Fensmark Skole
Det første spor af en skole i Fensmark daterer sig tilbage til 4. januar 1742, hvor ”Sognedegnen Lunds Søn, Hans Lund, holdt sin første Time” i en nybygget skolebygning på ”10 Fag”. Der er efterfølgende forskellige indberetninger, hvor kirkens mænd har været på besøg for at vurdere standarden af undervisningen og de forskellige forhold. Blandt andet har man i 1784 opgjort inventaret til: 1 bibel, 1 boghylde, 1 bord, 5 bænke, 1 trætavle, 1 sandshus (til opbevaring af gulvsand), 1 jernkakkelovn og 1 ildtang. (læs mere her side 387: Historisk Samfund for Præstø amt, Aarbog 1946 (slaegtsbibliotek.dk)
Skolens administration
Ministeriet for Kirke og Undervisningsvæsnet var øverste myndighed frem til 1916, hvor de to områder fik hver sit ministerium. Under det var der i de enkelte herreder en skoledirektion, der bestod af Amtmanden for Præstø Amt og provsten for Hammer-Tybjerg Herred. I de enkelte sogne fungerede Skolekommissionen, og her var formanden frem til og med 1934 sognepræsten, men fra 1935 blev formanden udpeget af sognerådet. Desuden deltog et sognerådsmedlem og en borger fra det lokale samfund. Skolekommissionen havde det nærmeste tilsyn med skoleundervisningen og lærernes embedsførelse.
Udgangspunktet for nedenstående er en gennemlæsning af sognerådsprotokollerne fra 1863 til 1945. De er tilgængelige på nettet fra 1841 til 1945, men den første fra 1841 til 1868 er stort set ulæselig, (se selv: Fensmark-Rislev 1841-1868 (retrodigitalisering.dk) og nyere protokoller efter 1945 er ikke tilgængelige på grund af 75 års-reglen.
Lærere ved Fensmark Skole
I gamle dage skulle man indsende sin ansøgning til skoledirektionen, der bestod af amtmanden i amtet (Præstø Amt) og provsten (Hammer-Tybjerg Herred). Disse gennemså ansøgningerne, som derefter blev sendt videre til sognerådet, der udvalgte 3 i prioriteret rækkefølge. Kirken havde et stort ord at skulle have sagt, og derfor blev lærere ”kaldet” til deres embede, og nogle gange var det et krav, at man kunne fungere som kirkesanger og endda kunne spille orgel. I de fleste tilfælde fulgte skoledirektionen sognerådets indstilling.
Liste over lærere og lærerinder ved Fensmark Skole
Listen er ikke komplet; der mangler en del lærerinder fra 1889 og frem, men de er med i teksten. Den egentlige årsag til, at man må udvide lærerantallet, kommer i 1889, da sognerådet får en meddelelse om, at børn fra Sipperup ikke længere kan gå på Glasværkets Skole, og kommunen bliver derfor nødt til at ansætte en lærerinde, og det viste sig at være svært. De ansatte holdt ikke længe.
Næste udvidelse af lærerstaben bliver nødvendig i 1910, da Glasværket meddeler, at deres skole lukkes. Så kommer andenlærerstillingen i spil. I 1936 måtte man så se sig om efter en tredjelærer. Udviklingen i folkeskolen med udvidelse af fagrækken m.m. gjorde dette nødvendig.
Magnus August Mogens Theodor Kann, enelærer ved Fensmark skole 1863-1906
Karl Peter Andersen Skov, enelærer ved Fensmark skole 1906-1911
Lars Peder Larsen (lærer Larsen), førstelærer ved Fensmark skole 1911-1948
Jens Peter Vilhelmsen, andenlærer ved Fensmark skole 1911-1912
Jens Larsen, andenlærer ved Fensmark skole 1912-1914
Niels Oluf Johansen, andenlærer ved Fensmark skole 1914-1916
Fru Johanne Groth, lærerinde ved Fensmark Forskole 1911-1912
Fru With Hansen, lærerinde ved Fensmark Forskole 1912-1914
Fru Karen Madsen, lærerinde ved Fensmark Forskole 1914-1916
Frk. Alfrida Nielsen (frk. Nielsen), lærerinde ved Fensmark Forskole 1916
Hans Peter Larsen, andenlærer ved Fensmark skole 1916-1922
Johannes Essendrop, andenlærer ved Fensmark skole 1922-1928
Karl Emil Junggren, andenlærer ved Fensmark skole 1929
Georg Olsen Burrild, tredjelærer ved Fensmark skole 1936-1947
Magnus August Mogens Theodor Kann
På sognerådets oktober-møde 1863 er der 14 ansøgninger til stillingen som lærer ved Fensmark Skole. Ved Kann står der: ”meget duelig”. Der er en del, der er ”duelige”, og så er der én, der er ”duelig – spiller orgel”, men det bliver altså Magnus August Mogens Theodor Kann, der får embedet. (På grund af den ulæselige protokol har jeg opgivet at følge hans ”karriere” i protokollen). Kann blev født i 1842, så han har kun været 21 år, da han kom til Fensmark. Hans hustru hed Wilhelmine Sophie (Petersen), og ved folketællingen i 1880 har de 8 børn, og senere får de yderligere 2. I 1888 oplever ægteparret en tragedie. Deres sidste søn bliver født i februar, og allerede i april bliver barnet hjemmedøbt af pastor Selmer. I 1900 dør Kanns hustru, og (ifølge folketællingen fra 1901) Agnes Henriette Kann (deres 4. fødte) indtager pladsen som husbestyrerinde.
Der står ikke så meget om Kanns løn, men i 1901 kan man få en indirekte fornemmelse af lønsummen. Kann var jo også kirkesanger/degn, og i rigtig mange år nød han derfor fordel af ”højtidsoffer”. Det var penge, som menigheden betalte til de tre højtider, og det var med til at aflønne præsten og degnen. Der udviklede sig dog en del blæst omkring denne tradition, og i 1901 tager staten en beslutning, som kommer både præsten og degnen (her Kann) til gode. På februar-mødet 1901 behandler sognerådet en skrivelse fra Ministeriet for Kirke og Skolevæsnet, hvori der står, at højtidsofferet afløses af et fast årligt beløb. Til præsten udbetales 450 kr., læreren (lærer Kann) ved Fensmark Skole får 307,52 kr. og læreren ved Rislev Skole får 127,43 kr. (Hvis man er interesseret i at læse om ”højtidsoffer”, kan man gøre det her: 413 (Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XVIII: Nordlandsbaad—Perleøerne) (runeberg.org))
Kann bliver noget af en institution i Fensmark, og han fungerer i mange år som enelærer ved Fensmark skole. (se: Mindesten for Lærer Kann ved Fensmark gadekær – Nye & Gamle Fensmark (fensmarkby.dk)
Sipperup-børnene
I 1889 sker der noget, som driver udviklingen for skolen i Fensmark frem. På november-mødet 1889 behandler sognerådet en skrivelse fra inspektør Pontoppidan, Glasværket, om, at man vil opsige børnene fra Sipperup pr. 1. maj 1890. Disse børn kan derfor ikke længere gå på Glasværkets Skole, men må undervises på Fensmark Skole. Sognerådet drøftede denne nye udfordring, men besluttede at udskyde sagen til et senere møde.
Dengang var der mulighed for at oprette enten en forskole eller en pogeskole. Fordelen ved pogeskolen var, at lærerinden ikke behøvede at være eksamineret, så denne mulighed var altså den billigste. Der er dog ingen tvivl om, at skoledirektionen (amtet og kirken) foretrækker en uddannet (eksamineret) person.
Der må have været overvejelser om at vælge pogeskoleløsningen, for på januar-mødet 1890 beder sognerådet skoledirektionen om at få lov til at udskyde bygningen af en pogeskole, da kommunes budget er trængt.
I juni 1890 forespørger provst Waage, hvad kommunen har tænkt sig at gøre, når omkring 15 Sipperup-børn ikke længere kan gå på Glasværkets Skole. Sognerådet svarer, at man har foreløbig har placeret børnene i de yngstes og de ældste klasser (i 1. klasse gik elever mellem 7 og 9-10 år, og i 2. klasse gik de ældste elever, (hvis de blev fundet egnet)), og hvis det viser sig, at børnetallet er for stort, vil man genoptage spørgsmålet, men at man endnu ikke har taget nogen beslutning. Provsten er dog vedholdende, og i august 1890 foreligger der en skrivelse, hvori han henviser til ministeriet, der pålægger sognerådet at finde en ordning inden årets udgang, samt at ansætte en andenlærer eller en eksamineret lærerinde. Sognerådet svarer, at det påtænker at leje sig ind i Samlingshuset, som er under opførelse. Her vil man kunne få plads til omkring 25 børn. Desuden vil man ansætte frk. Agnes Henriette Kann som lærerinde. (Se hendes familie her: Familie Magnus August Mogens Theodor Kann / Wilhelmine Sofie Petersen (F2355): Slægten Kann (kanns.dk)
På oktober-mødet 1890 foreligger der en skrivelse fra skoledirektionen, hvori de sanktionerer brugen af lokalet i Samlingshuset samt ansættelse af frk. Kann fra 1.november. (Agnes Kann har ikke nogen uddannelse), Men samtidig pålægges det sognerådet at lade en ny skolebygning opføre samt at ansætte en eksamineret lærer/lærerinde. Planer for disse tiltag vil skoledirektionen gerne have snarest. På næste møde i november er der endnu en skrivelse fra skoledirektionen, at det er i orden med de foreløbige planer om at etablere en pogeskole i Samlingshuset. Det henstilles til sognerådet, at det lovbefalede areal pr. elev overholdes og at sørge for, at drengene bruger latrinerne ved Hovedskolen. Sognerådet nedsætter et udvalg bestående af gårdejer Lars Christophersen, Kalkerup og Frans Jensen, Kalkerup, og disse to vil gerne have lærer Kann med i udvalget. Udvalget skal arbejde med at finde en passende grund til den nye skole samt at få udarbejdet en overslag over, hvad det koster at bygge en skolebygning og et halvtagshus med brændeskur og latriner.
Forskolen/pogeskolen bygges
I starten af 1891 er udvalget så langt, at det kan fremlægge deres forslag. Den billigste måde at fremskaffe en byggegrund på er at udskille 2 skæpper land fra skolelodden lige over for det såkaldte vægterhus (det må være på hjørnet at nuværende Tørvevej og Holmegaardsvej). Man vil så gå i samarbejde med en bygningssagkyndig om at få udarbejdet detaljeret planer og tegninger. Lønnen til den kommende lærerinde fastsættes til 400 kr. årligt plus 100 kr. til brændsel.
