Jacob Peter Clausen og musikken ūüéļūüéľ

Jacob Peter Clausen og musikken

Jacob har været aktiv i URANIA i 67 år, og dermed overgår han sin morfar Rudolf Andersen, der nåede at være aktiv i 65 år.

URANIA

Som jeg fortalte i mine f√łrste erindringer, kom URANIA til at betyde meget for mig, fra jeg var ganske ung. Orkestret var startet i 1884 af b√∂hmiske glasmagere, som havde taget musiktraditionen med sig fra B√∂hmen, og sammen med glasslibere dannede de grundstammen i orkesteret. I l√łbet af 1920‚Äôerne var der dog ikke nok faguddannede musikinteresserede, s√• man blev n√łdt til at √¶ndre reglerne, s√• ogs√• andre ansatte p√• Glasv√¶rket kunne v√¶re med. I 1940/41 m√•tte man igen √¶ndre kriterierne s√•ledes, at ikke-ansatte kunne bidrage til musikken, og s√•dan var forholdene i 1942, hvor jeg blev f√łdt.

Da jeg var et par √•r gammel, flyttede mine for√¶ldre og jeg ind i ‚ÄĚKasernen‚ÄĚ (Glasv√¶rksvej 40), og derved blev jeg en del af ‚ÄĚGlasv√¶rksbyen‚ÄĚ, og dermed URANIA. Det var jo fast tradition, at orkestret spillede pinsemorgen, og jeg har selvf√łlgelig v√¶ret til stede hver pinse, men det husker jeg ikke. I 1949 var det regnvejr, og derfor var orkestret flyttet fra den s√¶dvanlige plads, og jeg kan tydelig huske, at jeg kom ud fra lejligheden og t√¶nkte: ‚ÄĚ Hvorfor sidder min morfar der?‚ÄĚ Min morfar var Rudolf Andersen, der spillede tuba i URANIA, og desuden var min onkel, Arne Halfdan Pedersen, med p√• trompet.

Arne Halfdan

Se pinsekoncerter på Nye & Gamle Fensmarks kanal på YouTube

Min far, Peter Clausen, var ikke musikalsk, hvorimod min mor var god til at spille klaver, s√• det er fra hende, jeg har f√•et mine musikalske evner. Jeg kan huske, at jeg var meget interesseret i min morfars tuba, men jeg m√•tte ikke r√łre den, for den var dyr ‚Äď den havde spillet i √Örhus Symfoniorkester. Den stod p√• klangstykket (schallstykket/‚ÄĚudmundingen‚ÄĚ), s√• jeg kunne ved at l√¶gge mig p√• kn√¶ komme til at bl√¶se i mundstykket – dog uden at lave lyd.

Peter Clausen til h√łjre, s√łnnen Jacob til venstre. Siddende Rudolf Andersen som n√•ede at fejre sit 75 √•rs jubil√¶um p√• glasv√¶rket. Rudolf var svigerfar til Peter.

Der var ingen, der pacede mig til at spille, men jeg var s√• interesseret, at jeg fik lov til at l√•ne en trompet med knapventiler af URANIA, og s√• var det med at komme i gang med at √łve sig. Det kunne godt v√¶re lidt besv√¶rligt, for en trompet lyder jo ret h√łjt. K√łbenhavner-Erik, der boede i lejligheden over os, arbejdede p√• skiftehold, og han insisterede p√• at f√• lov til at sove om dagen, n√•r han kom hjem fra arbejde. Hvis jeg havde brug for at √łve mig i de tidsrum, ‚ÄĚpakkede‚ÄĚ jeg klangstykket ind i en dyne, og s√• gik det.

Min onkel, Arne Halfdan Pedersen, hjalp mig meget i starten. Han boede p√• Holmegaardsvej 32, (tidligere Shell Tank, nu La Coruna). Dengang var Holmegaardsvej 36 og Holmegaardsvej 38 (det gamle vandv√¶rk) ikke bygget, og n√•r der var cirkus i byen, blev teltet sl√•et op p√• de grunde. Det skete lige uden for min onkels vinduer, og det optog mig selvf√łlgelig, og jeg havde sv√¶rt ved at koncentrere mig om trompetspillet, s√• til sidst r√•bte min onkel: ‚ÄĚS√• g√• dog for pokker derover og sp√łrg, om du m√• hj√¶lpe!‚ÄĚ

P√• et tidspunkt fik jeg at vide af min onkel, at han ikke kunne l√¶re mig mere, s√• han sendte mig videre til Frede Kr√ľger Rasmussen fra Falsterske Fodregiments Musikkorps. Han boede p√• Erantisvej i N√¶stved, og han p√•tog sig at undervise mig gratis. Han spillede tit om aftenen p√• Reci p√• Axelhus i N√¶stved, og n√•r jeg kom p√• ad formiddagen, √•bnede han ofte d√łren if√łrt sl√•brok, og s√• vidste jeg, at det var blevet sent natten f√łr. Han var i √łvrigt en farverig person. Jeg kan huske, at jeg en dag kom for at f√• en spilletime, men s√•dan skulle det ikke v√¶re den dag. Han havde nemlig f√•et bil ‚Äď en Vanguard ‚Äď og det kl√łede i hans fingre for at f√• lov til at k√łre i den, s√• jeg blev beordret ud p√• passagerers√¶det. Det var s√• den musiktime. Jeg spillede hos ham et stykke tid, men¬†til sidst sagde han, at jeg havde s√• godt fat i det, at jeg selv kunne udvikle mit trompetspil. Vi var 5 unge mennesker, Bent Skjold Petersen, Kurt Rasmussen, Torben Bach Jensen, Lars Rune Carlsson og jeg, som alle var interesseret i at spille, og de f√¶lles hobby har selvf√łlgelig v√¶ret med til at fastholde min interesse for musikken. En aften var vi hjemme hos Bent Skjold, der boede lige ved siden af portnerboligen til Glasv√¶rket, og vi gav den s√• megen gas, at portneren p√• et tidspunkt troppede op for at se, hvad vi havde gang i.

URANIA √łvede i starten af 50‚Äôerne i Forsamlingshuset under ledelse af Ernst Nagel Petersen, og jeg kan huske en vinteraften, hvor der i l√łbet af aftenen var faldet en hel del sne. Det varede ikke l√¶nge, f√łr vi fandt ud af, at en trompetkasse var ganske udm√¶rket til sl√¶de, og p√• den m√•de kom vi legende let ned til Glasv√¶rksbyen. Andre gange slog vi lige et slag indenfor hos Poul Erik Christiansen, som boede p√• Stadionvej 12, hvor bandet Disturbers¬†havde √łvelokale i k√¶lderen.

Noget af det f√łrste, jeg deltog i med URANIA, var et optog i N√¶stved. Jeg kan ikke huske anledningen, men vi skulle g√• fra N√¶stved Station, op ad Jernbanegade og videre ad √ėstergade. Det m√• have v√¶ret en hverdag, for jeg kan huske, at der var mange elever p√• Jernbanegade Skole, der stod i vinduerne og iagttog processionen. Da vi kom ned forbi Sankt Mortens Kirke og skulle dreje op ad √ėstergade, fortsatte min morfar, Rudolf Andersen, videre ad Riddergade. Han gik forrest i h√łjre side og havde ikke lagt m√¶rke til, at resten af orkestret var drejet til venstre. Han opdagede det heldigvis hurtigt, s√• tubaen igen kunne indtage sig plads.

