
Chauffør Kaj Møller og forvalter Wilhelm Wiegand.
Første lastbil
Holmegaard Glasværks første lastbil, Brandenburg.
Kørte i perioden 1918 til 1920.
Lastbilen havde tidligere kørt som rutebil mellem Roskilde og Skibby.
Udlånt af Peter Gorm Wrisberg Larsen.
Kaj Møller startede i sin tid med at køre glas med hest og vogn i 1915, og Augusta Hannibal skrev således;
“Jeg husker bl.a. dengang glasset blev kørt til Olstrup Station. Det var Henrik Larsen, der var kusk på hestekøretøjet med de store kasser. Det gik bestemt ikke i raketfart, men farligt så det ud, når det store læs slingrede om hjørnet ved kroen, og det hændte også, at en af de tomme kasser på tilbagevejen havde forskubbet sig. Ofte var det svært at få øje på Henrik Larsen, for kasserne stod både til højre og venstre og bagpå. Man kan sige, at han sad lunt i svinget. Hjemturen foregik vist for det meste i søvne, for som Henrik sagde: Det gør godt med en lille genever,” og så kunne det jo hænde, at øjnene blev lidt tunge. Med det skete der dog ikke noget ved, for hestene skulle nok selv finde vejen. Omkring først i tyverne blev hestekøretøjet afløst af en lastbil med anhænger. Den blev kørt af Kaj Møller med J.P. Hansen som en slags ”andenstyrmand”. Hans opgave var at sidde på anhængeren og passe bremserne på denne”.
Læs hele Augusta Hannibals erindring, HER


Til højre Kaj Møller, på venstre side Christian Nielsen, drengen siddende øverst, Ib Møller. Forrest Han Nielsen (søn af Christian Nielsen)
Anden lastbil
Holmegaard Glasværks første lastbil ses her på Holme Olstrup station i ca. 1921.
Det var før man byggede banen fra glasværket til stationen.
Det kan være Kaj Møller til højre som senere blev lokomotivfører på glasværksbanen.
Udlånt af Peter Gorm Wrisberg Larsen.

Holmegaard Glasværks 2. lastbil Scania Vabis, ses her i 1920.
På billedet ses Kaj Møller, Alfred Christensen og Jens Peter Hansen.
Udlånt til Nye & Gamle Fensmark af Holmegaards fotoarkiv, som i dag befinder sig hos Næstved Museum.
Diesellokomotiv
I 1922 blev lastbilen udskiftet med et diesellokomotiv.


Billledet er indsendt af Peter Gorm Wrisberg Larsen, og stammer fra NæstvedArkiverne
Verner Hansen tilføjer til billede; Det er ikke tørv, men derimod kul, der er i vognene. Kullene er store stykker, som blev knust, og derefter brugt til glassmeltning. “Karavanen” må være på vej fra Holme Olstrup station.
Holmegaard Glasværks diesellokomotiv i ca. 1922, som kørte på den såkaldte Glasværksbanen.
Lokomotivet blev brugt til kørsel med glas i kasser, som blev leveret til Holme Olstrup.
Efter aflæsningen af glasset stod tipvogne klar med kul, som skulle med retur til glasværket.
Lokomotivet havde tidligere kørt med roer på en roebane et sted på Sjælland.
I midten ses enten Knud Bach eller Svend Bach. Pårørende til stifter af Nye & Gamle Fensmark, Linette Bach.
Udlånt til Nye & Gamle Fensmark af Holmegaards fotoarkiv, som i dag befinder sig hos Næstved Museum.


En model af glasværksbanen. Foto er skænket til Nye & Gamle Fensmark af Peter Gorm Wrisberg Larsen.
Glasværksbanen
I Jernbane-Bladet fra december 1977 er der en beskrivelse af Glasværksbanen, og bladet har i den forbindelse været i kontakt med Kaj Møller, der fra 1917 fungerede som chauffør på Holmegaards Glasværk, og fra 1925 til 1943 havde titel af lokomotivfører.
Han fortæller, at man for det meste kørte to dobbeltture om dagen. Togstammen bestod af to lokomotiver, der var placeret med fronten mod hinanden midt i togstammen, og sædvanligvis havde man 5 vogne i den ene ende og 6 vogne i den anden. Fuldt lastede kunne man flytte omkring 35 tons ad gangen. Man transporterede sand, kul, glas, emballage o.l. Desuden medbragte man en sandkasse, for selv om banen lå nogenlunde vandret, så skulle man passere Jydebækken og jernbanen fra Næstved til Haslev, og for at kunne forcere de små stigninger, måtte man pøse sand på skinnerne. Kaj Møller fortæller, at man også kunne have problemer med løse kreaturer, og der var især en tyr, der havde set sig gal på vogntoget. En enkelt gang påkørte man tyren, som der heldigvis ikke skete noget med, men toget blev afsporet.
Snedriver kunne også være en forhindring. Normalt klarede personalet det selv. Man kørte frem, skovlede, kørte frem, skovlede osv., men ved kraftigt snefald, medbragte man et par ”snekastere” fra Glasværket.
Når man kom frem til endestationerne i Holme Olstrup og på Glasværket, så måtte man tage fat igen. Alt godset skulle flyttes manuelt, så det var hårdt arbejde.
Om sommeren havde man glæde af en ”badeanstalt” i Jydebækken. Der var gravet et badekar ned i bunden af bækken, og på den måde havde man ”rindende vand”.
Om vinteren kunne det mange gange være en kold tjans. Lokomotiverne havde åbne førerhuse, og der var ingen læ for vinden. Kaj Møller foreslog sammen med sine kollegaer, at man fik to løse plader, som kunne sætte i vindsiden, men det mente ledelsen på Glasværket ikke var nødvendigt, og først efter truslen op at nedlægge arbejdet, fik man pladerne.
Banen blev nedlagt i 1943, og Kaj Møller fortsatte som chauffør på Glasværket. Han havde gennem nogen til leget med planen om at bygge en biograf i Fensmark, og han fik da også lavet en tegning til den bygning, men det kom aldrig længere end til tegnebrættet. I stedet lejede han sig ind i Forsamlingshuset, hvor han viste film fra 1946 til 1961. (Næstveds Biografer, Biografer, Fensmark Bio (1946-61), Historien
Navneændring gennem tiderne på Holmegaard Glasværk