, at Fensmark Skole skulle betale 60 kr. om året, og at skolen selv måtte stå for rengøringen.

 

I 1909 forespurgte Sognerådet, hvad bestyrelsen for Forsamlingshuset skulle have for at udleje Den Store Sal til skolebørnenes gymnastik. Og i december 1910 vedtog Sognerådet at leje Den Lille Sal til skolelokale.

Igen var det Holmegaards Glasværk, der satte Sognerådet i gang. Denne gang var det direktør Højrup, der i en skrivelse (27. december 1909) meddelte, at Glasværket nedlagde deres skole, og at Fensmark derfor måtte tage sig af glasværksbørnenes skolegang. (Fensmarks skolehistorie fra 1863-1945 – Nye & Gamle Fensmark)

 

For at få plads til glasværksbørnene, byggede sognerådet først ”Den Røde Skole” og siden ”Den Gule Skole”, men der har stadigvæk været brug for lokalerne i Forsamlingshuset.

 

I sognerådsprotokollen for Fensmark-Rislev Sogn behandler man i december en klage:

 

”I henhold til den af 22/11 1926 fra Lærer Essendrop og Lærerinde Alfrida Nielsen fremsendte Klage over Rengøringen af Skolens Gymnastiklokale i Fensmark Samlingshus, havde Sognerådet anmodet Bestyrelsen for Samlingshuset om ved Forhandling at efterkomme de i Klagen fremsatte Mangler. Et Udvalg af Bestyrelsen var fremmødt, og man enedes om, at Gulvet i Salen blev ferniseret således, at Rengøringen ville blive lettere. Udvalget lovede at fremsætte dette for Bestyrelsen for Samlingshuset. Sognerådet vil da, hvis Gulvet ferniseres, kræve, at Gulvet vaskes efter hvert afholdt Bal, offentligt Møde, Biografteater e.l. Desuden skal det aftørres med en våd Klud to gange om Ugen. De to Gange fastsættes til mandag og torsdag” (Fensmark-Rislev Sogneråd 1923-1934)

 

I november 1934 stillede forældregruppen forslag om en børnedilettantforestilling, som skulle vises 24. november.

 

Marts 1941 lånte Fensmark Skole Forsamlingshuset til skolebal for 15 kr.

 

Fensmark Skole var stadig i bekneb for lokaler til gymnastik, så man aftalte med bestyrelsen, at skolen kunne bruge Forsamlingshuset en time om dagen. Skolen skulle betale 60 kr. om året, og man måtte selv stå for rengøringen.

 

November 1960 Fensmark Skole ønskede at leje et klasseværelse på ubestemt tid, og de fik lov til at bruge Den Nye Sal for 75 kr. om måneden, og skolen skulle selv betale for varme og rengøring.

 

Vuggestue

 

I 1904 ønsker Menighedsrådet for Fensmark-Rislev at leje Samlingshuset til vuggestue i de fire sommermåneder. Man betaler 25 kr. for det.

 

Søndagsskole

 

Der har også været søndagsskole i Forsamlingshuset.

I 40’erne boede Stig Nielsen (Erindring af Stig Nielsen) i huset bag ved Forsamlingshuset. (det er nu nedrevet for at give plads til en parkeringsplads). Der var to lejligheder i huset. I den ene boede Stig sammen med sin mor, og i den anden boede et ungt ægtepar, der var baptister, og de lånte Forsamlingshuset om søndagen til at fortælle Fensmarks børn om kristendommen – det var nu ikke lige Stigs livret, men hans mor insisterede.

 

Så var det sjovere at låne den store sal til leg. Stigs gode ven, Bent, boede på Forsamlingshuset, hvor hans far var bestyrer (vært), og de to drenge fik timer til at gå med at løbe om kap og spille indendørs fodbold. Desuden var de meget optaget af badminton, der var en forholdsvis ny sportsgren. De var til stede, når der blev trænet og spillet kamp, og de fik lov til at tage de udslidte fjerbolde. Desværre havde de ikke ketsjere, så de måtte klare sig med Forsamlingshusets kulskovle.

 

Danseøvelser/ danseskole

 

Forsamlingshuset har lagt rammer til danseundervisning i rigtig mange år. Underviserne kom fra Næstved, og de lejede sig ind i Forsamlingshuset.

 

I 1906 lejede man Forsamlingshuset ud til ”Danseøvelser” med efterfølgende afdansningsbal på sidste øvedag.  Prisen fastsatte man til 32 kr. Hvis afdansningsballet varede hele natten, kostede det danselæreren 42 kr.

 

I januar 1907 var punktet igen på dagsordenen. ”Huset overlades til Trompeter H. Andersen til Danseøvelser for 42 kr. med Afdansningsbal på sidste Øveaften”.

 

I september 1907 meddelte Sergent Andersen, Næstved, at han begyndte danseøvelserne 19. oktober 1907

 

 

30. september 1915 annoncerede J. Aarøe i Næstved Tidende, at han startede ”Mit kursus i Anstandsøvelse og Dans” fredag d. 8. oktober.

 

 

I marts 1934 indgik man kontrakt med danselærer Aarøe om leje af Forsamlingshuset for 85 kr.

 

1944 Man udlejedes Store Sal til fru Aarøes Danseskole i 12 aftener á 10 kr. og afdansningsballet til ordinær takst.

 

Fru Aarøe og hendes assistent, Gunnar Fylking, kom på cykel fra Næstved for at undervise små og store i den tids dans, og senere var det Elna Nørgaard Larsen fra Næstved, der gennem en årrække prøvede at lære Fensmarks ungdom, hvordan man førte sig frem på et dansegulv. Hun var efter sigende ret skrap, så man lærte også disciplin. Hvis der ikke var nok drenge, fik hun fat i nogle fra Toksværd.

 

I 1956 forespurgte Ib Christiansen, Næstved, om han kunne leje Den Store Sal til undervisning i rulleskøjtedans, og man blev enige om 5 kr. pr time dog mindst 3 timer ad gangen. Instruktøren var dog nok hans kone, Marga Christiansen, der var ”skøjteinstruktør i Privatsalen, Amtmandsgade 12, Næstved (Kilde: Telefonnøglen Næstved 1958)

 

Lis Larsen: ”Jeg gik til dans i forsamlingshuset i 2 år omkring 1958-59. Danselærerinden hed Elna Nørgård, og hun havde sin egen klaverspiller, men ham kan jeg ikke huske.

Da jeg så udsendelsen Matador med danselærerinden Violet Vinter, kom jeg til at tænke på mine timer hos Elna Nørgård. Hun var en striks lærerinde, og især de yngste drenge var hun efter. Jeg tror, at de var blevet tilmeldt af deres mødre, og det var endda dyrt nok at gå til dans.

Timerne startede altid med, at vi piger sad ned i den ene side af salen, og når frk Nørgaard klappede i hænderne, skulle drengene gå over gulvet og inklinere. Jeg kan huske, at man sad og var noget spændte på, om der var ”én til mig”. Men heldigvis ”gik det altid op”, og nogle gange var der direkte kamp om os.

Jeg kan nu ikke huske, at vi afsluttede med et afdansningsbal, vi var jo også næsten voksne”.

 

I september 1965 sendte man breve til de to danselærerinder vedr. betaling for leje af Forsamlingshuset, og i november havde Frk Nørgaard svaret, at hun syntes, at lejen var for højt sat. Bestyrelsen fastholdt dog, at 35 kr. + 15 kr. for klaveret + varme pr. gang var prisen.

 

I starten af 1966 besluttede man at sende en opkrævning på den ikke betalte leje til frk. Nørgaard.

 

I 1967 sendte frk. Elna Nørgaard Larsen en klage vedr. en uoverensstemmelse med værten. Hun spurgte desuden bestyrelsen, om hun kunne leje Forsamlingshuset fra 1. november og de efterfølgende 20 onsdage.

 

I januar 1968 modtog bestyrelsen et brev fra frk. Nørgaard, hvori hun klagede over dårlig behandling fra værtens side. Bestyrelsen ville tage en snak med Carlsen.

 

17. september 1969 modtog bestyrelsen et brev fra frk. Nørgaard, hvori hun meddelte, at hun ikke længere ønskede at bruge Forsamlingshuset til danseundervisning.

 

Og dermed var det slut med 63 års danseundervisning i Forsamlingshuset.

 

Forsamlingshuset som biograf

 

Når biografen kom til byen, var det Forsamlingshuset, der lagde sal og bænke til. En gang om måneden fik man besøg af den rejsende biograf, Valkyrie Biografen. Den var startet i midten af 1920’erne af assurandør Kai Nielsen og elinstallatør Bomholz med base i Skelby.

