Et barndomstraume fra den dag hvor jeg kunne have mistet begge mine forældre
Lena Andersen fortæller:
I mange år skar mine forældre tørv på mosen, altid i fars sommerferie. Det var hver dag fra tidlig morgen til sidst på eftermiddagen.
Det var så min opgave, da jeg blev gammel nok, at cykle ud med madpakke og drikkevarer til dem. Det var meget hyggeligt at spise sammen derude. Det hændte, at også jeg blev der resten af dagen. Desuden fik jeg fik lov til at gå til hånde med udlægning og røjling af tørv.
Men en dag gik det gruelig galt for dem. Far var næsten færdig med at skære for denne sæson, og ville derfor meget gerne blive helt færdig trods et pludseligt opstået uvejr med kraftige tordenbyger. Det lykkedes ikke for min mor at få ham til at stoppe. Pludselig skete der det, der IKKE måtte ske, han gled på den smalle, smattede tørvebænk og stod lige på hovedet udover sin tørvespade. Mor, der ikke var fysisk stærk, kastede sig ned på jorden og fik mirakuløst fat i ham, og fik ham halet så meget i land, at han selv kunne hjælpe til. Han mistede både sine støvler og spaden, men var heldigvis uskadt og på sikker grund igen. Bagefter vidste hun ikke, hvorfra hun havde fået kræfterne, for “mosen” sugede og trak ham nedefter. Hver gang han bevægede sig, sank han mere og mere ned i dyndet. Efter at have sundet sig, vendte de våde, snavsede og dybt chokerede hjem.
Dette blev afslutningen på mange års tørveskæreri. Han turde simpelthen ikke mere. Tænk, hvis mor var kørt hjem før ham, hvad der af og til hændte. Netop på denne dag var der ikke andre på det skær end de to!
Læs mere om Holmegaard Mose.
Læs også Lena Andersens juleerindring.
Lenas forældre og familie:
Aage og Johanne Jensen, (disse 2 overtog min mormors lejlighed på Villavej). Dette billede har jeg selv taget af dem i sommeren 1958.
Lena som barn