På februar-mødet 1891 har udvalget tegninger og planer klar til sognerådets overvejelse og finpudsning, så alle planerne kan oversendes til skoledirektionen til vedtagelse. Sognerådet sender arbejdet i udbud og på april-mødet åbner man de indkomne tilbud på opførelse af ”Den Nye Skolebygning”. Man vælger tømrer Niels Olsen, Kalkerup, som kan gøre det for 3.920 kr. På samme møde giver amtet tilladelse til at optage et lån på 4.000 kr., som skal afdrages med 200 kr. årligt
På maj-mødet 1891 ligger der en skrivelse fra provst Waage, som meddeler, at ministeriet kan gå med til de fremlagte planer, men at lønnen skal være 600 kr. årligt plus bolig og brændsel. Desuden skal man give førstelæreren (Kann) 2 tønder byg som kompensation for de afgivne skæpper jord.
På juli-mødet 1891 henviser sognerådet til en højesteretsdom, og at det agter at gå til autoriteterne med følgende plan: Børnene mellem 7 og 9 år undervises i pogeskolen af en lærerinde. Hendes løn fastsættes til 400 kr. årligt, fri bolig og 3 favne brænde samt brug af haven. Samtidig vil man meddele, at der til byggegrund, lege- og gårdsplads kun vil blive afsat halvanden skæppe jord.
På september-mødet 1891 er der en skrivelse skoledirektionen, som refererer til ministeriets afgørelse. Det tillades at bruge halvanden skæppe jord til skolebyggeriet. Embedet skal så vidt muligt besættes af en eksamineret lærerinde, som skal aflønnes med 450 kr. årligt, hun skal have 50 kr. årligt for at undervise i håndgerning, hun skal have fri bolig med have og 4 favne brænde. Desuden skal hun have betalt skolepenge for eventuelle børn. Sognerådet svarer, at der allerede er ansat en lærerinde (der dog ikke har uddannelsen), som sognets beboere fuldt ud er tilfreds med. Lærerinden er også tilfreds med de allerede aftalte betingelser, så sognerådet agter ikke at foretage sig yderligere, og på oktober-mødet 1891 fremlægges kontrakten med frk. Kann, og den er udformet efter de af ministeriet vedtagne retningslinjer.
Året efter beslutter sognerådet at meddele, at frk. Kann fortsætter på de aftalte betingelser. Man vil dog fratage halvanden times undervisning fra den ældste pogeklasse til brug for undervisning i håndgerning.
På november-mødet 1892 meddeler skolekommissionen, at ”ueksamineret” frk. Agnes Kann forsætter i sit embede, da hun ”nu i et År har bestridt dette med Flid og Duelighed”. Vedlagt ligger et skema for vinterhalvåret, hvorefter alle pigebørnene undervises i håndgerning i 2 gange 2 timer ugeligt. 2 af timer tages fra den almindelige undervisning, så frk. Kann ikke bliver overbebyrdet. Sognerådet tilslutter sig forslaget.
På februar-mødet 1893 anmoder provsten sognerådet tage stilling til, om pogeskolen er at betragte som en blivende del af Fensmark-Rislevs skolevæsen eller som noget midlertidigt. Sognerådet svarer, at pogeskolen blot er midlertidig!!
På juni-mødet 1893 meddeler frk. Agnes Kann, at hun opsiger sin stilling som lærerinde ved pogeskolen fra 1. oktober 1893. Desværre står der intet om, hvorfor hun ikke vil fortsætte. Men skoledirektionen tager frk. Kanns opsigelse til efterretning og beder sognerådet forsøge at ansætte en eksamineret lærerinde til 550 kr. årligt, fri bolig, brændsel og have.
Så begynder jagten på en lærerinde til poge/forskolen
De næste mange år bruger sognerådet megen tid på at finde en lærerinde til pogeskolen, og det tilsyneladende ikke nemt at finde én, der kan tage sig af de mindste skolebørn i Fensmark.
På september-mødet 1894 anmoder lærerinde frk. Barslund om forøget brændselshjælp. Sognerådet giver hende 30 kr. mere årligt. Der er intet i protokollen om ansættelsen af frk. Barslund, så hun har nok ikke haft uddannelsen.
Frk. Barslund holder et par år, og på januar-mødet 1896 behandles forskellige ansøgninger til stillingen ved pogeskolen, og sognerådet bliver enige om at ansætte eksamineret lærerinde Alberta Rasmussen til embedet.
I marts 1898 ansøger frk. Rasmussen om hjælp til at betale frk. Kann for at vikariere for sig under sin sygdom. Samtidig indgiver hun sin afskedsbegæring. Sognerådet bevilger 30 kr. til vikaren.
På maj-mødet 1898 er der indkommet 17 ansøgninger til stillingen ved pogeskolen, og sognerådet vælger Karen Louise Knudsen fra Lolland.
2 år efter (april 1900) er der en skrivelse fra skoledirektionen om, at der vil være mulighed for at omdanne stillingen ved pogeskolen til en forskolelærerindestilling med tilhørende fast ansættelse. Sognerådet drøfter sagen og beslutter, at man ikke vil fastansætte frk. Knudsen; derimod vil man afskedige hende fra 1. november 1900 under henvisning til ”at hun ikke havde erhvervet sig Sympati blandt Sognets Beboere”. Klog af skade vil man for fremtiden ansætte lærerinden med 1 års prøvetid, før man fastansætter vedkommende. Dette kræver dog tilladelse fra skoledirektionen.
På november-mødet 1900 er der indstillet 3 kandidater til forskolelærerindeembede ved Fensmark Skole: 1) Maren Andersen, datter af gårdejer Rasmus Andersen, Skælskør, 2) Marie Kirkegaard, Lystrup og 3) frk. Jørgensen, Ringkøbing. Hvad der går galt i dette tilfælde, står der intet om, men samme måned er der nye indstillinger til forskolelærerindeembedet, men Maren Andersen er stadig nummer 1. Hun holder et lille år, og allerede på august-mødet 1901 er der en ny indstilling til forskolelærerindeembedet ved Fensmark Skole.1) Kirstine Daugaard, Varde, 2) Karen Ingvorsen, Ølstykke og 3) Francisca Boye, Svendborg.
På oktober-mødet 1901 tager Hammer-Tybjerg Provsti til efterretning, at Karen Ingvorsen konstitueres ved Fensmark Pogeskole.
Kontroverser mellem lærer Kann og sognerådet
Mens alle disse ansættelser behandles i sognerådet, er der tilsyneladende opstået nogle kontroverser mellem sognerådet og lærer Kann, for på april-mødet 1903 oplæses følgende brev fra lærer Kann:
”Til Fensmark-Rislev Sogneråd!
For de penge, som børn har betroet mig, er der anskaffet 10 tavler og 10 skrivebøger. De 2 salmebøger er den eneste løn, som min datter er blevet betænkt med for i 3 år at have spillet menighedens orgel uden mindste forpligtelse; det skal glæde mig at se dette lille beløb afdraget på min løn.
Kann”
Sognerådet svarer:
”I anledning af denne skrivelse lader sognerådet tilføre protokollen til behagelig udskrift for lærer Kann, at rådet ikke kan indse det berettiget i, at lærer Kann selv og uden at have indhentet nærmere samtykke anskaffer salmebøger eller andet til skolens brug, men må læreren ved anskaffelse af nye bøger eller lignende følge den af rådet fastsatte ordning ved henvendelse til skolekommissionen eller skoleforstanderen. Ganske særlig skal man i dette tilfælde udtale sin misbilligelse af anskaffelsen, da salmebøgerne ifølge ovenstående skrivelse jo ikke er til skolens brug, men derimod til brug for orgelspillet i kirken, og rådet må anse det for det eneste rigtige og bestemt fastholde, at anskaffelse af bøger eller lignende til orgler, hvilket ikke angår sognerådet, fremtidigt først finder sted efter derom til rådet indgået andragende.”
På oktober-mødet 1904 behandler sognerådet en klage fra Kann om brug af vaskehuset ved Fensmark Skole, og man fornemmer, at sognerådet er ved at være træt af Kann.
På november-mødet 1905 behandler man en regning fra lærer Kann på 6 kr. for sang i kirken ved Anders Jensens begravelse i Fensmark Kirke 18. juli 1905. Sognerådet betaler. Måneden efter bliver en skrivelse fra provsten i anledning af lærer Kanns afsked oplæst, og dermed er lærer Kanns embede ved Fensmark Skole ledigt.
Der har tilsyneladende været uenighed om Kanns løn, for på juni-mødet 1906 vedtager sognerådet at ordne forhenværende lærer Kanns lønningsforhold i henhold til vedlagte brev. Brevet er ikke gengivet i protokollen.
Det sidste, der står vedr. Kann, er på april-mødet 1907, hvor sognerådet vedtager at udbetale 15 kr. for vinteren 1906-1907 til lærer Kann for lys og varme i aftenskolen. Denne ordning vil gælde for fremtiden. Så efter at Kann er ophørt med at være lærer ved Fensmark Skole, har han altså været aktiv i Fensmark. I 1916 dør han.
Jagten på en lærerinde til pogeskolen/forskolen fortsætter.
Men tilbage til problemerne med at få ansat en lærerinde til forskolen/pogeskolen (sognerådet har ikke lagt sig fast på, hvad man skal kalde skolen, og man bruger i flæng de 2 forskellige betegnelser).
På december-mødet 1903 er der indkommet 20 ansøgninger til forskolelærerindeembedet, og som nummer 1 er indstillet Dora Olsen, Falster, 2) Martha Rasmussen, Aalborg og 3) Agnes Brandstrup, og man vælger frk. Brandstrup.
På april-mødet 1904 er der et andragende fra lærerinde frk. Brandstrup. Hun tør ikke opholde sig i pogeskolen om natten, fordi der har været forsøg på indbrud, og i den forbindelse bevilger sognerådet 2 kr. pr. måned, så hun kan leje et værelse hos Jens Peter Jensen, Kalkerup.
På maj-mødet 1905 meddeler Hammer-Tybjerg Provsti, at forskolelærerinde frk. Agnes Brandstrup har fået fast ansættelse andetsteds, så sognerådet må gennem endnu en ansættelsesprocedure. Der går dog nogle måneder, og først i november tages der stilling til 18 nye ansøgninger til. Følgende indstilledes. 1) Kamilla Bahn, 2) Frederikke Petersen og 3) Olga Nielsine Nielsen.
På december-mødet 1905 oplæses en skrivelse fra provsten vedr. frk. Kamilla Bahn som lærerinde i Fensmark Forskole.
Karl Peter Andersen Skov
Men man skal jo også finde en afløser for lærer Kann, og på februar-mødet 1906 gennemgår sognerådet 32 ansøgninger til førstelærerembedet. Man indstiller 1) Karl Peter Andersen Skov, Gedesby pr. Gedser, 2) Hans Hedebo og 3) Jens Jensen.