 

Stig Nielsen skriver: ”Store og små stod så parate til den store oplevelse. Blandt dem også jeg, der håbede på at få bevilget den femogtyveøre, der gav adgang til eventyret. Jeg husker to film fra dengang. Den ene var ”Barken Margrethe af Danmark” med bl.a. Ib Schønberg og den tids store Lau Lauritsen junior. Den anden film kom til at udgøre et særligt minde for mig, for jeg kom aldrig til at se den. Det var ”Blåvand melder Storm” – også en film med skumklædte bølger og gæve sømænd. Der var sket det, at jeg var kommet i besiddelse af en femogtyveøre, hvordan husker jeg ikke, og den brugte jeg i cigaretautomaten til ti North State. Desværre havde min mor en veludviklet lugtesans, så jeg blev afsløret, og straffen var hård og kontant – ingen biograftur i denne omgang (Erindring af Stig Nielsen)

 

Kai Nielsen fortæller i sine erindringer, at rejsebiografen begyndte sine forestillinger i 1935, men han fik først mulighed for at komme der, da han selv tjente penge i 1939 som ”mælkemand” hos H.C. Hansen på Villavej (Erindring af Kai Nielsen – Nye & Gamle Fensmark)

 

Fensmark fik egen biograf i 1946. Kaj Møller (BiografMøller), der var chauffør på Holmegaards Glasværk, havde – ligesom andre- ansøgt Præstø Amt om at få en biografbevilling til Fensmark, og den fik han. På bestyrelsesmødet 15. februar 1946 må bestyrelsen dog skuffe ham. Han havde ønsket at leje Forsamlingshuset til biograf 2-3 gange om ugen, men ”det kan ikke lade sig gøre, da der ikke er ledige aftener”. (Han havde egentlig store planer om at bygge en rigtig biograf, men de kom aldrig til udførelse. Se tegningen til den her: Næstveds Biografer, Biografer, Fensmark Bio (1946-61), Galleri).

 

I juni 1946 behandlede bestyrelsen ”et Andragende fra Chauffør Kaj Møller. Han ansøger om Tilladelse til ar drive Biograf 2 Aftener om Ugen, samt foretage en Tilbygning til Sydgavlen til etablering af Apparater til Filmens Fremvisning.”

 

Bestyrelsen vedtog at lade Møller få tilladelsen til at drive biograf to gange om ugen – onsdag og torsdag aften. Desuden fik han lov til – for egen regning – at foretage ovennævnte tilbygning. Han skulle betale 14 kr. pr. aften, og han måtte betale 8 kr. pr. aften til værten for opstilling af bænke og rengøring og 5 kr. til varme.

 

Forsamlingshuset blev herefter indrettet som et rigtigt biografteater med ægte biografstole og bænkerækker forrest og bagerst i salen. Der var plads til 220 gæster.

Han havde indkøbt en filmfremviser i Sverige, og den blev placeret i det tilbyggede operatørrum bag scenen. Lærredet hængte han modsat scenen, og 5/9 1946 kunne ”De Røde Enge” med Poul Reichhardt og Lisbeth Movin tone frem på lærredet.

De næste 15 år var biograf et fast tilbud til underholdningen i Fensmark. Desværre dalede interessen, og i begyndelsen af maj 1961 måtte ”Biograf-Møller” dreje nøglen om. Sidste film var ”Den Gamle Mølle på Mols”.  (Se mere om Fensmark Bio her: Næstveds Biografer, Biografer, Fensmark Bio (1946-61), Historien).

 

I løbet af de 15 år var Kaj Møller ofte i kontakt med bestyrelsen. I 1951 klagede han over, at værten for Forsamlingshuset havde sat prisen på varme op fra 5 kr. til 7 kr., men det ville bestyrelsen ikke blande sig i. Han var heller ikke tilfreds med lejen, men bestyrelsen fastholdt de 14 kr. pr. aften. Senere samme år satte man prisen op med 2,50 kr., fordi man havde indkøbt 70 nye stole. I 1955 nedsatte man dog lejen til 15 kr.

 

Før jul var der selvfølgelig julefilm på programmet i Fensmark Bio hos Kaj Møller. Man kunne vælge mellem ”Jul i den Gamle Købmandsgård” eller ”Jul i Nøddebo Præstegård”.

Lis Larsen skriver: ”Jeg valgte filmen med Købmandsgården. Jeg skal da love for, at man kunne leve sig ind i filmen med Astrid Williaume og Wiiliam Rosenberg i rollerne som det unge kærestepar. Sneen faldt i store mængder og kanen var kørt frem. Når filmen var slut, og man kom ud med alle disse indtryk, da var det næsten et chok, at der ingen sne var, og måske var det endda regnvejr. Det var også i Fensmark Bio vi efter jul i halvtredserne jeg så filmen Askepot. Det var en utrolig oplevelse. Især husker jeg scenen, hvor musene, Tim og Bom, finder skærf og perlekæde til Askepot, og de andre mus syer kjolen. Og så hendes gode fe, den lille tykke kone”. (Juleerindring fortalt af Lis Larsen – Nye & Gamle Fensmark)

 

Efter lukningen af Møllers biograf var det fortsat muligt at se film i byens Forsamlingshus, når Rejsebiografen gæstede Fensmark med sit mobile fremvisningsudstyr. Den rullende biograf viste film i forsamlingshuset indtil udgangen af 1960’erne. (Næstveds Biografer, Biografer, Fensmark Bio (1946-61), Historien)

 

I 60’erne så Simon Bang ”En Verdensomsejling Under Havet”. Filmen er fra 1954, så det har nok ikke været de sidste nye film, Rejsebiografen havde på repertoiret.

 

Anden Verdenskrig

 

Redaktør Flemming Jensen (Erindring af Flemming Jensen) fortæller, at i den første tid af besættelsen var der fredeligt, men i sommeren 1943 skete der dog noget usædvanligt. Tyskerne havde på Tybjerggårds jorder bygget en større kommunikations- og luftmeldestation på en bakketop. En tilsvarende station var oprettet på Stevns Klint, og for at forbinde disse var det nødvendigt at oprette en telefonforbindelse mellem de to stationer. Det betød, at tyske telegraftropper en tre-fire måneders tid arbejdede med at sætte telefonmaster op og trække telefontråde. (En anden kilde nævner, at tyskernes projekt var en telefonforbindelse fra Sjællands Odde til Gedser). Se ligeledes her: Fensmark under besættelsen – Nye & Gamle Fensmark)

 

For at tropperne kunne være tæt på arbejdsstederne, flyttede de ind i forsamlingshuse på strategisk vigtige steder. Blandt disse var Fensmark Forsamlingshus, hvor et kompagni tyske telegrafsoldater flyttede ind. I Den Store Sal blev der sømmet køjesenge op til de menige soldater, medens befalingsmændene havde de tilstødende lokaler. Kun værtens lejlighed blev ikke beslaglagt.

 

Det var ikke populært blandt befolkningen. Forsamlingshuset var det eneste sted, hvor der kunne holdes baller og andre arrangementer. Bl.a. var det et alvorligt afbræk, at den månedlige biografforestilling i rejsebiografen ”Valkyrien” ikke kunne finde sted. For os drenge var det – trods dette – en spændende tid. De tyske soldater var venlige og rare, og der foregik en del fraternisering med dem. Byens børn og unge samledes ofte i gården til Forsamlingshuset, når soldaterne havde fri, og de pjattede og legede. Det gav også anledning til en del ”sortbørshandel”. Tyskernes rationer var meget små, så de ville gerne give 10 cigaretter for et smørmærke til et kvart pund smør. Et mærke til et stykke sæbe gav 3 cigaretter. Det var tydeligt, at de nød at være i Danmark i stedet for at gøre tjeneste ved Østfronten eller andre farlige frontområder. Vi fandt ud af, at soldaterne var fra Østrig, og at de brød sig lige så lidt om Hitler, som vi gjorde.

 

Kai Nielsen fortæller, at de spillede håndbold med østrigerne (Erindring af Kai Nielsen – Nye & Gamle Fensmark)

 

29. oktober 1943 tildelte bestyrelsen værten 25 kr. for manglende indtjening i sommermånederne, mens besættelsesmagten havde besat

Kro I Forsamlingshuset

 

I 1973 får Fensmark Forsamlingshus en ny funktion, for da åbnede Leif Kerstein og Bjarne Nilsson Fensmark Kro i Forsamlingshuset. Det var meningen, at de to skulle underholde med deres fælles interesse for countrymusikken, og de var sikre på, at der ville komme en masse soldater fra den nærliggende kaserne. De havde dog taget fejl af Fensmark og Sjælsmark. Så det eventyr varede ikke længe.