Jeg havde som n√¶vnt l√•nt trompeten af URANIA, og p√• et tidspunkt fik jeg mulighed for at k√łbe den for 200 kroner, og det var et godt k√łb, for den havde oprindelig kostet 26.000 kr. Men det blev endnu bedre, for efter et stykke tid fik jeg de 200 kr. tilbage med besked om, at jeg ikke skulle betale noget. Siden har jeg haft flere trompeter. Bl.a. k√łbte jeg en ‚ÄĚkinesertrompet‚ÄĚ i Bilka. Jeg havde set p√• den, og den var godt bulet, s√• jeg spurgte ekspedienten: ‚ÄĚHvor meget over 50 kroner skal jeg betale for den?‚ÄĚ. ‚ÄĚDu f√•r den ikke for under 250 kroner, svarede han. ‚ÄĚHvis jeg nu spiller et nummer p√• den her i forretningen, kan jeg s√• f√• den for 50 kroner?‚ÄĚ Det gik han med til. Jeg spillede et nummer, og trompeten var min. Det er det billigste, jeg nogensinde har k√łbt en trompet til, og det er stadigv√¶k en af mine yndlingstrompeter.

Jeg var 11 √•r, da jeg blev en del af URANIA, og det var ogs√• i 1953, at URANIA begyndte at samarbejde med Hovmantorp Musikk√•r i Sverige. Hovmantorp ligger midt i det omr√•de, der kaldes Glasriget, s√• der var ogs√• andet end musikken, vi havde tilf√¶lles. Gennem en lang √•rr√¶kke har de to orkestre med hustruer hvert andet √•r v√¶ret g√¶ster hos hinanden. Jeg skulle have v√¶ret med i 1958, men en gang f√•resyge satte en stopper for den tur. Det var et fantastisk samarbejde, de to orkestre havde med hinanden, og der udviklede sig mange venskaber. Bl.a. tog man ofte p√• bes√łg i Hovmantorp, selv om det ‚ÄĚikke var ens tur‚ÄĚ, og s√• blev man indkvarteret hos hinanden. Desv√¶rre er den tradition d√łet ud. Hovmantorp Musikk√•r blev sl√•et sammen med Lessebo orkestret, og mange af de nye medlemmer i URANIA synes ikke, at de kender nogen af de gamle. Der er dog enkelte, der p√• egen h√•nd har holdt forbindelsen ved lige. S√•danne arrangementer har ogs√• den fordel, at ens familie bliver inddraget i livet omkring orkestret. Man er jo v√¶k hjemmefra i mange timer, s√• turene er ogs√• en slags kompensation for familien.

Hovmantorp Musikk√•r er nok det n√¶rmeste, vi er kommet til et decideret samarbejde, hvor vi har siddet sammen og spillet det samme nummer. Men vi har haft bes√łg af mange andre orkestre. Bl.a. havde vi i 2003 √•r bes√łg af Blue Lake International Community Band. Det er en organisation, der laver turneer med orkestre for at fremme international forst√•else, og det √•r var N√¶stved en del af deres Europa-turn√©, der ogs√• gik til Tyskland og Italien. Da de var her hos os, faldt det sammen med St. Hans, s√• haven ved Vejl√ł var godt fyldt op. Det amerikanske band bestod af 40-50 musikere, og vi har nok v√¶ret tilsvarende antal. Men som sagt spillede vi ikke sammen; vi afl√łste hinanden, og det har vi ogs√• gjort med mange andre orkestre; det er altid inspirerende at v√¶re sammen med andre musikere.

Glasorkestret

Uranias glasorkester kom ogs√• til at betyde meget for mig. Herluf Nielsen og Poul Weidinger havde allerede i 1950 fremstillet to fanfarehorn eller aidahorn (Giuseppe Verdi havde f√•et fremstillet nogle fanfarehorn i messing til brug i operaen Aida). De to glasmagere havde f√•et en anden plads i en konkurrence om at fremstille noget morsomt i glas. Hvem og hvad, der fik f√łrstepladsen, er g√•et i glemmebogen. De to horn blev j√¶vnligt brugt, men de var stemt i as, og det gjorde det vanskeligt, hvis man skulle spille sammen med andre instrumenter. Hverken Herluf Nielsen eller Poul Weidinger spillede, s√• det var lidt et tilf√¶lde, at hornene var i as. Vi har stadig de to horn, men de er gemt forsvarligt v√¶k. I stedet har jeg lavet nye, der er stemt i b, og s√• g√•r sammenspillet meget lettere. De fleste er lavet i klart glas, men jeg har ogs√• fremstillet nogle i koboltbl√•, som passede til vores bl√• jakker.

I 1975 havde Holmegaard Glasv√¶rk 150 √•rs jubil√¶um, og til det ville man gerne have noget unikt. I 1974 tog Arne Halfdan Pedersen derfor initiativ til at f√• lavet et helt orkester i glas. Han havde v√¶ret med til indvielsen af Kastrup Holmegaards glasbutik p√• Str√łget i K√łbenhavn i 1970, hvor Kastrup Glasorkester havde leveret underholdningen, og den oplevelse havde lagt kimen til at lave et helt orkester i glas. Han fik Mogens Schl√ľter med p√• id√©en og Herluf Nielsen (som havde lavet fanfarehornene i 1950) og hans s√łn, Tommy Nielsen, til at p√•tage sig opgaven. De forskellige instrumenter m√•tte laves som ‚ÄĚsamles√¶t‚ÄĚ, der blev smeltet sammen til det endelige instrument. Fx var r√łret til tuba otte meter langt, s√• man m√•tte v√¶re flere om at stemme den. John Thomsen, der var tubaspiller, bl√¶ste og √©n eller flere lyttede i den anden ende. Hvis den ikke stemte, m√•tte man sk√¶re stykker af eller smelte stykker til r√łret, til den var stemt. Derefter skulle de lange r√łr bukkes, og det havde vi ikke erfaring med. Heldigvis vidste Mogens Schl√ľter, at der p√• Radiometer var en af verdens bedste glasr√łrsbukkere. Det var Ole Jensen, som bl.a. havde v√¶ret i USA for at hj√¶lpe i deres rumfartsprogram. Han havde f√•et sin store erfaring ved at bukke glasr√łr til lysreklamer. Det var meget fascinerende at se hans teknik.