Karl Peter Andersen Skov kommer til at virke som enelærer i nogle år. Han deltager aktivt i kommunens forskellige foreninger, og han lægger især et stort arbejde i Fensmark Gymnastikforening som leder allerede fra sin ansættelse i 1906.( Om foreningen | Fensmark IF)
På oktober-mødet 1906 vedtages det at udlægge 5.000 kvadrat-alen sten til legeplads ved Hovedskolen. Læreren ved Hovedskolen for lov til at inddrage den gamle gymnastikplads til have som betaling for et værelse, der skal bruges til skolestue.
På juli-mødet 1908 beder frk. Bahn om lov til at forlade embedet som forskolelærerinde.
På september-mødet 1908 indstilles: Johanne Groth, Køge, og på oktober-mødet 1908 ”kalder” skoledirektionen for Hammer-Tybjerg Herred hende til stillingen pr. 1. november 1908.
Året efter vedtager sognerådet at overlade til lærerinden (frk. Groth) i Fensmark at besørge tøjet fra håndgerningsskolen solgt til de elever, der er interesseret. Det ikke solgte leveres til sognerådet.
På december-mødet 1909 vedtager sognerådet at spørge Samlingshusets bestyrelse, hvad det skal koste at leje huset til børnenes gymnastik.
Glasværksbørnene
I 1910 sker der igen noget, der får stor betydning for Fensmark Skole. På januar-mødet 1910 oplæses en skrivelse fra direktør Højrup, Glasværket. Heri meddeler han, at Glasværkets Skole nedlægges fra udgangen af juli 1910. Sognerådet tager meddelelsen til efterretning.
Mellemskolen (Den Gule Skole) bygges
På februar-mødet 1910 foreslår sognerådsmedlem Sofus Hansen, at man retter henvendelse til Glasværkets direktion, om de vil være villige til at stille et skolelokale, en lejlighed og brændsel gratis til rådighed, hvis kommunen betaler lærerens løn. For dette forslag stemmer 8. Derudover foreslår sognerådsmedlem Peter Jørgensen, at kommunen bygger en ny skole i Fensmark. Man prøver dog i nogle måneder at finde andre måder at løse problemet på end at bygge en ny skole.
På marts-mødet 1910 ligger der et svar fra direktør Høyrup på Sofus Hansens forslag. Det må have været negativt, for sognerådet tager det til efterretning. Som et sidste forsøg vil man prøve at gå videre med sagen til grev Danneskjold fra Holmegaards Gods. Protokollen nævner efterfølgende intet om dette forsøg på at løse problemet.
På næste møde er der endnu en skrivelse fra direktør Højrup, om sognerådet er interesseret i at leje Glasværkets skole. Sognerådet svarer, at det ikke modtager tilbuddet. I stedet vil man lade udarbejde tegning og overslag til bygning af en skolebygning indeholdende et ”undervisningværelse” samt en bolig til en andenlærer med 3 værelser og et køkken.
På juni-mødet 1910 er pastor Kynde mødt op for at få en afklaring på, hvad sognerådet har tænkt sig at gøre med de cirka 35 elever, der kommer 1. juli. Sognerådet er enig i, at man må få en løsning på problemet og i første omgang vil man anskaffe flere borde og bænke. Sognerådet må dog have arbejdet med sagen, for allerede i juli 1910 fremlægges der tegninger til en ny skole, og man vil søge skoledirektionen om tilladelse til at gå i gang. Ligeledes vil man bede op tilladelse til at oprette et andenlærerembede til en begyndelsesløn på 700 kr. plus 100 kr. for kirkesang. Amtet ansøges samtidig om tilladelse til at optage et lån på 8.000 kr. På samme møde meddeles fra Glasværket, at man vederlagsfrit vil overdrage skolematerialerne fra Glasværkets Skole. Sognerådet siger tak.
På august-mødet 1910 tager sognerådet stilling til, hvem der skal istandsætte Pogeskolen i Fensmark. Til murerarbejdet vælges P. Johansen fra Gelsted, og til tømrer- og snedkerarbejdet vælger sognerådet A. Hansen og J. Jensen – begge Fensmark.
På september-mødet 1910 er der en skrivelse fra Præstø Amt vedr. lånet til opførelse af den nye skole. På samme møde giver Hammer-Tybjerg herreds provsti deres tilsagn til de fremlagte tegninger og beskrivelser, og der ligger positive svar på de forskellige ansøgninger. Man vil derfor kontakte arkitekt Tidemand-Dal, Næstved, for at få ham til at være bygherre på den nye skole. Samtidig vedtager man at leje den lille sal i Samlingshuset til midlertidig undervisning for 15 kr. pr. måned, og man beslutter at leje 2 værelser hos sliber P. Frederiksen til den kommende andenlærer.
På et senere september-møde accepterer sognerådet de forslag, som Tidemand-Dal har fremsendt, og arbejdet udbydes i licitation.
På oktober-mødet 1910 åbnes de forskellige tilbud, og man vælger det billigste på 7.580 kr. fra murer Frederik Christiansen, Thestrup. På samme møde vedtages det at låne yderligere 2.000 kr. til skolebyggeriet.
På november-mødet 1910 beslutter sognerådet at anlægge en spildevandledning fra Den Nye Skole forbi Pogeskolen, hvis der er fald nok, og derved kan man konstatere, at det, der senere bliver kaldt Mellemskolen og endnu senere Den Gule Skole, står færdig.
Jens Peter Vilhelmsen
På november-mødet 1910 har Hammer-Tybjerg Provsti fremsendt 7 ansøgere til embedet som andenlærer, og sognerådet vælger Jens Peter Vilhelmsen.
På december-mødet 1910 bliver der fremlagt en ny skole- og undervisningsplan for Fensmark Skole, som vedtages. Det er nok den ovenfor nævnte udvikling, der har aktualiseret det nye grundlag.
I mellemtiden har Karl Peter Andersen Skov forladt sit embede som førstelærer (hvilket dog ikke nævnes i protokollen), og på januar-mødet 1911 meddeler den nyansatte andenlærer, Jens Peter Vilhelmsen, at han godt vil undervise samtlige elever, indtil en ny førstelærer er ”kaldet”, Man undlader derfor at annoncere efter en vikar. Wilhemsen fungerer derfor reelt som første/enelærer i en kort tid.
Lars Peter Larsen ”Lærer Larsen”
På januar-mødet 1911 fremsender Hammer-Tybjerg Herreds Provsti en liste med 26 ansøgninger til stillingen som førstelærer ved Fensmark Skole. Sognerådet indstiller Lars Peter Larsen, Holme Olstrup, som nummer 1. Jens Peter Vilhelmsen har også søgt, og han bliver udpeget som nr. 2. Med ansættelsen af ”lærer Larsen” falder der ro på embedet som førstelærer. Han bestrider dette embede de næste 37 år, og går først på pension i 1948. Han har dog ikke helt levet op til provstiets forventninger, for på marts-mødet 1911 gør provstiet opmærksom på, at Lars Peter Larsen ikke har bestået organistprøven. Sognerådet er dog så glade for den ansættelse, at det svarer, at man i så fald må ansætte og lønne en anden organist.
På april-mødet 1911 vedtager man at yde Vilhelmsen førstelærerløn for den periode, hvor han har undervist samtlige elever. På samme møde giver man førstelærer Larsen 50 kr. så han selv kan istandsætte lejligheden. Kommunen tager sig af køkkenet og gangen samt indkøb og opsætning af to kakkelovne.
På september-mødet 1911 beder lærer Vilhelmsen om enten at få tilladelse til at optage et embedslån på 100 kr. eller at få de 100 kr. udbetalt af kommunen. Han vil bruge pengene på at anlægge en have ved Mellemskolen (man har i første omgang skrevet Forskolen, men dette er streget ud og erstattes med Mellemskolen). Sognerådet vedtager med 5 stemmer for at udbetale de 100 kr. Samtidig vedtages det at yde Wilhelmsen et erstatningsbeløb på 15 kr. for afsavn af have.
Vilhelmsen har altså fungeret i embedet som andenlærer, og når han vil anlægge have m.m., har han nok besluttet for at blive. Men på februar-mødet 1912 vælger sognerådet at se bort fra en skrivelse fra lærer Vilhelmsen, da han er bortrejst. Desværre står der intet om, hvor han så er taget hen med sin hustru og to børn, hvoraf den sidste blev født i januar 1911. Et forsigtigt gæt er, at han måske er blevet skuffet over at være vraget til embedet som førstelærer og derfor har været på udkig efter noget andet.
Så fra 1911 råder Fensmark over 3 skoler. Der er en Hovedskole (Nissens Hus), en Mellemskole (Den Gule Skole) og en Forskole/pogeskole (Den Røde Skole).
Juli-mødet 1911 holdes på den nybyggede skole (Mellemskolen) med det formål at se den og overtage den, og samtidig bliver man enige om, at der skal ansættes en rengøringskone så snart, skolen er officielt indviet.
Jens Larsen
På maj-mødet 1912 har skoledirektionen fremsendt ansøgninger til embedet som andenlærer ved Fensmark Skole, og sognerådet indstiller i nævnte rækkefølge 1) R.O. Olsen, Hvidbjerg, 2) Jens Larsen, Stavnstrup og 3) Chr. Roelgaard, Bråde. Jens Larsen ansættes som andenlærer, og han kommer til at fungere et par år.
På december-mødet beslutter sognerådet at yde 24 kr. pr. måned til at fru Groths vikar, så længe fru Groth er syg, og på februar-mødet 1913 ansøger fru Groth om lov til at have vikar i yderligere 10 dage.
På juni-mødet 1913 meddeles det, at fru Groth har fået andet arbejde.
2 måneder senere kan sognerådet indstille følgende: 1) Karen Madsen, 2) Astrid Nordskov og 3) M. Jensen.
På september-mødet 1913 meddeles det, at Karen Madsen er kaldet til embedet fra 1. september 1913, men allerede på juni-mødet året efter meddeler Hammer-Tybjerg Herred, at lærerinden ved forskolen i Fensmark er kaldet til et andet embede. I stedet er ansat som vikar: Johanne Christensen.
På februar-mødet 1914 er der en skrivelse fra Hammer –Tybjerg Herreds Provsti angående vikar til Mellemskolen, så Jens Larsen må have forladt kommunen.
Niels Oluf Johansen
På marts-mødet 1914 har Provstiet fremsendt ansøgere til embedet som andenlærer, og som nummer 1 vælges Niels Oluf Johansen fra Svendborg, og på maj-mødet 1914 bliver han kaldet.
Samme år i august fremlægges 8 ansøgninger til embedet som forskolelærerinde i Fensmark, og man indstiller 1) Karen With Hansen, 2) Oline Nielsen og 3) Martha Møller.
