Foto: Linette Bach
Et smukt sted med en lille lysning, som rummer en sød lille historie.
Erik Brygmann skrev således:
“Foruden Glasværket bidrog også Chr. Winther stærkt til at gøre Fensmark til noget særligt. Når vi i vores barndom fortalte fremmede mennesker, hvor vi boede, slog det sjældent fejl, at de fleste gav sig til at citere Chr. Winthers ”Hvor Fensmark hæver sit kirketelt”, og gennem år og dag kom der en masse turister ind gennem porten for at kigge på bygningerne, og nogle spurgte også, om de måtte gå ned i haven for at se højen, som Chr. Winthers mor en tidlig morgen bar ham ned til, for at han kunne få lejlighed til at se solen stå op over mosen”.
Augusta Hannibal skrev således i sin erindring;
Hvor Fensmark hæver sit kirketelt
Med røde top mod sky
Og smiler over til Gisselfeld og Vester Egede by.
Og ned til mosen, hvor tørvene gror…
“Således skrev Chr. Winther i et af sine mange smukke digte om sin fødeby med den smukke udsigt ned til mosen, hvor tørvene gror. Det indtryk, han som 5-årig fik, da hans mor en tidlig morgen tog ham med ud i præstegårdshaven og lod ham se solopgangen ind over den skønne mose, prægede hans sind så dybt, at han måtte skrive om det. Og ligesom Chr. Winther gav sig til at skrive om sine minder fra sin barndommen, ligeledes får jeg, selv om jeg hverken er digter eller forfatter, også lyst til at skrive om minderne fra min barndom på Holmegaards Glasværk, ikke alene om mosen, men om lidt af hvert, hvad jeg mindes fra min barndom og første ungdom”.
Christian Winther blev født 29. juli 1796 på Fensmark Præstegård ved Næstved, død 30. december 1876 i Paris.
Læs hele Erik Brygmanns fortælling, HER.
Se flere billeder som omhandler Christian Winther, HER.
Mindesten for Christian Winther blev rejst i 1920, og Augusta Hannibal har nævnt mindestenen i sin fantastiske erindring.
Nye & Gamle Fensmark kan også fortælle, hvordan mindestenen blev transporteret til Fensmark:
“Mindestenen blev på en blokvogn transporteret af glasmagere og slibere helt ude fra Dyrehaven (Dyrehaven er det skovstykke, man kører igennem, når man skal fra Holmegaard til Skuderløse). Vi brugte nogle løse skinner, som vi flyttede hele tiden. Det tog et par aftener, men så var den også fremme. Præsten måtte nedlægge sin mødding for at give plads til stenen. Da stenen skulle afsløres, havde Karl Schlüter arrangeret et stort optog fra stenen til teglværket, hvor festen skulle holdes”, skriver Holger Hansen i sin erindring.
Læs hele Holger Hansens erindring.
Chr. Winther. Kilde: Det Kongelige Bibliotek
Læs hele Chr. Winthers bidrag til Fensmarks historie.