Hvordan Anden Verdenskrig ifølge sognerådsprotokollerne påvirkede Fensmark-Rislev Sogn
Før krigen
Anden Verdenskrig kom til at sætte dagsordenen i alle egne af landet, og det gjaldt selvfølelig også i Fensmark-Rislev Kommune. Ved at læse de forskellige erindringer, der er samlet her på siden, får man et fint kendskab til de mange voldsomme og spændende hændelser, der skete i vores lille samfund. Men besættelsen var jo også med til at præge hverdagen for den enkelte, og ved at gennemlæse sognerådsprotokollerne for Fensmark-Rislev kommune kan få en lille fornemmelse af disse små og store forandringer.
Sognerådet havde dog i mange år behandlet sager, der havde med Danmarks forsvar at gøre. Fx meddelte 10. Artilleriafdeling på juni-mødet 1930, at vognmand Albert Nielsen og købmand Brøns Hansen skulle møde med deres ”lastautomobiler” i tilfælde af mobilisering, og i november 1935 ville Indenrigs- og Krigsministeriet gerne vide, hvem der skulle være de militære myndigheder behjælpelig i tilfælde af luftangreb m.m. Til det udpegede sognerådet gårdejer Lauritz Hansen, Kalkerup.
I juli 1937 og igen i 1938 forelå der en liste over de lastbiler hjemmehørende i kommunen, der skulle stilles til rådighed for 4. Regiment i Roskilde, hvis landet blev nødt til at mobilisere.
Det var dog ikke bare automobiler, det drejede sig om. I april 1938 modtog sognerådet en liste fra Gardehusarregimentet over de heste, som skulle afgives, hvis Danmark blev truet.
I juli 1939 står der i protokollen hvem, der skulle stille deres motorkøretøj til rådighed for 4. Regiment i Roskilde. Det drejede sig om: kunstgravør E. Rünemalm, købmand Brøns Hansen, vognmand Albert Nielsen og uddeler Marius Nielsen.
Men allerede inden Danmark blev direkte involveret i krigen, påvirker forholdene ude i Europa en lille kommune som Fensmark-Rislev. Kommunen modtog en henvendelse fra Statens Civile Luftværn, og derfor kunne sognerådet på september-mødet 1939 skrive til protokols, at der var indkøbt mørklægningspapir til kommunen.
I september 1939 modtog sognerådet 1.650 stk. sukkerkort fra Handelsministeriet til brug i oktober kvartal. Dette skete i henhold til rationeringsloven, som blev indført i efteråret 1939. Det blev sognerådets opgave at fordele de forskellige rationeringsmærker, og man startede med de tilsendte sukkerkort, som blev uddelt fra Forsamlingshuset d. 2. oktober mellem kl. 2 og kl. 6. I 1939 begyndte man også at rationere benzin og kaffe, og salg af spiritus, sukkervarer og tobak blev forbudt. I starten af 1940 kom turen til bl.a. smør, brød, gryn, te, kakao og brændsel.
Også i oktober modtog sognerådet nogle cirkulærer, som man skulle følge ved eventuelle ekstraordinære indkvarteringer. Og i december anmodede politimesteren i Køge sognerådet om at være behjælpelig med at anmelde tilflyttede udlændinge inden for den nye frist på 24 timer. Den gamle var på 48 timer.
Så allerede inden Danmark blev besat 9. april 1940, var sognerådet indstillet på, at man gik en ekstraordinære tider i møde.
Under krigen
Den tyske besættelse kom især i de første par år til at præge dagsordenen, og der var rigtig mange ting, sognerådet skulle tage stilling til.
Allerede på maj-mødet 1940 diskuterede man, hvordan man skulle sikre, at kommunen havde brændsel nok til den kommende sæson. Med parcelist Hans Bach, Sipperup, blev der indgået en kontrakt om levering af tørv; denne skulle dog analyseres og godkendes først, og efterhånden som den blev det, ville kommunen sørge for afhentning på Mosen. Desuden indgik sognerådet en aftale med Gisselfelt Gods om, at arbejdsløse fra kommunen skulle skove brænde. Aftalen var meget detaljeret; bl.a. skulle arbejderne selv stille med redskaber, og hvis de ikke havde disse, kunne de få af kommunen. De derved skyldige beløb blev så ”arbejdet af”, hvorefter redskaberne overgik til arbejdernes eje.
På samme møde besluttede man på grund af de mange ekstraforanstaltning at ansætte en ekstra kvindelig medarbejder på kommunekontoret. Vedkommende skulle primært varetage det sociale område og regnskabet. Hun blev i første omgang ansat for 3 måneder, hun skulle arbejde om eftermiddagen, og for det fik hun 25 kr. om måneden.
På juni-mødet 1940 behandlede sognerådet et spørgsmål om at montere gengasgeneratorer på kommunens biler og vejmaskiner. Det var Præstø Amt, der havde sat spørgsmålet på dagsordenen. Sognerådet mente dog, det var en dårlig idé, så det ville man ikke anbefale. Så var man mere positiv over for ingeniør Svend Teisen, som gerne ville stå for ændringerne ved centralfyrene i skolen og i De Gamles Hjem, så man kunne overgå til at fyre med tørv, og allerede på næste møde kunne man konstatere, at dette var klaret for den nette som af 15 kr.
