Nye tider på Holmegaards Glasværk efter år 2000
Jeg, Lis Larsen, har været ansat på Holmegaards Glasværk siden 1972. Først som vikar i Glasboden, Jacob Bangs tegnestue fra 1930. Siden blev jeg ansat som guide, bl.a. fordi jeg kunne både tysk og engelsk, og i 1974 blev jeg chefguide, og det var jeg har i mange år. Men dette indlæg kommer til at dreje sig om årene i det nye århundrede.
Efter århundredskiftet skete der for alvor noget med Holmegaards Glasværk. I 2004 købte manden bag Stone Invest, Sten Gude, Holmegaards Glasværk, og sammen med direktør Peter Normann Nielsen ville man lave området om til ”Holmegaard Entertainment”, og den ændring var jeg med til.
Selskabet Holmegaards Entertainments formål var ”at drive oplevelsescentret på Holmegaard-arealerne i tilknytning til glasværksproduktionen i tilsvarende koncepter på andre lokationer herunder restaurationsvirksomhed samt dermed efter bestyrelsens skøn beslægtet virksomhed.” (kilde: HOLMEGAARD ENTERTAINMENT A/S i Holmegaard – CVR API)
Det var utroligt spændende at være med til at bygge det op. Jeg var på det tidspunkt chefguide, og jeg kunne Glasværkets historie forfra og bagfra, og jeg kunne jo godt se, at mængden af turister ville øges voldsom og det var jo mit hovedområde på det tidspunkt. Film blev lavet omkring historien.
I 2006 var man så langt med planerne, at Selskabet ”Holmegaard Entertainment A/S” kunne åbne oplevelsescenteret “Det levende Glasværk”, og Kähler Keramik kunne købes for at indgå centret.
Der var stor fest ved åbningen april 2006. Vi plejede ved festlige lejligheder at høre ”vores” orkester, Urania, spille, men samarbejdet med dem sluttede 2004. De nye direktører kunne ikke se meningen med at have et orkester, og nok heller ikke økonomisk. Der kom i øvrigt ikke mange lokale til åbningen.
I 2007 blev Holmegaard Entertainment udvidet med eget Bryghus, Chokoladefabrik og Bolsjekogeri, og man åbnede i slutningen af året nye bygninger med blandt andet arbejdende værksted og en historisk udstilling med Kähler Keramik, og fremtiden tegnede lyst.
I 2008 overtog Rosendahl Design Group rettighederne til at producere, distribuere og markedsføre produkter under varemærket ”Holmegaard Glasværk”. Samtidig overtog de hele Holmegaards Glasværks meget store prøvesamling af glas, der omfattede tusindvis af glas fra Holmegaards Glasværks start i 1825 og frem. Hele samlingen overlod man vederlagsfrit til Næstved Museum, der måtte i gang med et omfattende registreringsarbejde. (Man kan læse mere om prøvesamlingen i dette indlæg: ”Lis Larsen fortæller om Prøvesamlingen på Holmegaards Glasværk”)
Foto: Linette Bach
Men samme år begyndte skyerne at trække sig sammen om Stone Invest. Det viste sig, at man arbejdede med lånte penge, og på et tidspunkt smækkede kreditorerne deres pengekasser i, og det endte med en konkurs, og det indbefattede desværre også Holmegaard Entertainment.
Den 19. september 2008 blev en sorgens dag. Alle os 205 ansatte blev kaldt sammen, og vi var klar over, at 140 skulle fyres. Navne på dem, der fik lov til at fortsætte, blev råbt op, og heldigvis for mig var mit navn blandt dem, men man kunne ikke rigtig være glad, for mange af ens kollegaer gennem adskillige år kom ikke til at høre deres navn blive nævnt.
I året 2011 blev Holmegaard solgt til 4 investorer og fik navnet ”Holmegaard Park”, og her blev jeg ansat på deltid.
Da vi mødte ind, efter der havde været lukke ned i tre år, var det et sørgeligt syn der mødte os.
I hytten stod stadig hvide papkrus med indtørrede kaffesjatter, og alt var forladt i hastighed. I mellemtiden var bygningerne beboet af duer, og der var også spor efter mår. Desuden opdagede man, at vandrørene ikke havde været tømt med det resultat, at de var sprunget.
Vi ansatte knoklede på, og lørdag 11. juni 2011 kunne man slå dørene op til en helt ny verden af oplevelser, aktiviteter, butikker, restauranter og meget andet i det tidligere Holmegaard Glasværk. Indvendigt var der også sket store forandringer på arealerne, hvor der nu var arbejdende værksteder side om side med udstillinger, butikker, spisesteder, bryggeri og et stort outlet med mærkevarer. Der blev produceret glas og turisterne kunne blæse eget glas, og der var en fin glasudstilling, Spisehuset kørte godt, Bryghuset kørte og et stort Outlet på 5.500 kvadratmeter blev også godt besøgt.
Men investering var foretaget for lånte penge, og da man åbnede, havde man oparbejdet en gæld på 13 millioner, så der gik kun nogle få måneder før, den ene af de fire direktører blev fyret.
Men det gik ikke, så fredag 19. juni 2012 blev de ansatte fritstillet, og dermed var aktiviteterne ophørt, og det endda lige op til, at turistsæsonen stod for døren. 16. juli blev Holmegaard Park erklæret konkurs.
Der gik nu et større arbejde i gang. Der skulle skaffe i omegnen af 125 millioner. Man (dvs. Næstved Kommune og Museum Sydøstdanmark) ansøgte fonde, og mange var villige til at yde større eller mindre tilskud. I 2016 fik ”Det Ny Holmegaard”, som projektet hed, et ordentligt løft; Realdania lagde 35 millioner, og i 2017 puttede Næstved Kommune 20 millioner i projektet, men der skulle alligevel gå yderligere tre år, før man d. 30. maj 2020 kunne indbyde til åbningsfest. De fremmødte kunne konstatere, at man havde valgt at kalde det nye oplevelsescenter for ”Holmegaard Værk.”
Jeg var selv til stede, og jeg glædede mig over, at de gamle bygninger kom til ære og værdighed. Jeg er ligeledes glad for, at man har sat glassamlingen i centrum og ydet Kähler Keramik en fremtrædende plads, men som en svoger sagde, mens vi gik rundt: ” Det er så fint alt sammen, men for jer, der har arbejdet her et helt liv, da er det en anden verden”. I gamle dage var der meget varmt, det kan der jo ikke være mere.
Men for os, der har lagt så mange timer på dette sted, springer minderne frem, når vi på pladsen foran bygningerne ser Arne Bangs ”Glaspuster” stå højt på en sokkel. Når vi ser Jacob Bangs relief ”Hånd, Ånd og Ild”, lavet i forbindelse med Holmegaards Glasværks jubilæum i 1950 og betalt af Smedeforeningen. Når vi ser Knud Kjølner Petersens glasmosaik udført efter tegning af Arne Bang, som havde ladet sig inspirere af svanen i Danneskjold-Samsøes våbenskjold. Ja, lige meget, hvor man vender øjnene hen, kan man se spor af en svunden tid. Jeg selv kan stadig selv fornemme duften af porse, birk, mose og meget andet, og tænke på, at jeg har været så heldig af opleve dette fantastiske sted, som nu er så meget anderledes.
Foto: Linette Bach