Ind imellem blev andre glasmagere involveret. Det var fx min far, Peter Clausen, der l√łste opgaven med at lave schallstykket til tubaen. Han fjernede alt un√łdvendigt til den store indvarmerovn, s√• der blev plads til at stikke schallstykket ind i ovnen, og p√• den m√•de fik man lavet tubaen, som den skulle v√¶re. Herluf og Tommy Nielsen arbejdede med instrumenterne i deres fritid, og de fik ikke l√łn for arbejdet, men de havde lavet en aftale med Mogens Schl√ľter, som de var tilfredse med. Tommy Nielsen var i mit v√¶rksted p√• det tidspunkt, og jeg havde sagt, at ‚ÄĚdet m√•tte han selv ligge og rode med‚ÄĚ. Da deres ‚ÄĚkontrakt‚ÄĚ med Schl√ľter var opfyldt, overtog jeg arbejdet med glasinstrumenterne. Hermod Vincentsen var ogs√• med i sin egenskab af glassliber. Jeg har lavet rigtig mange, og det var ikke alle, der var lige gode. En af disse kom i brug, da Leonhard Schr√łder, direkt√łr for Glasv√¶rket, havde rund f√łdselsdag. Han √łnskede sig en glastrompet, og jeg t√¶nkte, at¬†han kunne f√• en ‚ÄĚ2. sortering‚ÄĚ, for den skulle jo bare op at h√¶nge p√• en v√¶g. Han blev meget glad for gaven, og s√• sagde han: ‚ÄĚVil du ikke nok spille et stykke musik p√• den?‚ÄĚ S√• blegnede jeg, men der var jo ikke andet at g√łre, end at f√• det bedste ud af det. Jeg tror dog ikke, han fandt ud af, at det var en mindre god udgave.

Herluf og Tommy Nielsen

Da Herluf og Tommy Nielsen var f√¶rdige, havde de lavet instrumenter til et orkester p√• 12 personer. Instrumenterne kan spille de fem naturtoner, s√• det kr√¶vede kompositioner, der er lavet til dette. Uranias dirigenten, Frede Kr√ľger Rasmussen, komponerede derfor i f√łrste omgang Slibervalsen og Jubil√¶umsmarch, og disse to blev spillet til jubil√¶et. De f√łrste medlemmer af Glasorkestret var Torsten Hansen, Bent Andersen, Arne Halfdan Pedersen, J√łrgen Bent Bach, Keld Holm, Ole Ottosen, Hermod Vincentsen, Kurt Petersen, Rudolf Andersen, Jesper Holm, Erling Andersen og jeg. Aldersm√¶ssigt var der noget af et spring fra 11-√•rige Jesper Holm til 82-√•rige Rudolf Andersen. Erling Andersen havde som t√łmrer p√•taget sig den opgave at lave opbevaringskasserne til alle instrumenterne.

Fra venstre Jesper Holm, Rudolf Andersen og Erling Andersen, √łverst fra venstre Kjeld Holm og Jacob Clausen

Vi arbejdede ogs√• selv med at bukke glasr√łr. Selve r√łrene lavede vi p√• fabrikken, og de r√łr tog vi med til Glasv√¶rksvej 44 (‚ÄĚKasernen‚ÄĚ n√¶rmest porten) ogs√• kaldet Musikstuen. Stuelejligheden var indrettet til Urania, og vi brugte som sagt ogs√• lejligheden til at lave instrumenter i. Vi havde en kraftig gasbr√¶nder til at opvarme glasset, og der skulle jo noget til. En dag oplevede vi, at der i den ene ende af lejligheden faldt noget ned fra en lysekrone. Det var et plastikgitter, og det var smeltet. Det kan nok v√¶re, vi fik slukket gasbr√¶nderen, og da vi m√¶rkede p√• loftet, var det gloende varmt – lejligheden oven over havde f√•et gulvvarme. Herefter bukkede vi glasr√łrene udenfor.

Lejligheden blev ogs√• brugt til at √łve i, og det har nok ikke g√•et stille af. En aften brasede Store B√łrge (B√łrge Jensen), som boede ved siden af, ind i lejligheden, og han var tosset. Vi blev lovet alverdens ulykker, hvis vi ikke √łjeblikkeligt stoppede med den forf√¶rdelige larm ‚Äď det gjorde vi s√• – det var ikke uden grund, han blev kaldt Stor B√łrge.

Glasorkestret blev tilknyttet Holmegaards Glasv√¶rk, og vi blev brugt som en slags ambassad√łrer for Glasv√¶rket. Eksportchef Svend Blaschke sendte os med, n√•r der skulle etableres en glasbutik ude i verden. Bl.a. var vi i 1984 i London, hvor stormagasinet Harrods havde indrettet en afdeling med Holmegaard glas. Det blev en forn√łjelig tur, men ogs√• strabadserende. Vi spillede 10 koncerter i Harrods, vi var i radioen og i fjernsynet, og vi pr√łvede at spille i Hyde Park n√¶r Speakers Corner Vi blev transporteret i en lejet bus via Esbjerg-Harwich til London. Chauff√łren skulle lige v√¶nne sig til at k√łre i venstre side, men det klarede han fint, og jeg var meget imponeret over, hvordan han kunne at finde rundt i London. Det var f√łr GPS blev opfundet. Det var dog ikke let at finde parkeringsplads til en hel bus, s√• det kostede nogle parkeringsb√łder, og clouet p√• den del at turen var, da chauff√łren m√•tte hente den borttransporterede bus hos politiet. En anden ‚ÄĚmunter‚ÄĚ episode var, at vi n√¶sten blev skyldig i, at man m√•tte evakuere og lukke Harrods. I de √•r var der mange bombespr√¶ngninger i London, og da man opdagede, at der stod en lille kuffert efterladt der, hvor vi havde spillet, tr√•dte deres antibombeplaner i kraft. Heldigvis var der en, der kunne genkende vores nodekuffert, s√• det hele faldt til ro, da han hentede den og √•bnede den.

I 1993 skulle Glasorkestret medvirke i et salgsfremst√łd i Gr√¶kenland. Turen skulle foreg√• med fly, og vi skulle jo have vores glasinstrumenter med. De kasser, vi havde til instrumenterne kunne dog ikke v√¶re i flyets lastrum, s√• Erling Andersen, som havde designet de oprindelige kasser, m√•tte p√• den igen efter de m√•l, han havde f√•et fra luftfartsselskabet. Han er en meget dygtig t√łmrer, s√• det var ikke noget problem. Og det var heller ikke noget problem for mig og Erling Andersen at lave¬†indmaden. Den f√łrste indmad havde vi lavet i flamingo blandet med lim, og i den masse kunne vi presse instrumenterne ned i. Metoden havde dog den ulempe, at limen gik i opl√łsning, s√• flamingoen stod os om √łrerne, n√•r vi √•bnede kasserne. Siden gik vi over til fast flamingo, som vi formede med nedstrygerklinger. Vi havde en aftale med luftfartsselskabet, at vores kasser skulle tages af flyet og n√¶nsomt transporteres ud til bussen. Vores egen bagage kom via det s√¶dvanlige transportb√•nd, og da vi stod og ventede, h√łrte vi pludselig en larm fra der, hvor bagagen kommer op. Det var vores kasser, der kom bumpende. Heldigvis var Freddy Madsen lynhurtig henne ved stedet, og han fik hevet kasserne til side, s√• de ikke blev udsat for det sidste store bump, og alle instrumenterne var intakte.

S√• vi fik afviklet vores program ‚Äď i smoking og 40 graders varme. P√• turen blev vi pr√¶senteret som ‚ÄĚRoyal Copenhagen Crystal Orchestra‚ÄĚ. Vi spillede to steder i Athen og i Patras. Et af stederne kunne vores bus ikke komme frem, og s√• m√•tte vi selv b√¶re kasserne med instrumenterne, der godt kunne ligne kister. Den greb Knud Andersen ‚Äď vores dirigent ‚Äď s√• han k√łbte nogle blomster, som han lagde p√• kasserne. Lokalbefolkningen havde s√• megen pli, at de stod stille med blottede hoveder, n√•r vi passerede. Heldigvis havde de humor, s√• det hele endte i grin, da joken blev afsl√łret.

