Historien om "Smedens Gule Hus" - Nye & Gamle Fensmark

”Smedens Gule Hus”

Et fast del af bybilledet i den gamle del af Fensmark har siden år 1800 været ”Smedens Gule Hus”, Chr Winthersvej 1. Navnet kommer sandsynligvis af, at smedemester Alfred Georg Christian Larsen boede der i rigtig mange år. Første gang, han kunne findes i telefonnøglen, er i 1943, og hvis man ville i kontakt med hans smede- og reparationsværksted, skulle man bede centralen (som lå ved Fensmarks anden smedje på Stenskovvej 5) om nr. 81.

Ved hjælp af folketællinger er det dog muligt at komme lidt længere tilbage i tiden. De tidlige folketællinger har ikke noteret matrikelnumre (19a –nu 19h), og det gør det svært at komme helt tilbage til 1800. Men i 1901-tællingen er der noteret, at beboeren hed Carl Frederik Gottlieb (murer), og han boede der sammen med sin datter Oline Mette Kirstine Gottlieb. Huset blev på dette tidspunkt ejet af Grev Danneskjold Samsøe, som i øvrigt ejede en stor del af husene i Fensmark.

I 1916 boede Gottlieb og datteren der stadig, og Oline arbejdede som husbestyrerinde for skomager Krestjan Tevdo Madsen i Fensmark.

I 1925-tællingen er smed Alfred Georg Christian Larsen flyttet ind. Han havde giftet sig med Gottliebs datter, Oline, og de fik i 1923 en datter, der hed Karen. I 1940 er Frederik Gottlieb der ikke mere. Han blev født i 1852, så han er formodentlig død. Smeden har altså boet der fra mindst 1925, men sandsynligvis endnu længere.

Et lidt utydeligt foto af smedens hus

I begyndelsen af 1970’erne begyndte menighedsrådet for Fensmark –Rislev sogn, at ”pusle” med tanken om at udvide mulighederne for at kunne parkere i forbindelse med arrangementer i kirken og præstegården, og man havde i den forbindelse fået øje på ”Smedens Gule Hus”.

I maj 1973 var projektet på menighedsrådets dagsorden. Man var interesseret i at købe det, fordi man havde planer om at indrette en parkeringsplads i forbindelse med grunden bag ved huset. Smed A. Larsen var på det tidspunkt 81 år, og han var også interesseret i at sælge, og man blev enige om en salgspris på 150.000 kr.

Så nu stod menighedsrådet med et hus og en grund på ca. 2.000 kvadratmeter. På efterfølgende møder i menighedsrådet drøftede man, hvad man skulle gøre med huset. Arkitekt Knud Toftvad, som var med til at udarbejde planerne for parkeringspladsen, udtalte, at det gav mest mening, hvis huset blev revet ned. Han anbefalede i øvrigt, at man ikke skulle nævne ordet ”parkeringsplads”, men blot skrive ”anlæg”.

I november 1974 var skødet på ”Smedens Vænge” i hus, og man kunne nu gå i gang med planerne om parkeringsplads og park, men man var stadig i syv sind om, hvad man skulle gøre med smedens hus. Knud Toftvad mente stadig, at det skulle fjernes. (det blev som bekendt ikke nedrevet, så nu skal man nærmest ”om i haven” for at parkere).

I maj 1975 drøftede man endnu engang planerne. Amtet havde afslået at hjælpe, og derfor var menighedsrådet lidt ”lorne” ved økonomien. Pastor Skjøt-Pedersen pressede dog på for at komme i gang. Man var nemlig også i gang med planer om at indrette et område i præstegårdens nordre og vestre længe til foredragssal m.m., og det ville aktualisere behovet for en parkeringsplads i nærheden.

Senere på måneden besluttede man at købe 137 kvadratmeter jord af chauffør Herluf Madsen (matrikel 25A – Christian Winthersvej 5), samt mageskifte 152 kvadratmeter jord med major Bent Andersen (matrikelnummer 19A – Christian Winthersvej 3), og på den måde kom man til at råde over et velegnet stykke jord.

I juni 1975 afsatte menighedsrådet 10.000 kr. for at komme i gang med parkeringspladsen og anlægget.

Det var ikke uden grund, at Knud Toftvad ikke ønskede at nævne ordet ”parkeringsplads”, for der var ikke udpræget glæde ved de kommende planer. Bl.a. var Jacob Bang meget imod. Han boede på Chr. Winthersvej, og i december 1975 havde han et læserbrev i avisen (nok Næstved Tidende). Under overskriften ”Buldozermentalitet” harcelerede han over, at man ville fjerne smedens hæk og frugttræerne for at anlægge en parkeringsplads og for at skabe et frit udsyn fra Holmegaardsvej til kirken. ”Fensmark Kirke er en lille, yndig kirke, der dårligt tåler frilæggelse, fordi den ikke er i besiddelse af den bygningsmæssige monumentalitet, som fx Olstrup og Rislev kirker har.” Han nævnte også, at der blandt frugttræerne i smedens have var ”et sveskeblommetræ, som var en fryd for barnlige, tyvagtige sjæle.” Han henviste desuden til, at den miljøkommission, der var nedsat i 1972 i Holmegaard Kommune ”vedtog enstemmigt at henstille, at hækken og frugttræerne i smedens have blev bevaret, så de kunne indgå i et fremtidigt grønt anlæg.”

(Problemet med Miljøkommissionen var, at den havde lov til at behandle relevante forslag og komme med udtalelser, men kommunalbestyrelsen behøvede ikke at tage hensyn til dette. På et referat fra et møde i Teknisk Udvalg står der da også ”I Miljøkommissionen var der flertal for, at det var en dårlig idé, at placere en parkeringsplads i dette område.”)

