”Glas-Pustet” var navnet på personalebladet for Kastrup og Holmegaards Glasværker A/S.
Den ansvarshavende redaktør var i 1975 Leif Claudinger, og redaktiondkomitéen bestod desuden af John O. Bresson og Pallisgaard Nielsen.
I november 1975 var bladet præget af glasværkernes 150 års jubilæum. …
På side 3 har den administrende direktør Erik Palsgaard et indlæg under navnet:
“Glas i 150 år”
Erik Palsgaard skriver:
Da Holmegaard Glasværk startede i 1825, var det under forhold, der især teknisk var så vanskelige, at vi dårligt kan forestille os, hvordan det kunne lykkes at få et egentlig glasværk etableret.
Det tjener initiativtagerne og den tids medarbejdere til megen ære, at man ved en indsats, der er helt uden sammenligning med vor tids normer, formåede at opbygge en levedygtig virksomhed. Nu 150 år efter må man beundre den fremsynethed, der blev udvist og vi må glæde os over, at vi her i Danmark fik startet en glasindustri så tidligt, at vi kunne være med i den hastige og spændende udvikling der fulgte efter.
Historikere har for længst beskrevet tiden, omkring glasværkets grundlæggelse og slægten Danneskiold-Samsøe der stod bag. Til dette jubilæum foreligger to væsentlige bidrag til litteraturen om glassets historiske udvikling i Danmark.
Underdirektør Mogens Schlüter og redaktør Gunnar Buchwald har i Kastrup- Holmegaards jubilæumsskrift skildret træk af glasværkernes historie, og dagens Danmark set gennem glas. På Nyt Nordisk Forlag er udkommet tredje bind af serien ”Danske Glas”. Her behandler museumsdirektør Erik Lassen og Mogens Schlüter glassets udvikling i nyere tid, nemlig perioden 1925-1975.
Ser vi på Kastrup-Holmegaards situation i jubilæumsåret, så må det erkendes, at vilkårene for virksomhedens drift er yderst problemfyldt. Det er skæbnens ugunst, at netop det år, hvor selskabet fejrer sit 150 års jubilæum, er et kriseår af internationalt omfang. Den konjunkturafmatning, der begyndte med oliekrisen i slutningen af 1973, og som siden er vokset i styrke, har også i vor industri sat sine tydelige spor i form af efterspørgselsnedgang og øget konkurrence.
Det er mere end beklageligt, at disse vanskeligheder har nødvendiggjort en rationalisering af selskabets struktur med afskedigelse af mange gode medarbejdere til følge.
Problemerne som vi kæmper med, er ikke enestående for glasværkerne, men er desværre generelle for hele det danske erhvervsliv. Årsagerne, der er velkendte, skal jeg ikke fortabe mig i, men snarere slå fast, at der er lyspunkter i der internationale konjunkturudvikling, som giver håb for fremtiden, ikke mindst i vor virksomhed.
Hvad angår mundblæste glas, så gælder det stadig, at den håndværksmæssige udførelse og kunstneriske udfoldelse altid vil have sådanne fortrin, at selv nok så sindrige maskiner ikke vil være et alternativ, der tilfredsstiller et kvalitetsbevidst publikum.
Men nytænkning og utraditionel produktionsudvikling er en forudsætning for bevarelse og udbygning af Holmegaards verdensomspændende goodwill. Samtidig må vi alle indstille os på, at forskydninger i levevaner, konkurrenceforhold m.m. kan gøre visse tilpasninger af produktion og salg nødvendige.
Ser vi på emballagesektoren, så står vi også her i disse år over for nydannelser i det bestående forbrugsmønster. Her tænkes på virkningerne af de skærpede hensyn til ressourceforbrug og miljø. Glasset er her klart begunstiget at dets enestående evne til genanvendelse ved omsmeltning og cirkulation. De voldsomt stigende produktionsomkostninger vil i lang tid fremover øve en mærkbar indflydelse på denne afdelings konkurrenceevne og dermed dens økonomi. Det vil kalde på den største agtpågivenhed fra alle sider.
Der ligger store opgaver foran os. Den aktuelle økonomiske situation kan og vil blive gennemlevet, men der er nu som for 150 år siden brug for en ekstraordinær indsats og tilpasningsevne fra alle, der ønsker en fremtid for Kastrup-Holmegaard. Måske vil netop de nuværende medarbejdere ved næste runde firmajubilæum blive fremhævet som dem, der bragte Kastrup-Holmegaard gennem de vanskelige 70´ere.
Til lykke – og lykke til!