Det var i √łvrigt p√• denne tur, at vi pr√¶senterede vores fire tr√¶kbasuner og fire tr√¶ktrompeter i glas. Jeg havde sammen med Freddy og Benny Madsen i godt et √•r arbejdet p√• at fremstille instrumenter med bev√¶gelige dele, og det lykkedes da ogs√•. De havde bare den ulempe, at de kun fungerede, n√•r de var helt t√łrre. Vores ud√•ndingsluft er desv√¶rre fyldt med fugt, s√• efter kort tid, ‚ÄĚhakker‚ÄĚ glasr√łrene. Jeg har forelagt problemet for forskellige ingeni√łrer o.l., men ingen har kunnet l√łse problemet, s√• nu er de pakket ned.

I 1989 skulle vi i tysk fjernsyn. Vi troppede op if√łrt vores flotte, bl√• jakker, men den gik ikke. Vi skulle b√¶re smoking. Det havde vi ikke med, men det var ikke noget problem for fjernsynsselskabet. De havde den slags p√•kl√¶dning i flere st√łrrelser p√• lager, s√• vi blev ekviperet fra top til t√•. Der var kun √©n, der var lige det st√łrste, men det klarede man ved at spr√¶tte jakken op, og s√¶tte den sammen med klisterb√•nd, s√• den passede. Vi blev jo kun fotograferet forfra.

Der er det specielle ved glasinstrumenterne, at de er meget krævende at spille på, så vi spiller helst ikke mere end et kvarter, og jeg har været ude for flere gange at måtte melde pas. Bl.a. skulle jeg engang til et jubilæum afslutte koncerten med et nummer blot for at konstatere, at der ikke var flere toner i hornet den dag.

Glasorkestret var p√• s√¶t og vis en del af Holmergaards Glasv√¶rk, og derfor fik vi l√łn af Glasv√¶rket, n√•r vi var ude i PR-√¶rinder. Ofte havde vi vores hustruer med p√• turene, og der opstod i starten et dilemma om, hvorvidt de selv skulle betale for middage o.l. Arne Halfdan Pedersen, som var leder i starten, mente ikke, at vi kunne p√•l√¶gge Glasv√¶rket den udgift. Vi andre mente bestemt, at det kun var rimeligt, s√• han ringede hjem og fik at vide, at selvf√łlgelig ville Glasv√¶rket betale alle udgifter, og s√•dan blev det. Jeg efterfulgte Arne Halfdan Petersen som leder efter hans d√łd, og jeg skulle blot s√łrge for, at der l√• et regnskab for turen, s√• bogholderiet havde dokumentation for udgiften. Jeg har kun oplevet √©n fejl i regnskabet, og det havde noget med min egen l√łn at g√łre. Jeg fik jo l√łn for deltagelse i Glasorkestret, og jeg fik l√łn for mit arbejde p√• Glasv√¶rket, og p√• et tidspunkt tikkede der l√łn ind fra begge steder. L√łnningskontoret opdagede dog fejlen selv, s√• min l√łn blev reguleret tilbage.

Det var efterh√•nden blevet et princip, at vores √¶gtef√¶ller skulle med uden beregning, og √©n gang har vi taget konsekvensen. Vi skulle i 1986 spille til et arrangement i Nyk√łbing Falster, og da vi kom til indgangen, forlangte arrang√łrerne, at vores bedre halvdele skulle betale entr√©. De var hverken til at hugge eller stikke i, s√• resultatet blev, at vi returnerede til busserne og k√łrte hjem igen. Men der var vist ogs√• noget √łkonomisk lusk med dette arrangement. Kim Larsen skulle ogs√• spille, men da han ikke havde f√•et sit forskud, meldte han ligeledes fra.

I 1981 var glasorkestret med i Hopla hos Otto Leisner. Udsendelsen blev sendt direkte Lillejuleaften, s√• der var ikke plads til smuttere. Vi indledte udsendelsen med to numre, og det gik over al forventning. De andre medvirkende var ‚Äď fandt vi ud af ‚Äď lige s√• nerv√łse over, at det var direkte.

I 2008 havde vi meldt glasorkestret til Talent Danmark p√• TV2. Dommerne var Peter Aalb√¶k, Martin Hall og Julie Steincke, og de sendte os videre til anden runde, men s√• var det slut. Dommerne var imponerede, men et glasorkester var ikke lige det, de ville bringe i fjernsynet, s√• der kom vi aldrig, men det var meget sjovt at se, hvordan s√•dan noget l√łber af stablen.

I 2005 fik vi afviklet det sidste arrangement p√• Glasv√¶rket. Glasorkestret skulle medvirke i ‚ÄĚGlasstykket‚ÄĚ, som teatergruppen Cantabile 2 fra Vordingborg opf√łrte i Glasv√¶rkets v√¶rksteder. Forestillingen var opbygget som en r√¶kke tableauer, og det var publikum, der skulle bev√¶ge sig rundt. Vi blev placeret forskellige steder, bl.a. blev nogle af os hejst op under loftet. Det var meget anderledes, men meget sp√¶ndende.

Det ogs√• muligt for virksomheder og privatpersoner at hyre orkestret eller blot fanfaregruppen mod betaling, for det er jo ikke helt billigt at holde et orkester i gang. Vi var med i 1987, da Kastrup Lufthavn skulle indvi Copenhagen Airport Shopping Center. Det blev lidt af en oplevelse, for vi skulle guides indenfor af politiet. Allerede dengang var terrortruslen til stede, s√• der blev passet godt p√•. Vi har ogs√• v√¶ret med til butiksindvielse i S√łnderborg, i Nordtyskland og s√•gar vores egen Superbrugs. Vi har endog v√¶ret med til at festligholde Fremskridtpartiets √Örsm√łde. Vi spillede bl.a. kendingsmelodien fra Olsenbanden som en slags drillende kommentar til Glistrup og hans proselytter, men det tog de nu meget p√¶nt. I √łjeblikket (2020) koster orkesteret 5000 kr. plus transport.

Fanfaregruppen

Meget ofte er b√•de N√¶stved Byorkester og Fanfaregruppen af sted sammen. Men hvis man har brug for en pomp√łs optakt til is√¶r √•bnings- og indvielsesarrangementer, tager vi sted alene. Vi kan v√¶re op til 7 syv mand ‚Äď seks horn og en trommeslager.

Fanfarehornene har været vidt omkring. I 1979 skulle der indvies en udstilling I Sidney i Australien. Hermod Vincentsen, Arne Halfdan Pedersen og Erling Andersen på trommer blev sendt afsted for at kaste glans over udstillingen, og de kom både i radioen og i fjernsynet. I 1981 gentog det sig i Japan. De tre musikere skulle være med til indvielsen af en skandinavisk udstilling i Tokyo; igen med stor succes. Hermod Vincentsen har flere gange været alene afsted. I sin egenskab af glassliber skulle han sidde i butikken og slibe glas. Når det gik lidt trevent med kundernes interesse, greb han fanfarehornet, og så var opmærksomheden genetableret.