På september-mødet 1914 bliver Karen With Hansen kaldet, og på samme møde får hun lov til at etablere et loftsværelse. Sognerådet er efterhånden blevet noget betænkelig ved den hastige udskiftning af lærerinder, så det forbeholder sig ret til at kræve erstatning, hvis fru Hansen rejser inden for overskuelig fremtid.
På juli-mødet 1916 ansøger lærerinde Karen With Hansen om erstatning for etablering af loftsværelse og tilsåning af haven. Sognerådet vedtager at betale 52,10 kr. for værelset og 12 kr. for haven. Det må betyde, at hun har opsagt stillingen. På samme møde beslutter sognerådet at ændre skoleplanen vedr. lønnen til forskolelærerindeembedet, så den fremover vil andrage 650 kr. årligt. Måske kan det være med til at fastholde en lærerinde i længere tid.
Hans Peter Larsen
På juni-mødet 1916 udvælger sognerådet 3 mulige personer til stillingen som andenlærer ved Fensmark Skole, og som nummer 1 vælges ”vikar” Larsen, Fensmark. Måske har Hans Peter Larsen fungeret som lærer i embedet som andenlærer.
På juli-mødet 1916 ansættes seminarist Hans Christian Hansen, Kalby, som vikar for lærer Larsen, mens han er indkaldt til sikringsstyrkerne. Det fremgår ikke, hvilken lærer Larsen, det er. Vikaren vil få 75 kr. pr måned.
Caroline Alfrida Nielsen (Frk. Nielsen)
På september-mødet 1916 er der 27 ansøgninger til stillingen som lærerinde ved forskolen. Det var 6 kvalificerede, og man indstiller 3 i prioriteret rækkefølge: 1) Caroline Alfrida Nielsen, Fodby, 2) Ane Jepsen, for tiden Fensmark og 3) Kristine Pedersen Verner, Sorø.
Med ansættelsen af ”Frk. Nielsen” er sognerådet endelig kommet i mål med forskolelærerindeansættelser. Hun er den 14. i rækken af lærerinder, og hun bliver uden undtagelse den mest stabile, for hun holder i 40 år. ( se hendes afskedsinterview: Lærerinde Alfrida Nielsen (fensmarkby.dk) Frk. Nielsen udvikler sig til en institution i kommunen, og i mange erindringer omtales hun med varme. (se fx Fortællinger fra Fensmark (fensmarkby.dk) Hun gjorde meget for gymnastikken i Fensmark, og i 1919 blev hun valgt ind i bestyrelsen for Fensmark Gymnastikforening. Hun var desuden leder af foreningens pige- og damehold. (Om foreningen | Fensmark IF)
Jens Johannes Schjøth Essendrop
På marts-mødet 1922 ligger der en skrivelse fra skoledirektionen, at andenlærer H. P. Larsen er kaldet til embedet som førstelærer ved Kyse Skole fra 1. april 1922. I ansøgningen efter en ny andenlærer skal det understreges, at vedkommende skal kunne fungere som organist eller kirkesanger ved Fensmark Kirke med tilhørende løntillæg.
På maj-mødet 1922 behandler man ansøgningerne til embedet som andenlærer, og som nummer et indstiller sognerådet den nuværende vikar Jens Johannes Schjøth Essendrop til stillingen.
Lærer Larsen, frk. Nielsen og Essendrop danner tilsyneladende et godt team. Fx må sognerådet på december-mødet 1926 behandle en klage fra lærer Essendrop og lærerinde Alfrida Nielsen vedr. rengøringen af gymnastiksalen i Samlingshuset. På et møde med Samlingshusets bestyrelse bliver man enige om at få ferniseret gulvet. Desuden skal det vasket efter hvert arrangement samt overtørres med en våd klud 2 gange om ugen (mandag og torsdag).
På november-mødet 1927 foreligger en skrivelse fra Præstø Amts Skoleråd vedr. vikarspørgsmålet. Sognerådet vedtager at svare, at man ønsker at bevare den nuværende ordning. Der står ikke nærmere, hvad det drejer sig om, men det var almindeligt på dette tidspunkt, at der i provstiet var en vikar, der kunne træde til på de forskellige skoler.
På december-mødet 1927 søger Erik Bagge Hansen, Glasværket, om tilladelse til at undervise på Fensmark Skole og Rislev Skole. Han har fået nys om, at andenlærer Essendrop er på vej væk fra Fensmark, og på oktober-mødet 1928 bliver det officielt, for der ligger der en skrivelse fra Hammer-Tybjerg Herreds provsti, at andenlærer Essendrop ”er kaldet til Enelærer i Gimlinge Skole”.
Karl Emil Junggren
På november-mødet 1928 er der 29 ansøgninger til det ledige andenlærerembede, og sognerådet indstiller følgende 3 i prioriteret rækkefølge: 1) Andenlærer Junggren, Branderslev på Lolland, 2) Vikar Erik Bagge Hansen, Glasværket og 3) Lærer Jerking, Hjarup ved Kolding.
På det følgende møde foreligger der en ”adresse” fra 72 beboere med skolesøgende børn med det formål at virke for, at det bliver Erik Bagge Hansen, Glasværket, der får embedet som andenlærer. Formanden for sognerådet fremlægger skoleplanen for det arbejde, andenlæreren skal udføre, og sognerådet indser, at det ændrer så meget, at man trækker indstillingen fra skolekommissionen tilbage (7 stemmer for) og foretager en ny indstilling, og dermed slås det fast, at det er Junggren, der bliver ny andenlærer, og han kommer også til at fungere i rigtig mange år.
På august-mødet 1931 ansættes seminarist Holger Hansen, Glasværket, til vikar i andenlærerembedet , da Junggren skal ind som soldat.
Georg Burild
I forbindelse med udvidelse af skolen giver Undervisningsministeriet Fensmark-Rislev Kommune lov til at oprette en stilling som fast tredjelærer til en grundløn på 2.200 kr. årligt. Fra den grundløn skal fratrækkes en tolvtedel som betaling for tjenestebolig.
Sognerådet vælger efter annoncering Georg Burild, som fra 1.april 1936 ansættes som aspirant til stillingen som tredjelærer ved Fensmark Skole.
Året efter forhøjes Burilds løn til 2.400 kr. om året, og boligfradraget bliver forhøjet til 200 kr.
Det meddeles fra skoledirektionen for Præstø Amt, at lærer Burinds tjenestealder bliver at regne fra 1. oktober 1936, og at han aflønnes som ”en Andenlærer på Landet”, dvs. 2400 kr. om året.
I august-september 1939 bliver lærer Burild syg, så man ansætter Harald Gundersen som vikar til 90% af grundlønnen.
Ella Mathilde Bertha Hansen (frk. Hansen)
På marts-mødet 1939 vedtager man at ansætte frk. Ella Mathilde Bertha Hansen, født den 4/5 1903, til skolekøkkenlærerinde fra 1. april 1939, og på oktober-mødet godkendes dette af skoledirektionen for Præstø Amt. Samtidig fastsættes hendes løn til 3,40 kr. pr læst time.
Dermed er skolens lærerstab med en førstelærer, en andenlærer, en tredjelærer, en forskolelærerinde og en skolekøkkenlærerinde fuldbragt for et stykke tid. Efter 1945 sker der selvfølgelig en videre udvikling, og lærerstaben udvides betragtelig. Jeg kom til skolen i 1978, og på et lærerbillede fra 1981/82 kan man optælle 54 lærere. På et senere tidspunkt var Holmegaardskolen amtets andenstørste skole kun overgået af en skole på Lolland.
Regulering af lønnen og boligforholdene
Lærerne fik jo en fast årsløn, men ofte måtte sognerådet behandle ansøgninger om ekstra tilskud til dette eller hint. Hvis lærerne ville vedligeholde eller forbedre de boliger, som kommunen stillede til rådighed, måtte de også forbi sognerådets bord. Sognerådet var i det store hele imødekommende for disse ønsker, selvom der også var en ”sparebande” i sognerådet.
Jeg har valgt et lille udvalg af denne form for ”lønglidning”, som viser, at det er både stort og småt, sognerådet må tage stilling til.
På februar-mødet 1905 får lærerinde Agnes Brandstrup bevilget en lønforhøjelse på 50 kr. årligt.
På marts-mødet 1907 beder lærer Karl Peter Andersen Skov om, at hans have indhegnes. Sognerådet vedtager at opsætte et ståltrådshegn med jernstolper. Desuden har Skov konstateret, at hans lejlighed er i meget dårlig stand. Sognerådet vedtager at yde 100 kr. for det første år, og derefter 25 kr. årligt, så han selv kan overtage renoveringen.
På april-mødet 1907 anmoder lærerinde frk. Kamilla Bahn fra Fensmark Forskole om at få forøget sin brændselshjælp. Sognerådet afslår og henviser til, at der er planer fra statens side om, at lønningerne skal forhøjes. Dette bliver behandlet året efter, og resultatet bliver, at lærerne får et tillæg på 200 kr. årligt, og at forskolelærerinders begyndelsesløn bliver 550 kr. årligt.
På maj-mødet 1912 får fru Johanne Groth afslag på et løntillæg.
På juni-mødet 1915 for Karen With Hansen et personligt løntillæg på 10 kr. pr. måned.
I februar 1920 tildeler sognerådet forskolelærerinde frk. Nielsen 150 kr. årligt for at undervise i håndgerning.
På september-mødet 1927 beder frk. Nielsen om at få tapetseret og repareret et værelse. Det får hun lov til. På samme møde beder lærer Larsen om at få installeret en pumpe i sit køkken. Dette kunne derimod ikke bevilges.
På juli-mødet 1929 imødekommer man en ansøgning fra lærer Junggren om en kakkelovn i dagligstuen.
I 1931 behandler sognerådet et cirkulære fra Undervisningsministeriet. Man skal bl.a.
tage stilling til eventuelle vederlag for undervisning i gymnastik og håndgerning. Sognerådet mener ikke, der er grund til at give ekstra vederlag for undervisning i de nævnte fag.
I 1932 beder lærer Larsen om tilskud til aftenundervisning på 50 øre pr. time samt betaling for lys og varme.
På december-mødet 1933 anmoder frk. Nielsen om at få betaling for overtimer. Sognerådet vedtager, at hun får udbetalt overtimer med tilbagevirkende kraft fra 1. juli 1931.
I december 1933 ansøger lærer Larsen om tilladelse til at lave et værelse over lejligheden samt et embedslån til samme. Sognerådet vedtager enstemmigt begge dele. Og i april 1934 foreligger Amtets tilladelse til at optage et embedslån på 500 kr. Sognerådet skal også tage stilling til, om førstelæreren skal have en kakkelovn eller en kamin opsat i sin bolig. Man indhenter tilbud på en Morsø fra Næstved Jernforretning, og ud fra dette tilbud vedtager man at opsætte en centralovn. Hvis førstelærer Larsen ikke er tilfreds med det, må han selv bekoste en ny ovn.
