Erindring af Svend Aage Nielsen:
Med henvisning til en tidligere historie om hugorme, så er jeg blevet pålagt at bringe følgende, endda med bøjet hoved.
Omkring 1960 havde Jørgen Nymand og jeg fanget en masse snoge til min morbror, som var konservator. Han skulle udstoppe dem til skolesamlinger. Vi sømmede en kasse sammen hjemme hos Jørgen, men den blev ikke helt tæt, så da fru Nymand næste dag… ville i kælderen vrimlede det med snoge. Det blev vi ikke populære på!. Hun låste døren til kælderen, og efter skoletid fik vi repareret kassen og indfanget slangerne. Vi vidste heldigvis hvor mange der skulle være.
Min morbror boede i Ørslev ved Haslev, så vi besluttede at sende dem til ham. Med et stort skilt på kassen, hvorpå der stod “LEVENDE SLANGER”, så troppede vi op hos Oda, som havde posthus i det der før havde været radioforretning. Hun ville på ingen måde have kassen stående inde i posthuset. Hun påstod først, at man ikke kunne sende den slags fra så lille et posthus, men efter en del forhandling blev kassen anbragt udenfor.
På daværende tidspunkt blev pakker til Haslev sendt med rutebilen. Pakkerne var placeret ved siden af chaufføren, og det store skilt på kassen bevirkede, at der IKKE sad nogle på de første sæder.
Tilfældigvis var der en journalist med bussen, og han fulgte kassen helt ud til min morbror, og det blev der en flot artikel ud af. Så min morbror fik en del reklame ud af det!