Hermod Vincentsen var i √łvrigt en munter fyr. Han kunne godt finde p√• at rejse sig op i en flyvemaskine og f√• alle passagererne med til at synge. Hans store problem var, at han kunne ‚ÄĚfare vild i en telefonboks‚ÄĚ. N√•r han kom ud af et hotel, skulle han bare rundt om hj√łrnet, s√• var han ‚ÄĚlost‚ÄĚ. Vi oplevede en gang, vi skulle hjem fra K√łbenhavn, at han ubem√¶rket var smuttet ud af bussen og tilbage p√• hotellet, og vi opdagede det f√łrst, da vi var kommet godt hjemad. Ved en opringning til hotellet kunne vi konstatere, at han heldigvis var blevet inde p√• hotellet, s√• vi kunne √•nde lettet op. Det kostede Urania flere hundrede kroner til en taxa hjem.

I 1983 havde Rudolf Andersen 75 √•rs jubil√¶um som arbejder p√• Glasv√¶rket. Det ville Glasv√¶rket godt g√łre noget ekstra ud af, s√• de lavede en aftale med Tivoli, at det ogs√• skulle fejres der. Arne Herluf Pedersen og jeg havde taget vores fanfarehorn med, og da vi standsede foran hovedindgangen, l√łb vi ned til Divan 2 og var parate til den helt store modtagelse, n√•r Rudolf Andersen standsm√¶ssigt ankom. Det var en stor gestus fra Glasv√¶rkets side, og de fik da ogs√• en del pr. ud af arrangementet.

URANIA hornorkester

Der er sket en del med Urania Hornorkester i den tid, jeg har v√¶ret med. Da jeg startede, var det som sagt et hornorkester. I 1961 udvidede man orkesteret til et harmoniorkester med tr√¶bl√¶sere. Det var ikke fordi, vi √¶ndrede repertoiret, men vi fik flere ‚ÄĚstrenge at spille p√•‚ÄĚ, og vi fik et st√łrre grundlag at rekruttere musikere fra. Man gjorde simpelthen det, at man satte en seddel op ved glasv√¶rksporten, hvor man efterlyste mennesker, der kunne spille p√• klarinet, saxofon eller fl√łjte. I alt fik man syv nye medlemmer p√• den konto, og man engagerede musikdirekt√łr Ejnar Sauer fra N√¶stved og musikdirekt√łr Willy Mortensen fra Vordingborg til at undervise de nye medlemmer. Holmegaard Kommune og Glasv√¶rket st√łttede initiativet √łkonomisk, s√• der kunne indk√łbes instrumenter.

I 1970, blev det ogs√• muligt for kvinder at v√¶re med, og n√•r URANIA har v√¶ret st√łrst, har vi v√¶ret omkring 80 musikere.

Omkring 1996 skete der igen en st√łrre fornyelse. Vi fik til et arrangement i Holmeg√•rdhallen et samarbejde med Fensmark Gymnastikforening i stand, og det var s√• stor en succes, at vi begyndte at t√¶nke andet og andre ind i vores koncerter. Det manifisterede sig i 1997, hvor vi spillede i Tivoli. Her var vi sammen med fem syngepiger og nogle dansere fra Birgits Danseinstitut i N√¶stved. Det fungerede s√• godt, at vi i 1999 tog konsekvensen og omd√łbte URANIA Harmoniorkesteret til URANIA Underholdningsorkester, og vores koncerter blev mere showpr√¶gede.

Dette faldt godt i hak med, at man i √•r 2000 fik sat gang i en r√¶kke nyt√•rskoncerter i N√¶stvedhallerne. Det var Lions Club i Herlufsholm, der havde taget initiativet, og vi var med til planl√¶gningen. Det √•r var Keld og Hilda Heick hovednavn, og det blev afviklet fredag aften. Desv√¶rre kom det kun 200 tilskuere, s√• arrangementet gav underskud. Alligevel syntes vi, at konceptet var s√• godt, at vi ville fors√łge igen i 2001. Vi flyttede arrangementet fra fredag aften til s√łndag eftermiddag, vi hyrede Tonny Landy og Tove Hyldgaard, og Torben Kaarslev skaffede et s√¶kkepibeorkester fra Slagelse. Det var nok til at arrangementet l√łb rundt.

Nyt√•rskoncerterne blev herefter en fast tradition, og de efterf√łlgende √•r spillede vi for fulde huse. Vi samarbejdede nu med Anettes Danseinstitut, og vi havde forskellige hovednavne. Jeg var is√¶r imponeret over Dario Campeotto. Man kunne fornemme, at han n√łd at v√¶re med, og han tog det¬†ikke s√• tungt, hvis vi lavede nogle fejl. Han havde selv sv√¶rt ved at huske teksterne, s√• dem lagde han p√• sin monitor p√• gulvet foran sig.

2003 blev et specielt √•r for mig. Vi havde f√•et Pernille Wolder med som sangerinde, og jeg blev p√• et tidspunkt kl√¶dt ud som hvid klovn, og som s√•dan kom jeg g√•ende ind p√• scenen til hende, mens jeg spillede ‚ÄĚOh My Papa‚ÄĚ. Jeg havde gjort meget ud af at kunne nummeret udenad, for det var ikke muligt at have noder med. Noget senere blev jeg kaldt frem p√• scenen, og jeg blev noget overrasket, da det viste sig, at Lions Club havde udvalgt mig til at modtage deres √•rlige initiativpris for alt det, jeg havde gjort gennem √•rene for URANIA og for nyt√•rskoncerterne. Prisen var p√• 2000 kr. og der fulgte et b√¶ger med en inskriptionsplade p√•. Prisen blev overrakt af formanden for Lions Club.

Et andet √•r optr√•dte min bror Niels, Lone Hartmund og jeg med et lille shownummer. Jeg skulle spille 1. stemme, Lone 2. stemme og Niels 3. stemme i Leroy Andersons ‚ÄĚBuglers Holiday‚ÄĚ. Vi udnyttede, at Lone ikke er s√¶rlig h√łj, og da vi stillede op, kigger Niels og jeg ned p√• denne lille dame, der resolut gik ud bag ved og hentede en kasse, som hun kravlede op p√•. P√• den m√•de kom vi ‚ÄĚi √łjenh√łjde med hinanden‚ÄĚ. Det er denne slags sm√• muntre indslag, der er med til at h√łjne forn√łjelsen ved at spille i URANIA.

Jeg har ogs√• haft forn√łjelsen at opleve lokale unge mennesker til disse nyt√•rskoncerter. I 2003 og 2004 optr√•dte Pernille Kaarslev som solist p√• sit valdhorn, og i 2017 var Andreas Birk med sin violin solist. Det sidste foregik dog p√• Gr√łnnegade Kaserne. N√¶stvedhallerne var blevet udbygget og kaldte sig nu Arena, og af en eller grund oph√łrte samarbejdet i den forbindelse, s√• 2014 blev det sidste √•r, vi holdt nyt√•rskoncert i de omgivelser.