I 1936 får frk. Nielsen lov til at optage et embedslån på 1.000 kr. som hun vil bruge til at indrette et gæsteværelse på loftet, samt lave en veranda til udvidelse af stuen. Og så vil hun lægge elektricitet ind i køkkenet. Kommunen betaler i samme ombæring 2.350 kr., så der kan etableres varme i Den Gule Skole.
Samme år får andenlæreren Karl Junggren bevilget 200 kr., så han kan aflønne en vikar, mens han er på Danmarks Lærerhøjskole.
I januar 1937 søger førstelærer Larsen om, at der bliver opsat en vaskekedel.
I oktober 1938 bevilges Lærer Larsen et tilskud på 50 øre pr. undervisningstime i aftenskolen, og han får lys og varme betalt.
På september-mødet 1940 anmoder lærerinde frk. Nielsen om at få erstattet sin græsslåmaskine, der blev ødelagt, da et tag blæste af under en storm. Hun vil også gerne have kittet sine vinduer, da flere er ved at falde ud. Sognerådet beslutter at erstatte græsslåmaskinen og lade sognerådsmedlem Otto Nielsen lave en aftale med glarmesteren. På samme møde ligger der en anmodning fra førstelærer Larsen om at få installeret et komfur i sit køkken. Dette vil samtidig kunne give varme – ikke mindst under de nuværende forhold. Larsen får sit komfur.
På september-mødet 1941 anmoder Jungren og Burild om, at deres grundløn sættes op fra 24.000 kr. til 27.000 kr. startende fra 1. april 1942 Dette vil medføre en ekstra udgift for kommunen på 119 kr. (Man fik tilskud fra amtet til lærerlønninger) 5 stemte for og 2 imod.
På oktober-mødet 1941 vil Præstø Amtsskoledirektion gerne vide, om Jungrens og Burilds lønforhøjelserne er koblet til andenlærerembedet og tredjelærerembedet. Sognerådet svarer, at andenlærerembedets løn er 2.700 kr., mens det i Burilds tilfælde er en personlig løn på 2.700 kr.
Præstø Amtsskoledirektion vil også gerne have afklaret, hvilken uddannelse frk. Nielsen har. Et forskolelærerindeembedes løn kan nemlig ikke forhøjes. Til gengæld kan man omdanne forskolelærerindeembedet til et embede for en eksamineret lærerinde. Sognerådet var ikke enige om at gøre dette. 5 stemte for, 2 undlod at stemme og 2 stemte imod. Desuden kunne man svare Amtsdirektoratet, at frk. Nielsen har lærerkursus fra Statens Gymnastikinstitut, og at hun også underviser 12 timer i hovedskolen.
På november-mødet 1941 må man tage lærer Burilds løn op igen. Amtsrådsdirektionen har nemlig meddelt, at man ikke kan forhøje en tredjelærers løn til et fast beløb. Man kan tildele en lærer et personligt beløb, men dette kan ikke udløse et amtsligt tilskud, og det er ikke pensionsberettiget. Sognerådet løser sagen ved, at kommunen af egen kasse giver Burild et personligt tillæg på 300 kr. årligt. Præstø Amts skoledirektion imødekommer sognerådets løsning på dette lønproblem.
Lærerinde frk. Nielsen vil også have sin grundløn forhøjet fra 1.710 kr. til 2.200 kr. Dette vil belaste kommunen med 202,30 kr. men da hun i forvejen oppebærer et tillæg op 150 kr. vil selve merudgiften andrage 52.30 kr. årligt. 5 stemte for og 2 imod.
På august-mødet 1942 ligger der en ansøgning fra lærer Larsen om at få isoleret sin stue samt at få en ny kakkelovn. Sognerådet anbefaler isolering, og Larsen kan også få et tilskud på 100 kr. til en ny kakkelovn, men så skal den også tilhøre kommunen.
På september-mødet 1942 anmoder frk. Nielsen om at få forsatsruder opsat i sin stue, i skolestuen og ved loftstrappen. 8 medlemmer stemmer for, mens der er 1 imod.
På november-mødet 1942 anmoder husholdningslærerinde frk. Ella Hansen om en lønforhøjelse på 1 kr. for hver læst time. Sognerådet henlægger denne ansøgning. Et par år efter forsøger hun igen, og denne gang vedtager sognerådet at hæve hendes løn fra 12,24 kr. til 15,00 kr. pr. gang.
Man kan synes, at mange af de ovenstående sager er petitesser, men sognerådet havde i den grad ”fat i den lange ende”, og de havde hele tiden et fint indblik i livet i deres kommune.
Betaling for varme
Under 2. verdenskrig bliver spørgsmålet vedr. opvarmning af lærernes boliger særlig aktuel. Dels går man over til at fyre med tørv, og dels var der rigtig kolde vintre i den periode.
I sommeren 1940 foreligger den endelig beregning for lærernes varmeforbrug for den foregående vinter. Lærer Burild her brugt for 253,85 kr., lærer Jungren har brugt for 257,24 kr. og frk. Nielsen har kunnet klare sig med 169,23 kr.
På juni-mødet 1941 ansøger frk. Nielsen, Jungren og Burild om at få nedsat deres udgift til varme. Sognerådet beslutter at nedsætte udgiften med en tredjedel.
På juli-mødet 1942 foreligger den beregning, ingeniør Hansen, Haslev, har udført vedr. fordelingen af varmeudgiften på de tre lærere, der bor på skolen. Junggren skal betale 549,93 kr., Burild skal betale 411,39 kr. og frk. Nielsen skal af med 341,77 kr. Måneden efter beder Junggren, Burild og frk. Nielsen om at få nedsat deres varmeregning. Sognerådet nedsætter udgiften med 33%.
På august-mødet 1943 foreligger der en skrivelse fra ingeniør Quist-Hansen vedr. brændselsregnskabet på skolen. Sognerådet beslutter at henholde sig til sidste års brændselsforbrug dog reguleret i forhold til prisen på tørv. I samme ombæring ophæver man samarbejdet med Quist-Hansen. Sognerådet mener, at de godt selv kan finde ud af at fastsætte varmebeløbet. Junggren skal betale 416 kr., Burild skal betale 294 kr. og frk. Nielsen skal betale 242 kr.
Skoleplaner – skolen udvikles
Fensmark Skole må jo hele tiden følge med tiden, og ofte bliver de nye ting ”påduttet” sognerådet, der gerne udsætter til et senere møde, men man kan ikke stoppe udviklingen. I flere tilfælde må man ty til afstemninger, og det er min fornemmelse, at modstanden ofte bunder i økonomien.
Her et forskellige ”nedslag” i protokollen, der fortæller om nogle af de områder, sognerådet har skullet tage stilling til, og jeg lægger ud i november 1904, hvor lærerinde Agnes Brandstrup ved Fensmark Forskole anmoder om lov til at indstille undervisningen i håndgerning i november, december og januar måned. Sognerådet sanktionerer.
På december-mødet 1915 beslutter sognerådet, at ungdomsskolen begynder sin undervisning 10. januar 1916. Dette har måske været en forsøgsordning, som falder heldigt ud, for i 1919 vedtages det med 4 stemmer at oprette en ungdomsskole for Fensmark Sogn.
På marts-mødet 1921 foreligger der en skrivelse fra 24 forældre i Rislev Sogn, hvor de beder om lov til, at deres børn går i skole hver anden dag i stedet for den nuværende ordning. Sognerådet giver tilladelsen.
På april-mødet 1925 vil sognerådet undersøge mulighederne for at indføre sløjd i Fensmark Skole. Et udvalg bestående af Julius Jørgensen, Hans Nielsen og Carl Hansen bliver nedsat, og et par måneder efter fremlægger de et overslag over, hvad det vil koste at indføre sløjd. Sagen udskydes dog til et senere møde.
På december-mødet 1926 foreligger der en skrivelse fra 19 forældre ved Rislev Skole om at få indført skolegang hver anden dag. Denne gang fraviger sognerådet dog ikke. Skolebørn i Fensmark-Rislev Kommune går i skole hver dag, så forældrene får nej.
På september-mødet 1929 beder undervisningsministeriet sognerådet beregne, hvad det vil koste, hvis man satte timetallet op til 24 timer og klassekvotienten ned til 30. Sognerådet udvælger Albert Carlsen og Laurits Hansen til – sammen med lærer Larsen – at foretage disse beregninger. Det fremgår ikke, hvad beregningerne førte til.
På februar- mødet 1931 vil frk. Nielsen gerne fritages for håndgerningsundervisning fra 1. april 1931. Sognerådet vælger at udsætte punktet til marts-mødet, hvor det besluttes, at man vil fortsætte med håndgerningsundervisningen. 3. årgang skal have undervisning fra 15.00 til 17.30. Hvad angår 4. og 5. årgang, så overlades det til skolekommissionen at tage en beslutning.
På september-mødet 1934 anbefaler skolekommissionen, at der indføres hverdagsundervisning i vinterhalvåret fra 1. oktober til 1. april for skolens 4 ældste klasser, og at der ansættes en vinterlærer til supplement til de fastansatte lærere. Dette følges dog ikke op, og der nævnes på intet tidspunkt noget om et vinterlærer. Der er altså modstridende oplysninger vedr. hverdagsundervisning eller ikke. Den gang var det meget almindeligt, at man gik i skole hver anden dag.
På oktober-mødet 1934 anbefaler skolekommissionen, at der oprettes endnu en klasse til brug for engelskundervisning. Sognerådet svarer, at der allerede er anvist et lokale.
I maj 1937 modtager kommunen et cirkulære fra undervisningsministeriet om, hvordan man skal undervise skolebørn i sparsommelighed.
På juni-mødet 1944 ligger der en opfordring fra Amtsskoledirektøren om at overveje, hvorvidt det måske kunne være betimeligt at indskrive en udvidelse af undervisningen i kristendom i de undervisningsplaner, der står foran en revision.
Forældreråd og lærerråd
I foråret 1934 foreligger et cirkulære fra Undervisningsministeriet om oprettelse af lærerråd, og på samme møde er der en ansøgning fra forældre med skolesøgende børn i Fensmark og Rislev om oprettelse af forældreråd, idet de henviser til den nye skolelov af 20. maj 1933. På mødet efter beslutter sognerådet at oprette forældreråd både på begge skoler.
På april-mødet 1934 meddeler Præstø Amt, at forældre til skolesøgende børn ved Fensmark Skole og Rislev Skole har valgret til forældrerådet – også selv om de bor uden for kommunen.