Desuden behandlede man en skrivelse fra Det Erhvervsakademiske Råd, hvori kommunen blev gjort opmærksom på, at man skulle organisere indsamling af affaldsstoffer, emballage m.m. Vedlagt lå en liste over de firmaer, der opkøbte dette affald. Sognerådet nedsatte et udvalg bestående af Otto Nielsen, Rud Hansen og Johannes Pedersen til at tage sig af denne sag.
Det var ikke altid let at finde ud af alle de love og regler, der væltede ind på sognerådets bord. Midt på sommeren kommer man i tvivl om, hvordan man skulle forholde sig m.h.t. indkøb af brændsel til henholdsvis skolerne og De gamles Hjem. Heldigvis kunne man konsultere Det Erhvervsakademiske Råd, og det kunne informere om, at køb af brændsel til skolerne hørte under det lokale brændselsudvalg, hvis indkøbet ikke oversteg 200 tons (tørv), mens indkøb til alderdomshjem hørte under Fordelingskontoret. Bureaukratiet stak også den gang sin næse frem.
August 1940 tog sognerådet en skrivelse fra Statens Civile Luftværn om gadebelysning under mørklægningen til efterretning.
I julemåneden 1940 behandlede sognerådet problemet med beskyttelsesrum på skolen, og det blev klaret ved, at man slog nogle kasser op foran vinduerne til beskyttelsesrummet. På De Gamles Hjem var det kun et enkelt vindue, der skulle sikres på den måde. På samme møde gennemgik man et cirkulære fra Præstø Amt om, at kommunen ikke måtte indgå overenskomst med Den Tyske Værnemagt, med mindre der forelå en godkendelse fra Indenrigsministeriet.
Tørvegravningen var efterhånden blevet hverdag, og flere beboere øjnede en forretning, men produktionen skulle jo lige i gang. Derfor ansøgte gårdejer Niels Rasmussen og parcelist Hans Hansen fra Gerdrup om driftslån til tørveproduktion. Sognerådet anbefalede.
En del danskere rejste til Tyskland for at arbejde eller gå i tysk krigstjeneste. For at tage højde for dette havde Statens Udvandrerkontor udsendt en skrivelse om disse tysklandsarbejderes skatteforhold. Bl.a. kunne kommunen tilbageholde skatter m.m. ved at skrive til Generalkonsulatet i Hamburg. Her fik man også adresserne på de mennesker, der var rejst til sydpå.
På juni-mødet 1941 besluttede sognerådet at købe 1 million tørv af Hans Bach. Han fik 17 kr. pr 1.000 tørv, og han fik 2,50 kr. pr 1.000 tørv for leveringen. På samme møde bad vognmand Jens Jensen om lov til at indstille rutekørslen i juni og juli for at spare på dækkene. Sognerådet syntes, at det var i orden.
På juli-mødet ville Brændselsudvalget gerne vide, hvor megen tørv det kunne disponere over i den kommende brændselsperiode. Sognerådet stillede 40 tons til rådighed.
I september 1941 spurgte Præst Amt, hvad man havde tænkt sig at gøre, hvis Den Tyske Værnemagt anmodede om indkvartering i sognet. Sognerådet svarede ikke, så man havde nok ikke gjort sig nogle tanker.
Dansk Luftværnsforening informerede i sommeren 1941 om ”Luftværnsdagen”. Dette arrangement blev afholdt jævnligt gennem krigen, for at forberede befolkningen på, hvad man skulle gøre i tilfælde af luftangreb. Sognerådet tog bare skrivelsen til efterretning, så man havde nok ikke tænkt sig at gøre noget. (her er forskellige plakater vedrørende Luftværnsdagen: luftværnsdagen – Google Søgning)
På maj-mødet 1942 klagede Chr. Bredgaard Jensen fra Kommunehuset over sin skatteansættelse. Han havde opholdt sig i Tyskland det sidste år, og nu var han indlagt på Amtssygehuset i Næstved. Sognerådet besluttede at søge efter oplysninger om hans skatteforhold i Tyskland, på næste møde forelå disse oplysninger. Han havde opholdt sig i Tyskland fra 27/11 1940 til 31/1 1942, og i den periode havde han betalt skat i Tyskland. Sognerådet besluttede på den baggrund at eftergive skatten for perioden.
På juni-mødet 1942 meddelte Brændselsudvalget for Præstø Amt, at det ikke var i stand til levere brændsel til skolerne og De Gamles Hjem. Kommunen måtte derfor klare sig med tørv og stødbrænde.
På november-mødet 1942 meddelte Gardehusarregimentet i Næstved, at det havde udpeget 19 heste, som kunne ”indkaldes” til brug ved eventuel mobilisering.