Undervejs i nyt√•rskoncertr√¶kken √¶ndrede vi igen navn. I 2005 besluttede man i forbindelse med kommunesammenl√¶gningen at sl√• N√¶stved, Holmegaard, Fuglebjerg, Sus√• og Flads√• sammen til √©n kommune. Selve sammenl√¶gningen var en realitet i 2007, men allerede fra 2005 kom vi til at hedde N√¶stved Byorkester. Borgmester Henning Jensen var inde p√•, at vi var en fuldgod erstatning for Gardehusarregimentets Hesteskadron, som N√¶stved havde mistet til Slagelse i 2002. De fem borgmestres underskrivelse af sammenl√¶gningsaftalen foregik ved en h√łjtidlighed i Ny Ridehus p√• Gr√łnnegade Kaserne. B√•de fanfaregruppen og Underholdningsorkestret spillede til arrangementet, som is√¶r blev kendt for, at ‚ÄĚpingerne‚ÄĚ drak champagne, mens resten af tilskuerne m√•tte tage til takke med noget ‚ÄĚs√łdt boblevand‚ÄĚ.

De sidste par √•r har vi afholdt nyt√•rskoncert i vores √łvelokaler p√• den gamle gardehusarkaserne, men der er kun plads til 200 tilskuere, s√• det er ikke n√¶r det samme som ‚ÄĚi gamle dage‚ÄĚ.

Men en tradition, der holdes i h√¶vd √•r efter √•r, er koncerten pinsemorgen kl. 6 ved Glasv√¶rket og kl. 8 ved Gadek√¶ret i Fensmark. Det er kun uvejr, der kan aflyse den, og den plejer at tr√¶kke mange tilskuere. Jeg husker en episode ved en pinsekoncert ved Glasv√¶rket. Vi havde ind√łvet et nummer, hvor der skulle v√¶re et ekko. Hermod Vincentsen skulle agere ekko og havde gemt sig bag et tr√¶. Vi begyndte nummeret, og da vi kom til ekkoet, skete der ikke noget. Vi startede forfra, der skete stadig ikke noget, og da vi unders√łgte √•rsagen til det udeblevne ekko, fandt vi ud af, at han var besvimet af bar nerv√łsitet. Ja, musik er en alvorlig sag.

Urania spiller ved Fensmark gadekær

Det var i √łvrigt ved et s√•dan arrangement, mit barnebarn, Emil, blev introduceret til at spille i orkestret. Han havde f√•et en leget√łjstrompet, og allerede p√• afstand kunne jeg h√łre, at han var ved at varme hornet op. Han insisterede p√• at spille med, n√•r vi andre spillede, og det var ikke just¬†vellyd, der kom ud af hans anstrengelser. Jeg l√łste problemet ved at tage ham p√• sk√łdet og fort√¶lle ham, at han ikke skulle spille, n√•r vi andre spillede. Han var s√• benovet over at sidde midt i blandt os, at han ‚ÄĚk√łbte‚ÄĚ aftalen.

Efter Torben Kaarslev alt for tidlige bortgang i 2010, har vi ikke spillet ved Glasv√¶rket. Desuden var vores aftale med Glaskroen om en kop kaffe ‚ÄĚmed sidevogn‚ÄĚ efter koncerten ikke mere g√¶ldende, s√• nu n√łjes vi med koncerten ved Gadek√¶ret.

Desuden har vi haft en r√¶kke faste koncerter i l√łbet af √•ret. I Vejl√ł pr√¶steg√•rdshave har vi spillet flere gange i forbindelse med St. Hans, og vi har g√¶stet H√łve pr√¶steg√•rdshave en del gange.

I tilf√¶lde af bryllupper, jubil√¶er og d√łdsfald iblandt os, stiller vi ogs√• op med st√łrre eller mindre bes√¶tninger p√• b√•de glas og messing.

En erfaring, som mange orkestre har gjort, er, at det er godt at skifte dirigenter med j√¶vne mellemrum. Jeg har spillet under Ernst Nagel-Petersen, Frede Kr√ľger Rasmussen (to perioder), John Thomsen (to perioder), Knud Andersen, Keld Holm, Torben Kaarslev, Lars Jensen og Kristjan Berger. Ind imellem har vi haft g√¶stedirigenter til at spille med os og til at give os gode r√•d og vejledninger. Vi har bl.a. i en weekend i 1983 haft B√łrge Wagner fra Radioens Underholdningsorkester til at ‚ÄĚherse‚ÄĚ med os. I 1987 var det Arne Hammelboe fra Det Kongelige Kapel, der instruerede os i et udtog fra Aida. Vi har haft Henrik Krogsgaard og flere andre. Det er meget givende, n√•r der kommer nogen udefra med ‚ÄĚfriske √łjne og √łrer‚ÄĚ til at ruske op i de gamle vaner.

Tyrolerorkestret

I 1977 tog ‚Äď s√• vidt jeg husker ‚Äď Knud Andersen og Poul Laybourn initiativ til at danne et tyrolerorkester. Jeg var med i starten, og det var meget forn√łjeligt; det er jo glad musik. Men efter et halvt √•rs tid havde jeg f√•et nok ‚Äď ikke over musikken eller mine medspillere ‚Äď men over uniformen, vi skulle have p√•. Knud Andersen havde f√•et sin hustru, Janne, til at sy uniformerne. De var lavet i noget gr√łnt stof, og alle dragterne var i samme st√łrrelse. Jeg s√• forf√¶rdelig ud, syntes jeg, s√• jeg sagde farvel og tak, og orkestret har jo ogs√• klaret sig fint. Bl.a. havde de i 2002 25 √•rs jubil√¶um, som de med stor succes fejrede med en tur til Tyskland og √ėstrig.

Urania Big Band

I 1984 kom der endnu et nyt skud p√• URANIAs stamme. Jeg mener at huske, at det var Erik Gundborg og Kjeld Holm, der var initiativtagere, og i starten fungerede John Thomsen som dirigent, og med ham ved roret, var vi bl.a. p√• Gavn√ł, hvor vi spillede for 30 damer af det bedre borgerskab.

John Thomsen var ogs√• dirigent for URANIA Harmoniorkester, s√• han ville gerne aflastes. Vi s√łgte derfor efter en ny dirigent, og vi var s√• heldige, at Jens Vagn Petersen fra K√łge Musikskole p√•tog sig opgaven. Han var konservatorieuddannet, og han spillede saxofon, s√• han var den helt rigtige til at f√• dette band op at st√•.

I 1999 havde URANIA Harmoniorkester √¶ndret navn til URANIA Underholdningsorkester for at signalere, at man fremover ville kombinere musikken med indlagte shownumre. Det samme ville URANIA Big Band, s√• i 2000 √¶ndrede orkestret navn til URANIA Swing Group. En af de f√łrste¬†lidt st√łrre opgaver, vi gik i gang med, var ‚ÄĚSacred Concert‚ÄĚ af Duke Ellington. Det er et v√¶rk for orkester og kor, s√• vi fik et samarbejde i stand med Holmegaard Koret under ledelse af Jens Due. Vi opf√łrte v√¶rket i Holmegaardhallen og i Jystrup Pr√¶steg√•rd i l√łbet af 2001, og siden hen har vi spillet det flere gange, bl.a. sammen med Storeb√¶ltskoret fra Kors√łr.