27. februar 2016 genåbnede de to musikanter Fensmark Kro i Folkecafeen for et enkelt nostalgitrip

(Fensmark Kro genåbner | Dit Næstved)

 

Fensmarks Forsamlingshus skifter navn til Folkemusikhuset/Folkecafeen

 

Efter ”eventyret” med Leif Kerstein og Bjarne Nilsson skete der for alvor noget, der fik stor betydning for Fensmark samlingssted.

 

I 1976 kunne Næstved Tidende informere om, at en arbejdsgruppe bestående af kommunalbestyrelsesmedlemmerne Bent Andersen og Jørgen Nielsen, samt repræsentanter med interesse for at benytte huset, havde fundet frem til en løsning på Fensmark Forsamlingshus fremtid.
Forsamlingshuset skulle først og fremmest være hjemsted for De Dysted Spillefolk, der netop havde fået besked på at rykke ud af ”Nissens Hus” på Holmegaardsvej. De Dysted Spillefolk (Historie – De Dysted Spillefolk)  var startet på initiativ af var Fin Alfred Larsen i starten af 70érne, og de fik dermed ”hjemmebane” i Folkecafeen i Folkemusikhuset, som det blev døbt

Herudover skulle der være plads til andre smågrupper, der passede ind i miljøet fx. kvindeforeninger, filmklubber og dilettantforestillinger.

 

Det fik en del foreninger til lægge ”hjernerne i blød”, og Noah kunne i 1978 fremlægge et gennemarbejdet forslag til, hvad Fensmark Samlingshus kunne bruges til. tankerne blev offentliggjort i en indlæg i Næstved Tidende skrevet af Noahs formand, Jacob Bang.

 

 

Fra idrætsforeningernes side var der ønske om at få enkelte timer i huset, men ifølge arbejdsgruppen havde man valgt at lave begrænsningen til et ”kulturelt samlingssted”. Og i øvrigt havde man i 1977 taget Holmegaardshallen i brug (nederst i dette indlæg kan man læse, hvor meget idrætsforeningerne egentlig havde benyttet Forsamlingshuset).

 

Omtrent samtidig med Fin Alfred Larsen dukkede to andre ildsjæle op. Det var Volmer og Gunhild Krohn. De indledte samarbejde med De Dysted Spillefolk, og dermed kom de i kontakt med Bente Hedegaard. Hermed var der lagt fundamentet til et kulturelt samlingssted, der skulle vise sig at blive en kæmpe succes. (Holmegaard Revy 1980 (Holmegaard Amatør Teater)

 

Storstrøms Folketone, (“Folketonen”) er husets paraplyorganisation, der koordinerer Folkemusikhusets aktiviteter og tager sig af de fælles opgaver, såsom rengøring, reparationer o.l.

 

Folkecafeen er en væsentlig del af Folkemusikhusets aktiviteter, og grundstenen er fællesspisning, hygge, fællesskab samt samvær på tværs af generationer.

 

Her er et eksempel på, hvad der var planlagt for efteråret 2025.

 

Onsdags café

 

Den første onsdag i måneden fra kl. 14 til kl. 16: Vi har valgt at kalde det ”Folke Caféens Onsdagscafé” hvor man kan mødes, snakke over en kop kaffe og måske få nye venner og bekendte. Eller mødes med de gamle venner og bekendte.

For medlemmer koster dette arrangement 25 kr. pr gang, og så er der fri kaffe og kage.

For ikke-medlemmer af Folkecafeen er prisen 70 kr.

Medlemskab koster 50 kr. pr. år. (Vi følger kalenderåret)

Adressen er: Folkemusikhuset, Holmegaardsvej 56 i Fensmark

Vi starter onsdagscaféen d. 3/9 kl. 14.00 i Folkemusikhuset.

Billetter købes i døren ved ankomst.

 

Søndag 7/9 2025: Fællesspisning og Fællessang med Take Two

Kom og syng med på mange af de kendte og elskede danske pop- og rockhits fra 1960’erne, 70’erne og 80’erne, når Take Two spiller og synger for. Vi tager de bedste fra Shubidua, Gnags, TV-2, Sneakers, Gasolin’, John Mogensen og mange flere.

Vi åbner dørene kl. 12:00

kl. 12:30 serverer vi, fiskefilet med kartofler og persillesovs.

kl. 13:30 spiller Take Two op.

Pris er: 125 kr./medlemmer, 175 kr. u/ medlemskab.

Billetter købes på billetter købes på billetten.dk

 

Fredag den 26.september 2025 – Kl. 19.00 med DK Swing Band

DK Swing Band giver koncert med godt humør og god gammel swingmusik – måske med en dans. Det er alle de velkendte numre som vores forældre også elskede fra jazzens store kunstnere og storhedstid før 2. verdenskrig.

I vil mærke genkendelses glæde, når der diskes op med f.eks. Wildcat Blues, Do you know, what it means, On the Sunny Side of the Street, After you`ve gone, Geogia in my mind, Cute, Autumn Leaves og mange flere ørehængere.

Billetter købes på. billetten.dk

Billetpris: 150 kr. inkl. mad f/medlemmer. 210 kr. u/medlemskab.

Vi åbner døren kl. 18:15- spisning kl. 18:45- musik kl. 20:00.

 

5/10 2025: Foredrag med Vigga Bro.

Vigga Bro blev født i 1937, hun har læst hos skuespiller Einar Juhl, udlært fra Aarhus Teater elevskole. Vigga har optrådt på bl.a. Folketeatret, Ungdomsteatret, ABC-Teatret, Gladsaxe, Dronningmølle revyen.

Hun har været næstformand i Dansk Skuespillerforbund 1977-79 og medlem af Teaterrådet 1988-1994 og 1994-97 i repræsentantskabet for Statens Kunstfond. Desuden har hun undervist på Statens Teaterskole.

Vigga vil fortælle os om livet, hvordan vi kan spejle os i hinanden. ”Når et menneske dør, går et bibliotek til grunde.” Sådan siger man i Afrika. I hvert fald i Ghana, hvor jeg først traf det. Og det er jo rigtigt. Vi har alle et hav af historier. Nogle bliver fortalt og nogle går til grunde. Og nogle overlever i tusinder af år. “Vores egne H.C. Andersen og Karen Blixen var længe mundtlige fortællere, der så valgte at skrive deres historier ned.”

Billetpris: 120 kr. for medlemmer og 175 kr. u/medlemskab

Billetter kan købes på. Billetten.dk el. via mail: Folkecafeen.1989@gmail.com

Dørene åbner kl. 13:30. Foredrag kl. 14:00.

Kaffe og kage serveres i pausen (inkluderet i prisen)

 

Del gerne disse arr. med venner, familie og bekendte. Alle er velkommen.

 

Vi glæder os til at byde jer velkommen til Folke Caféen Fensmark!

 

HAT

 

Holmegaards Amatørteater (HAT) blev dannet, og man lagde ud med at spille lidt revy. I 1980 kunne Volmer og Bente Krohn sammen med Bente Hedegaard for første gang åbne dørene til julekomedien: “Hvordan det alligevel blev jul i det gamle Forsamlingshus”. I daglig tale “julekomedien”.

Den har så eksisteret lige siden, og de 6 forestillinger opføres hvert eneste år i december for udsolgte huse. De medvirkende er både børn og voksne. Flest børn. Mange af børnene fra de første forestillinger i firserne har deltaget som voksenskuespillere siden hen. Det er et arrangement, der ud over skuespillere, giver arbejde til en bred kreds af forældre og andre uhyre aktive mennesker, som slet ikke mere kan forestille sig en jul uden hele dette menageri.

Vi kan ikke nævne julekomedien uden at nævne HAT´s børnegruppe, der har eksisteret siden starten af firserne også med Bente Hedegaard, Gunhild og Volmer Krohn som primus motorer.