I starten af 1943 meddelte Præstø Amt, at man igen kunne levere brænde, og Fensmark-Rislev kommune fik 1.260 rummeter brænde til fyringssæsonen. Det dækkede dog ikke behovet, så i marts købte man 250 tons analyserede og godkendte tørv.
I april ville Præstø Amt gerne have styr på ungdomsarbejdsløsheden, og man bad derfor om en oversigt over de 15 til 18 årige og deres beskæftigelse. Sognerådet overlod dette til Folkeregisteret.
På maj-mødet 1943 vedtog sognerådet at lade Aksel Christensen tage sig af kørslen med tørv. Han vil blive aflønnet med 5,50 kr. pr. ton. Desuden vil man opsætte en ”tørvehæk”.
I starten af 1944 sikrede kommunen sig 225 tons tørv.
På maj-mødet 1944 overlod sognerådet det til kolonneførerne at indkøbe ”værktøj” til brug i Frivillig Luftværn.
På juni-mødet 1944 fik man meddelelse om, at Amtskontoret ville blive flyttet til ”Amts- og Tinghuset” i Næstved, hvis Amtskontoret blev gjort ubrugeligt ved krigshandlinger, og på samme møde fik sognerådet et tilbud fra fotograf Strange Arnfast og fotograf Børge Madsen – begge København, at de ville påtage sig opgaven med at tage billeder til brug for legitimationskort. Sognerådet valgte Strange Arnfasts tilbud på 1 kr. pr. billede.
Den 19 september 1944 opløste Den Tyske værnemagt det danske politi, og allerede på oktober-mødet vedtog sognerådet formandens plan for oprettelse af Vagtværn i Fensmark. Desværre er selve planen ikke indskrevet i protokollen.
På december-mødet 1944 meddeler Luftværnskontoret i Køge, at Fensmark-Rislev Kommune frem over vil høre under Haslev Luftværnskontor.
På februar-mødet 1945 behandlede man pastor Brygmanns oversigt over ubemidlede i Fensmark. Disse familier skulle deles om 8 bunker bøgestænger. Sognerådet betalte for kørslen af brændet.
På marts-mødet 1945 bad Præstø Amt om, at sognerådet tog kontakt med det stedlige mejeri for at organisere ”indsamlingen af grøntsager til mindrebemidlede i København og købstæderne”. Sognerådet besluttede at tage kontakt med mejeribestyrelsen.
Efter krigen
Efter 5. maj 1945 var der stadig sager, afledt af Anden Verdenskrig, og allerede på maj-mødet kunne sognerådet tage ”efterretningslinjer for forplejning og bevogtning af tyske flygtninge” til efterretning.
På næste møde henstillede Præstø Amt til kommunerne, at de skulle afholde udgifterne for bespisningen af M.B. Bevægelsen (Modstandsbevægelsen), og på samme dagsorden tilbød Arbejds- og Beskæftigelsesudvalget for Gartnere at være behjælpelig med oplysninger og retningslinjer, hvis kommunen agtede at oprette en mindepark. Sognerådet stillede sagen i bero, og mig bekendt blev der ikke oprettet en sådan mindepark. Det nærmeste, man kan komme, er området på Fensmark Kirkegård, hvor Arne Bangs ”Den Faldne Kriger” er midtpunkt, men den ”mindepark” er etableret flere år efter krigen.
På juli-mødet henstillede Præstø Amtsråd til, at kommunen støttede Bornholmsindsamlingen. Sognerådet gav 500 kr.
På august-mødet 1945 lå der en skrivelse fra Sydsjællands Sognerådsforening vedr. aflønningen af de lokale frihedskæmpere, der var til tjeneste i Næstved. Sognerådsforeningen anbefalede, at sognerådet indankede sagen for Ministeriet for Særlige Anliggender. Sognerådet overlod det til formanden at foretage det fornødne. Desværre står der intet om, hvorfor man burde anke. På samme møde meddeler Præstø Amt, at kommunen ville modtage en erstatning på 283,65 kr. for beslaglæggelse af skolen. Forsamlingshuset blev også beslaglagt, men det var et privat foretagende, som kommunen ikke havde ansvar for.
På september-mødet 1945 lå der en opfordring fra Amtmanden til at foretage en husstandsindsamling til fordel for ”Fonden til Fædrelandets Vel”. Sognerådet nøjedes med at tage dette til efterretning.
På december-mødet fik sognerådet at vide, at Justitsministeriet har givet kommunen en refusion på 3.298,63 kr. for Vagtværnsudgifter, og i samme ombæring fik sognerådet en meddelelse fra Kontoret for Særlige Anliggender i Næstved, at kommunen skulle betale 5.582,79 kr. for frihedskæmpernes indsats.
Og her slutter den sidste sognerådsprotokol, som man har adgang til på grund af ”tilgængelighedsreglen/75 års-reglen”, men der har helt sikkert været flere sager på sognerådets bord i den følgende tid, bl.a. fortsætter rationeringen af visse varer helt frem til 1952.
Læs flere historier fra under og efter 2. verdenskrig
Arne Bangs “Frihedskæmperen” som er placeret ved Grønnegades Kaserne i Næstved