Skolelægeordning
Skolebørns sundhedstilstand havde siden slutningen af 1800-tallet været i fokus enkelte steder i Danmark, og i løbet af de første årtier i 1900-tallet bliver det mere og mere almindeligt, at der blev tilknyttet en skolelæge til de enkelte skoler. I Fensmark blev det en realitet i forlængelse af bygningen af Den Nye Skole, så i slutningen af 1937 beslutter man sig for at ansætte en skolelæge med start 1. april 1938. Man vil dog lige finde ud af prisforskellen, hvis skolelægen skal på skolen hver 14. dag eller hver 3. måned, og på januar-mødet 1938 beslutter man, at der skal være lægetilsyn hver 14. dag.
På mødet i marts 1938 vælger man blandt 3 ansøgere Kjeld Hage fra Næstved. Den beslutning får skoledirektionen til at anmode om, at dette tiltag indskrives i skoleplanen. Til at gøre dette vælges sognerådsformanden Alfred Christiansen, fælleslærerrådets formand førstelærer P. Larsen, Skolekommisionsformanden parcelist P.L. Petersen samt forældrerådsformanden glasmager Ludvig Christensen.
I maj 1938 har man efter en drøftelse med Kjeld Hage anslået, at der skal bruges 250 kr. til etablering at lægefaciliteter på skolen.
Tuberkulosen skal bekæmpes, og til dette har Undervisningsministeriet udsendt et cirkulære om, hvordan man forholder sig til tuberkulosesmitte fra skolebøger og andre indlæringsmaterialer.
Man tager også stilling til de nye regler i folkeskoleloven om skiftesko. Man vedtager at udsende trykt materiale til alle forældrene. (Folkeskolelovens § 59 stk. 3: ”Det kan forlanges, at Børnene benytter Skiftesko i Undervisningstimerne; det paahviler Kommunen at anskaffe Skiftesko til de Børn, hvis Forældre ønsker dette”).
Oktober 1939 foreligger der en rapport fra skolelæge Hage for året 1938/39. Han har besøgt Fensmark Skole og Rislev Skole ca. 30 gange, og han har undersøgt samtlige lærere og elever. Alle lærere fandtes sunde. Der var 11 drenge og 5 piger, der reagerede positivt på tuberkuloseprøven. Desuden har han henvist 17 drenge og 18 piger til læge. Omkring en halv snes af disse har ikke fulgt opfordringen. Ernæringstilstanden og renligheden står højt, og der er kun ét hjem, hvor børnene er meget forsømte. De hygiejniske forhold på Fensmark Skole er gode, mens det på Rislev Skole kniber noget mere. Sognerådet vil den forbindelse gerne vide, i hvilken familie børnene forsømmes, og man vil også gerne have at vide, hvad der er galt på Rislev Skole, så der kan gribes ind. Desværre står der ikke, hvordan man klarede det problem.
Antal skolesøgende børn
Det er ikke ofte, at antallet af skolesøgende børn er nedfældet i protokollen, men på dette billede fra lærer Larsens have kan få en fornemmelse af antallet i starten af 30’erne: Fensmark Skole – Nye & Gamle Fensmark (fensmarkby.dk)
I starten af 1940 foreligger der en rapport for skoleåret 1939 i kommunen. På Fensmark Skole er der 6 klasser med 84 undervisningspligtige drenge og 69 piger. Rislev Skole har 2 klasser med 19 drenge og 16 piger. 8 elever er tilmeldt privatskoler og 1 elev undervises hjemme.
I 1941 er der på Fensmark Skole optalt 158 børn, Rislev har 42. Der er stadig 8 børn, der går på private skoler, og i 1942 er antallet dalet en anelse: pr. 1. januar er der 145 elever i Fensmark Skole og 38 i Rislev skole.
Udefra kommende børn
Undervisningen var i princippet gratis, men udefrakommende børn kunne afkræves betaling.
På marts-mødet 1932 ansøger fru Thygesen, Holmegaard, om lov til at få en søn undervist på Fensmark Skole. Andragendet imødekommes, og skolepengene fastsættes til 1 kr. pr. måned.
Man beslutter i november 1936, at udensognsbørn skal betale 50 kr. årligt, hvis de vil gå på en skole i kommunen, og det bliver aktuelt i 1938, hvor skytte Clemmesen fra Holmegaard Dyrehave anmoder om, at hans barn må gå på Fensmark Skole. Tilladelsen gives ”så lang Tid der er Plads i Skolen”, og prisen er stadig 50 kr. om året.
Planer om at bygge en ny skole
Allerede tidligt vender man tanker om at bygge en ny skole. Man har Hovedskolen, Mellemskolen og Forskolen, men på maj-mødet 1914 nedsættes et udvalg til at arbejde med planerne om en helt ny skolebygning i Fensmark. På juli-mødet fremlægger udvalget deres arbejde, som blev genstand for en drøftelse, men sagen udsattes, og der kommer til at gå mange år, før man igen beskæftiger sig med en ny skole.
I mens kommer der af og til sager på bordet, hvor sognerådet skal tage stilling til forbedringer af de eksisterende 3 skolebygninger. Fx vedtager sognerådet i 1919, at der indlægges elektricitet i kommunens skoler, ”når Ledningerne når frem”. Lærerne skal selv forrente indlæggelsesbeløbet i deres boliger samt betale for forbruget. Der går et par år, før ledningerne er fremme ved skolerne, og i 1921 vedtager man at søge om tilladelse til at optage et lån på 8.000 kr. til installeringen.
På maj-mødet 1920 foreligger der et overslag fra tømrer Julius Jensen, Fensmark, på den påtænkte tilbygning til Forskolen. Med i overslaget på 2.000 kr. er også en ændring af det nuværende brændselsrum til et opholdssted for skolebørnene.
På maj-mødet 1921 vedtager man at udskyde bygning at nyt skolelokale ved Mellemskolen.
På marts-mødet 1923 er der et forslag om at bygge en ny tilbygning til Melleskolen, og omdanne den gamle Hovedskole til ? (kan ikke læses) og sognerådslokale. Med 4 stemmer for besluttede man at indhente forskellige oplysninger om bygningen.
Så går der nogle år, men i august 1930 bliver der holdt et fællesmøde mellem sognerådet, skolekommissionen og lærerne. Der var kommet et cirkulære, der påbød, at skoleplanerne skulle revideres. For Fensmark Skole betyder det, at der skal bygges til Hovedskolen, og at der skal ansættes endnu en lærer. Det bliver vedtaget at fortsætte med planerne, ”når de økonomiske Forhold bedrede sig”. Derfor beslutter man sig for at indsende de nuværende gældende skoleplaner til godkendelse.
Så går der yderligere 3 år, og på juli-mødet 1933 drøfter sognerådet, om man skal reparere eller bygge nye skolelokaler til Fensmark Skole. Sognerådet beslutter med 5 stemmer for og 4 imod at nedsætte et udvalg, der skal undersøge, hvad det vil koste at bygge nye skolelokaler. Udvalget kommer til at bestå af cykelhandler Alfred Christiansen, gårdejer Lauritz Hansen, glassliber Albert Carlsen og gårdejer Johannes Petersen.
I november 1933 dukker tankerne om en helt ny skole i Fensmark op. ”Man forhandlede om at opføre en ny Skolebygning i Fensmark.” Beslutning: ”Henlagdes til et senere Møde”, men der må have været nogen, der går videre med planerne, for allerede på december-mødet 1933 er der en skrivelse fra arkitekt Hallebøll, Haslev, vedrørende tegninger til en ny skolebygning. Sognerådet beslutter at bede skolekommissionen om en erklæring angående en ny skolebygning.
På januar-mødet 1934 førstebehandles: ”Forslag om at bygge nye Skolelokaler og optage et Lån til samme.” Det vedtages med 5 stemmer mod 4 at opføre nye skolelokaler samt ny gymnastiksal i forbindelse med den gamle hovedskole efter de af arkitekt Hallebølls udførte tegninger. Ligeledes vedtages det med 5 stemmer for og 4 stemmer imod at ansøge amtet om tilladelse til at optage et lån på indtil 45.000 kr. samt at bruge de ved salg af skolejord indkomne beløb på ca. 9.000 kr. Mindretallet ønsker at protestere over flertallets afgørelse og at begrunde dette nærmere over for amtet. Det fremfår ikke, hvad mindretallets indvendinger går ud på, men et forsigtigt gæt er nervøsitet for økonomien i kommunen.
På et senere januar-møde er forslaget til andenbehandling. Resultatet blev det samme som ved førstebehandlingen, og det blev nu overladt til byggeudvalget at undersøge, om lånet skal tages hos staten eller i de forskellige pengeinstitutter. (Mindretallet havde formuleret en protestskrivelse mod at bygge og optage lån). Desuden vedtager sognerådet med 5 stemmer for at bede skolekonsulent Kaalund Jørgensen besigtige skolelokalerne, inden sagen går videre.
På februar-mødet foreligger resultatet af byggeudvalgets sondering, og man beslutter at optage lånet i Kongerigets Danmarks Hypotekbank med en tilbagebetalingstid på 25 år. Det hele forudsætter, at amtet godkender dette. Men det er amtet ikke med på, for på april-mødet 1934 foreligger en skrivelse fra amtet, at lånesagen er udsat indtil videre.
På april-mødet 1934 forespørger glasmager Peter Ulriksen, om han kan købe en byggegrund ved Forskolen. Sognerådet svarer, at grunden ikke er til salg på nuværende tidspunkt, så planerne for en ny skole har nok ligget i skuffen klar til at blive aktiveret.
Præstø Amt vælger (med 9 stemmer for og 3 imod) at udsætte tilladelsen til, at der opføres en ny skolebygning i Fensmark.
Arkitekt Hallebøll er nok lidt luren ved, om der overhovedet sker noget i Fensmark, så i maj 1934 beder han om at få et a-conto beløb for de udførte tegninger. Sognerådet vedtager at udbetale 500 kr.
I april 1935 spøger skolebyggeriet igen – denne gang vil man have optaget et lån på 200.000 kr. men man beslutter at vente, til amtet har afgjort sagen.
I juni 1935 har man drøftet, om man skal sælge både Hovedskolen og Forskolen, men flertallet beslutter, at man laver en tilbygning til den gamle skole som foreslået og tegnet af arkitekt Halleløv. Man ville ligeledes indrette Forskolen til to lejligheder for ugifte lærere. Med 5 stemmer for beslutter man ligeledes at ansøge Hypotekbanken og en forhøjelse af lånet fra 45.000 kr. til 65.000 kr. (ikke enighed i sognerådet). Indretningen af Forskolen ender med, at man bibeholder den ene lærerbolig, samt indretter en to-værelses-lejlighed med adgang til et loftsværelse. Man udvider i samme ombæring gymnastiksalen med 1 meter på den ene led og 2 meter på den anden.