 

Den årlige forestilling

 

Hvert år samles et hold af interesserede under ledelse af Anette Funch til at stå på scenen og til at støtte med alt det, der også skal være på plads omkring en forestilling. Udgangspunktet er, at der skal indgå både sang, musik og dans. Hjemmebanen er Folkemusikhuset, men gruppen turnerer også rundt i Sydsjælland.  Der har altid været et meget stort trofast publikum til disse forestillinger

Vi går meget efter det populære. Dels vil vi selv helst more os under opbygningen af stykket, og dels synes vi, at når vi nu har gjort det store arbejde, så kan vi lige så godt vise det til så mange som muligt. Og der er afsætning for den slags! (her er, hvad man har opført indtil nu (2024): Voksen Teater (Holmegaard Amatør Teater)

 

Ugeligt program (år 2025)

 

Folkemusikhuset har vist sig at være en kolossal succes, og der foregår noget næsten dagligt.

 

Mandag formiddag spiller Fensmark Bridgeklub

Mandag aften danser Fensmark Folkedansere

Tirsdag aften øver De Dysted Spillemænd

Torsdag aften øver Tangoforeningen for Næstved og Omegn

Pæredanske Polskadansere mødes en gang om måneden i vinterperiode, og om sommeren bruger de stedet gerne i weekender.

Rengøringen klares mandag og torsdag morgen/formiddag.

 

Apendix

 

Idrætsforeningerne brug af Folkemusikhuset

 

I forbindelse med, at Folkemusikhuset blev skabt, blev der – som skrevet – ikke mere mulighed for idrætsforeningerne at bruge Holmegaardsvej 56, og dermed sluttede en epoke, hvilket kan ses af nedenstående. Vi har valgt at medtage hele jubilæumsskriftet, fordi det – udover at knytte sig til Forsamlingshuset – også beskriver andre aspekter af Fensmarks historie.

 

Fensmark Idrætsforenings historie v. Mogens Schlüter. (Om foreningen | Fensmark IF)

 

Foreningen, der d. 21. april 1990 kan fejre 100-års jubilæum, hed oprindelig Fensmark Gymnastikforening, et navn der først ændredes til det nuværende i 1981. Dansk gymnastik og mange andre former for sport og idræt har sin oprindelse i soldateruddannelsen. At drive sport for fornøjelse, for sundhed og konkurrencer, kendte man ikke. Det skulle have et mere praktisk formål, ”at styrke folkets, særlige ungdommens forsvarsvilje”, som der står i den første danske skytteforenings love fra 1861. Under indflydelse fra den nationale bølge efter krigen 1848-49 opstod de første skytteforeninger for netop at styrke forsvarsviljen. Efter den ulykkelige krig i 1864 ændredes flere skytteforeninger til skyttekorps, små private soldaterenheder, som på mange måder svarede til vore dages hjemmeværn.

Da opgaven var at gøre danske mænd til gode soldater, var der også gymnastik og andre legemsøvelser på programmet. 1868 stiftedes Præstø Amts Skytteforening, og af dets 100 års jubilæumsskrift fremgår det, at det var under indflydelse af lensgreve Moltke på Bregentved, at man fra 1870 lagde vægt på legemsøvelser, der fra 1874 betegnes som gymnastik. I 1889 uddannede man ikke mindre end 41 gymnastiklærere, og det er ret typisk, at af disse var 28 fra hæren, mens de øvrige 13 var fra forskellige folkehøjskoler, såsom Askov, Ollerup, Vallekilde og Rødkilde. Disse højskoler kom til at spille en stadig større rolle i udbredelsen af gymnastikken efterhånden som landboungdommen kom på højskole og blev undervist i gymnastik.

Et af Holmegaard Kommunes tre sogne, Toksværd, fik en skytteforening allerede i 1871, og først langt senere, 1890, blev det endelig Fensmarks tur til at danne en forening. Fensmark Gymnastikforening blev den døbt, da den så vidt vides aldrig har haft skydning på programmet. Man var nu nået til, at gymnastikken fik mere og mere overvægt, og som det er påpeget i det foregående kapitel om Fensmarks historie, kunne man ganske enkelt ikke oprette gymnastikforeninger, før man havde et lokale, der kunne bruges, og et sådant fik man i Fensmark med bygningen af ”Samlingshuset” i 1890. Et sådant lokale måtte ikke ligge for langt borte, da man i 1890 knap nok havde cykler.

Man ved desværre meget lidt om foreningens første 12 år, da der først eksisterer en bestyrelsesprotokol fra 1902, den eller de foregående skal være gået til ved en brand. Ved 60-års jubilæet i 1950 kunne man invitere ikke mindre end tre stiftere af foreningen, nemlig Ludvig Rasmussen fra Ellegården, Hans Andersen og Peter Jensen. Om den første ved man fra sønnen Ernst, at han var ivrig skytte i P.A.S., hvor han i 1892 vandt en riffel, men han ledede også gymnastikken i Fensmark, og i en annonce i 1893 omtales han som ”gymnastiklærer”. Da han dyrkede skydning i P.A.S., tyder det på, at der netop ikke var skydning i Fensmark.

Fra disse første år kendes ellers kun en annonce i Næstved Tidende d. 3. marts 1893, hvor Fensmark Gymnastikforening indbyder til gymnastikopvisning i Samlingshuset med efterfølgende bal. Annoncen er underskrevet af tømrer P. Pedersen, glassliber J. Jørgensen, glasmager E. Bennecke, gymnastiklærer L. Rasmussen og glassliber J. P. Hansen. Man lægger mærke til, at af de 5, som man må regne med udgjorde bestyrelsen, er de tre fra Glasværket og i øvrigt nævnes Hans Andersen og Peter Jensen ikke. De er muligvis hurtigt holdt op. Opvisningen er refereret i samme avis d. 14. marts, hvor der står: ”Gymnastikopvisningen i Fensmark Samlingshus Søndag havde samlet en talrig Del af Fensmark Sogns Beboere, vel omtrent 150, der med stor Interesse fulgte Præstationerne og jævnligt gav deres Bifald tilkende. Opvisningen vidnede om, at Lærer, Ungkarl Ludvig Rasmussen af Kalkerup, og Eleverne med Ihærdighed og Dygtighed havde benyttet Undervisningstimerne i den forløbne Vinter, navnlig var Voltigeringen ganske fortrinlig. Der er undervist i alt 30 Elever, og af disse aflagde 20 Prøve. Der er ikke Tvivl om, at disse Øvelser er ikke alene gavnlige for de unge Menneskers Sundhed, men vil ogsaa komme dem til Gode, naar de engang skal aftjene deres Værnepligt”.

Man ser hvorledes den militære baggrund stadig spøger. Ved ”Voltigering” forstod man egentlig springøvelser til hest, her må det betyde spring over en gymnastik-hest enten med eller uden pude. Fra P.A.S. ’s jubilæumsskrift fra 1968 ved man, at man i 1889, hvor man uddannede de mange gymnastiklærere, havde følgende gymnastikredskaber i Præstø amt: 32 heste, 51 sadelpuder, 40 madrasser, 18 sæt springstøtter, 8 sæt ribbevægge, 9 bomme, 8 trapezer med ringe, 10 springbrætter, 5 klatrestænger, 11 klatretove, 3 plinte og 2 barrer. Det har i høj grad været baseret på spring, med eller uden springbræt, både over hest, plint og på madrasser. Desuden redskaber som ringe og narre, men tilsyneladende har man ikke haft nogen form for reck.

 

Årene 1902 – 1930.

Foreningens første eksisterende bestyrelsesprotokol begynder d. 23. oktober 1902. Referaterne er meget kortfattede, og mange forhold synes at være udeladt eller glemt. Fra generalforsamlingerne, der holdtes om efteråret, er der mest noteret valgene til bestyrelsen, der var på 5 medlemmer, revisorer og en suppleant. Nogen form beretning er ikke refereret. Formanden i 1902 var glasmager F. C. Christiansen, og det er i øvrigt påfaldende så meget Glasværkets faglærte folk, glasmagere og slibere, har domineret selv denne forening, der ellers er gået for at være en typisk Fensmark forening. Man kan af den senere gengivne liste over foreningens formænd se, at indtil 1969, dvs. i de første 70 år af dette århundrede (vi kender jo ikke formændene i 1890’erne), var formanden fra Glasværket, idet snedker Hans Chr. Jensen også var ansat på Glasværket som formsnedker. Ved generalforsamlingen i 1902 var de 7 af de 8 valgte fra Glasværket og kun én udenfor, han var ølkusk ved et bryggeri i Kalkerup. Sådan fortsætter det med formænd fra Glasværket, men efterhånden begyndte lærerne ved skolen at gøre sig gældende, især som gymnastikledere. Den første var lærer Karl Skov i 1906.

