Ole skriver:
“Min far kom fra Toksværd hvor min farfar, Ejnar Andersen og min farmor, Hansine Andersen, boede. Min farfar var engang postbud i Fensmark og min farmor tjente på en herregård.
Da min far, Flemming Fog Andersen og min mor, Eli Fog Hansen (kaldet Anna), mødte hinanden, flyttede de til Fensmark, hvor de fik lejlighed i “frysehuset”, som var beliggende på vejen oppe ved Brøns.
Se flere billeder fra Brøns Hansen
Min far arbejdede på Holmegaard Glasværk i 49 år. Jeg spurgte ham om, hvorfor han ikke tog det sidste år med, så han kunne besøge Dronning Margrethe. Hans svar var, at Dronning Margrethe kunne komme til ham, da det jo var ham som havde jubilæum. Ja, humor havde han! Min mor arbejdede også på glasværket, indtil hendes syn blev forværret. Dog havde hun mig med bagpå cyklen, når der skulle afhentes aviser på banegården i Holme Olstrup. Det var på det tidspunkt, vor hun hjalp til hos, mormor Ellen Fog, der havde kiosken sammen med, morfar Torvald Hansen. Senere overtog min moster og onkel kiosken, hvor min mor også hjalp til.
Se flere billeder fra Holmegaard Glasværk
Mine forældre byggede hus på Stadionvej 2A, idag 2B. I huset blev der indrettet et værelse med et lille køkken. Her flyttede min farmor ind da min farfar døde i 1958. Min farmor døde i 1967.
Min farfar var også dirigent i Urania i en periode, indtil han døde i 1949. Min farfar var desuden gift med en Vigan, inden han giftede sig med min mormor. Vigan-familien var bøhmere.
Min Oldefar er Peter Hansen, som vist nok er den der har ejet Brugsen længst.
Historien om Holmegaard Glasværk.