Man får en klar fornemmelse af, at pladsforholdene har udviklet sig til at være for trange, fx ansøger frk. Nielsen om lov til at undervise 1. klasse i forskolens lokale i stedet for i Præstegården (det får Skolekommissionen lov til at afgøre), så der er efterhånden ingen tvivl om, at man må gå mere radikalt til værks, og det gør man så, for i september 1935 ligger tegningerne fra arkitekt Halleløv til en helt ny skole klar, og man beslutter at sende projektet i licitation.
De indkomne tilbud vil blive åbnet ved et arrangement 2/10 1935 kl. 4 i Samlingshuset i Fensmark.
Der er indkommet adskillige tilbud på udførelse af de forskellige arbejder, og sognerådet vælger i (næsten) alle tilfælde de billigste tilbud.
Murerarbejdet går til murmester Chr. Andersen fra Herlufmagle (29.335 kr.)
Tømrerarbejdet får S.V. Petersen, Glumsø (19.770 kr.)
Snedkerarbejdet får Kofoed Maskinsnedkeri, Haslev (7.275 kr.) (efter lodtrækning med J. Nielsen, Herlufmagle),
Blikkenslager bliver Reitz, Næstved (2.606 kr.)
Glarmester S.A. Petersen & Søn, Næstved (1.147 kr.)
El-installatør Oscar Petersen, Herlufmagle, skal sørge for strøm i skolen (3.150 kr.)
og endelig får Kubert, Kalkerup, lov til at stå for malerarbejdet (3.144 kr.) (han var ikke den billigste).
Salg af Forskolen(pogeskolen)
Ved samme møde går man i gang med at forberede salget af Forskolen. Første skridt er en ansøgning til amtet. Allerede måneden efter er tilladelsen fra amtet vedr. salg af Forskolen givet. Pengene for salget skal indgå i budgettet for den nye skole.
December1935 er der et forslag fra arkitekt Hallebøll om tagbeklædningen på skolen, og man enedes om at opsætte eternittag. Pris 990 kr.
Marts 36 beslutter man sig for at indhente købstilbud på Forskolen, og i april fremlægges tre tilbud. Glasmager Chr. Mortensen vil give 7.000 kr., husmand Sofus Nielsen vil give 8.000 kr. og vært? Jens Jensen vil betale 8.500 kr. for Forskolen, så han får lov til at købe den, og dermed er Den Røde Skole historie.
I april 36 beslutter man sig for at følge arkitekt Hallebølls forslag om at lægge trægulv i sløjdsalen og skolekøkkenet i stedet for beton – det vil koste 200 kr.
Juli 1936 vedtager man at indlægge centralvarme i ”Den Gule Skole”, og der skal opstilles drikkekummer til eleverne i Den Gule Skole.
Juni 1936 indkøbes inventar til klasselokalet på 1. sal i Den Nye Skole. Der indkøbes kateder med stol, 15 borde og 30 stole, 4 skabe, 20 fag gardiner, og til gangen uden for klasselokalet indkøbes 25 bænke. Desuden sætter man de gamle skoleborde i stand og anskaffer endnu et kateder. I Den Gule Skole lægges der nyt gulv i forstuen.
Indvielsen af Den Nye Skole (et enkelt sted i protokollen kaldes den ”Den Grå Skole) fastsættes til 11. august 1936 kl. 4 om eftermiddagen med deltagelse af de involverede parter, præsten, pressen samt beboere – der bliver budt på en gratis kop kaffe.
I juni 1937 er byggesagen ved at være slut. Man beder arkitekt Hallebøll om at gå byggeriet efter i sømmene, så eventuelle fejl og mangler kan blive ordnet, inden man udbetaler de resterende beløb til håndværkerne. Desuden beslutter man sig for at indkøbe en flagstang og et flag.
I maj 1938 beskæftiger sognerådet sig med skolekøkken og sløjdlokale til Den Nye Skole; man vil dog først på tur til Faxe og Haslev for at få inspiration.
I juni 1938 beslutter man sig for at optage et lån på 10.000 kr. så man kan få etableret sløjdlokalet og skolekøkkenet. En del af pengene skal bruges til at etablere skolegården med asfalt, og så skal der sættes et hegn op.
August 1938 vælges de håndværkere, der skal ”montere” sløjdlokalet og skolekøkkenet. Det blev: Pedersen & Nielsen, Haslev – snedkerarbejdet (2.600 kr.)
Chr. Andersen, Herlufmagle – murerarbejdet (1.170 kr.)
K.N. Kubert, Fensmark – malerarbejdet (375 kr.)
A. Larsen, Fensmark – smedearbejdet (445 kr.)
Oskar Petersen, Herlufmagle – el-installation (444,80 kr.)
Chr. Nielsen & Søn, Næstved – blikkenslagerarbejdet (350 kr.).
På maj-mødet 1944 ligger der et tilbud fra Vandværket om at levere vand til skolen for 36,25 kr. pr. måned. og smedemester Alfred Larsen vil gerne foretage tilslutningen til Vandværkets hovedledning for 165 kr. Sognerådet accepterer begge tilbud.
På januar-mødet 1945 ligger der en skrivelse vedr. ribber i nye skoles gymnastiksalen. Der bør opsættes så mange, at hver elev kan få en ribbe, når der skal fortages øvelser der. Sognerådsmedlem Glassliber Svend Nielsen udpeges til at tage sig af sagen.
På februar-mødet 1945 kan Svend Nielsen præsentere et tilbud på ribber fra Niels Larsen A/S, København. Han kan levere ribber for 672 kr. og hvis de skal opsættes, koster det 843 kr. Sognerådet godtager tilbuddet inc. opsætning.
Arbejdet med vedligeholdelse og udvikling af den nye skole fortsætter selvfølgelig, og der er sket meget siden 1945. Men set fra ”Forhandlingsprotokollen for Fensmark-Rislev Sogneråd” er det slut her. Man har nu 2 skoler: Den Nye Hovedskole og Mellemskolen, der bruges til Forskole.
Skolemulkter
I skoleloven fra 1814 gøres det klart, at det er staten magtpåliggende, at børn kommer i skole og bliver undervist, men børnene er jo også en arbejdskraft, som er med til at bidrage til familiers underhold. For at tvinge børnene i skole, indfører man skolemulkter (bøder) for udeblivelser. På hver eneste sognerådsmøde er der derfor et fast punkt, der beskæftiger sig med forsømmelser og udskrivning af mulkter. Disse skal indberettes til provsten, så har det overordnede tilsyn med skolegangen, og det er ingen spøg at blive idømt skolemulkt. Hvis man ikke betaler, kunne man blive ”sat til afsoning”.
Ind imellem bliver man nødt til at stramme op som fx på februar-mødet 1893, hvor der ligger en skrivelse fra provst Waage, Herlufmagle, stilet til skolekommissionen. I skrivelsen står der, at ”Ministeriet finder Skolemulkteringerne vedr. Forsømmelser i Skolen for slappe”, og han anmoder i den anledning om yderligere skærpelse. Pastor Kynde beder derfor om at få tilsendt forsømmelseslisterne og skolemulktlisterne, som han så vil videresende til provsten.
På juli-mødet 1925 ligger der en skrivelse fra skoledirektionen for Hammer-Tybjerg Herred, at der ikke er udskrevet det antal bøder, der svarer til det antal forsømmelser, der er konstateret.
På marts-mødet 1931 anmoder Skoledirektionen om, at men strammer op om skolemulkterne. Sognerådet vedtager at skærpe bødebestemmelserne.
Men ellers kører det helt rutinemæssigt måned efter måned.
Undervisningsmaterialer
Lærerne havde ikke noget budget, som de kunne bruge, hvis de stod og manglede noget. Alt skulle gennem sognerådet, og enkelte gange endte det med afstemninger i sognerådet, men i langt de fleste tilfælde imødekom man ansøgningerne.
Her er nogle eksempler på sådanne ”andragender”.
På marts-mødet 1905 ansøger lærerinden i pogeskolen (Agnes Brandstrup) om skolematerialer.
På februar-mødet 1927 ansøger frk. Nielsen om lov til at købe garn til syskolen til ubemidlede børn på kommunens regning. ”Hun erholdt Tilladelsen”.
På oktober-mødet 1929 ansøger lærer Larsen om et sæt læsebøger, da skolen frem over også har en 6. klasse. Samtidig ansøger lærer Jungren om to nye kort. Sognerådet videresender dette med anbefaling til skolekommissionen.
På november-mødet 1930 forespørges det fra Fensmark Skole, om piger i de ældste klasser skal deltage i gymnastik, hvis de ikke har en gymnastikdragt. Desuden mangler man nogle regnebøger. Sognerådet påtager sig opgaven med at lave en skrivelse til forældrene, at de selv må anskaffe både gymnastikdragt og regnebøger.
På april-mødet 1931ansøger lærer Larsen om et sæt læsebøger til skolens ældste klasser. Det bevilgedes.
På december-mødet 1931 ansøger lærer Larsen om at få lov til at købe linser til lysbilledapparatet, så man også kan vise billeder på ”Filmbånd”, alternativt at få lov til at købe et selvstændigt apparat. Udgiften vil blive 50 kr. i begge tilfælde. Sognerådet giver lov til at købe et selvstændigt apparat.
På maj-mødet 1934 ansøger lærerinde frk. Nielsen om 20 sjippetov og en latrinspand!!
Forældrerådet ansøger om 35 nye sangbøger til skolen, og det bevilges.
På september-mødet 1935 behandler sognerådet en sag fra frk. Nielsen. Hun har indkøbt håndarbejdsmaterialer i Brugsen, og nu vil hun gerne have at vide, hvordan hun skal forholde sig til Brugsens dividende, når børnene skal købe deres arbejder. Sognerådet beslutter, at hun kan sælge de fremstillede ting til børnene, men at hun skal fratrække devidenden.
I august vil Frk. Nielsen gerne have en symaskine til skolen, og det er i orden ”såfremt Skolekommissionen intet har at erindre der imod”.
April 1939 får Fensmark Skole lov til at købe et Europakort og ”Fysiske Apparater”.
På november-mødet 1940 ansøger førstelærer Larsen om tilladelse til at købe et filmapparat til skolen. Det koster 690 kr., og skolen har opsparet 200 kr. Desuden gives der en rabat på 15%, hvis apparatet betales kontant. Sognerådet bevilger de manglende 384 kr.
På april-mødet 1944 ansøger Skolekommissionen om penge til at indkøbe 4 bøger, der skal anvendes som flidspræmier – 2 til Fensmark Skole og 2 til Rislev Skole.
Skolekommissionen ansøger om at få lov til at leje film til undervisningsbrug. Dette anbefales.
