Signe Bang efterlyste i 2018 “kæmpehovedet” skabt af Arne Bang.
Se flere billeder af Arne Bang
Efterlysningen lød således:
“På Chr. Winthersvej i Fensmark bag hesteskolågen stod i mange år dette kæmpehoved, som min farfar Arne Bang havde lavet. I familien husker vi ikke hvem der købte hovedet, ej heller hvornår.
Kan nogen fra Fensmark mon hjælpe?
For nylig fik Nye & Gamle Fensmark en henvendelse fra Else Laurberg.
Else fortæller:
“Fotos nedenfor af “kæmpehovedet” er fra ca. 1971. De personer der ellers ville kunne give informationer er desværre døde. Da jeg startede med at komme hos familien i 1969 stod hovedet allerede i haven. Køberen var min svigerfar kaffegrosserer J.C. Jensen Oase kaffe. Han havde et hus som min mand overtog på Tågeskov Overdrev i Everdrup. Min mand og jeg flyttede senere til Rønnede, hvor hovedet fulgte med og senere til Albertslund, hvor hovedet stod foran huset under et stort træ.. Vi blev altid betegnet som “dem med hovedet”. I 1997 flyttede vi til Frederiksberg og hovedet blev i Albertslund. Hovedet er tilsyneladende gået til”.