Som det nok fremgår af det foregående, var Gymnastikforeningen, ligesom de mange skytteforeninger, rene mandsforeninger. Naturligvis nok, når man tænker på baggrunden. Hvorfor skulle kvinder dog gøre gymnastik, for slet ikke tale om skyde, når de ikke skulle være soldater. Først i 1904 hører man i Fensmark Gymnastikforening om ”damer”. Det var nok under indflydelse fra højskolerne, hvor begge køn blev undervist sammen, og hvor man dyrkede gymnastik. I de ældste nedskrevne love, man kender, fra 1. december 1904 står der i §1: ”Foreningens Formaal er ved god og sund Idræt at virke for Sundhedens Fremme, og tillige skulle Gymnastikken være til Gavn for dem som skulle være Soldat” Der var den igen. Og videre i §2: ”Enhver kan blive Medlem af foreningen, saavel Børn som Voksne” og endelig i §6: ”Medlemskontingentet er 65 øre om Maaneden for Voksne og 35 øre for Børn, Damer 50 øre”. Her kommer damerne ind i billedet, men læg mærke til den pudsige formulering. Damer er åbenbart ikke voksne. Det er tydeligt, at man har været vant til at skrive blot ”Voksne og Børn”, nu skulle damerne pludselig med, og så blev de bare hægtet på bagefter. Her kom da damerne ind i lovene, men allerede ved den årlige opvisning i april 1904 var der blevet uddelt ”4 Medalier til Voksne, 4 til Børn og 4 Præmier til Damer”. Forskel skulle der åbenbart være, det fremgår ikke, hvad disse ”Præmier” bestod af.

Så vidt forholdene i 1904, men de ændredes hurtigt, og i nye love fra 18. september 1906 var formålsparagraffen ændret til blot at lyde: ”Foreningens Formaal er at samle Fensmark Sogns Ungdom om Gymnastik”. Kort og godt, endelig var man blevet af med den militære fortid. Her er der også blevet mere ligestilling, om kontingentet hedder det i §3: ”Foreningen er for aktive a. Mænd 1 Kr. 50 Øre, b. Kvinder 1 Kr., c. Børn 50 Øre, og for passive Medlemmer 2 Kr.” Det må være det, man i vore dage kalder ”støttemedlemmer”, de skulle betale lidt ekstra.

Problemet med dame/pige gymnastikken har blandt andet været at skaffe ledere, og man ved ikke, hvad man egentlig gjorde de første mange år. Først i 1919 omtales en leder af dame/pigehold ved navn frøken Nützhorn. Samme år var ellers lærerinde frøken Alfrida Nielsen, bedre kendt som blot frøken Nielsen, blevet valgt ind i bestyrelsen. Frk. Nielsen var kommet til Fensmark skole i 1916, hvor hun virkede i 40 år som lærerinde, (det hed det den gang), for 1. og 2. klasse. Hun var en institution. I de 40 år havde hun givet Fensmarks børn den første undervisning, også i gymnastik, og hun var leder af Gymnastikforeningens dame/pigehold fra 1922, måske før, til 1929 og i mange perioder herefter. Gang på gang har man haft bud efter frk. Nielsen, sidste gang synes at have været i 1941.

Kvinder, både store og små, var længe om at komme ind i den mandsdominerede forening, til gengæld har de i dag ved 100-års jubilæet helt overtaget scenen. Der er i dag, 1990, næsten 4 gange så mange kvinder som mænd, der dyrker gymnastik, og dominansen er ens på alle alderstrin fra 2 til 80 år. Den ældste aktive motionsdame var indtil for få år siden den 84-årige fru Ellen Hansen. Dette forhold skyldes jo nok, at drenge i alle aldre netop i de første år af dette århundrede fik en helt ny sport at lege med: Fodbold. Fodboldklubberne skød op over hele landet, Holmegaards Glasværks Boldklub er fra 1904, og det var rigtig en sport for drenge, og er det endnu – mere end nogen anden sport. Og det gælder både på og uden for banen. Nok er der i ligestillingens navn kommet dame/pige fodbold, hvor Danmark har været blandt pionererne, men det er stadig kun i sin vorden.

Det er nok konstateret, at der i 1904 og 1906 har været nævnt damer, men i de mange følgende år omtales kun ”mænd og drengehold”. Så sent som i 1918 foreslås der 3 hold: Ældre herrer, yngre herrer og drenge. Først i 1919 med bl.a. frk. Nielsens indtræden i bestyrelsen synes det at blive alvor, og i de følgende år tales der hele tiden om damehold, piger og småpiger. De får således det blå stempel, da der til et børnegymnastikstævne i Haslev, april 1920, bliver tilmeldt både et drenge- og et pigehold, hvor drengene bliver nr. 2 af i alt 10 hold, og pigerne nr. 6 af 8 hold. (Referat i N.T. 8. april 1920).

I 1920’erne sker der ikke de store forandringer i foreningen. Man har den årlige opvisning, der siden 1911 traditionelt bliver afholdt 2. påskedag, og der er i reglen 4-5 hold: Mænd, drenge, damer og piger, evt. småpiger. Fra 1924 omtales tillige et ”småbørnshold”. At helt små børn var med til gymnastik, som man ser det så meget i dag, er således ikke noget nyt. Der var ofte inviteret et eller to hold med fra nabosognene. Til opvisningen om eftermiddagen var der normalt et lille orkester på 3 mand, der blev forøget til 5 til ballet om aftenen, og fra 1924 trykker man en plakat til ophængning på offentlige steder, i butikkerne og på Glasværket. Man havde også andre former for underholdning i form af aftenunderholdning, bl.a. et år med forfatteren Hakon Mielche, hvis far var glasmager, og i 1926 begynder man på folkedans.

Man meldte sig i 1915 ud af Præstø Amts Skytteforening og i 1918 ind i Præstø Amts Gymnastikforening, P.A.G. Hermed havde man klart forladt skytteforeningstanken. Man var i øvrigt af og til med til amtsopvisningerne og tilsyneladende altid repræsenteret ved amts-generalforsamlingen, idet der vælges specielt repræsentanter til disse, og det var både til den gamle skytteforening og efter 1918 til P.A.G.

I 1930 kunne foreningen fejre 40-års jubilæum, og det blev gjort med et stort stævne på den traditionelle 2. påskedag, der morsomt nok netop var d. 21. april det år, selve stiftelsesdagen. Stævnet blev udførligt omtalt i Næstved Tidende dagen efter. Først var der opvisning af et drenge- og pigehold, det sidste under ledelse af Ragnhild Larsen, der året før havde afløst frk. Nielsen på den post, men frk. Nielsen blev senere flere gange hentet tilbage. Dagen blev særlig festlig, fordi der skulle indvies en fane, foreningens første og eneste fane i mange år. Det var blevet forberedt siden november 1927, hvor man til en fest for glasmager Theodor Lennartz, der havde været medlem af bestyrelsen i 25 år, de sidste 9 år som formand, men nu flyttede til Næstved. (Det var åbenbart langt væk den gang). Ved denne fest lovede damerne at skaffe foreningen en fane, noget som Th. Lennartz længe havde ønsket. Nu fik han løftet i afskedsgave. Lennartz var tilsyneladende ikke selv til stede, han kan have været syg, derfor blev det i stedet for lærer Skov, tidligere gymnastikleder i Fensmark, nu formand i P.A.G., der talte for den nye fane, der blev overrakt af en kvindelig fanebærer, navnet kendes desværre ikke, til foreningens formand, glasmager Alfred Hansen. Formanden takkede, især de kvindelige gymnaster, der havde skaffet foreningen den smukke fane. Festen sluttede med opvisning af et kvindehold på 20, der viste ”Snoghøjgymnastik”, og et herrehold på 17 under ledelse af Johan Hoffmann. Han havde været leder af mandegymnastikken siden 1920 og bl.a. været på ”delingsfører-kursus”. Her har man endnu brugt den militære betegnelse. Der var dog også andre, der ledede herregymnastikken i disse år, bl.a. lærer Johannes Essendrop. Det er i det hele taget vanskeligt at se, hvem der ledede gymnastikken i de første 40 år, de er kun sjældent nævnt i referaterne. I 1905 omtales en oversergent Andersen fra Næstved, de måtte ofte hentes udefra, og i 1919 havde man inviteret seminarielærer Buus fra Vordingborg til at instruere kommende ledere.

