Holmegaard Mose

Der arbejdes i Holmegaard Mose.

Dette foto er et ud af en fotoserie, som fotograf Johan Benjamin Melberg, Næstved, optog i forbindelse med tørvegravning i Holmegaards Mose under Anden Verdenskrig. Maskineriet må siges at være en genial konstruktion. På flåden i tørveskæret havde man placeret en dampmaskine, der trak ”kopelevatoren”. Dampmaskinen trak også ælteværket, der står i baggrunden oppe på fast grund. I ælteværket blandede man tørvene med vand, og når det var godt blandet, hældte man denne tørvemasse ned i de tipvogne, der står i baggrunden, og så var man klar til at fordele ”tørvepladderet” ud på tilstødende marker, hvor massen skulle tørre, skæres i stykker og stables i røjler for senere at blive kørt ind til ovnene på Holmegaards Glasværk.

Udlånt til Nye & Gamle Fensmark af Holmegaard’s fotoarkiv, som i dag befinder sig hos Næstved Museum.

Holmegaard Mose er en del af et stort lavtliggende landskab på Sydsjælland. Mosen består af Porsemosen, Gødstrup Engsø og Holmegaard Højmose. Området blev efter istiden efterladt fra isens tilbagetrækning som en stor lavvandet sø, der med tiden blev tilgroet med ellesump og tørvemos. Omkring søen bosatte sig de første mennesker i jægerstenalderens Danmark. Dette gjorde de for at udnytte de gode jagtmuligheder, som fandtes i og ved søen. Der er fundet adskillige fund fra menneskerne i jægerstenalderen. Her kan nævnes en af Europas ældste buer, desuden mange andre fund af arkæologisk interesse.

Tilvoksningen af den store lavbundede sø har bevirket, at den har skiftet fra sø til mose. Tørvemos planten sphagnum overtog tilgroningen. Planten har fortsat sin vækst lag på lag, med en tykkelse på ca. 5 meter. Gennem flere tusinde år har den skabt den nuværende Holmegaard Højmose.
I 1825 blev Holmegård Glasværk grundlagt syd for mosen. Glasværket udnyttede tørven frem til 1924 som brændsel til glasværkets produktion, og har sammen med den øvrige tørvegravning til andre formål, betydet store huller i den gamle højmoses overflade. Under anden verdenskrig blev tørvegravningen yderligere intensiveret. Der blev fjernet helt op til 30.000 tons om året. I midten af 1950-erne stoppede tørvegravningen gradvist.

I dag fremstår tørvegravene som åbne søer eller som sphagnumbevokset tørveskær med et rigt plante- og dyreliv.

Læs eller skriv en kommentar til billedet på Facebook ↓