I 2011 gik vi tilbage til navnet URANIA Big Band, og jeg kan egentlig ikke give nogen forklaring på det.

Vi har et fast arrangement ved gadek√¶ret i Holme Olstrup i juli m√•ned, men ellers er der ikke s√• megen eftersp√łrgsel efter os i denne konstellation, men vores √łveaftener er b√•de hyggelige og givende.

Uranias Nisseorkester

Lige siden jeg var ung. har jeg bl.a. sammen med min morfar Rudolf Andersen v√¶ret ‚ÄĚnisse‚ÄĚ i december m√•ned. Denne tradition blev etableret sammen med Bauneh√łj Ridecenter i N√¶stved. De leverede vognen, der var opbygget som en kane, og hesten, og vi leverede musikken, n√•r vi k√łrte rundt i N√¶stveds gader. Desuden tog vi rundt til alle plejehjemmene i Holmegaard Kommune og ‚ÄĚspillede julen ind‚ÄĚ. Senere fik vi en aftale med N√¶stved Cityforening om at spille i N√¶stved i julem√•neden om l√łrdagen og s√łndagen. Det er en meget hyggelig tradition, og selv om vi ikke er en fast gruppe, kan vi altid samle omkring 20 nisseudkl√¶dte musikere, der gerne vil v√¶re med til at sprede lidt julestemning.

Andre grupper

Jeg har ogs√• gennem hele min ‚ÄĚmusiktid‚ÄĚ spillet til s√łlvbryllupper o.l. I starten foregik det altid kl. 6, men jeg var jo vant til at st√• tidligt op, s√• det var ikke noget problem. Det havde desuden den fordel, at jeg kunne n√• at v√¶re i skole til kl. 8. I starten foregik det i URANIA-regi, og de penge, vi fik, gik i URANIAs kasse, og s√•dan var det i mange √•r. Nu foreg√•r det i ‚ÄĚprivat regi‚ÄĚ, og jeg er faktisk holdt op, men alligevel er jeg ude af og til. Vi er en lille gruppe, der hj√¶lper hinanden til disse arrangementer. Rigtig mange URANIA-musikere indg√•r i s√•danne grupper, og der er nok at lave til alle.

Der er nogle morgener, der st√•r tydeligere i erindringen end andre. Vi var fx i gang med at spille til et guldbryllup, og brudeparret stod som det sig h√łr og b√łr i d√łr√•bningen og lod sig hylde. Pludselig glider gommens bukser langsomt ned og finder hvile omkring hans f√łdder. Der var en livrem, der ikke helt var sp√¶ndt og p√• plads. S√• er det sv√¶rt at spille trompet, skulle jeg hilse og sige. Han havde ry for at v√¶re en meget munter mand, og nogle af naboerne var inde p√•, at det ‚ÄĚstunt‚ÄĚ lavede han med vilje for at pille det h√łjtidlige ud af seancen. En anden gang var vi ude til et lidt st√łrre arrangement, hvor der var godt gang i kaffebrygningen, og alle ovne var sat til at lune morgenbr√łdet. Det blev for meget for mastesikringen, s√• den sprang. Det er i s√•dan situation, man sk√łnner p√• gode naboer, og efter en del forsinkelse kunne g√¶sterne s√¶tte sig til bords.

Sociale arrangementer

Musikken har selvf√łlgelig v√¶ret hovedform√•let for URANIA, men der er ogs√• altid t√¶nkt det sociale samv√¶r ind i arrangementer. Nogle ture har taget udgangspunkt i netop dette

nævne orkesterleder Poul Hemmingsen. Han har gennem en årrække lagt et kæmpe arbejde i URANIA. Han har været her der og alle vegne, og også i planlægningen af ture.

Turen til Sams√ł i 1998 er et godt eksempel. Harmoniorkestret og Tyrolerorkestret tog i august p√• en forl√¶nget weekend. Vi havde arrangeret en koncert i Sams√ł-hallen med Harmoniorkestret, dansere, sangere og shownumre. Tyrolerorkestret spillede i Ballen og p√• kajen i Kolby K√•s, og vi fik rigtige gode anmeldelser i den lokale presse. Resten af tiden gik med hyggeligt samv√¶r mellem musikere og p√•r√łrende. Vi oplevede i √łvrigt en lille morsom episode. Da vi sejlede fra Kalundborg, manglede vi J√łrgen Madsen og hans hustru, og da de kom ‚ÄĚbl√¶sende‚ÄĚ ind p√• kajen, var f√¶rgen sejlet, men ved at fort√¶lle skibets kaptajn, at de to havde en meget v√¶sentlig rolle i arrangementet, fik vi ham til at bakke, s√• de ogs√• kom med. Det er der vist kun Ritt Bjergegaard, der har pr√¶steret. P√• turen fik vi ogs√• indviet den lukkede trailer til vores instrumenter. Ogs√• den var et resultat af Poul Hemmingsen ukuelige initiativ. (Traileren er nu borte, men vores trommeslager, Niels Fog Andersen, har stillet en ny til URANIA‚Äôs disposition).

I 2004 tog vi p√• en lignende tur til Bornholm. I juni m√•ned var vi fire dage p√• klippe√łen, hvor der b√•de var koncerter, sightseeing og socialt samv√¶r. Vi fik samtidig lavet en ordentlig afslutning p√• Torben Kaarslevs periode som dirigent. S√•danne ture er af meget stor betydning for sammenholdet.

√ėvelokaler

Da jeg startede i 1953, havde vi √łveaften om onsdagen i Forsamlingshuset p√• Holmegaardsvej i Fensmark. Senere fik vi lokaler p√• Holmegaardskolen stillet til r√•dighed. Omkring 1958 rykkede vi ned p√• Glasv√¶rket, hvor vi holdt til i Sliberiet. Engang i 60‚Äôerne flyttede vi i kantinen p√• Glasv√¶rket, og der fik vi faciliteter, hvor vi kunne opbevare vores noder m.m., men vi skulle stadig rydde op efter os, n√•r vi havde √łvet. Omkring √•r 2000 var man i Holmegaard Kommune begyndt at tale om at udvide Folkemusikhuset, og det kunne jo v√¶re interessant for os. Planerne blev godkendt, men det blev alligevel aldrig til noget.

I 2004 blev Glasv√¶rket opk√łbt af Steen Gude, som havde store planer med omr√•det og bygningerne, s√• derfor blev vi n√łdt til at se os om efter nye lokaliteter. Orkesterlederen for URANIA Musikforening, Poul Hemmingsen, forh√łrte sig bl.a. i N√¶stved og fik kontakt med N√¶stveds dav√¶rende borgmester, Henning Jensen, som altid var villig til at l√łse problemer af den art. En dag ringede Henning Jensen til Poul Hemmingsen, og spurgte, om han havde tid til at se p√• mulige faciliteter. Gardehusarkasernen var jo forladt, og der var masser af plads, bl.a. en kantine. Resultatet blev, at URANIA kunne v√¶re der ‚ÄĚindtil videre‚ÄĚ. Endelig fik vi et sted, hvor vi kunne indrette os, som vi ville. Der var plads til musikinstrumenter, noder m.m., og vi skulle ikke rydde borde og stole p√• plads efter hver √łveaften.