Det bremsede dog ikke planerne, og parkeringspladsen blev anlagt.

I juni 1978 besluttede menighedsrådet, at man ville ofre 10.000 kr. på at få taget på huset repareret.

I juni 1979 tog man igen fat på smedens hus, og i november besluttede man sig for at bede kommunen om lov til at udleje huset til FDF/FPF. Det krævede nemlig, at den lejlighed, der var i huset, blev nedlagt. Det gik kommunen med til, så i starten af 1980 istandsatte man huset, så de ældre medlemmer af børne- og ungdomsbevægelsen FDF/FPF fik et sted at være.

I 1982 opsagde FDF/FPF lejemålet, men organisationen fik stadig rådighed over huset, og i 1983 beder organisationen om eftergivelse af udgifter i forbindelse med brug af huset.

I maj 1989 kan menighedsrådet notere, at renoveringen af smedens hus er færdig. Der står ikke noget om, hvad det gik ud på.

Senere i 1989 skete der igen noget nyt med huset. Arbejderhistorisk Arkiv, som havde til huse på Plejehjemmet på Ahornvej, fik lov til at indrette de 2 sydlige stuer til deres arkiv. Kommunen gav dispensation for loftshøjden (2.10 m.), og stillede krav om brandsikringsmateriel.

(Arbejderhistorisk Forening i Holmegaard – senere Historisk Forening i Holmegaard – var blevet til på initiativ af Ove Larsen (senere borgmester) i den sidste halvdel af 80’erne. Han ville gerne, at også arbejdernes historie blev nedskrevet, og i 1987 kontaktede han John Larsen (formand for SID), og foreningen blev en realitet. Først havde man et pigekammer på Holmegaards Plejehjemmet til rådighed, og i 1989 fik man som skrevet en aftale med menighedsrådet om at låne Smedens Hus. Huset brugte man i 2-3 år. Resultatet at dette initiativ blev bogen ”Arbejdets Folk i tre Sogne”, samlet af Hans Hansen, og et egnsspil ”Skår i Glæden”, som blev instrueret af Niels Andersen, Vandrefalken, og fremvist i Trollesgaves have i 1993).

I september 1993 udlejedes Smedens Hus til KFUM for et år ad gangen, og i januar 1994 besluttede menighedsrådet, at KFUM kunne benytte huset gratis, men ”der skal ryddes op efter brug”. Denne beslutning ændredes dog maj. KFUM fik en lejekontrakt på ti år, og de skulle nu betale 50 kr. pr. år.

Senere i 1994 istandsatte menighedsrådet huset for 34081,25 kr.

I april 1997 fandt menighedsrådet – af en anden grund – anledning til at slå fast, at smedens hus ikke måtte ”udlejes til privat boligforhold”.

I oktober 1999 lånte børnehaven Hasselvang huset i en kort periode, og i marts 2000 noteres det, at Legestuen (Mødregruppen) benyttede huset hver tirsdag og torsdag.

I januar 2001 ville squaredanserne også gerne benytte smedens hus, men menighedsrådet svarede, at huset var optaget til anden side, desuden var menighedsrådet så småt begyndt at overveje, hvad man skulle stille op med huset.

I februar 2001 konstaterede man, at man på årlig basis brugte 20.000 kr. til drift og vedligeholdelse til at holde huset ”kørende”.

I oktober 2001 ansøgte Legestuen, om de måtte benytte et rum mere samt friske rummene op med farver. Menighedsrådet svarer: ”Legestuen kan benytte smedens hus i den udstrækning, de hidtil har kunnet benytte det.”

I december 2001 begyndte man processen med at afhænde smedens hus, idet man nedsatte et udvalg, der skulle undersøge denne mulighed.

I 2004 var man kommet så langt, at kunne sætte planen i gang, men det krævede dispensation fra lokalplanen, som bestemte, at huset kun måtte indrettes til fritidsformål for børn og unge. Desuden skulle der være en høring blandt naboerne. Der var ingen indvindinger og huset status blev ændret, og i april 2004 var begge ting på plads. Dermed kunne menighedsrådet sælge huset. Efter det blev sat markedet, kom der to bud, og menighedsrådet valgte det højeste. Provenuet brugte man på renovering af et udhus ved graverboligen og fornyelse af kirkens maskinpark.

Salget betød også noget for graverne. De havde gennem en årrække brugt udhuset til deres maskiner og andet, så det var kun rimeligt, at man brugte overskuddet inden for deres område.

Alt i alt var smedens hus en del af menighedsrådets ejendom i godt 30 år.

I 2006 søgte den nye ejer af ”Smedens Hus” om lov til at sætte 5 Velux-ovenlysvinduer i taget, men med henvisning til lokalplanen fik han ikke den tilladelse. Til gengæld fik han lov til at nedrive bygningen og opføre et nyt hus, der ”i det ydre ikke måtte afvige fra det nedrevne”.

Det gjorde han, og den eneste forskel er, at det nu ikke længere er gult, men hvidt.

Ovenstående oplysninger er primært hentet i menighedsrådets protokoller, som man velvilligt har stillet til rådighed. Desuden har graverne, Niels Chr. Pedersen og Horst K. Nielsen, suppleret med oplysninger, og resten er ”fundet på nettet”.

Dette billede har tidligere tilhørt Esther Kristiansen. Esther har overdraget billedet til de nuværende ejere. Esther opvoksede på Willumsgaard på Tørvevej

Relaterede indlæg: