Afhentning af materiale hos Ulla og Bjarne

Ulla og Bjarne Rasmussen

Nye & Gamle Fensmark har også været forbi Ulla og Bjarne

Her blev også hentet spændende og brugbart materiale til siden.

Tak for venlig modtagelse!

Bjarne Rasmussen

Født den 28. april 1943 i Keldby på Møn

Gift med Ulla Marie Skytt Olsen, den 15 april 1965, har 2 børn, Connie Skytt Rasmussen, født den 24 okt. 1965 og Helle Skytt Rasmussen født den 11 juli 1968. og 2 børnebørn Maria Skytt Olsen født den 12 marts 1997 og Mathias Skytt Olsen født den 29 juli 2003.

Job: Holmegaards Glasværker fra jan 1965 til april 2003. ansat af Jørgen Jensen til et job på forvalterkontoret, her skete en rokade, kørselsforvalter Frede Dahl Hansen skulle flyttes til produktionsplanlægningen, og Åge Petersen skulle være ny kørselsforvalter, derfor blev jeg ansat til at overtage Åge Petersens job som kontormedhjælper på forvalterkontoret.

Da det nye lager ved kroen stod færdigt ca. 1970 blev der brug for en medhjælper på lageret hos Lagerforvalter Børge Jensen, dette job blev jeg tilbudt og her arbejdede jeg sammen med truckfører og senere underforvalter Emil Christiansen til ca. 1977, hvor jeg søgte og fik jobbet som salgsassistent i Salgsekspeditionen, de seneste mange år som eksportmedarbejder, her var jeg indtil april, hvor jeg gik på efterløn.

Har arbejdet på Næstved Museum med registreringen af flasker og glas fra Holmegaards Glasværk prøvesamling fra uge 3 i 2013 og fortsætter med dette indtil alle glas er registreret i ca. 2018/19 eller indtil Ny Holmegaard er klar og alle glassene flytter hertil.

Ulla Marie Skytt Rasmussen

Født den 24 oktober 1946 i Stege på Møn.

Gift med Bjarne Rasmussen den 15 april 1965, har 2 børn, Connie Skytt Rasmussen, født den 24 oktober 1965 og Helle Skytt Rasmussen, født den 11 juli 1968 og 2 børnebørn Maria Skytt Olsen født den 12 marts 1997 og Mathias Skytt Olsen født den 29 juli 2003.

Job: Holmegaards Glasværker fra 1969 ved rengøring indtil 1979 hvor jeg startede som varekontrollør i kold ende, alle årene på skiftehold indtil november 2006, hvor jeg gik på efterløn.

Læs eller skriv en kommentar til billedet på Facebook ↓