N√¶stved Byorkester √łver om onsdagen og nogle gange om fredagen. Big Bandet og Gefion Brassband fra N√¶stved deler lokalet om mandagen, og om torsdagen l√¶gger N√¶stved-Koret beslag p√• faciliteterne, og p√• den m√•de deles vi om udgifterne.

Organisationen

Urania er en forening med formand, kasserer og bestyrelsesmedlemmer. I den tid fra 1953, hvor jeg han v√¶ret med, han vi haft f√łlgende form√¶nd: Glassliber Kaj Hansen, glassliber Niels Larsen, smed Jens Ottosen, glasmager Evald Vincentsen, teknisk tegner Arne Halfdan Pedersen, t√łmrer Erling Andersen, Ove Dub√łl, t√łmrer Erling Andersen, Jesper L√łndahl Bjerre, J√łrgen Madsen, Torsten Victor Hansen, J√łrgen Madsen, Margit Fog Andersen og Henrik Mortensen.

Indtil 2000 blev kassereren valgt af bestyrelsesmedlemmerne, men siden har stillingen været på valg til generalforsamlingen. Formanden og kassereren vælges for to år ad gangen.

Under generalforsamlingen og bestyrelsen figurerer dirigentgruppen, revisorer, materialeforvalter og nodearkivar. Der et festudvalg, et PR-udvalg, et nodeudvalg og et koncertudvalg, og hele denne opbygning har vist sig at v√¶re n√łdvendig for at holde de forskellige orkestre i gang.

Generalforsamlingen afholdes i februar m√•ned, hvor bl.a. kontingentets st√łrrelse fastl√¶gges. I 1996 m√•tte man bide i det sure √¶ble og for√łge kontingentet fra 40 kr. til 60 kr. men det bel√łb forsl√•r slet ikke mere. 1. maj 1994 havde jeg v√¶ret med i Urania i 40 √•r, og dermed blev jeg √¶resmedlem og kontingentfri, men andre skal betale (2020) omkring 2000 kr. pr. halv√•r.

√ėkonomien har altid fyldt meget, s√• der er et fast punkt p√• dagsordenen. Heldigvis har kunnet f√• hj√¶lp af Statens Musikr√•d, Holmegaard Kommune og N√¶stved Kommune. Fx var det Statens Musikr√•d, der i 1997 tilkendegav, at vi kunne k√łbe et paukes√¶t for op til 45.000 kr. Det lykkedes ogs√• at f√• en sponsoraftale med Holmegaards Glasv√¶rk. Fabrikschef S√łren Klinge var meget im√łdekommende over for URANIA, s√• i 2000 indgik vi en aftale, der blev endelig stadf√¶stet i 2002. Den aftale havde vi gl√¶de af i to √•r, men den oph√łrte, da Steen Gude k√łbte Glasv√¶rket.

Bestyrelsen arbejder med planl√¶gning af kommende arrangementer. Bl.a. g√łr vi en del ud af de forskellige jubil√¶er. Det var til s√•dan et jubil√¶um, at jeg optr√•dte som solist for f√łrste gang. I 1959 fyldte URANIA 75 √•r, og min bror Niels og jeg spillede ‚ÄĚSoldaterpolka‚ÄĚ. Han var 13 √•r og jeg var 15 √•r. G√¶steunderholderen var Ove Sprog√łe Da Urania fyldte 100 √•r i 1984, lavede vi et stort arrangement i Holmegaardhallen, som blev afsluttet med et k√¶mpe fyrv√¶rkeri. I √•r 2020 havde vi lavet et arrangement klar til at fejre Uranias 135 √•rs jubil√¶um. Det skulle have l√łbet af stablen 29. marts p√• Kasernen i N√¶stved, men en lille virus kom i vejen.

Lederne af de forskellige orkestre afl√¶gger ogs√• beretning om, hvordan det forl√łbne √•r er g√•et. Jeg st√•r for Glasorkestret og Fanfarehornene. Torsten Victor Hansen tager sig af Tyrolerorkestret, og Henrik Mortensen fort√¶ller om N√¶stved Byorkester. Vi beretter om afholdte arrangementer, og hvilken √łkonomi, vi hver is√¶r har kunnet bidrage med. Byorkestret f√•r fx 5.000 kr. pr. optr√¶den, samt d√¶kket udgifter til transport.

Fremtiden

Der er un√¶gtelig sket meget med URANIA i den tid, jeg har v√¶ret med. Forholdene for orkestrene er er noget n√¶r det optimale, efter vi har f√•et faciliteter p√• Gardehusarkasernen. Men en ting, jeg savner, er det sociale liv, der var i gamle dage omkring URANIA. Efter at vores samarbejde med Hovmantorp er oph√łrt, er der ikke sket noget p√• den front. Margit Fog Andersen fors√łgte, da hun blev formand, at arrangere f√¶llesspisning for medlemmerne, men der var ikke ret megen opbakning, og det er ikke fors√łgt siden. S√• man m√• nok erkende, at denne del af URANIA er d√łd og borte, og¬†det kan man kun begr√¶de. (Jeg har dog p√• fornemmelsen, at Tyrolerorkestret er gode til det sociale). Men minderne har jeg da lov at have.

For mit eget vedkommende har jeg i sinde at blive ved ‚ÄĚs√• l√¶nge, der er luft i mig‚ÄĚ. Hver onsdag er spilledag, og det bliver der ikke lavet om p√•, og jeg er stadig med, hvis der er brug for en fanfarespiller, en glastrompetspiller eller en trompetspiller i N√¶stved Byorkester.

En stor tak til Bert Christensen for at resarche Jacobs historie.

Relaterede indlæg: 

Fortælling af tidligere portner, Carl Godtfred Clausen

Erindring af Alice Jensen

Erindring af Jacob Peter Clausen

Fortælling af tidligere glasmager, Peter Clausen

Erindring af tidligere glasmager Peter Clausen

 

 

Musikforeningen Urania blev stiftet den 29. februar 1884 på Holmegaard Glasværk i Fensmark.

Blandt stifterne af Urania var glasmager Theodor Lennartz, som var kommet til byen fra Westphalen. Han blev Uranias f√łrste dirigent.

Glasmager Theodor Lennartz. Uranias f√łrste dirigent

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Det vides ikke, hvordan Uranias navn opstod, dog at en kreds af glasmagere samledes om projektet.

Carl Rehermann var med fra stiftelsen i 1884.

Nye & Gamle Fensmark har tidligere udgivet levnedsskildring af Carl Rehermann, som var med ved stiftelsen af Urania i 1884. Han var i mange år leder af orkestret, og spillede selv klarinet.

Om sommeren arrangerede Urania skovture om s√łndagen, hvor det blev afholdt i Fensmark Skov. Kl. 14 stillede Urania op ved kroen, og omkring dem samledes ‚Äúglasbyens‚ÄĚ beboere. N√•r Urania spillede march, stillede folk op, og de fremm√łdte gik videre til Fensmark Skov. I skoven s√łrgede Urania for underholdningen.

Efterf√łlgende blev den medbragte mad fort√¶ret, og de fremm√łdte vandrede hjemad igen sammen med orkestret.

Læs mere om Urania, HER