Jubilæumsåret 1930 var i øvrigt blevet fejret med en maskerade i februar, og endelig vedtog man på en ekstraordinær generalforsamling i november nye love. Der er ikke de store forandringer. Formålsparagraffen, som alle foreningslove begynder med, lød nu:”Foreningens Formaal er at samle Fensmark Sogns Ungdom til Gymnastik og anden sund legemlig Opdragelse”. Hermed åbnede man mulighed for andre idrætsformer. I øvrigt lægger man mærke til, at det endnu ikke er for fornøjelse, men for ”Opdragelse”. Bestyrelsen, der i 1919 var blevet udvidet til 7, måske for at kunne få frk. Nielsen med, er nu igen kun på 5 medlemmer, hvoraf mindst 4 skal være aktive. En lidt streng, men sikkert god bestemmelse.

Blandt de ledende medlemmer siden 1900 er det nævnt, at formanden i 1902 var glasmager F. C. Christiansen, og det vides ikke, hvornår han trådte til. Han afløses i 1905 af glassliber Sophus Jensen, der var formand i 13 år til 1918, hvor han afløses af tidligere nævnte glasmager Th. Lennartz til 1927. Herefter går det lidt hurtigere med udskiftningerne, glasmagerne Einer Hansen og Alfred Hansen er kun formænd i 2 år hver. I 1920 var gårdejer Frederik Ulrichsen kommet ind i bestyrelsen, og selvom han aldrig var formand, så blev han mere en nogen anden foreningens mest trofaste medlem, idet han sad i bestyrelsen i 40 år, de fleste som kasserer og sekretær.

 

Årene 1930 – 1960.

 

Det første tiår af denne periode var præget af flere store nye aktiviteter. Ikke så meget på gymnastikkens område. Her har man fortsat 4-6 hold ved den årlige opvisning på 2. påskedag. Det er de traditionelle hold, nu incl. Motionshold, som dog ikke altid bliver repræsenteret. Første gang motionshold nævnes er i 1920, hvor der i referatet er tale om ”Saafremt der var tilslutning nok et Motionshold”. Ellers er det først i 1930’erne, at det rigtig slår igennem. Man har også de sædvanlige vanskeligheder med at skaffe ledere, både til herre- og damehold, og frk. Nielsen må flere gange træde til. For herre/drenge havde man Johan Hoffmann endnu et år, men i 1932 flytter han desværre til København. I 1937 var man for første gang repræsenteret på en landsopvisning med et børnehold. Amtsopvisningerne deltager man i med vekslende hold, nogen fast deltagelse synes der ikke at have været.

Den store fornyelse af aktiviteterne startede, da man i foråret 1934 begyndte at tage håndbold på programmet. Og det kunne man i henhold til de nye love fra 1930. Den 16. september 1934 afholdes det første håndboldstævne, desværre ved man ikke hvilke hold, der deltog, og herefter nedsættes et særligt håndboldudvalg og spillet bliver et fast punkt på foreningens program, men folkedans synes at være gledet ud. Der er det interessante ved netop håndbold, at det er en dansk ”opfindelse”, selvom der har været spillet forskellige boldspil lige siden oldtiden. Men løjtnant R. N. Ernst skulle være den første, der opstiller reglerne for det moderne håndboldspil, og det spilles første gang i Nyborg 1897. Også den kendte oberstløjtnant Holger Nielsen, ham med det kunstige åndedræt, har været blandt pionererne. Da Fensmark begynder at spille håndbold, var det et færdigt udviklet spil, og i 1935 stiftes Dansk Håndbold Forbund. Man var også kommet over begynderproblemerne, for selvfølgelig kunne damer heller ikke spille håndbold til at begynde med, men fra 1920 var det ikke mere noget problem. Håndbold er i modsætning til fodbold et spil, der har lige stor interesse for begge køn, og det vandt hurtigt indpas i skolerne, da det kunne dyrkes i enhver gymnastiksal. Det kunne også dyrkes hele året, i sal om vinteren og udendørs om sommeren. Håndbold har nok i væsentlig grad været et spil for yngre til helt unge, da det er hurtigt og kraftbetonet, ja, man skal næsten være akrobat for at score mål.

I Fensmark blev der i mange år kun spillet håndbold om sommeren. Man tog det som en naturlig fortsættelse af gymnastiksæsonen, der jo blev afsluttet med opvisningen 2. påskedag. En måneds tid senere begyndte så håndboldsæsonen, der varede til september, hvor man ofte afsluttede med et stævne eller turnering. I begyndelsen havde man ingen fast bane. Man spillede første gang i baghaven hos maskinarbejder Svend Petersen, en anden trofast gymnastikforeningsmand, der senere var med til at starte badminton. Men forholdene her var nok ikke så gode, så man flyttede over på Villum Sørensens mark øst for ”tørvevejen”, hvor man spillede snart det ene sted snart det andet sted alt efter de afgrøder, der var på marken. Glasmager Georg Nielsen, der var formand, da man startede med håndbold, fortæller, at når man spillede på marken, måtte nogle stykker møde op en halv time før de andre for at fjerne kokasser. Senere fik man endelig fast bane på det nylig opførte stadion, som nu ligger øst for skolen med adgang fra Villavej. Her blev der senere, 1958-59, bygget et klubhus af samtlige sportsforeninger, og det benyttes endnu. Således fortsatte håndbolden med at være et sommerspil, først i 1966 har man vintertræning i Herlufsholm Hallen. Problemet var jo, at man ikke havde nogen egnet sal i Fensmark, de var ikke store nok, man bruger derfor forskellige udenbys muligheder, CF-kasernen og Næstved Hallen, til man endelig får en hal i Fensmark, men herom senere.

Udover denne sportslige fornyelse kom der i 1930’erne flere andre aktiviteter, men på det underholdende plan. Således tog man i 1931-32 på skovtur til Fakse Ladeplads og til Præstø Fed, og man havde nogle år maskerade om foråret, men det synes kun at være få år. Derimod kom der i 1931 en aktivitet, som fik længere varighed, man begyndte at afholde andespil, det man i dag ville kalde bankospil. Dengang var det med rigtig levende ænder og gæs. Indtil det blev forbudt, og man måtte gå over til frosne varer. Dyrene stod i en hønsegård udenfor Forsamlingshuset, og her gik man ud og hentede sin gevinst og bar den hjem under armen. Disse andespil var en god indtægt for mange foreninger, og er det endnu, men med mange forskellige slags gevinster, købmandsvarer og andet, som man kan få forærende.

Maskeraderne holdt op, men til gengæld fik man fra 1937 en anden og mere varig underholdning om foråret, man begyndte at spille dilettantkomedie, og det blev en fast fornøjelse helt op i 1960’erne. Inden dilettantkomedierne overtog underholdningen, havde man haft aftener med koncert og foredrag, bl.a. et år med et 10-mandsorkester fra National Scala i København. De forskellige fester af den art, også opvisningerne, blev altid afsluttet med bal.

I 1940 nåede man så frem til det fine 50-års jubilæum, der blev fejret d. 22. september, men desværre i den mørke skygge af krigen og den tyske besættelse af Danmark. Man fik i dagens anledning en fin forhandlingsprotokol af sognerådet, og heri bad man lærer Peter Larsen om at skrive et forord. Han havde været førstelærer ved Fensmark skole gennem 30 år og havde altid stået Gymnastikforeningen nær, selvom han kun havde siddet i bestyrelsen i 2 år. Han havde givet de unge deres første gymnastikopdragelse. Han var en streng mand af den gamle skole,

men fulgte sine elever trofast op gennem årene. Hans forord i protokollen blev, ikke mindst på grund af krigen, et meget følelsesladet indlæg, ligesom alle talerne ved jubilæumsfesten var præget på samme måde. Efter at have rost foreningen for dens indsats gennem 50 år, ikke mindst for ungdommen, skrev lærer Larsen om foreningens start og nævnte nogle af dem, som havde betydet mest som ledere: Lærer Karl Skov, Johan Hoffmann og frk. Nielsen, der endnu det år ledede pigeholdet. Dernæst fulgte et afsnit om selve festen, – og da hans indlæg til bogen først blev skrevet senere, – med mange taler og sange. Til slut et meget personligt afsnit om fremtiden, som nok ikke kunne være trykt i dagens aviser dengang.

Han skrev bl.a. efter at have nævnt den tyske besættelse: ”Og under denne Besættelse lever vi stadig. Der var baade Sorg og Harme i Danmark over denne Besættelse. Og den Sorg og Harme er blevet større og større efterhaanden som Tiden er gaaet, men der er samtidig sket det, at vi mere og mere er vaagnet op til national Forstaaelse og Samhørighed. Aldrig har vist det danske Folk i den Grad som nu følt sig som danske, og aldrig har vi staaet mere enigt sammen som nu”. (De som i vore dage har så travlt med at fortælle, at danskerne i de første år var ligeglade med den tyske besættelse, ja, nærmest var nazister, burde læse dette forord, der blev skrevet mindre end et år efter 9. april).