Skolens omgivelser
Efterhånden som Fensmark Skole fylder mere og mere, og trafikken til og fra skolen forøges, bliver omgivelserne inddraget og forandret.
I 1934 er der et cirkulære fra ministeriet for Offentlige Arbejder om, at der skal oprettes cykelstier og gangstier, hvor skolesøgende børn færdes.
Forældrerådet beder om lov til at der laves cykelparkering ved skolen.
Skolekommissionen anmoder om, at man får ”rundet” hjørnet ved lærer Larsens have ved Villavej, så oversigtsforholdene bliver til at leve med. Desuden vil man gerne have sat skilte op, så man kan se, at her ligger en skole.
På maj mødet 1936 beslutter man at anlægge græsplæne på stykket øst for Den Nye Skole samt tage jord fra til haver til de to lærerboliger. Desuden vedtager man at støbe og opsætte hegn omkring skolehaverne ud mod sognevejen (Holmegaardsvej).
Vognmand Jens Jensen og barber Christiansen vil gerne kobles på Den Nye Skoles vandværk. Kommunen opstiller målere, og man finder ud af en pris.
På december-mødet 1943 accepterer sognerådet et tilbud fra smedemester A. Larsen, Fensmark, på cykelstativer med plads til 48 cykler til en pris af 176 kr.
Skolen bliver også til gavn for Fensmarks borgere
Da Den Nye Skole står færdig, øjner de forskellige organisationer og foreninger en mulighed for at låne/leje lokaler til mange forskellige gøremål.
Fensmark Gymnastikforening vil gerne benytte gymnastiksalen i Den Nye Skole, og man aftaler, at det skal koste 1,50 kr. pr. aften.
Fensmarks Husmoderforening vil i 1937 gerne låne skolekøkkenet, så man kan oprette et ”Kursus i Madlavning for unge Kvinder”, og de vil gerne have et tilskud på 50 øre pr. undervisningstime. I samme ombæring beslutter sognerådet at få sat lamper op i skolekøkkenet.
På november-mødet 1941 ansøger Gymnastikforeningen om tilladelse til at male streger på gulvet i den nye gymnastiksal, så der kan spilles badminton. Sognerådet giver tilladelsen under forudsætning af, at stregerne males af en fagmand, og at disse streger bliver så tynde som muligt.
På marts-mødet 1942 anmoder Gymnastikforeningen om at måtte bruge gymnastiksalen på Den Nye Skole april måned med. De vil også gerne have varme på og lov til at hvidte væggene for at gøre salen hyggeligere. Sognerådet går med til brugen i april måned, men det vil ikke bevilge varme eller give lov til at hvidte væggene.
På december-mødet 1942 er der en ansøgning fra gravør Henning Gerhard om at få stillet et lokale på skolen til rådighed til afholdelse af søndagsskolen. Sognerådet imødekommer ansøgningen, dog må undervisningen ikke foregå i kirketiden.
På november-mødet 1943 forespørger Fensmark Gymnastikforening, om den må låne skolens gymnastiksal til tuneringskampe på søndage. Sjællandsk Badmintonkreds har nemlig meddelt, at man ikke længere vil godkende Forsamlingshuset til disse kampe. Skolekommissionen kan ikke anbefale det, men vil lade sognerådet afgøre sagen. Sognerådet giver med 8 stemmer for tilladelsen. Det sidste sognerådsmedlem undlod at stemme.
På september-mødet 1945 ansøger Fensmark Gymnastikforening om lov til at bruge lys i gymnastiksalen, når de laver gymnastik og spiller badminton. Sognerådet giver lov – i den udstrækning rationeringen tillader dette.
Rengøring af skolerne
En meget væsentlig del af skolens hverdag er den daglige rengøring, og allerede i 1905 kommer dette på sognerådets dagsorden. Det er en så alvorlig sag, at man nedsætter et udvalg bestående af pastor Kynde, gårdejer Frans Jensen, Kalkerup og glasmager Christiansen. Udvalget skal udarbejder vedtægter til skolernes renholdelse. Efterfølgende er det et fast punkt hvert år i oktober, hvor man tager stilling til, hvem der skal gøre rent, og hvad de skal have for det. Rengøringen udbydes i licitation, og så tager sognerådet stilling til de indkomne tilbud, og man vælger altid de billigste.
Den første, man ansætter, er Frederik Christiansens hustru. Hun skal have 170 kr. årligt for at gøre rent i de 2 skoler. I protokollen nævnes ikke, hvad Frederik Christiansens hustru hedder.
I 1909 er der 2 tilbud på at gøre rent på de 2 skoler. Marie Jensen, Kalkerup, vil have 180 kr. og Nielsine Hansen kan gøre det for 150 kr., så hun får arbejdet for de kommende 12 måneder.
I 1911 er der 3 skoler, der skal holdes, og sognerådet har to tilbud at tage stilling til. Chr. Johansen, Fensmark, gør rent i Mellemskolen og Forskolen for 150 kr. pr, år, og Nielsine Hansen, Kalkerup klarer Hovedskolen for 100 kr. årligt.
Fra 1912 ansættes én person til hver af de 3 skoler, og sådan bliver det fremover. Nielsine Hansen klarer Hovedskolen for 100 kr. Margrete Johansen skal have 100 kr. for Mellemskolen og Marie Petersen tager sig af Forskolen for 85 kr.
I løbet af de næste 17 år er aflønningen steget lige så stille. Og i 1929 rengøres Hovedskolen (Nissens Hus) af Kamilla Hansen for 175 kr., Ingeborg Ulriksen gør Mellemskolen (Den gule Skole) ren for 185 kr. og endelig bliver Forskolen (Den røde Skole/pogeskolen) holdt ren af Marie Petersen for 215 kr.
For perioden 1935/36 har Anna Olsen og Kamilla Hansen har lagt billet ind på rengøring af Fensmark Skole. Anna Olsen tager sig af ”Den Gule Skole” og ”Den Grå Skole” (det er den eneste gang, man kalder Den Nye Skole for Den Grå Skole”) for 320 kr. årligt, og Kamilla Hansen får 158 kr. for at holde Forskolen ren. Senere på året sælges Forskolen, men begrebet, Forskolen, overføres til Den Gule skole.
I 1936/37 kommer rengøringen på budgettet, og man afsætter 800 kr. af til rengøring af Den Nye Skole, som er blevet endelig færdigbygget og 180 kr. til Den Gule Skole. Anna Hansen får jobbet i Den Nye Skole, og Anna Olsen skal tage sig af Den Gule Skole.
1937 Året efter får Anna Hansen en lønforhøjelse til 200 kr.
August 1939 er der 3 tilbud vedr. rengøring af Den Gule Skole/Forskolen for det kommende år. Kamilla Hansen vil gøre det for 400 kr. fru Chr. Winther vil have 325 kr. og Kristine Ulriksen kan gøre det for 275 kr., så det bliver hende, der får arbejdet.
Anna Hansen, der gør rent på Den Nye Skole, vil gerne have reguleret sin løn, så den følger dyrtidsreguleringen. Hun får 5 kr. mere om måneden, og hendes løn kobles herefter til pristallet.
På oktober-mødet 1940 ligger der en ansøgning fra rengøringsdame Kristine Ulriksen om at få et dyrtidstillæg. Hun henviser til, at rengøringsmidlerne er blevet så dyre (rengøringsdamerne har altså selv skullet sørge for rengøringsmidler). Sognerådet bevilger en 15% forhøjelse under forudsætning af, at hun fortsætter i jobbet til 1. november 1941.
På marts-mødet 1942 dyrtidsreguleres lønningerne. Fru Anna Hansens løn reguleres med 3,75 kr. og fru Ulriksens får 1,25 kr. mere om måneden.
På juni-mødet 1943 får Anna Hansen forhøjer sin løn til 1.400 kr. gældende fra 1. juli 1942.
På oktober-mødet 1944 fastsættes lønnen til Kamilla Hansen, Fensmark, til 480 kr. årligt for renholdelse af Den Gule Skole/Forskolen i Fensmark.
På november-mødet 1945 tilbyder Poula Hansen, at hun vil renholde Den Gule Skole og trapperne i Aldersrenteboligen for 660 kr. årligt. Sognerådet tager mod tilbuddet.
Som det fremgår af det ovenstående, har rigtig mange af rengøringsdamerne været særdeles stabile, og mange navne går igen år efter år. Rengøringen er sandsynligvis foregået om eftermiddagen, når eleverne er gået hjem, men alligevel er de nok blevet betragtet som ”fast inventar” i skolens hverdag.
Fyrbøder/pedel
I Den Nye Skole fra 1936 er der installeret et centralvarmeanlæg, og derfor bliver det nødvendigt at ansætte en fyrbøder. (i vore dage ville man nok kalde ham for pedel), så da den bygning står færdig
ansættes forhenværende glasmager Chr. Carlsen til fyrbøder for 60 kr. om måneden. Han tager sig samtidig af De Gamles Hjem på Næstvedvej.
I 1939 vil Carlsen have sin løn dyrtidsreguleret, så han får forhøjet sin løn med 3 kr. på måned.
I 1941 anmoder Chr. Carlsen om at få feriepenge, hvilket ikke imødekommes. Chr. Carlsen frasiger sig derfor hvervet som fyrbøder på Skolen og De Gamles Hjem, og i stedet får Gothard Rasmussen jobbet. Han starter 1. oktober 1941.
Allerede på december-mødet anmoder fyrbøder G. Rasmussen om lønforhøjelse, og sognerådet bevilger 300 kr. årligt, så længe der fyres med tørv.
På marts-mødet 1942 får fyrbøder G. Rasmussen dyrtidsreguleret med 4 kr. på. måned, På august-mødet 1942 ligger der en opsigelse fra fyrbøder G. Rasmussen. Han vil stoppe 1. oktober 1942.
På september-mødet 1942 foreligger der to ansøgere til stillingen som fyrbøder ved skolen og De Gamles Hjem. 1) arbejdsmand Alfred Eriksen, Karrebæksminde og 2) tømrer Niels Bach, Fensmark, og sognerådet vælger Niels Bach, men der må være gået et eller andet galt, for allerede på december-mødet 1942 er der indkommet 3 nye ansøgninger, og sognerådet vælger Carl E. Christensen, Villavej.
På august-mødet 1945 er der indkommet 4 ansøgninger til stillingen som fyrbøder ved skolen, Alderdomshjemmet og Aldersrenteboligen. Sognerådet vælger Rudolf Jensen, Kalkerup.
Afslutning
Det var, hvad vi har valgt at gengive om skolen i Fensmark. Sognerådet havde også mange gange Rislev Skole på dagsordenen, men det er sprunget over. Vi håber, man har fået et indblik i, hvordan udviklingen på skoleområdet i Fensmark har været i tidsrummet 1863 til 1945.