Lis Larsen fortæller om kobberkarret
Det store kobberkar var i mange år noget af det første, man mødte, når man kom ind på pladsen foran Holmegaards Glasværk. Det har stået foran Jacob E. Bangs lille tegnestue fra 1930, og det har stået ved direktionskontoret fra omkring 1950 (nok i forbindelse med jubilæet i 1950). Kobberkarret var udstyret med et springvand og en svane.
Foto er udlånt til Nye & Gamle Fensmark af Næstved Museum
Kobberkarrets oprindelige formål er uvist. Måske blev det brugt til rensning af aske i glasværkets første tid, hvor man brugte bøgeaske i stedet for soda. Det blev også brugt til opbevaring af træforme, så de kunne holde sig våde.
Da jeg fik kontor i direktionsbygningen (bageste rum), fik jeg kobberkarret som en del af mit ansvarsområde.
Lis Larsen
På et tidspunkt skulle hele gårdspladsen graves op, fordi man ville undersøge jordbunden, og så skulle man finde en midlertidig placering til blandt andet kobberkarret. Dengang brugte man den store tørvelade som depot. Her stod i forvejen gamle tørveredskaber, maskiner til presseglas, ja endda en gammel kuffert fra en tidligere rejsende sælger fra Odense og meget mere. Der var bare det problem, at tørveladen ikke kunne aflåses, så alle og enhver kunne gå ind. Da gik da heller ikke lang tid, før kobberkarret var væk. Blandt mange af os medarbejdere var der ingen tvivl, det var stjålet og smeltet om, og til dato er der ingen (bortset fra tyven selv) der ved, hvem der stod bag denne ugerning. Glassamlingen fra Odense Glasværk var også placeret i tøveladen, men det rum var heldigvis aflåst. For en sikkerheds skyld skyndte vi os at få den uvurderlige samling flyttet til kælderen, hvor den var i større sikkerhed.
Som sagt var kobberkarret en del af mit ansvarsområde, og når vi turistførere og andre bød gæster velkommen, gjorde vi det ofte ved kobberkarret, og hen ad vejen begyndte det at fungere som en ønskebrønd, hvor både voksne og børn kastede mønt i og fremsatte et ønske.
Kobberkarret. Foto udlånt af Ole Olsen som står til højre.
Op til vinteren skulle jeg sørge for at karret blev tømt, så frosten ikke ødelagde det. Svanen blev afmonteret og bragt til Glasværkets VVS-værksted og jeg kunne samle mønterne op. Der var gerne omkring 150 kr., som jeg sendte til Børnenes Kontor.
En lille krølle på denne historie oplevede jeg engang, da jeg holdt et foredrag om Holmegaards Glasværk på Næstved Museum i Boderne i Næstved. I pausen kom “Søren Blik” fra VVS-værkstedet op og gav mig en pakke, hvori Svanen lå. Jeg blev vældig glad, og kunne med det samme give den videre til Næstved Museum, der senere er blevet en del af Museum Sydøstdanmark.
Der er følgende kommentar til historien fra tidligere pibeanfanger, Svend Aage Nielsen:
Karret blev IKKE stjålet fra Tørveladen. Det blev transporteret til Jakobsen Maskinværksted og stillet udenfor værkstedet hvor det skulle have rettet kanterne. Allerede dagen efter var det forsvundet.