Det følgende tiår er først og fremmest præget af optagelsen af endnu en vigtig sportsgren: Badminton. Der blev på en ekstraordinær generalforsamling d. 21. november 1941 nedsat et badmintonudvalg, og allerede i marts 1942 afholdes et stort stævne, klubmesterskaber, med deltagelse af følgende: 24 i herre-single, 12 par i herre-double, 6 i dame-single, 5 par i dame-double og 13 par i mixed-double. Det var virkelig imponerende og viser, hvordan noget nyt straks griber om sig, alle skal prøve, og badminton er noget, der kan dyrkes i enhver gymnastiksal. Den første formand for badmintonudvalget var glassliber Rolf Carlsson, men han blev året efter erstattet af maskinarbejder Svend Petersen, der samtidig kom ind i bestyrelsen, hvor han sad i 22 år til 1964, og som tak udnævnt til æresmedlem. Man spillede først i Forsamlingshuset, men kun ét år, så fik man af sognerådet lov til at spille i skolens gymnastiksal under protest fra lærer Larsen, der betegnede badminton som noget nymodens pjat, (citat Svend Petersen).

1942 stod rigtig i badmintonens tegn. Allerede en måned efter klubmesterskaberne afholdes et stævne med udenbys deltagelse, Toksværd og Næstelsø. Men de andre sportsgrene blev ikke glemt. Man afholdt det traditionelle gymnastikstævne på 2. påskedag, men der sker ikke nogen væsentlig udvidelse af denne aktivitet før i 1950’erne. Også håndboldsspillet fortsatte uændret. I 1944 havde man et stævne med deltagelse af ikke mindre end ni klubber fra omegnen, og i 1946 havde man et hold tilmeldt Sjællandsturneringen og blev meldt ind i Dansk Håndbold Forbund, DHF.

I 1944 tog man igen folkedans på programmet, nu med gartner Laurits Nielsen som en ivrig leder, der året efter sendes på folkedanserkursus. På underholdningssiden fortsatte de to vigtige aktiviteter: Andespil og dilettantforestillinger, ja, i 1949 havde man ikke mindre end to forestillinger, både forår og efterår. Som noget nyt afholdes fra 1948 fastelavnsfester med tøndeslagning for børn; det fortsatte op gennem 1950’erne, hvor man enkelte år også har haft tøndeslagning for voksne med maskerade. Man havde fortsat forskellige former for aftenunderholdninger, således viste Flensted Jensen i 1948 sin film om den berømte Amerika-turne med danske gymnaster.

Glasmager Georg Nielsen, der havde været formand fra 1939, og også i flere år leder af både gymnastik og håndbold, blev i 1947 afløst af glasmager Peter Ulrichsen, der herefter var formand i 22 år, og var den sidste glasmager på denne post. Det skal tilføjes, at han også var formand i 3 år fra 1932-35, dvs. formand i sammenlagt 25 år og bestyrelsesmedlem fra 1931-69 med undtagelse af to år. Når hertil kommer, at han var fast fanebærer fra 1931.61 og leder af herregymnastikken i mange år, m man nok sige, at Peter Ulrichsen virkelig ofrede sit liv for Fensmark Gymnastikforening og sammen med sin bror, Frederik Ulrichsen, der sad i bestyrelsen i 49 år, er der ingen, der har ydet en større indsats i foreningen end de to brødre Ulrichsen.

I 1944 nævnes for første gang Sportssammenslutningen, der foruden gymnastikforeningen omfattede Holmegaards Glasværks Boldklub og Idrætsforeningen. Denne sidste var startet af bokseren Willy Christensen, der blev Danmarksmester i weltervægt boksning og måske den dygtigste sportsmand Fensmark har fostret. Denne første Idrætsforening dyrkede derfor naturligvis først og fremmest boksning og også vægtløftning, men de var også de første til at drive Fri Idræt på det nye stadion fra 1943. Vi har ikke Sportssammenslutningens protokoller og ved ikke, hvad man egentlig drøftede, men i 1950’erne og følgende år er spørgsmålet om en sammenslutning af Fensmarks sportsforeninger blevet drøftet gang på gang uden at føre til noget. Mest positivt har været en række fælles sommerstævner, det første i 1951.

Den 17. september 1950 fejrede man 60-års jubilæum ved en sammenkomst i Forsamlingshuset. Festen er refereret i Næstved Tidende dagen efter. Det fremgår heraf, at man endnu havde i det mindste to af foreningens stiftere med, nemlig Hans Andersen, Kongsted, og Peter Jensen, Næstved. Den tredje – og nok den vigtigste af den nu ældre herrer – Ludvig Rasmussen er ikke nævnt. Han har muligvis været syg, da han døde 2 år senere, men alle tre blev udnævnt til æresmedlemmer, står der. Efter flere taler af bl.a. frk Nielsen, Georg Nielsen og Johan Hoffmann sluttede festen som sædvanlig med en ”svingom”.

I det sidste tiår af den periode, vi her beskæftiger os med, 1950’erne, sker der ikke de store forandringer. Det mest positive sker på gymnastikområdet, idet man nu kan notere, at der til den årlige opvisning er væsentlig flere hold end de traditionelle 4- højst 6 hold, man hidtil var mødt op med. Nu er der mindst 7- 9 hold, i 1950 således 9 hold, hvoraf 3 hold små piger, 2 drengehold og de sædvanlige 4 voksenhold, inc. Motionshold. Det fortsætter på samme måde de følgende år, og det er således blandt de små, både piger og drenge, forøgelsen sker, og det tegner jo godt for en forenings fremtid. I 1954 er det i øvrigt sidste gang, at man afholder opvisningen på 2. påskedag, det har nok ofte været lidt for sent på året, og herefter holdes opvisningen på lørdage i sidste halvdel af marts, bl.a. på ”Bygningen” i Næstved. Det er svært at holde rede på lederne, da de sjældent er nævnt i referaterne. Man havde dog i disse år flere trofaste ledere, der var med i mange år. Hos herrerne Peter Ulrichsen og hos damerne fru Else Bach, der var leder fra 1943-46 og 1950-59, og som desuden sad 9 år i bestyrelsen.

På det underholdningsmæssige område sker der flere fornyelser, og man lægger mærke til, at til aftenunderholdninger begynder man med finere og derfor dyrere arrangementer. Således havde man 1951 ”Bror Kalles” orkester til ikke mindre en 1000 kr. Det var sikkert mange penge dengang, men man begyndte også på noget, der sikkert var meget billigere, en lokal ”Gøglervogn” i 1952. Dette var sikkert inspireret af den meget populære udsendelse i radioen med samme navn. Disse amatøraftener fortsatte gennem 1950’erne; fra 1957 synes der at blive en tradition for, at det afholdes skærtorsdag med bal bagefter. Man begynder også at afholde nytårsbal fra nytår 1953/54, første gang med optræden af parodisten Egon Peters. Den på det tidspunkt populære ”Præmiewhist” blev forsøgt i 1954. De to faste underholdninger: andespillet og dilettantkomedierne fortsatte gennem hele årtiet, mens fastelavnsfesterne og maskerade synes at være afholdt sidste gang i 1956.

I 1960 havde foreningen 70-års jubilæum, men det blev ikke markeret, da man ventede på et 75-års jubilæum. Til generalforsamlingen i 1960 gik Frederik Ulrichsen af som bestyrelsesmedlem efter af have siddet i 40 år; de fleste som kasserer og sekretær. Han udnævntes naturligt nok til æresmedlem.

 

Årene 1960 – 1990.

 

1960’erne gjorde sig særlig bemærket ved, at to af de traditionelle aktiviteter hørte op. Først gik det ud over dilettantkomedierne, der blev spillet sidste gang i 1963. Et forsøg på at genoplive dem i 1965 var forgæves. Fodboldklubbens tilsvarende forestilling spillede sidste gang i 1961. Nu var det gymnastikforeningens tur til at mærke konkurrencen fra det stærkt udbredte fjernsyn i Danmarks Radio. Man begyndte fjernsynsudsendelser i 1954, og det tog langsomt livet af mange af de traditionelle underholdninger, der især i landsognene havde været dyrket af foreningerne gennem 100 år. I 1969 kom farvefjernsynet, og så gik det stærkt; kun i vores nabosogne, Holme Olstrup og Toksværd, har man formået endnu at afholde de klassiske dilettantkomedier.

Den anden forandring var nu ikke udtryk for manglende interesse for sagen, måske tværtimod. Badminton var stadig meget populært, hvilket tyder på en enorm udvikling. Det var måske derfor, at badmintonspillerne i 1969 ønskede at danne deres egen forening. Det var med den lidt søgte begrundelse, at man ikke ønskede at betale kontingent til både P.A.G. og DHF. Det kan ikke have været det helt store problem. Det var nok snarere, fordi man efter et samarbejde med gymnastikken gennem 28 år ønskede at gå sine egne veje, og foreningen består endnu i bedste velgående som Holmegaard Badmintonklub.

Samtidig med denne adskillelse arbejde man fortsat på en sammenslutning af sportsforeningerne, og dette førte i 1967 til dannelsen af Holmegaard Idræts Union. Den fik dog heller ikke nogen lang levetid, allerede i 1971 konstaterede man på generalforsamlingen i Gymnastikforeningen, at ”Holmegaard Idræts Union tilsyneladende igen har indstillet sin virksomhed”.

Fastelavnsfesten i februar var hørt op, men skærtorsdags-festen fortsætter gennem hele tiåret. Således havde man i 1968 Kaj Løvring til at underholde. I 1965 havde der været noget ballade ved påskeballet. Politibetjent Laier havde været tilkaldt, og man besluttede på et bestyrelsesmøde efter festen, ”at man ikke mere ville afholde popbal”, hvad der så mentes med det, og man afbestilte den til november reserverede aften i Forsamlingshuset. Det sidste egentlige andespil blev afholdt i 1967. I1968 blev det kaldt ”gevinstspil”, og der synes at blive en pause.

Den 25. september 1965 blev der holdt 75-års jubilæum, som man desværre ved meget lidt om, da det ikke er refereret i protokollen. Det var blevet foreslået at få Lilli Broberg til at underholde, men det vides ikke, om hun kom. Det har nok været det sædvanlige kaffebord med taler og dans bagefter.

På det sportslige område hører man meget lidt til gymnastikken. Der er de sædvanlige problemer med ledere og også pladsproblemer, men dette skulle være blevet meget bedre efter at skolen i 1961 byggede endnu en gymnastiksal, så man nu havde tre træningsmuligheder. I øvrigt begyndte man også at gå udenfor sognet; således i 1967, hvor der holdes opvisning i Næstved Hallen, måske fordi de andre muligheder var optaget eller for små. Det er på dette tidspunkt, 1966, at også håndboldspillerne begynder på vintertræning i Herlufsholmhallen. Om håndbold ved man i øvrigt, at man i 1967 havde en turnering i august med deltagelse af 17 hold.

Ved generalforsamlingen i 1967 ønskede Peter Ulrichsen at trække sig tilbage, men blev overtalt til at fortsætte til 1969, hvor han blev afløst af lærer Ejvind Johansson, der hermed brød mange års monopol blandt glasmagere på denne post. Der var dog også andre blandt sognets beboere, der gjorde sig gældende i bestyrelsen. I 1966 gik Børge Hansen, Kalkerup, ud af bestyrelsen efter at have siddet der i 28 år; nogle år som kasserer. Han fortsatte et par år som suppleant og blev i 1968 udnævnt til æresmedlem for sit trofaste arbejde for foreningen. Glasværksfolkene vendte tilbage med elektriker Leif Jørgensen som formand, 1971-73, og glassliber Niels Pallisgaard fra 1975-79. Siden er det især de handelsuddannede, der har beklædt formandsposten. Først halinspektør Bent Hagerup-Rasmussen, 1979-81, og herefter er det ansatte ved Handelsbanken, Lars Peter Jensen, Carsten Elkjær og sidst Allan Andersen til 1988, hvor der sker en radikal ændring af foreningens organisation, hvorom senere.

Til nytår 1979/71 havde man vist nok det sidste nytårsbal, og i 1971 ophører flere andre af de traditionelle fester, således skærtorsdagsfesten, men der afholdes to gange ”Banko-spil”, som det nu blev kaldt, med præmier i form af stege, kaffe og andre købmandsvarer. Det blev foreløbigt sidste gang; den slags spil blev efterhånden af en næsten professionel karakter, som de små foreninger ikke kunne hamle op med. I 1977 foreslås det ligefrem at oprette en særlig ”Banko-forening”, der skulle afholde bankospil til fordel for de forskellige foreninger. Det blev nu nok ikke til noget.

Man må nu konstatere, at den næsten sociale opgave, som en forening som Gymnastikforeningen havde haft i ca. 80 år var hørt op. Det er nævnt, hvordan fjernsynet, især med indførelsen af farvefjernsyn i 1969 overtog familien Danmarks selskabelige opgaver. Der var ikke længere brug for de mange fester, baller, maskerader o.l., som havde været en væsentlig del af foreningens aktiviteter.

Nu er det en ren sportsforening. Man holder nok bal efter gymnastikopvisningen og afdelingerne holder mere private afslutningsfester, således afholder håndboldfolkene ”pakkefest” i klubhuset ved stadion, men det har ikke længere karakter af sognefester. Nu sker der til gengæld en rivende udvikling af det sportslige. Man deltager i højere grad i kreds- og amtsopvisninger og i håndboldturneringer. Forsamlingshuset, der i foråret 1972 var blevet omdannet til kro, kunne ikke længere benyttes, og træning og opvisninger foregår ofte udenfor sognet, især i Herlufmaglehallen, der var blevet rejst længe før Fensmark, fik en hal. Den begyndte man først at tale om i 1972. I december 1972 deltog gymnastikforeningen i en stiftende generalforsamling for en halforening i Holmegaard Kommune, som det nu hed efter kommunalreformen i 1969, der slog Fensmark sammen med sine to naboer mod øst, mens Rislev sogn overgik til Næstved.

Halforeningens formand var glasmager Knud Jacobsen, der med stor energi fik samlet de mange penge sammen til Holmegaard Hallen, der kunne bruges første gang til gymnastikopvisningen d. 16. april 1977, selvom den endnu ikke var officielt indviet. Det blev den først d. 15. maj. Også håndboldtræningen var begyndt i Holmegaard Hallen i april, og helt nye tider begyndte for sportsaktiviteterne i kommunen.

Gymnastikken havde igennem 1970’erne 8-10 hold med overvægt på de små: puslinge, 2-3 pigehold, hvor man taler om ”små, mellemstore og store piger”, men også juniorpiger, små og store drenge, springgymnaster og de sædvanlige herre- og damehold samt motionshold. Det synes dog, at det i nogle år kniber med herrer, ”Karle”, som de var kaldt fra gammel tid. I 1974 deltog motionsdamerne i det såkaldte ”Bøgeskovstævne” og klarede sig fint. I 1973 havde P.A.G.’s elitehold, både herrer og damer, givet opvisning ved det lokale gymnastikstævne, og man knyttede sig således mere og mere til de store organisationer; det gav erfaringer og større samarbejde mellem foreningerne. I 1972 blev der for første gang nævnt et hold for rytme-damer, og foreningen må anskaffe båndoptagere, da alle gymnastiklederne vil benytte musik til træningen. Rytme-gymnastikken var for alvor ved at trænge igennem, og der er i dag en enorm forskel på den gymnastik, man udførte for bare 20-30 år siden og til i dag.

Også håndboldafdelingen kunne notere en stor fremgang blandt de helt unge. I 1971 tilmelder man både et herre- og et damehold til turneringen, men det kniber også her med trænere. Alligevel bliver begge hold nr. 1 ved amtsmesterskaberne i 1972. I 1973 var der 9 hold med i turneringen, og både damer og herrer blev nr. 1 i deres række. Man har i disse år sommerhåndbold, og i 1974 er her 2 dame- og 2 herrehold, der klarer sig godt i både turneringen og ved amtsmesterskaberne. Der er desuden for første gang i flere år et drengehold og ikke mindre end 6 pigehold. Pigerne er også her i flertal. I 1975 blev P.A.G.’s amtsmesterskaber afholdt på Fensmark stadion, og man holdt sommerstævne sammen med HGB. I april 1979 afholdtes Nordiske Mesterskaber i Holmegaard Hallen for herre ynglinge i håndbold. Det var det hidtil største arrangement i den nye hal. Ved generalforsamlingen i 1979 konstaterede man, at der aldrig har været så mange medlemmer, 337 gymnaster og 132 håndspillere, i alt 470.

·

Fensmark IF Gymnastikafdeling